EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19 vedr. forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 20121-2027 (IPA III)

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 514
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

14. marts 2019

Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19 vedr.

forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelses-

bistand 20121-2027 (IPA III)

Til brug for Europaudvalgets møde fredag den 15. marts 2019 omdeles her-

med foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 1. marts 2019

vedr. forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 20121-

2027 (IPA III).

Med venlig hilsen

Niels Yde,

udvalgsassistent

Side 1 | 5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19 vedr. forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 20121-2027 (IPA III)

Punkt 1. Forslag til forordning om oprettelse af instrument for

førtiltrædelsesbistand 2021-2027 (IPA III)



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0465

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Førtiltrædelsesbistanden drejer sig om den økonomi-

ske bistand til lande, der enten allerede forhandler om optagelse i EU eller

kan komme til at gøre det. Jeg forelægger sagen til tidligt forhandlingsoplæg.

Det nuværende instrument for førtiltrædelsesbistand dækker MFF-perioden

2014-2020. Instrumentet er en integreret del af

EU’s udvidelsesproces og

støtter reformer og udvikling, som bringer landene tættere på EU’s standar-

der. Det sker konkret via finansiel og teknisk bistand til både kandidatlandene

og potentielle kandidatlande. De lande, der er omfattet af instrumentet, er

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Nordmakedonien, Montenegro,

Serbien og Tyrkiet.

Der forhandles nu om fortsættelse af førtiltrædelsesbistanden for perioden

2021-2027. Førtiltrædelsesinstrumentet er fremsat som led i de samlede

forhandlinger

om EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027.

Hvor mange penge der skal afsættes til den samlede førtiltrædelsesbistand,

vil først blive besluttet senere i de centrale MFF-forhandlinger. På nuværende

tidspunkt skal der derfor alene tages stilling til fordelingskriterier og fokusom-

råder for støtten.

Forslaget bygger grundlæggende videre på indholdet i det nuværende førtil-

trædelsesinstrument. En væsentlig ændring er dog, at fordelingen af bistan-

den foreslås opbygget omkring 5 sektorer i stedet for landerammer.

Sektorerne er:

1) retsstatsprincipper, sikkerhed og migration;

2) governance og strukturelle reformer;

3) territorialt og grænseoverskridende samarbejde;

4) EU-politikker og mellemfolkelige forbindelser, og

5) investeringer i vækst og beskæftigelse.

Det betyder, at der ikke på forhånd er øremærket midler til modtagerlandene.

I stedet vil de enkelte lande skulle søge om midler inden for de fem sektorer.

Midlerne vil bl.a. blive fordelt på baggrund af kriterier såsom landenes para-

thed til at blive optaget i EU, deres reelle mulighed for at anvende midlerne til

Side 2 | 5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19 vedr. forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 20121-2027 (IPA III)

de fastlagte formål og de hidtil opnåede resultater. Midlerne bliver altså for-

delt til de lande, som reelt tilnærmer sig EU, og det er vigtigt for Danmark.

Regeringen finder, at det nye førtiltrædelsesinstrument bidrager til øget flek-

sibilitet og mulighed for at belønne reelle reformindsatser. Det er alt andet

lige positivt. Samtidig bliver der mulighed for at reducere midler til kandidat-

lande, som bevæger sig væk fra de standarder, der kræves for EU-

medlemskab. Der er med andre ord tale om en tilgang baseret på både stok

og gulerod.

I forhandlingerne har Danmark og en række ligesindede medlemslande væ-

ret fortalere for stærk konditionalitet, herunder muligheden for at suspendere

støtte til lande, hvor udviklingen går den helt gale vej. En anden gruppe med-

lemslande har omvendt talt for blødere konditionalitet og imod muligheden for

suspension. Der tegner sig nu generel opbakning til en aftale, der indeholder

en suspensionsmekanisme. Det er en sejr for de lande, der som Danmark,

ønsker en mere håndfast tilgang baseret på transparens og stærk konditiona-

litet.

Den nye tilgang betyder også, at der bliver mulighed for at tildele mindre

bistand til et land som Tyrkiet, der har forladt reformvejen, og som bevæger

sig væk fra EU. Den nye tilgang betyder også, at der ikke længere vil være

øremærkede midler til de enkelte kandidatlande.

Som bekendt er regeringens holdning klar: EU-optagelsesforhandlingerne

med Tyrkiet er udsigtsløse, og forhandlingerne bør helt stoppes i lyset af den

negative udvikling i landet. Men spørgsmålet om Tyrkiets kandidatstatus skal

ikke afgøres i forhandlingerne om det finansielle instrument. Det er ikke her,

vi sætter holdet

–

det er her, vi fastlægger spillereglerne.

På den baggrund vil regeringen også i de videre forhandlinger forfølge en

konsekvent kurs.

Regeringen lægger vægt på, at forhandlingerne om det nye instrument for

førtiltrædelsesbistand ikke foregriber forhandlingerne om

MFF’en.

I dansk

optik kan instrumentet bidrage til at realisere den danske hovedprioritet for

MFF'en om et budget på 1,00 pct. af EU-27’s BNI. Det kan bl.a. ske ved at

reducere førtiltrædelsesbistanden til et kandidatland som Tyrkiet, hvor udvi-

delsesforhandlingerne i praksis er sat i bero. Fra dansk side anses Tyrkiet

som bekendt ikke at være en reel kandidat til EU-medlemskab.

Regeringen vil arbejde for, at førtiltrædelsesbistanden prioriterer indsatser

målrettet mod fremme af retsstatsprincippet og respekt for grundlæggende

rettigheder, styrkelse af demokratiske institutioner samt reformer af den of-

fentlige sektor.

Side 3 | 5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19 vedr. forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 20121-2027 (IPA III)

Regeringen vil lægge betydelig vægt på en stærk konditionalitet mellem førtil-

trædelsesbistanden på ene side og reelle reformfremskridt på den anden

side, herunder mulighed for en suspensionsmekanisme.

Fra dansk side vil vi tilslutte os det foreliggende forslag om fortsættelse af

instrumentet for førtiltrædelsesbistand for 2021-2027, idet beløbene først er

endelige, når forhandlingerne om en ny flerårig finansiel ramme afsluttes i

Det Europæiske Råd.

Rasmus Nordqvist

bakkede op om forhandlingsoplægget. Samtidig ville han

benytte lejligheden til endnu en gang at opfordre regeringen til snarest at

forelægge et et forhandlingsoplæg om den samlede MFF.

Claus Kvist Hansen

påpegede, at regeringen allerede var imod at optage en

af spillerne, nemlig Tyrkiet; hvorfor så tale om, at der skulle fastlægges spille-

regler? Hvorfor ikke lejligheden til at udtrykke en klar modstand mod, at Tyr-

kiet nogensinde bliver optaget?

Han fandt det også spøjst, at EU forberedte optagelse af en række lavind-

komstlande på Vestbalkan, samtidig med at et rigt land

–

Storbritannien

–

var

på vej ud. Det gav en ubalance.

Søren Søndergaard

spurgte, hvorfor der stod så meget om Tyrkiet i samle-

notatet, når det var kriterierne, der skulle afgøres i denne omgang, ikke lan-

dene?

Han var enig med regeringen i, at førtiltrædelsesbistanden skal målrettes

civilsamfundet og demokratindsatser, og i, at der skal være konditionalitet.

Men når Tyrkiet blev omtalt, var civilsamfundet ikke nævnt. Der stod, at sam-

arbejdet skulle fortsætte på områder, hvor EU har en fælles interesse med

Tyrkiet såsom migration og sikkerhed. Men det er ikke civilsamfundsopgaver.

Og gennem førtiltrædelsesbistanden havde EU indtil videre givet støtte til et

tyrkisk grænseværn og til køretøjer, som med eller uden EU’s vidende var

blevet påmonteret aggregater forbundet med maskingeværer, som kunne

skyde på syriske flygtninge, der nærmer sig grænsen. Hvad var sammen-

hængen? Omfattede ”sikkerhed” også Tyrkiets

invasion i Afrin af hensyn til

–

som det hed

– ”Tyrkiets legitime sikkerhedsmæssige interesser” og den be-

budede invasion i resten af de kurdiskkontrollerede områder?

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, hvilke overvejelser regeringen hav-

de gjort sig om den tyrkiske opposition? Det sidste halmstrå, den kunne klyn-

ge sig til, var udsigterne til, at Tyrkiet nærmer sig Europa. Havde regeringen

tænkt på det, når den erklærede, at landet ikke skulle optages?

Side 4 | 5

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 514: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19 vedr. forordning om oprettelse af instrument for førtiltrædelsesbistand 20121-2027 (IPA III)

Udenrigsministeren

gentog fra sin forelæggelse som svar til Søren Sønder-

gaard, at det ikke var landene, der skulle tages stilling til i denne omgang,

men principperne. At det så medførte, at Tyrkiet ville få færre penge, end de

ellers ville have fået, var bare positivt.

Til Claus Kvist Hansen sagde han, at Storbritannien meldte sig ud af EU af

egen fri vilje, og hvis nye lande blev optaget, ville det være på basis af merit-

ter. Af hensyn til demokratiseringen er det vigtigt at give en række lande på

Balkan udsigten til at kunne blive optaget. Samtidig mente ministeren, at EU-

medlemskab kan gøre et land rigere. Man kunne bare sammenligne Polen og

Ukraine; mens Ukraine stort set stod samme sted som før Polens optagelse i

EU, var Polen var økonomisk og velstandsmæssigt meget længere fremme.

Over for Peter Hummelgaard Thomsen anerkendte han, at det var et dilem-

ma, når man talte imod Tyrkiets optagelse og samtidig ikke ville lade en op-

position i stikken, som kunne bruge de udsigter til at forhindre, at demokrati

og civilsamfund fik det værre og værre. Men det var vigtigt, at der var lande,

der tog stilling på baggrund af Tyrkiets brud på reglerne, så konsekvenser

ikke bare bliver noget, man hvisker om i krogene. Det var i virkeligheden

også at række hånden frem til oppositionen, fordi man så ikke var med til at

legimitere Erdoğans regime.

Søren Søndergaard

var stadig uforstående over for sammenhængen i mini-

sterens forelæggelse. Det hed sig, at det ikke handlede om lande, men når

så principperne skulle udmøntes, handlede halvdelen alligevel om Tyrkiet.

Og den støtte, der skulle gives til Tyrkiet, handlede kun om migration og sik-

kerhed. Enhedslisten støttede principperne om konditionalitet og støtte til

civilsamfundet, men når det ikke i praksis handlede om at efterleve de prin-

cipper, kunne han ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at fremskridt fremover

ville blive målt med de indikatorer, der nævnes i udkastet. En central indikator

var fremskridt inden for demokratisering, retsstatsprincipper, et åbent civil-

samfund og grundlæggende rettigheder. Resultaterne på de områder var helt

centrale for regeringen.

Jan E. Jørgensen

spurgte, om det ville kompensere for de udgifter på bud-

gettet, Brexit medførte, at Tyrkiet nu ville modtage færre penge.

Udenrigsministeren

svarede bekræftende.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod

det.

Side 5 | 5