Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 488
Offentligt
Den 5. marts 2019
MFVM 790
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af dd.mm.2019
om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttel-
sesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforord-
ning (EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet isoxaflutol gives fornyet godkendelse i henhold til forordning
1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
stoffet forbliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gen-
nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen
over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regio-
ner, kommuner eller staten, da der ikke er midler godkendt med isoxaflutol i Danmark. Forslaget vil
kun have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om godkendelse af midler i Danmark.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
21.-22. marts 2019. Forslaget vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, da aktivstoffet
allerede er godkendt i Europa, men der ikke er godkendt midler med stoffet i Danmark. Det vurde-
res, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår grundvand og miljø for de søgte anvendel-
ser i EU. Regeringen agter på den baggrund at stemme imod Kommissionens forslag om fornyet
godkendelse af isoxaflutol.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af
dd.mm.2019 om fornyet godkendelse af aktivstoffet isoxaflutol jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bila-
get til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20 som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå
enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax