EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

19. oktober 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-293/17

C-294/17

Titel og kort sagsresumé

Coöperatie Mobilisation for the Environment og

Vereniging Leefmilieu m.fl.

1. Kan en aktivitet, der ikke er omfattet af begrebet projekt

som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (EUT L 26), fordi den ikke er et fy-

sisk indgreb i det naturlige miljø, være et projekt som om-

handlet i artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (EFT 1992, L 206), da følgerne af aktiviteten kan

have væsentlige følger for et Natura 2000-område? 2. Så-

fremt tilførsel af gødning på eller i jorden er et projekt, og

såfremt dette lovligt fandt sted, før artikel 6, stk. 3, i Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af natur-

typer samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) fandt

anvendelse på et Natura 2000-område, og såfremt gødsk-

ning på eller i jorden stadig finder sted, må det da antages,

at der er tale om et og samme projekt, uanset gødskningen

ikke altid har fundet sted på de samme parcellér, med

samme mængder og med samme teknikker? Har det ved

afgørelsen af, om der er tale om et og samme projekt, be-

tydning, at kvælstofaflejringen hidrørende fra tilførslen af

gødning på eller i jorden ikke er øget, efter at Rådets direk-

tiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206) har fundet an-

vendelse på Natura 2000-området? 3. Er artikel 6, stk. 3, i

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206)

til hinder for en lovbestemt ordning, hvorefter en aktivitet,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

07.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

der hænger uløseligt sammen med et projekt og derfor også

må anses for et projekt, såsom en malkekvægsbedrifts

græsning af kvæg, er undtaget fra godkendelsespligten, og

aktiviteten således ikke behøver en individuel godkendelse,

såfremt følgerne af den aktivitet, der er blevet tilladt uden

godkendelse, har været genstand for en vurdering med

henblik på fastsættelsen af den lovbestemte ordning?

[...]

C-502/17

C&D Foods Acquisition (forelagt af Vestre Landsret)

1) Skal artikel 168 i direktiv 2006/112/EF fortolkes såle-

des, at et holdingselskab under omstændigheder som de i

hovedsagen foreliggende er berettiget til fuldt fradrag for

momsen af indgående ydelser i forbindelse med due dili-

gence-undersøgelser forud for et påtænkt, men ikke gen-

nemført, salg af aktier i et datterselskab, til hvilke holding-

selskabet leverer momspligtige administrations- og IT-ydel-

ser?

2) Har det betydning for besvarelsen af det foregående

spørgsmål, at prisen for de momspligtige administrations-

og IT-ydelser, som holdingselskabet leverer i forbindelse

med sin økonomiske virksomhed, er fastsat som svarende

til holdingselskabets lønudgifter med tillæg af en "mark-up"

på 10 pct.?

3) Kan der uanset besvarelsen af de foregående spørgsmål

bestå en fradragsret for de i hovedsagen omhandlede råd-

givningsomkostninger som generalomkostninger, og i givet

fald under hvilke betingelser?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Dom

08.11.18

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-124/17

Titel og kort sagsresumé

a. Er en bestemmelse i en medlemsstat, der opstiller som be-

tingelse for, at en økonomisk aktør kan vise sin pålidelighed,

at denne har gjort indgående rede for forholdene og omstæn-

dighederne i forbindelse med eventuelle skader som følge af

overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen gennem et

aktivt samarbejde ikke blot med undersøgelsesmyndighe-

derne, men også med den ordregivende myndighed, forenelig

med bestemmelserne i artikel 80 i direktiv 2014/25/EU,

sammenholdt med artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv

2014/24/EU?

b. I tilfælde af, at spørgsmål 1.a) besvares benægtende: Skal

artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2014/24/EU i sam-

menhængen da fortolkes således, at den pågældende økono-

miske aktør for at vise sin pålidelighed i det mindste er for-

pligtet til at opklare sagen over for den ordregivende myndig-

hed i et sådant omfang, at denne kan bedømme, om de

trufne konkrete foranstaltninger til at vise aktørens pålidelig-

hed (tekniske, organisatoriske og personalemæssige foran-

staltninger samt skadeskompensation) er egnede og tilstræk-

kelige?

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Proces-

skridt

Dom

Dato

24.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

c. For de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU regulerede

fakultative udelukkelsesgrunde udgør den maksimale udeluk-

kelsesperiode i henhold til artikel 57, stk. 7, i direktiv

2014/24/EU tre år fra datoen for den relevante hændelse.

Skal den relevante hændelse forstås allerede som realiseringen

af de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU anførte ude-

lukkelsesgrunde, eller er det afgørende det tidspunkt, hvor

den ordregivende myndighed har sikkert og holdbart kend-

skab til, at udelukkelsesgrunden foreligger?

d. Er det dermed i tilfælde af en realisering af udelukkelses-

grunden i artikel 5[7], stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU i

form af en økonomisk aktørs deltagelse i et kartel ophøret af

karteldeltagelsen eller myndighedens opnåelse af sikkert og

holdbart kendskab til karteldeltagelsen, der er den relevante

hændelse som omhandlet i artikel 5[7], stk. 7, i direktiv

2014/24/EU?

C-234/17

XC e.a.

Skal EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt

med de deraf afledte principper om ækvivalens og effektivi-

tet, fortolkes således, at Oberster Gerichtshof (den øverste

domstol) i henhold hertil er forpligtet til efter begæring fra en

berørt at foretage efterprøvelse af en retskraftig afgørelse af-

sagt af enkriminalret for så vidt angår en angivelig krænkelse

af EU-retten (konkret: grundrettighedschartrets artikel 50 og

Schengengennemførelseskonventionens artikel 54), når natio-

nal ret (§ 363a i Strafprozeßordnung, østrigsk strafferetspleje-

lov, herefter »StPO«) alene giver mulighed for at foretage en

sådan efterprøvelse i forbindelse med en angivelig krænkelse

af EMRK eller en tillægsprotokol hertil?

Deza mod Kommissionen

Påstande:

—

Delvis annullation af Kommissionens forord-

ning (EU) 2017/776 af 4. maj 2017 om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16.

december 2008 (»CLP-forordningen«), for så vidt som den

klassificerer og mærker stoffet antraquinon ved at indføre

følgende indgang i tabel 3 i del 3 i bilag VI til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008: Indeks-

nummer 606-151-00-4; International kemisk identifikation:

antraquinon; EF nr.: 201-549-0; CAS nr.: 84-65-1; Fareklasse-

og kategorikode: Carc. IB; Faresætningskode: H350; Pikto-

gram-, signalordskode: GHS08 Dgr; Faresætningskode:

H350.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Sciotto

Er den nationale lovgivning (navnlig artikel 3, stk. 6, i lovde-

kret nr. 64 af 30.4.2010, ophøjet, med ændringer, til lov nr.

100 af 29.6.2010, for så vidt som det heri er fastsat, at:

»[b]estemmelserne i artikel 1, stk. 1 og 2, i lovdekret nr. 368

af 6.9.2008 finder under alle omstændigheder ikke anvendelse

på opera- og koncerthusfonde«), i strid med § 5 i rammeafta-

len vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den

18. marts 1999, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direk-

tiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrø-

rende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS,

UNICE og CEEP?

Udenrigsministeriet

Dom

24.10.18

T-400/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

24.10.18

C-331/17

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

25.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

Forenede

sager

C-350/17

C-351/17

Mobit m.fl.

1. Finder artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007

(særligt forbuddet i henhold til litra b) og d) for en intern

operatør mod at deltage i extra moeniaudbud) ligeledes an-

vendelse på kontrakter, der er tildelt før denne forordnings

ikrafttræden?

2. Kan en offentligretlig juridisk person, der er blevet tildelt

en kontrakt vedrørende en lokal transporttjeneste af en stats-

lig myndighed uden forudgående udbud, abstrakt set anses

for at være en »intern operatør« som omhandlet i samme for-

ordning og efter omstændighederne analogt med den rets-

praksis, der er udviklet på området for in house providing,

såfremt førstnævnte person er direkte forbundet med den

statslige myndighed på det organisatoriske og kontrolmæssige

plan, og såfremt pågældende offentligretlige juridisk persons

selskabskapital er ejet af staten (fuldt ud eller i sameje med

andre offentligretlige organer)? 3. Indebærer en tildeling af en

tjenesteydelseskontrakt uden forudgående udbud inden for

rammerne af forordning (EF) nr. 1370/2007, i tilfælde af, at

den ovennævnte statslige myndighed efter tildelingen opretter

et offentligt forvaltningsorgan med organisatoriske beføjelser

i forhold til de pågældende tjenester (idet beføjelsen til at til-

dele koncessioner dog fortsat forbeholdes staten)

–

et organ,

der ikke udøver nogen »tilsvarende kontrol« med modtageren

af den kontrakt, der er tildelt uden forudgående udbud

–

den pågældende tildeling falder uden for ordningen i forord-

ningens artikel 5, stk. 2? 4. Såfremt en kontrakt, der er tildelt

uden forudgående udbud, udløber efter den 30-årige frist, der

udløber den 3. december 2039 (en frist, der begynder at løbe

fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr.

1370/2007), har dette da til følge, at tildelingen ikke er i over-

ensstemmelse med de principper, der er fastsat i samme for-

ordnings artikel 5, sammenholdt med artikel 8, stk. 3, eller

skal en sådan retsstridighed anses for automatisk afhjulpet i

retlig henseende gennem en implicit forkortelse ex lege af

kontraktens varighed?

Roche Lietuva

Skal bestemmelserne i artikel 2 og 23 i og i bilag VI til direk-

tiv 2004/18 (hvad enten samlet eller separat, men uden en

begrænsning til disse bestemmelser) fortolkes og forstås såle-

des, at skønnet hos en ordregivende myndighed

–

en institu-

tion for menneskelig sundhed

–

i et tilfælde, hvor den tilsigter

at indkøbevarer (udstyr til medicinsk diagnosticering og ma-

terialer) eller særlige rettigheder dertil ved hjælp af en offent-

lig udbudsprocedure med henblik på at kunne fortage sine

egne forsøg, kun omfatter en ret til i de tekniske specifikatio-

ner at fastsætte sådanne krav til disse varer, der ikke isoleret

beskriver de individuelle operationelle (tekniske) og brugerre-

laterede (funktionelle) egenskaber ved udstyret og/eller mate-

rialerne, men i stedet fastlægger de kvalitative parametre for

de forsøg, der skal foretages, samt forsøgslaboratoriets funk-

tionsdygtighed, hvis indhold skal beskrives særskilt i betingel-

serne i den omhandlede udbudsprocedure?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

25.10.18

C-413/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

25.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

C-462/17

Tänzer & Trasper

Er de ingredienser, der er opregnet i punkt 41 i bilag II til

forordning (EF) nr. 110/2008 sådanne ingredienser, som en

spiritus mindst skal indeholde for at måtte bære varebetegnel-

sen æggelikør (minimumsspecifikation), eller giver punkt 41 i

bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008 en udtømmende op-

regning af de tilladte ingredienser i et produkt, der skal have

varebetegnelsen »æggelikør«?

Funke Medien NRW

1) Giver de EU-retlige bestemmelser om ophavsmændenes

eneret til reproduktion [artikel 2, litra a), i direktiv

2001/29/EF] og til overføring af deres værker til almenhe-

den inklusive tilrådighedsstillelse for almenheden (artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF) og undtagelserne eller be-

grænsningerne af disse rettigheder (artikel 5, stk. 2 og 3, i di-

rektiv 2001/29/EF) et spillerum ved gennemførelsen i natio-

nal ret? 2) På hvilken måde skal der ved fastsættelsen af ræk-

kevidden af de i artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/29/EF

fastsatte undtagelser eller begrænsninger af ophavsmændenes

eneret til reproduktion [artikel 2, litra a), i direktiv

2001/29/EF] og til overføring af deres værker til almenhe-

den inklusive tilrådighedsstillelse for almenheden (artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF) tages hensyn til de grundlæg-

gende rettigheder i EU’s charter om grundlæggende rettighe-

der? 3) Kan de grundlæggende rettigheder informationsfrihed

(artikel 11, stk. 1, andet punktum, i EU’s charter om grund-

læggende rettigheder) eller pressefriheden (artikel 11, stk. 2, i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder) begrunde und-

tagelser eller begrænsninger af ophavsmændenes eneret til re-

produktion [artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29/EF] og til

overføring af deres værker til almenheden inklusive tilrådig-

hedsstillelse for almenheden (artikel 3, stk. 1, i direktiv

2001/29/EF) uden for de i artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv

2001/29/EF fastsatte undtagelser eller begrænsninger?

Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyt-

telsescertifikat for lægemidler fortolkes således, at en tilladelse

i henhold til direktiv 93/42/EØF, der udstedes for et kombi-

nationsprodukt bestående af medicinsk udstyr og lægemiddel

som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 93/42/EØF, for

så vidt angår anvendelse af forordningen sidestilles med en

gyldig tilladelse til markedsføring i henhold til direktiv

2001/83/EF, når lægemiddelbestanddelen inden for ram-

merne af tilladelsesproceduren i henhold til punkt 7.4, første

del, i bilag I til direktiv 93/42/EØF af en EU-medlemsstats

lægemiddelmyndighed på en måde, der svarer til fremgangs-

måden efter direktiv 2001/83/EØF, er blevet kontrolleret

med hensyn til dens kvalitet, sikkerhed og hensigtsmæssig-

hed?

Gradbeništvo Korana

Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kom-

petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område, EUT 2012, L 351, for-

tolkes således, at sager, som omhandler håndhævelsen af

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.10.18

C-469/17

Kulturministeriet

25.10.18

C-527/17

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

Dom

25.10.18

C-579/17

Skatteministeriet

25.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

Bauarbeiter-Urlaubsund Abfertigungskasses (ferie- og aftræ-

delseskasse for ansatte i byggebranchen, herefter »BUAK«)

krav på tillæg mod arbejdsgivere som følge af udstationering

af arbejdstagere uden sædvanligt arbejdssted i Østrig med

henblik på udførelse af arbejde eller i forbindelse med overla-

delse af arbejdskraft til Østrig eller mod arbejdsgivere med

hjemsted uden for Østrig i forbindelse med beskæftigelse af

arbejdstagere med sædvanligt arbejdssted i Østrig, er »civil-

og handelsretlige sager«, på hvilke den nævnte forordning fin-

der anvendelse, selv

om BUAK’s krav på tillæg ganske vist

vedrører privatretlige ansættelsesforhold og har til formål at

dække arbejdstagernes privatretlige krav på ferie og ferie-

penge på grundlag af ansættelsesforholdene med arbejdsgi-

verne, men– såvel størrelsen af arbejdstagernes krav på ferie-

penge i forhold til BUAK som størrelsen af BUAK’s krav på

tillæg i forhold til arbejdsgiverne fastsættes ved kontrakt eller

overenskomst, men ved en bekendtgørelse fra en forbunds-

minister,– de tillæg, som arbejdsgiverne skylder BUAK, for-

uden at dække udgiften til de ferievederlag, der skal betales til

arbejdstagerne, også tjener til at dække BUAK’s administrati-

onsomkostninger og– BUAK i forbindelse med forfølgelse

og håndhævelse af sine krav på sådanne tillæg i kraft af lovbe-

stemmelse har mere vidtgående beføjelser end en privatper-

son, idet– arbejdsgiverne under sanktion af bøde er forpligtet

til at indgive såvel begivenhedsrelaterede som månedlige ind-

beretninger til BUAK under anvendelse af BUAK’s kommu-

nikationskanaler, til at medvirke og tåle kontrolforanstaltnin-

ger fra BUAK, til at give indsigt i løn-, forretnings og øvrige

bilag og til at give oplysninger til BUAK og– BUAK i tilfælde

af arbejdsgivernes tilsidesættelse af indberetningspligten har

ret til at beregne de tillæg, som arbejdsgiverne skylder, på

grundlag af egne undersøgelser, idet BUAK’s krav på tillæg i

så fald uafhængigt af de faktiske forhold i forbindelse med

udstationeringen henholdsvis beskæftigelsen har gyldighed i

den størrelse, som BUAK har beregnet?

Forenede

sager

C-569/16

C-570/16

Bauer m.fl.

1. Giver artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden eller artikel 31, stk.

2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder arvingen efter en arbejdstager, der er død under an-

sættelsen, ret til en finansiel godtgørelse for den minimale år-

lige ferieperiode, der tilkom arbejdstageren inden dennes

død, hvilket er udelukket i henhold til § 7, stk. 4, i Bunde-

surlaubsgesetz (den tyske forbundslov om ferie), sammen-

holdt med § 1922, stk. 1, i Bürgerliches Gesetzbuch (den ty-

ske borgerlige lovbog)? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares be-

kræftende: Gælder dette også, såfremt arbejdsforholdet be-

stod mellem to privatpersoner?

Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissensch-

aften

1. Er artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i for-

bindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv

2003/88/EF) eller artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder (chartret) til hin-

der for en national ordning som § 7 i Bundesurlaubsgesetz

Beskæftigelsesmini-

steriet

Moderniseringsstyrel-

sen

Dom

06.11.18

C-684/16

Beskæftigelsesmini-

steriet

Moderniseringsstyrel-

sen

Dom

06.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

(BUrlG), der som forudsætning for, at retten til ferie kan gø-

res gældende, opstiller et krav om, at arbejdstageren anmoder

om ferie under angivelse af, hvornår vedkommende ønsker at

afholde ferien, og bestemmer, at retten til ferie ellers bortfal-

der uden godtgørelse ved udløbet af referenceperioden, og

ifølge hvilken arbejdsgiveren således ikke er forpligtet til på

eget initiativ ensidigt og på bindende vis for arbejdstageren at

fastsætte det tidsrum inden for referenceperioden, som ar-

bejdstagerens ferie afholdes i? 2. Såfremt det første spørgs-

mål besvares bekræftende: Gælder dette også, såfremt ar-

bejdsforholdet bestod mellem private parter?

C-432/17

O'Brien

Kræver direktiv 97/81, og navnlig § 4 i den rammeaftale, der

er knyttet som bilag hertil, vedrørende princippet om ikke-

forskelsbehandling, at tjenesteperioder, der ligger forud for

fristen for gennemførelse af direktivet, skal tages i betragt-

ning ved beregningen af størrelsen af en deltidsansats alders-

pension, hvis de vil blive taget i betragtning ved beregningen

af en sammenlignelig fuldtidsansats pension?

Holohan e.a.

a) Medfører Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere

ændringer [habitatdirektivet], at de levesteder og arter, som er

opført for lokaliteten, skal nævnes i fuldt omfang i en Na-

tura-virkningsvurdering?

b) Medfører [habitatdirektivet], at den potentielle virkning på

alle arter (i modsætning til blot beskyttede arter), som bidra-

ger til og er en del af et beskyttet levested, skal identificeres

og behandles i en Natura-virkningsvurdering?

c) Medfører [habitatdirektivet], at en Natura-virkningsvurde-

ring udtrykkeligt skal behandle virkningen af det foreslåede

anlægsarbejde på beskyttede arter og levesteder inden for det

særlige bevaringsområde, så vel som arter og levesteder uden

for dets grænser?

d) Medfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse of-

fentlige og private projekters indvirkning på miljøet, med se-

nere ændringer, at spørgsmålet om, hvorvidt det foreslåede

anlægsarbejde har en betydelig virkning på de arter, der er

nævnt i en vurdering af virkningen på miljøet, udtrykkeligt

skal behandles i vurderingen?

e) Udgør en løsning, som bygherren har overvejet og omtalt i

vurderingen af virkningen på miljøet, og/eller som nogle af

de interesserede parter har argumenteret for, og/eller som

blev taget i betragtning af den kompetente myndighed, et af

de »væsentligste alternativer« som omhandlet i artikel 5, stk.

3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december om vurdering af visse offent-

lige og private projekters indvirkning på miljøet, med senere

ændringer, selv om den blev forkastet af bygherren på et tid-

ligt tidspunkt?

f) Medfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse of-

fentlige og private projekters indvirkning på miljøet, med se-

nere ændringer, at en vurdering af virkningen på miljøet bør

indeholde tilstrækkelige oplysninger vedrørende hvert alter-

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

07.11.18

C-461/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

07.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

nativs virkning på miljøet til at give mulighed for sammenlig-

ning af de forskellige alternativers miljømæssige ønskværdig-

hed, og/eller at vurderingen af virkningen på miljøet skal in-

deholde udtrykkelige oplysninger om, hvorledes der er taget

hensyn til alternativernes indvirkning på miljøet?

g) Gælder kravet i artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, med senere ændringer, om at grun-

dene til bygherrens valg skal gives »under hensyn til indvirk-

ningen på miljøet« kun den valgte løsning eller også de væ-

sentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, hvorved

der kræves en analyse af disse løsninger for at tage højde for

deres indvirkning på miljøet?

h) Er det foreneligt med opnåelsen af [habitatdirektivets]

målsætninger, at detaljerede oplysninger om anlægsfasen

(f.eks. byggepladsens placering og transportveje) først skal

fastlægges, efter at der er givet tilladelse, og har en kompetent

myndighed i så fald beføjelse til at tillade, at sådanne forhold

bestemmes egenhændigt af bygherren inden for rammerne af

en eventuel tilladelse, hvor den pågældende beslutning skal

meddeles den kompetente myndighed frem for at blive god-

kendt af den kompetente myndighed?

i) Medfører [habitatdirektivet], at en kompetent myndighed er

forpligtet til at registrere, med en tilstrækkelig detaljeringsgrad

og tydelighed til at hindre enhver tvivl om den videnskabelige

udtalelses betydning og virkning, i hvilket omfang den viden-

skabelige udtalelse, som den har fået forelagt, argumenterer

for, at der skal indsamles yderligere oplysninger, inden der gi-

ves tilladelse?

j) Medfører [habitatdirektivet], at den kompetente myndighed

skal begrunde eller detaljeret begrunde afvisningen af dens in-

spektørs konklusion om, at der kræves yderligere oplysninger

eller en videnskabelig undersøgelse, inden der gives anlægstil-

ladelse?

k) Medfører [habitatdirektivet], at en kompetent myndighed

som led i udførelsen af en vurdering skal begrunde hvert ele-

ment i sin afgørelse detaljeret og udtrykkeligt?

C-484/17

Skal artikel 15, stk. 1 og 4, i Rådets direktiv 2003/86/EF af

22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT

2003, L 251, som berigtiget i EUT 2012, L 71) fortolkes såle-

des, at denne bestemmelse er til hinder for en national be-

stemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en

ansøgning om en selvstændig opholdstilladelse fra en udlæn-

ding, der i medfør af en familiesammenføring har opholdt sig

lovligt i mere end fem år på en medlemsstats område, kan af-

slås på det grundlag, at integrationsbetingelserne efter natio-

nal ret ikke er opfyldt?

Republikken Litauen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2015/2098 af 13. november 2015 om udelukkelse fra EU-fi-

nansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under num-

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

07.11.18

T-34/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

08.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 49: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/10-18

mer C(2015) 7716) annulleres, for så vidt som denne afgø-

relse foreskriver en finansiel korrektion på 1 113 589,65

EUR, der skal anvendes i forhold til Litauen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.