Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 512
Offentligt
2029856_0001.png
13. marts 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Camilla Marta Giordano
Sagsnr.: 2019-0090-0892
Dok.:
1035292
Dato:
Kontor:
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sager C-508/18,
C-509/18 og C-82/19 PPU
1. Indledning
I tre sager (C-508/18, C-509/18 og C-82/19 PPU) vedrørende udlevering af
europæiske statsborgere har irske domstole forelagt EU-Domstolen en
række præjudicielle spørgsmål, der alle omhandler fortolkningen af artikel
6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den
europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-
lemsstaterne (herefter ”rammeafgørelsen”). Det følger af bestemmelsen, at
de nationale myndigheder, der udsteder en europæisk arrestordre, skal være
judicielle myndigheder.
Spørgsmålene angår bl.a. de nærmere kriterier for, hvornår en anklagemyn-
dighed kan betragtes som en judiciel myndighed i rammeafgørelsens for-
stand, herunder navnlig omfanget af anklagemyndighedens uafhængighed
af den udøvende magt.
Sagen C-82/19 behandles i den præjudicielle hasteprocedure (PPU), og da
sagen ikke er forelagt af en ret i Danmark, har den danske regering ikke haft
mulighed for at afgive skriftligt indlæg i denne sag. Der er fælles retsmøde
i de tre sager ved EU-Domstolen den 26. marts 2019, hvor regeringen vil
afgive mundtligt indlæg.
2. Sagernes faktiske omstændigheder
C-508/18
Den 13. maj 2016 udstedte anklagemyndigheden i Lübeck, Tyskland, en eu-
ropæisk arrestordre på en litauisk statsborger med henblik på retsforfølgning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 512: Notat vedr. domstolens præjudicielle sager C-508/18, C-509/18 og C-82/19 om rammeafgørelser i forbindelse med retsforfølgning
for manddrab og grov legemsbeskadigelse. Under sagens behandling har
den pågældende gjort indsigelse mod udleveringen, bl.a. under henvisning
til at anklagemyndigheden i Lübeck, der har udstedt arrestordren, ikke er en
judiciel myndighed efter rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, idet anklage-
myndigheden ikke har samme uafhængige status som en domstol, men er
underlagt justitsministeren som politisk valgt overordnet, hvilket åbner mu-
lighed for politisk indblanding i sagen.
Den forelæggende ret ønsker i den forbindelse bl.a. svar på, om anklage-
myndighedens uafhængighed af den udøvende magt skal afgøres i henhold
til dennes rolle i det relevante nationale retssystem, herunder om en ankla-
gemyndighed, der i henhold til national ret er underlagt mulig instruktion
fra et justitsministerium, er tilstrækkelig uafhængig af den udøvende magt
til at kunne betragtes som en judiciel myndighed i rammeafgørelsens for-
stand.
C-509/18
Den 18. april 2014 udstedte anklagemyndigheden i Litauen en europæisk
arrestordre på en litauisk statsborger med henblik på retsforfølgning for
væbnet røveri. Den pågældende gjorde under sagens behandling indsigelse
mod udleveringen med henvisning til, at den litauiske anklagemyndighed,
der har udstedt arrestordren, ikke er en judiciel myndighed efter rammeaf-
gørelsens artikel 6, stk. 1, bl.a. med henvisning til at anklagemyndigheden i
Litauen ikke deltager i forvaltningen af retsplejen.
Den forelæggende ret ønsker i den forbindelse bl.a. svar på, hvorvidt de re-
levante kriterier for, om en offentlig anklager, der er udpeget som udste-
dende judiciel myndighed i henhold til rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1,
kan anses som værende en judiciel myndighed, er, 1) at anklagemyndighe-
den er uafhængig af den udøvende magt, og 2) at anklagemyndigheden an-
ses for at forvalte eller deltage i forvaltningen af retsplejen i den nationale
retsorden.
C-82/19 PPU
Den 15. marts 2018 udstedte anklagemyndigheden i Zwickau, Tyskland, en
europæisk arrestordre på en person med henblik på retsforfølgning for flere
kriminelle forhold af organiseret eller væbnet røveri. Den pågældende blev
pågrebet af de irske myndigheder den 15. oktober 2018 og har været vare-
tægtsfængslet siden pågribelsen.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 512: Notat vedr. domstolens præjudicielle sager C-508/18, C-509/18 og C-82/19 om rammeafgørelser i forbindelse med retsforfølgning
Den forelæggende ret har i denne sag besluttet at forelægge de samme
spørgsmål for EU-Domstolen som i sagen C-508/18 med anmodning om, at
sagen behandles i hasteprocedure (PPU-procedure) grundet den pågælden-
des varetægtsfængsling. EU-Domstolen har imødekommet anmodningen
om hasteprocedure.
3. Den danske interesse i sagen
En afklaring af, om
og i givet fald efter hvilke kriterier
en anklagemyn-
dighed kan betragtes som en udstedende judiciel myndighed i henhold til
rammeafgørelsen, kan have væsentlig betydning for behandlingen af udle-
veringssager i Danmark. Disse sager
der omhandler udlevering til straf-
forfølgning eller straffuldbyrdelse
behandles i Danmark efter reglerne i
udleveringsloven og rammeafgørelsen.
Rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, fastsætter, at den udstedende
judicielle
myndighed
er den judicielle myndighed i det anmodende land, der efter na-
tional ret i dette land er kompetent til at udstede en europæisk arrestordre.
Tilsvarende er den fuldbyrdende judicielle myndighed i det anmodede land
den judicielle myndighed, som efter national ret i dette land er kompetent til
at træffe afgørelse om udlevering, jf. artikel 6, stk. 2. For Danmarks ved-
kommende er Rigsadvokaten som central overordnet anklagemyndighed
både den kompetente udstedende og fuldbyrdende judicielle myndighed til
at behandle sager om udlevering i henhold til rammeafgørelsen, jf. udleve-
ringslovens § 21 d.
EU-Domstolens fortolkning af rammeafgørelsens artikel 6 i tidligere sager
har ført til, at hverken et justitsministerium eller en politimyndighed kan
anses som værende judicielle myndigheder i relation til udstedelse af en eu-
ropæisk arrestordre, jf. sag C-477/16 PPU,
Kovalkovas,
sag C-452/16 PPU,
Poltorak
og sag C-453/16 PPU,
Özçelik.
Hvis EU-Domstolen i de foreliggende sager måtte komme frem til, at heller
ikke en anklagemyndighed kan være judiciel myndighed efter rammeafgø-
relsens artikel 6, stk. 1, vil det kunne afskære Rigsadvokaten fra fremover
at behandle sager om udlevering til Danmark, hvilket vil kræve en omorga-
nisering af det danske system for behandlingen af udleveringssager.
Regeringen vil derfor afgive indlæg i sagerne.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 512: Notat vedr. domstolens præjudicielle sager C-508/18, C-509/18 og C-82/19 om rammeafgørelser i forbindelse med retsforfølgning
Regeringen vil argumentere for, at en anklagemyndighed som den danske
er at anse som en judiciel myndighed efter rammeafgørelsens artikel 6, stk.
1.
Regeringen vil gøre gældende, at begrebet udstedende judiciel myndighed
ikke er nærmere defineret i rammeafgørelsen, og at EU-Domstolen har fast-
slået, at begrebet ikke begrænser sig til domstole, men kan udstrækkes til at
omfatte de myndigheder, som i henhold til den nationale retsorden skal del-
tage i forvaltningen af retsplejen, jf. sag C-477/16 PPU,
Kovalkovas,
pr. 34
og sag C-452/16 PPU,
Poltorak,
pr. 33. Derfor må det antages, at der i over-
ensstemmelse med princippet om medlemsstaternes processuelle autonomi
er overladt medlemsstaterne et vist skøn i forhold til, hvilke myndigheder
de ønsker at udpege som judiciel myndighed. For det andet vil regeringen
argumentere for, at en anklagemyndighed som den danske
uagtet at der
består et almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mel-
lem justitsministeren og anklagemyndigheden
udøver sine kompetencer
til at udstede europæiske arrestordrer uden indblanding fra Justitsministe-
riet, og at anklagemyndigheden i alle dele af sit virke er underlagt et objek-
tivitetsprincip, der indebærer, at anklagemyndigheden skal påse, at straf-
skyldige drages til ansvar, og at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Det bemærkes i den forbindelse, at Domstolen i sag C-453/16 PPU,
Özçelik,
der dog vedrørte fortolkningen af begrebet ”retsafgørelse” som omhandlet i
rammeafgørelsens artikel 8, stk. 1, litra c, henviste til bemærkningerne i
ovennævnte
Poltorak-doms
pr. 33, om, at begrebet judiciel myndighed skal
forstås som myndigheder, der deltager i forvaltningen af medlemsstaternes
strafferetspleje. Henset til nødvendigheden i at sikre sammenhæng mellem
fortolkningerne af rammeafgørelsens bestemmelser overførte Domstolen
denne fortolkning til artikel 8, stk. 1, litra c. Samtidig anførte Domstolen, at
da den offentlige anklagemyndighed er en myndighed, som skal deltage i
forvaltningen af en medlemsstats strafferetspleje, er en afgørelse fra en så-
dan myndighed
at anse for en ”retsafgørelse” som omhandlet i artikel 8, stk.
1, litra c, jf. dommens pr. 33-34.
På den baggrund er det regeringens opfattelse, at artikel 6, stk. 1, i ramme-
afgørelsen skal fortolkes således, at en national ordning, hvorefter anklage-
myndigheden er den udstedende judicielle myndighed, der er kompetent til
at udstede en europæisk arrestordre, er forenelig med rammeafgørelsen, når
anklagemyndigheden forvalter eller deltager i forvaltningen af retsplejen og
udøver sine kompetencer som udstedende judiciel myndighed uden konkret
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 512: Notat vedr. domstolens præjudicielle sager C-508/18, C-509/18 og C-82/19 om rammeafgørelser i forbindelse med retsforfølgning
indblanding fra andre myndigheder og på baggrund af et objektivitetsprin-
cip.
5