Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 506
Offentligt
2028842_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 599 (MOF alm. del) stillet 21. februar 2019
efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 599
”Hvilke
europæiske alliancer vurderer ministeren, at Danmark har i forhold til en øget begrænsning af
brugen af glyphosat?”
Svar
Jeg vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at opbygge alliancer med andre EU-
lande ift. anvendelsen af glyphosat. Det er op til de enkelte lande at godkende pesticidmidler med
glyphosat og evt. lave restriktioner for anvendelsen inden for rammerne af pesticidforordningen.
I Danmark har vi allerede indført en række restriktioner. For det første er der indført et forbud mod
sprøjtning med glyphosat efter fremspiring i afgrøder til konsum. Dette forbud er blevet notificeret til
EU-landene. Forbuddet har ophæng i EU-godkendelsen af glyphosat, hvor det fremgår, at anvendelse
af glyphosat før høst skal ske i overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis, hvilket EU-
landene kan vurdere hver især.
For det andet har aftalekredsen bag pesticidstrategi 2017-21 besluttet, at private fremadrettet kun må
købe og anvende pesticider, der sælges som klar-til-brug eller er midler med lav risiko. Dette for at
mindske risiko for spild og overdosering. Forbuddet træder i kraft den 1. juli 2020.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk