EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 45. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 28. september 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Erling

Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Finn

Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Sofie Car-

sten Nielsen (RV).

finansminister Kristian Jensen.

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og finans) den 2. oktober 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 1005 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

ville forelægge alle sager til udvalgets orientering og henvi-

ste generelt til samlenotatet. Han oplyste, at han ikke ville være til stede ved

rådsmødet, da han skulle deltage i Folketingets åbning samme dag. Til gengæld

ville han deltage i det udvidede eurogruppemøde mandag den 1. oktober, i bila-

terale møder med finansministre fra andre lande og i en middag for kolleger fra

en kreds af ligesindede lande.

1. Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer

i det endelige momssystem



Generel indstilling

KOM (2017) 0568 og KOM (2017) 0569

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 970 (udvalgsmødereferat side 1152 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 20/6-18)

Finansministeren:

Kommissionen har stillet forslag om forbedringer af moms-

systemet, herunder fire konkrete såkaldte quick fixes, som skal præcisere, hvil-

ke transaktioner der bliver fritaget for moms i forskellige særlige situationer i det

nuværende momssystem. Formålet er at reducere administrative byrder og risi-

Side 1295

|13

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

ko for fejl og svig. De fire quick fixes efterspørges både af erhvervslivet og skat-

temyndighederne.

Vi drøftede sagen her i udvalget forud for Økofin den 22. juni. Det lykkedes ikke

at vedtage forslaget, selv om der er bred enighed om de fire quick fixes. Det

skyldtes, at nogle lande ønskede et femte quick fix om momsregler for såkaldt

selvstændige grupper. Det konkrete quick fix ville betyde, at finansielle virksom-

heder, f.eks. banker, ville kunne få momsfritagelse ved køb af nogle administra-

tive ydelser, når der dannes en selvstændig gruppe mellem en f.eks. bank og en

it-virksomhed.

Danmark og andre EU-lande er imod det femte quick fix. Danmark er imod, fordi

det bl.a. kan få betydelige, negative konsekvenser for det danske provenu fra

lønsumsafgiften. Kommissionen er også principielt imod det femte quick fix.

Kommissionen lagde sidst op til dels at vedtage de fire quick fixes, dels at tage

en senere særskilt drøftelse af momsfritagelsen for selvstændige grupper. En-

kelte lande blokerede for denne løsning. Det er muligt, at formandskabet nu vil

forsøge et kompromis, hvor Økofin vedtager forslaget med de fire quick fixes,

men samtidig vedtager en fælles erklæring, som opfordrer Kommissionen til at

analysere momsreglerne for selvstændige grupper og eventuelt fremsætter et

initiativ om disse momsregler. Regeringen vil kunne støtte et sådant kompromis.

Regeringen vil fortsat ikke kunne støtte et forslag, der inkluderer det femte quick

fix med momsfritagelse for selvstændige grupper, med mindre momsfritagelsen

får en form, som ikke har nævneværdige negative provenuvirkninger i Danmark.

Finn Sørensen

fandt det yderst tilfredsstillende, at regeringen var imod moms-

fritagelse for selvstændige grupper. Det skulle den holde fast i. Men budskabet

blev lidt sløret, når ministeren sagde, at regeringen godt kunne acceptere en

kompromismodel, bare den ikke går ud over Danmark. Kunne man ikke mere

principielt stille sig kritisk over for at give finanssektoren mulighed for at undgå

moms? Havde den virkelig gjort sig fortjent til det?

Kenneth Kristensen Berth

fornemmede, at Kommissionen var blevet tøsefor-

nærmet, når den ønskede at trække sit eget forslag om fire quick fixes tilbage,

selv om der var flertal for det, fordi nogen foreslår et femte quick fix, som der

alligevel ikke var flertal for. Det virkede skolegårdsagtigt og ikke så konstruktivt.

Kunne ministeren uddybe, hvad der foregik?

Finansministeren

svarede, at det kunne diskuteres, om Kommissionen havde

valgt den rigtige taktik. Han ville personligt have ageret anderledes. Men han

var selv principielt modstander af det femte forslag. Det er tåbeligt at lave en

Side 1296

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

lukket gruppe, hvor man kan undgå at betale både moms og lønsumsafgift. Det

ville komme til at ramme den danske model, hvor noget er momsbelagt og noget

er belagt med lønsumsafgift. Men han ville ikke afvise en kompromismodel på

forhånd, hvis den kunne ende med at løse andre landes problemer uden at give

et provenutab i Danmark.

Finn Sørensen

forstod ikke helt ministerens kurs i forhandlingerne. Gik den ud

på at gøre mest muligt for at blokere for, at det femte quick fix blev vedtaget?

Det lød nemlig lidt, som om ministeren ville stille sig tilfreds med, at det bare

ikke gik ud over Danmark. Ville det komme til forhandlingsoplæg, når det gjaldt?

Den fungerende formand

mindede om, at udvalget allerede havde givet rege-

ringen mandat i sagen den 20. juni 2018, hvor ingen partier ytrede sig imod re-

geringens holdning til at støtte de første fire quick fixes og være imod det femte

quick fix.

Finansministeren

oplyste, at han havde accepteret, at Kommissionen foretog

en analyse, der skulle klargøre, om der var et legitimt problem at løse.

Side 1297

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

2. Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms



Generel indstilling

KOM (2016) 0811

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Rådsmøde 3631

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 13/7-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 797 (udvalgsmødereferat side 908,

behandlet i EUU 18/5-18)

Se det følgende punkt.

3. Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og

tidsskrifter



Politisk enighed

KOM (2016) 0758

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

KOM (2016) 0758 - svar på spm. 1, om en liste over momssatserne

på bøger, aviser og tidsskrifter i de 28 EU-lande, fra

skatteministeren

KOM (2016) 0758 - svar på spm. 2 om, hvorvidt lydbøger og

skriftlige epublikationer, med forslaget om nedsatte momssatser for

bøger, momsmæssigt vil blive stillet ens, fra finansministeren

EU-note (16)

–

E 25 (note af 7/4-17 om EU-perspektiver i forhold til

offentlig støtte til medier)

EUU alm. del (16)

–

bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1328 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 14/6-17)

Rådsmøde 3631

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 13/7-18)

Finansministeren:

Forslaget om generel omvendt betalingspligt for moms og

forslaget om momssatser på elektroniske udgivelser blev senest behandlet på

Økofin den 13. juli 2018.

De to forslag har hidtil været koblet sammen politisk, også selv om der ind-

holdsmæssigt ikke er nogen kobling mellem dem. De fleste EU-lande har været

parate til at vedtage begge forslag, men man har ikke kunne opnå enstemmig-

hed. På det seneste Økofin lagde en række lande vægt på snarlig vedtagelse af

forslaget om nedsat moms på elektroniske udgivelser, uanset om der samtidig

kunne opnås enighed om forslaget om omvendt betalingspligt.

Drøftelserne om nedsat moms på elektroniske udgivelser er nu afsluttet på tek-

nisk niveau, og sagen ventes vedtaget på rådsmødet uden videre drøftelse.

Side 1298

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

Vi skal så forsøge også at blive enige om forslaget om generel omvendt beta-

lingspligt. Det østrigske formandskab har fremsat et lettere revideret kompromis-

forslag, hvor der justeres på betingelserne for, at lande med særligt store pro-

blemer med momssvig kan indføre omvendt betalingspligt. Det er dog fortsat

usikkert, om der vil kunne samles enighed herom. Regeringen er som hidtil ind-

stillet på at vedtage også dette forslag.

Finn Sørensen

savnede en begrundelse for, hvorfor bøger, aviser og tidsskrif-

ter skulle have nedsat moms. Hvis man endelig skulle diskutere nedsatte

momssatser, ville Enhedslisten i stedet anbefale at sænke momsen på økologi-

ske fødevarer, så fattige mennesker kunne få råd til at købe dem. Måtte Dan-

mark gøre det for EU?

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvor hurtigt regeringen var parat til at implemente-

re en ligestilling mellem de trykte og digitale medier, efter at den forhåbentlig

blev vedtaget på rådsmødet. Og hvordan ville man håndtere den ulige konkur-

rence, der opstår, når aviser udgiver sektioner i form af deciderede magasiner,

men alligevel betaler nulmoms også på de digitale udgaver, mens de egentlige

magasiner betaler moms? Påtænkte regeringen at udnytte direktivforslaget til at

nedsætte momsen for trykte magasiner i Danmark? Og var der foretaget en

konsekvensanalyse af et sådant tiltag for mediebilledet i forbindelse med det

seneste medieforlig, der afsatte en mindre pulje til nulmoms for visse digitale

medier?

Finansministeren

svarede Finn Sørensen, at Rasmus Nordqvist egentlig alle-

rede havde svaret på spørgsmålet. Når der er nedsat moms på aviser i fysisk

form, men ikke på elektroniske udgaver, sker der en manglende udvikling af

medieområdet. I medieforliget var der afsat en pose penge til, at medier, der

havde nulmoms på deres fysiske udgave, fremover også ville få nulmoms på

den elektroniske. Men det var svært at trække grænsen mellem elektroniske

aviser og elektroniske magasiner.

Teoretisk set kunne Danmark godt selv beslutte lavere momssatser på fødeva-

rer, men virkeligheden er ikke så enkel. De fleste er sikkert enige om, at kartof-

len er en sund spise, men hvornår får tilberedningen den til at holde op med at

være sundhedsfremmende? Grænsen er svært at trække. Derfor har der i Dan-

mark traditionelt været bred opbakning til en enhedsmoms, og når man ønsker

at fremme eller hæmme et forbrug, gør man det via afgiftssystemet.

NOT

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at han gerne ville oversende et notat i

samarbejde med Kulturministeriet med svar på spørgsmålene om,

- hvorvidt regeringen påtænkte at udnytte direktivforslaget til at nedsætte mom-

sen for trykte magasiner i Danmark,

Side 1299

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

- og om regeringen i forbindelse med medieforliget havde foretaget konse-

kvensanalyser af nulmoms på digitale medier.

Finn Sørensen

spurgte, hvorfor Danmark ikke bare selv kunne vedtage ligestil-

ling mellem trykte og elektroniske medier.

Finansministeren

præciserede, at han var tilhænger af enhedsmoms. Årtiers

analyser havde vist, at de administrative problemer ved at have flere forskellige

momssatser i detailhandelen overstiger fordelene.

Side 1300

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

4. Forslag og meddelelse vedrørende bekæmpelse af hvidvask



Præsentation

KOM (2017) 0536 og KOM (2018) 0645

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

Finansministeren:

Kommissionen vil præsentere sit nye initiativ til styrkelse af

de europæiske rammer for bekæmpelse af hvidvask. Initiativet er dels et forslag

til ændring af forordningen om de europæiske tilsynsmyndigheder, dels en

meddelelse om kampen mod hvidvask. Initiativet udspringer af de seneste hvid-

vasksager, der involverer europæiske banker, herunder Danske Bank.

Forslaget giver Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, en mere central

rolle i bekæmpelsen af hvidvask i EU. EBA skal påse, at de nationale tilsyns-

myndigheder overholder EU-reglerne og undersøger potentielle brud på hvid-

vaskreglerne. EBA skal konkret kunne påbyde den nationale antihvidvaskmyn-

dighed at undersøge mistanke om hvidvask og overveje sanktioner. Hvis den

nationale antihvidvaskmyndighed ikke i tilstrækkeligt omfang griber ind, skal

EBA som en sidste udvej kunne give påbud direkte til finansielle virksomheder.

EBA skal også lave fælles standarder og vejledninger samt evaluere nationale

antihvidvaskmyndigheders indsats på området. EBA skal desuden indsamle

information, bl.a. om risici og svagheder i finansielle virksomheders interne

hvidvaskprocedurer, og endelig skal EBA styrke udvekslingen af information

mellem nationale antihvidvaskmyndigheder.

Meddelelsen redegør for tiltag på hvidvaskområdet på kort sigt og mulige tiltag

på længere sigt:

På kort sigt skal der ifølge Kommissionen ske hurtig vedtagelse af det fremsatte

forslag. Derudover bør man ifølge Kommissionen vedtage et forslag til styrket

samarbejde mellem nationale anti-hvidvaskmyndigheder, som Europa-

Parlamentet har foreslået i forhandlingerne om revision af kapitalkravsreglerne.

Kommissionen mener, at det på et senere tidspunkt kan overvejes at lave hvid-

vaskdirektivet om til en forordning for at opnå mere ens regler i EU. Man overve-

jer på længere sigt også at foreslå at oprette en institution på europæisk niveau

på hvidvaskområdet.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask. Hvidvask

er et grænseoverskridende problem, som kræver et fælles svar. Nationale tiltag

er vigtige, men ikke tilstrækkelige. Regeringen er derfor positiv over for Kom-

missionens

initiativ om at styrke EU’s

indsats. Regeringen vil gå meget aktivt ind

i drøftelserne af forslaget og meddelelsen. Hensigten med Kommissionens for-

Side 1301

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

slag ligger i god forlængelse af de initiativer, som den finansielle forligskreds

præsenterede den 19. september. Samtidig vil vi fortsat lægge stor vægt på, at

alle EU-lande implementerer og håndhæver de tiltag, som allerede er aftalt, især

det femte hvidvaskdirektiv, der senest skal implementeres i 2020. Vi er også

åbne for at drøfte løsninger med et længere sigte, herunder en mulig europæisk

institution på hvidvaskområdet.

Sofie Carsten Nielsen

gav udtryk for fuld opbakning til styrkelsen af hvidvask-

initiativet og spurgte, om det naturlige skridt herefter ville være

EU’s bankunion.

Var medlemskab af bankunionen ikke den bedste måde, hvorpå man kunne

sikre, at store finanskoncerner som Danske Bank altid bliver underlagt det mest

kompetente og mest omfattende tilsyn? Og hvor langt var diskussionen om at

lade et styrket tilsyn operere i andre sektorer end den finansielle?

Finn Sørensen

spurgte, om forslaget var at betragte som en del af bankunio-

nen. Kan Danmark i givet fald tilslutte sig og være omfattet af en forordning om

hvidvask uden at være medlem af bankunionen?

Enhedslisten var positivt indstillet over for initiativet, men hvis forordningen hav-

de hjemmel i artikel 114, som der stod i samlenotatet, var der så ikke tale om en

total harmonisering, som ville kunne forhindre, at Danmark senere vedtager

strammere regler? Det nuværende hvidvaskdirektiv lagde blot et minimumsni-

veau, som ikke forhindrede landene i at indføre strammere regler.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad regeringens holdning var til en fælles euro-

pæisk tilsynsmyndighed.

Finansministeren

var enig med Sofie Carsten Nielsen i, at pengeinstitutter på

størrelse med Danske Bank skulle underlægges det mest kompetente og omfat-

tende tilsyn på lige fod med tilsvarende koncerner andre steder i EU. Regerin-

gen havde bedt en arbejdsgruppe afklare fordele og ulemper ved dansk med-

lemskab

af EU’s bankunion.

Hvidvasksagen i Danske Bank havde ikke skadet

relevansen af overvejelserne om, hvorvidt Danmark skulle deltage i bankunio-

nen. Men regeringen ville ikke tage stilling, før arbejdsgruppens vurdering ville

foreligge i sommeren 2019.

Til Finn Sørensen sagde han, at der var lagt op til, at hvidvaskinitiativet skulle

gælde i alle EU-lande. Regeringen ville både i sit arbejde og sine udmeldinger

på rådsmødet bakke op om initiativet. Der var endnu ikke taget stilling til, om

direktivet skulle ændres til en forordning.

Side 1302

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

Svaret til Rasmus Nordqvist lød, at den fælles tilsynsmyndighed ikke var en ny

idé, men en eksisterende institution

–

EBA. Regeringen bakkede op om, at den

fik flere muskler.

NOT

Finn Sørensen

bad om et notat, hvor det bliver ridset op, hvilke muligheder et

land har for at vedtage strammere lovgivning, hvis hvidvaskdirektivet ændres til

en forordning med hjemmel i artikel 114.

Finansministeren

ville gerne oversende et sådant notat. Han oplyste, at nogle

områder er dækket både af en forordning og et direktiv, hvor forordningen sikrer

ensartethed på enkelte dele, mens direktivet sætter et fælles minimumsniveau,

der ikke forhindrer landene i at gå videre. Hvilke skridt der skulle tages i den

konkrete sag om hvidvask ville blive diskuteret senere på Økofin og i Europaud-

valget. Hvis Kommissionen på et tidspunkt besluttede at omdanne hvidvaskdi-

rektivet til en forordning, ville udvalget skulle tage stilling til, om minimumsni-

veauet var højt nok, eller om visse områder i stedet burde dækkes af direktiver.

Det nuværende initiativ angik tilsynsmyndigheden og ville ikke ændre på det

gældende direktiv.

Side 1303

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

5. Evaluering af det europæiske semester 2018



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

Finn Sørensen

henviste til side 25 i samlenotatet, hvor der stod:

”Regeringen

finder det vigtigt, at den seneste positive økonomiske udvikling i EU ikke fjerner

fokus fra strukturelle udfordringer, men derimod bruges til strukturelle reformer,

adresseringer af ubalancer og opbygning af finanspolitiske buffere”. Kunne mi-

nisteren være lidt mere specifik? Hvilke strukturelle reformer tænkte han på?

Var det f.eks. yderligere stramninger på dagpengeområdet?

Finansministeren

svarede, at formuleringen ikke henviste til Danmark, men

andre lande stod stadig i en alvorlig økonomisk situation. Den italienske rege-

ring havde lige præsenteret et forslag til finanslov, der lagde op til et underskud

på 2,4 pct. af BNP. På trods af, at det gik godt for den europæiske økonomi, var

der ikke styr på de grundlæggende økonomiske strukturer. En ny recession i

USA og nedgang i verdensøkonomien ville påvirke lande, der i en opgangsperi-

ode kører med et underskud, som nærmer sig grænsen for, hvad man kan tilla-

de sig inden for EU’s spilleregler.

Det var også bekymrende, at lande, der har

indført arbejdsudbudsreformer, begyndte at rulle dem tilbage. Den danske rege-

ring var til gengæld i gang med at opbygge en finanspolitisk buffer og få ned-

bragt ØMU-gælden markant, hvormed landet ville have noget at stå imod med i

tilfælde af et økonomisk tilbageslag. Der var dermed ikke noget i det europæi-

ske semester, som krævede, at Danmark skulle gøre noget anderledes.

6. Forberedelse af IMF- og G20-møder i Bali, Indonesien, 11.-13. oktober

2018



Vedtagelse

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1304

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

7. Forslag til ændring af forordning om grænseoverskridende betalinger



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 2. oktober 2018, men

forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik

på vedtagelse

KOM (2018) 0163

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 47)

Finansministeren:

Kommissionen foreslog i marts at ændre EU’s forordning

om gebyrer på grænseoverskridende betalinger og valutaveksling. Målet er at

reducere de gebyrer, som f.eks. banker opkræver deres kunder for grænse-

overskridende betalinger i euro, og at skabe mere gennemsigtighed for forbru-

gere af betalingstjenester, når de betaler i udlandet.

Konkret foreslås det, at gebyrer på grænseoverskridende betalinger i euro inden

for EU ikke må overstige de gebyrer, der er forbundet med en indenlandsk beta-

ling i national valuta. F.eks. må en betaling fra Danmark til Tyskland i euro ikke

koste mere end en tilsvarende betaling i kroner i Danmark. I eurolandene er det

allerede sådan, at der er ens gebyrer på indenlandske og grænseoverskridende

betalinger i euro.

Forslaget vil gælde for alle gebyrer på grænseoverskridende betalinger med

undtagelse af gebyrer for valutaveksling. Med hensyn til gebyrer til valutaveks-

ling styrkes gennemsigtigheden. En dansker betaler gebyr til valutaveksling

oveni den gældende valutakurs, når man f.eks. betaler med sit kort i et euro-

land. Det er dog ofte uklart for forbrugeren, hvor højt et gebyr for valutaveksling,

der opkræves. Det gælder især ved såkaldt dynamisk valutaveksling, hvor en

forbruger, der betaler med sit kort i udlandet, tilbydes at betale i den lokale valu-

ta eller at betale i sin egen valuta med det samme. Der vil typisk være tale om

en ufordelagtig valutakurs, som ikke fremgår klart, og som kan gøre det dyrere

for forbrugeren end at betale i f.eks. euro, selv om man også her betaler gebyr

til valutaveksling oven i kursen.

EU-landene blev allerede den 27. juni enige om et kompromis efter en uventet

hurtig proces på teknisk niveau. Vi tog derfor et parlamentarisk forbehold, da

forslaget ikke kunne nå at blive forelagt for Europaudvalget. Sagen har ikke væ-

ret på Økofin og ventes ikke at komme det.

Kompromiset fastholder, at forbrugeren skal oplyses om meromkostningen ved

at betale i egen valuta. Kommissionens forslag justeres på nogle områder. De

styrkede krav om gennemsigtighed fastsættes i selve lovteksten, i stedet for at

Kommissionen skal fastsætte kravene, og kravene målrettes til udbydere af dy-

namisk valutaveksling. Kompromiset fjerner også det midlertidige prisloft på va-

lutaveksling, som skulle gælde i implementeringsperioden ifølge Kommissio-

Side 1305

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

nens forslag. Det skyldes, at denne implementeringsperiode er væsentligt korte-

re i kompromisforslaget

–

1 år

–

end i Kommissionens forslag, hvor det var 3 år.

Regeringen kan støtte kompromiset, der finder en god balance. På den ene side

er det en fordel for vores virksomheder og forbrugere, at gebyrer på grænse-

overskridende betalinger er lave og transparente. Og på den anden side skal

banker og andre betalingsformidlere ikke tabe penge på at udbyde grænseover-

skridende betalinger.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvorfor sagen ikke havde været forelagt til for-

handlingsoplæg i udvalget.

Kenneth Kristensen Berth

mente, at forslaget isoleret set var fint. Mange bor-

gere finder det frustrerende, at man bliver snydt, hvis man vælger sin egen valu-

ta ved betalinger. Men havde ministeren overvejet, hvor bankerne ville hente

den tabte indtjening, de hidtil havde fået ved gebyrerne? Man havde før set, at

bankerne blot væltede tabt indtjening over på kunderne under andre former. Det

samme var sket på telemarkedet, hvor tabt indtjening ved afskaffelse af gebyrer

på roaming og opkald til udlandet var blevet reguleret ved stigende abonne-

mentspriser. Hvis kunderne kom til at betale alligevel, var forlaget ikke så epo-

kegørende.

Finansministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen ikke mente, at

sagen var af større rækkevidde for Danmark.

Han sagde til Kenneth Kristensen Berth, at det ikke handlede om at forhindre

bankerne i at opdrive gebyrer, men om at gøre gebyrer synlige for forbrugerne.

Gebyr på betalinger i udlandet er usynlige, men når gebyrerne flyttes over på

andre tjenester, og dermed bliver det muligt for forbrugerne at tage stilling til

rimeligheden af dem.

Rasmus Nordqvist

anerkendte, at det var regeringens vurdering, der talte. Han

var dog ikke enig og mente, at sagen var af større rækkevidde og burde have

været forelagt udvalget før.

Side 1306

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 54: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/9-18

45. Europaudvalgsmøde 28/9 2018

8. Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB)



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0538

Rådsmøde 3639

–

bilag 1 (samlenotat side 56)

EUU alm. del (17)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 177,

senest behandlet i EUU 3/11-17)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Eventuelt

Den fungerende formand

gjorde opmærksom på, at der dagen forinden var

rundsendt

et fortroligt notat fra Finansministeriet vedrørende EU’s fælles

sortliste over skattely. Medlemmerne fik også notatet udleveret på papir.

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at sortlisten var en smule til grin, da den

nu var nede på seks lande

–

ingen af dem kendte skattely. Det ville have været

glædeligt, hvis det var udtryk for, at en masse lande havde forbedret sig, men

det var ikke tilfældet. Hvad mente ministeren om listen?

Finansministeren

var enig i, at det var et problem med en sortliste uden værdi.

De lande, der var fjernet, havde ikke foretaget kovendinger, men blot tilkendegi-

vet, at de ville gøre op med deres status som skattely. De havde fået et år til at

forbedre sig, hvorefter de kunne risikere at komme tilbage på sortlisten. Men det

var vigtigt, at de lande blev udstillet som skattely. Han havde derfor sagt til det

østrigske formandskab, at der var behov for en politisk drøftelse, hvor landenes

finansministre måtte melde klart ud, om de ville have en ægte sortliste eller en

papirtiger. Den østrigske finansminister ville forhåbentlig om mandagen bekræf-

te, at en sådan drøftelse ville indgå på det førstkommende Økofin-møde.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.05

Side 1307