EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 549
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 26. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 1. marts 2019

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Claus Kvist Hansen

(DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thom-

sen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist

(ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen

(SF).

udenrigsminister Anders Samuelsen, justitsminister Sø-

ren Pape Poulsen, energi-, forsynings- og klimaminister

Lars Christian Lilleholt, udlændinge- og integrationsmi-

nister Inger Støjberg og miljø- og fødevareminister Ja-

kob Ellemann-Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til forordning om oprettelse af instrument for

førtiltrædelsesbistand 2021-2027 (IPA III)

−

Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik

på vedtagelse

KOM (2018) 0465

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Førtiltrædelsesbistanden drejer sig om den økonomiske

bistand til lande, der enten allerede forhandler om optagelse i EU eller kan

komme til at gøre det. Jeg forelægger sagen til tidligt forhandlingsoplæg.

Det nuværende instrument for førtiltrædelsesbistand dækker MFF-perioden

2014-2020. Instrumentet er en integreret del af

EU’s udvidelsesproces og støtter

reformer og udvikling, som bringer landene tættere på EU’s standarder. Det sker

konkret via finansiel og teknisk bistand til både kandidatlandene og potentielle

kandidatlande. De lande, der er omfattet af instrumentet, er Albanien, Bosnien-

Hercegovina, Kosovo, Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

Side 884

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Der forhandles nu om fortsættelse af førtiltrædelsesbistanden for perioden

2021-2027. Førtiltrædelsesinstrumentet er fremsat som led i de samlede for-

handlinger om EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-2027.

Hvor mange penge der skal afsættes til den samlede førtiltrædelsesbistand, vil

først blive besluttet senere i de centrale MFF-forhandlinger. På nuværende tids-

punkt skal der derfor alene tages stilling til fordelingskriterier og fokusområder

for støtten.

Forslaget bygger grundlæggende videre på indholdet i det nuværende førtiltræ-

delsesinstrument. En væsentlig ændring er dog, at fordelingen af bistanden fo-

reslås opbygget omkring 5 sektorer i stedet for landerammer.

Sektorerne er:

1) retsstatsprincipper, sikkerhed og migration;

2) governance og strukturelle reformer;

3) territorialt og grænseoverskridende samarbejde;

4) EU-politikker og mellemfolkelige forbindelser, og

5) investeringer i vækst og beskæftigelse.

Det betyder, at der ikke på forhånd er øremærket midler til modtagerlandene. I

stedet vil de enkelte lande skulle søge om midler inden for de fem sektorer. Mid-

lerne vil bl.a. blive fordelt på baggrund af kriterier såsom landenes parathed til at

blive optaget i EU, deres reelle mulighed for at anvende midlerne til de fastlagte

formål og de hidtil opnåede resultater. Midlerne bliver altså fordelt til de lande,

som reelt tilnærmer sig EU, og det er vigtigt for Danmark.

Regeringen finder, at det nye førtiltrædelsesinstrument bidrager til øget fleksibili-

tet og mulighed for at belønne reelle reformindsatser. Det er alt andet lige posi-

tivt. Samtidig bliver der mulighed for at reducere midler til kandidatlande, som

bevæger sig væk fra de standarder, der kræves for EU-medlemskab. Der er

med andre ord tale om en tilgang baseret på både stok og gulerod.

I forhandlingerne har Danmark og en række ligesindede medlemslande været

fortalere for stærk konditionalitet, herunder muligheden for at suspendere støtte

til lande, hvor udviklingen går den helt gale vej. En anden gruppe medlemslande

har omvendt talt for blødere konditionalitet og imod muligheden for suspension.

Der tegner sig nu generel opbakning til en aftale, der indeholder en suspensi-

onsmekanisme. Det er en sejr for de lande, der som Danmark, ønsker en mere

håndfast tilgang baseret på transparens og stærk konditionalitet.

Den nye tilgang betyder også, at der bliver mulighed for at tildele mindre bistand

til et land som Tyrkiet, der har forladt reformvejen, og som bevæger sig væk fra

Side 885

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

EU. Den nye tilgang betyder også, at der ikke længere vil være øremærkede

midler til de enkelte kandidatlande.

Som bekendt er regeringens holdning klar: EU-optagelsesforhandlingerne med

Tyrkiet er udsigtsløse, og forhandlingerne bør helt stoppes i lyset af den nega-

tive udvikling i landet. Men spørgsmålet om Tyrkiets kandidatstatus skal ikke af-

gøres i forhandlingerne om det finansielle instrument. Det er ikke her, vi sætter

holdet

–

det er her, vi fastlægger spillereglerne.

På den baggrund vil regeringen også i de videre forhandlinger forfølge en kon-

sekvent kurs.

Regeringen lægger vægt på, at forhandlingerne om det nye instrument for førtil-

trædelsesbistand ikke foregriber forhandlingerne om

MFF’en.

I dansk optik kan

instrumentet bidrage til at realisere den danske hovedprioritet for MFF'en om et

budget på 1,00 pct. af EU-27’s BNI. Det kan bl.a. ske ved at reducere førtiltræ-

delsesbistanden til et kandidatland som Tyrkiet, hvor udvidelsesforhandlingerne

i praksis er sat i bero. Fra dansk side anses Tyrkiet som bekendt ikke at være

en reel kandidat til EU-medlemskab.

Regeringen vil arbejde for, at førtiltrædelsesbistanden prioriterer indsatser mål-

rettet mod fremme af retsstatsprincippet og respekt for grundlæggende rettighe-

der, styrkelse af demokratiske institutioner samt reformer af den offentlige sek-

tor.

Regeringen vil lægge betydelig vægt på en stærk konditionalitet mellem førtil-

trædelsesbistanden på ene side og reelle reformfremskridt på den anden side,

herunder mulighed for en suspensionsmekanisme.

Fra dansk side vil vi tilslutte os det foreliggende forslag om fortsættelse af instru-

mentet for førtiltrædelsesbistand for 2021-2027, idet beløbene først er endelige,

når forhandlingerne om en ny flerårig finansiel ramme afsluttes i Det Europæi-

ske Råd.

Rasmus Nordqvist

bakkede op om forhandlingsoplægget. Samtidig ville han

benytte lejligheden til endnu en gang at opfordre regeringen til snarest at fore-

lægge et et forhandlingsoplæg om den samlede MFF.

Claus Kvist Hansen

påpegede, at regeringen allerede var imod at optage en af

spillerne, nemlig Tyrkiet; hvorfor så tale om, at der skulle fastlægges spillereg-

ler? Hvorfor ikke lejligheden til at udtrykke en klar modstand mod, at Tyrkiet no-

gensinde bliver optaget?

Side 886

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Han fandt det også spøjst, at EU forberedte optagelse af en række lavindkomst-

lande på Vestbalkan, samtidig med at et rigt land

–

Storbritannien

–

var på vej

ud. Det gav en ubalance.

Søren Søndergaard

spurgte, hvorfor der stod så meget om Tyrkiet i samlenota-

tet, når det var kriterierne, der skulle afgøres i denne omgang, ikke landene?

Han var enig med regeringen i, at førtiltrædelsesbistanden skal målrettes civil-

samfundet og demokratindsatser, og i, at der skal være konditionalitet. Men når

Tyrkiet blev omtalt, var civilsamfundet ikke nævnt. Der stod, at samarbejdet

skulle fortsætte på områder, hvor EU har en fælles interesse med Tyrkiet såsom

migration og sikkerhed. Men det er ikke civilsamfundsopgaver. Og gennem før-

tiltrædelsesbistanden havde EU indtil videre givet støtte til et tyrkisk grænse-

værn og til køretøjer, som med eller

uden EU’s vidende var blevet påmonteret

aggregater forbundet med maskingeværer, som kunne skyde på syriske flygt-

ninge, der nærmer sig grænsen. Hvad var sammenhængen?

Omfattede ”sikker-

hed” også Tyrkiets

invasion i Afrin af hensyn til

–

som det hed

– ”Tyrkiets

legi-

time sikkerhedsmæssige interesser”

og den bebudede

invasion i resten af de

kurdiskkontrollerede områder?

Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte, hvilke overvejelser regeringen havde

gjort sig om den tyrkiske opposition? Det sidste halmstrå, den kunne klynge sig

til, var udsigterne til, at Tyrkiet nærmer sig Europa. Havde regeringen tænkt på

det, når den erklærede, at landet ikke skulle optages?

Udenrigsministeren

gentog fra sin forelæggelse som svar til Søren Sønder-

gaard, at det ikke var landene, der skulle tages stilling til i denne omgang, men

principperne. At det så medførte, at Tyrkiet ville få færre penge, end de ellers

ville have fået, var bare positivt.

Til Claus Kvist Hansen sagde han, at Storbritannien meldte sig ud af EU af egen

fri vilje, og hvis nye lande blev optaget, ville det være på basis af meritter. Af

hensyn til demokratiseringen er det vigtigt at give en række lande på Balkan ud-

sigten til at kunne blive optaget. Samtidig mente ministeren, at EU-medlemskab

kan gøre et land rigere. Man kunne bare sammenligne Polen og Ukraine; mens

Ukraine stort set stod samme sted som før Polens optagelse i EU, var Polen var

økonomisk og velstandsmæssigt meget længere fremme.

Over for Peter Hummelgaard Thomsen anerkendte han, at det var et dilemma,

når man talte imod Tyrkiets optagelse og samtidig ikke ville lade en opposition i

stikken, som kunne bruge de udsigter til at forhindre, at demokrati og civilsam-

fund fik det værre og værre. Men det var vigtigt, at der var lande, der tog stilling

Side 887

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

på baggrund af Tyrkiets brud på reglerne, så konsekvenser ikke bare bliver no-

get, man hvisker om i krogene. Det var i virkeligheden også at række hånden

frem til oppositionen, fordi man så ikke var med til at legimitere Erdoğans re-

gime.

Søren Søndergaard

var stadig uforstående over for sammenhængen i ministe-

rens forelæggelse. Det hed sig, at det ikke handlede om lande, men når så prin-

cipperne skulle udmøntes, handlede halvdelen alligevel om Tyrkiet. Og den

støtte, der skulle gives til Tyrkiet, handlede kun om migration og sikkerhed. En-

hedslisten støttede principperne om konditionalitet og støtte til civilsamfundet,

men når det ikke i praksis handlede om at efterleve de principper, kunne han

ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at fremskridt fremover ville

blive målt med de indikatorer, der nævnes i udkastet. En central indikator var

fremskridt inden for demokratisering, retsstatsprincipper, et åbent civilsamfund

og grundlæggende rettigheder. Resultaterne på de områder var helt centrale for

regeringen.

Jan E. Jørgensen

spurgte, om det ville kompensere for de udgifter på budget-

tet, Brexit medførte, at Tyrkiet nu ville modtage færre penge.

Udenrigsministeren

svarede bekræftende.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 888

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender

–

justitsdelen)

den 7.-8. marts 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Justitsministeren

ville forelægge dagsordenpunkterne 4-11. Dagsordenpunk-

terne 1-3 (integrationsdelen) ville blive forelagt af udlændinge- og integrations-

ministeren under punkt 4. Dagsordenpunkt 5 om e-bevisdirektivet var til forhand-

lingsoplæg, de øvrige punkter til orientering.

Overordnet debat om EU’s bekæmpelse

af terrorisme

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 3)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på

indsamling af bevismateriale i straffesager

−

Generel indstilling

KOM (2018) 0226

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 6)

KOM (2018) 0226

–

svar på spm. 1 om forordnings- og

direktivforslagene om E-beviser, fra justitsministeren

EUU alm. del (18)

–

bilag 75 (udvalgsmødereferat side 15, senest

behandlet i EUU 5/10-18)

Justitsministeren:

Dagsordenpunkt 5 vedrører et direktivforslag om udpegning

af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af elektronisk bevismateri-

ale i straffesager

–

det såkaldte e-bevisdirektiv. Forslaget er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det betyder, at det

–

når det vedtages

–

vil gælde her i landet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på at opnå generel

indstilling til forslaget. Jeg forelægger derfor sagen for udvalget med henblik på

forhandlingsoplæg.

Inden jeg siger lidt mere om indholdet af sagen, vil jeg gerne begynde med at

slå fast, at regeringen kan støtte forslaget, som det ligger nu. Det skyldes for det

første, at direktivet letter indsamlingen af såkaldte e-beviser i straffesager og

Side 889

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

dermed forbedrer bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Det skyl-

des for det andet, at direktivet kan gøre det lettere for det danske erhvervsliv at

drive virksomhed i andre EU-lande.

Sagen om direktivforslaget var senest på rådsmødedagsordenen i oktober må-

ned, hvor der var en politisk drøftelse af forslaget. I den forbindelse oplyste jeg

udvalget om, at direktivforslaget er en del af en samlet pakke om e-beviser, som

ud over direktivet består af et forordningsforslag.

Forordningen er

–

modsat direktivet

–

omfattet af retsforbeholdet. Det stiller

Danmark i en særlig situation, da vi dermed ikke bliver omfattet af hele pakken

om e-beviser. Vi har derfor været og er fortsat i dialog med Kommissionen om,

hvad den samlede pakke helt nøjagtigt kommer til at betyde for Danmark og

danske firmaer, som udøver virksomhed i andre medlemsstater.

Direktivforslaget har overordnet til formål at lette indsamlingen af elektronisk be-

vismateriale på tværs af landegrænser i straffesager. Forslaget indebærer helt

konkret, at virksomheder, der udbyder visse elektroniske tjenester i EU, skal ud-

pege en retlig repræsentant i en af de medlemsstater, hvor virksomheden udby-

der tjenester. Den retlige repræsentant skal modtage og behandle anmodninger

om elektronisk bevismateriale fra medlemsstater i forbindelse med efterforsk-

ning af straffesager.

Forpligtelsen til at udpege en repræsentant vil gælde for de tjenesteudbydere,

der udbyder tjenester i en anden EU-medlemsstat end den, hvor tjenesteudby-

deren er etableret. En dansk tjenesteudbyder, der udbyder tjenester i andre

medlemsstater end Danmark, vil altså blive forpligtet til at udpege en retlig re-

præsentant i en af disse medlemsstater. Det betyder helt konkret, at en dansk

virksomhed, som udbyder sine tjenester i eksempelvis Sverige og Tyskland, vil

være forpligtet til at udpege en retlig repræsentant i en EU-medlemsstat. Det

kan være i Sverige, Tyskland eller for den sags skyld en helt tredje medlems-

stat. Hvis den danske virksomhed kun udbyder sine tjenesteydelser i Danmark,

vil den derimod ikke blive berørt af direktivforslaget.

Som jeg nævnte før, er regeringen overordnet positivt indstillet over for direkti-

vet, da det har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager på tværs af

landegrænser. Samtidig vil forslaget lette den fri udveksling af tjenesteydelser

for virksomheder, som udbyder tjenester flere steder i EU. Forslaget betyder

nemlig, at virksomhederne fremover ikke kan blive mødt af forskellige krav i de

forskellige medlemsstater, som virksomhederne leverer ydelser til. Direktivet vil

dermed gøre virksomhedernes arbejde lettere, da de fremover kun vil skulle for-

holde sig til ét regelsæt om udpegningen af retlige repræsentanter til at modtage

anmodninger fra retslige myndigheder i forbindelse med straffesager.

Side 890

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Som nævnt blev direktivet præsenteret som en del af en samlet pakke sammen

med forordningen. På grund af retsforbeholdet deltager vi ikke i forordningen.

Spørgsmålet om sammenhængen mellem forordningen og direktivet orienterede

jeg allerede udvalget om på udvalgsmødet forud for rådsmødet i oktober 2018

og efterfølgende skriftligt ved min besvarelse af 29. januar 2019 af Europaudval-

gets spørgsmål nr. 1 til direktivet. E-bevispakken er i det hele taget meget tek-

nisk, og detaljerne er foldet helt ud i den skriftlige besvarelse, som er sendt til

udvalget.

Samspillet mellem de to retsakter rejser flere spørgsmål. Det drejer sig for det

første om, hvorvidt danske virksomheder kan afvise en kendelse i henhold til

forordningen. For det andet drejer det sig om, hvorvidt en kendelse efter forord-

ningen, der rettes til en dansk virksomheds retlige repræsentant i en anden

medlemsstat end Danmark, kan omfatte bevismateriale, som er lagret i eller til-

knyttet den danske del af virksomheden i Danmark.

Lad mig først og fremmest slå fast, at forordningen ikke gælder i Danmark. Det

følger direkte af retsforbeholdet; og det ændrer direktivet ikke på. Regeringen

har så haft uformelle møder med Kommissionen om betydningen af, at Danmark

er omfattet af direktivet uden at være omfattet af forordningen. Det er på den

baggrund regeringens vurdering, at en anmodning om udlevering af elektroniske

beviser i medfør af forordningen, som rettes til en repræsentant for en dansk

virksomhed i et andet land end Danmark, som udgangspunkt også vil omfatte

elektroniske beviser, som befinder sig i Danmark.

Hvis en dansk retlig repræsentant pålægges at udlevere elektroniske beviser fra

Danmark, vurderer regeringen imidlertid, at man vil kunne gøre gældende, at

dette ikke er muligt efter dansk ret

–

på samme måde som repræsentanter fra

tredjelande kan påberåbe sig den ret i forhold til forordningen. De danske retlige

repræsentanter stilles derved på sin vis bedre end retlige repræsentanter fra an-

dre EU-medlemsstater, i dette tilfælde som en konsekvens af det danske rets-

forbehold. Regeringen har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at den er

enig i regeringens forståelse af samspillet mellem direktivet og forordningen.

For at vende tilbage til direktivet hæfter jeg mig altså ved, at direktivet gør det

nemmere at indsamle e-beviser i straffesager og gør det nemmere at drive for-

retning i andre EU-lande. Regeringen forventer derfor at kunne støtte forslaget,

når det skal forelægges på rådsmødet til en generel indstilling.

Søren Søndergaard

spurgte, hvilken type oplysninger myndigheder i andre

lande ville kunne få via de retlige repræsentanter.

Side 891

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Rasmus Nordqvist

var bekymret for borgenes retssikkerhed og spurgte, om

det var loven i det land, hvor data befinder sig, der ville gælde. Hvad betød det i

givet fald for beskyttelsen af danske statsborgere, der bor i Danmark, men hvis

data befinder sig i et andet land?

Claus Kvist Hansen

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forslaget

om retlige repræsentanter. Partiet havde svært ved at se, hvordan det forbed-

rede borgernes retssikkerhed. De samme mål kunne nås ad anden vej, f.eks.

ved almindeligt samarbejde mellem de enkelte landes myndigheder.

Justitsministeren

svarede Søren Søndergaard, at alle slags e-bevismateriale

kunne udleveres, også indhold af e-mails.

Til Rasmus Nordqvist og Claus Kvist Hansen sagde han, at e-bevispagten hver-

ken ændrede på

EU’s databeskyttelsesregler

eller andre retssikkerhedsgaran-

tier. Sikkerheden var dermed stadig høj, men det ville blive nemmere at ind-

samle e-beviser i straffesager og dermed nemmere at bekæmpe grænseover-

skridende kriminalitet.

Søren Søndergaard

påpegede, at de oplysninger, man ville kunne hente i form

af e-bevismateriale, omfattede den allermest private kommunikation. Var det

korrekt forstået, at retsmyndigheder i andre EU-lande kunne få udleveret materi-

alet af en retlig repræsentant uden en dommerkendelse?

Justitsministeren

svarede Søren Søndergaard, at udlevering af e-beviser ville

kræve en dommerkendelse fra det land, der anmoder om udleveringen.

Rasmus Nordqvist

understregede, at en e-mail er et brev, og at det ikke er mu-

ligt for et firma at beslaglægge skotøjsæsker med gamle breve i private hjem,

blot fordi de er udstyret med en udenlandsk dommerkendelse. Der er man be-

skyttet af dansk ret. De samme rettigheder burde gælde for elektroniske breve.

Var det korrekt forstået, at udleveringen af data ville blive bestemt af det land,

hvor data befinder sig? Og at man derfor ikke ville være beskyttet af dansk lov,

hvis ens mailserver f.eks. befinder sig i Polen

–

hvor polsk lovgivning så ville

gælde og den retlige repræsentant i Polen være den, der blev involveret? På

hvilket grundlag kunne man i Polen foretage de vurderinger? Var det ikke at ud-

licitere dansk retssikkerhed til private virksomheder? Hvordan var en dansk

statsborger bosiddende i Danmark beskyttet i sådanne tilfælde?

Søren Søndergaard

spurgte, om det var korrekt forstået, at myndigheder i et

andet EU-land via en ansvarlig person ville kunne hente oplysninger om danske

Side 892

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

statsborgere, inklusive private e-mails, fra en server i Danmark, blot den ansvar-

lige person er udstyret med en dommerkendelse fra det pågældende land. Han

medgav, at det det danske retsforbehold i øjeblikket ville forhindre det, men der

var jo et flertal i Folketinget, der ville afskaffe retsforbeholdet, så det kunne hur-

tigt komme til at gælde for Danmark også.

Justitsministeren

svarede, at kendelsen skulle udstedes af en domstol, og der

skulle være minimumsstrafferamme på 3 år. En anmodning rettet til en repræ-

sentant for en dansk virksomhed i en anden medlemsstat end Danmark ville

også omfatte e-beviser, som fysisk befinder sig i Danmark, fordi andre EU-lan-

des regler gælder for danske virksomheder, der vælger at udbyde tjenester på

de landes områder. Men en anmodning efter forordningen ville ikke kunne rettes

direkte mod en dansk virksomhed i Danmark

–

det ville stadig hvile på e-bevis-

pakken, og databeskyttelsesreglerne var ikke ændret.

Hvis den danske repræsentant i det pågældende land vurderede, at en udleve-

ring ville være i strid med dansk ret, ville anmodningen i første omgang kunne

afvises. Hvis den udenlandske myndighed alligevel ønskede at opretholde an-

modningen, skulle en domstol i den pågældende medlemsstat tage stilling til

kravet.

Søren Søndergaard

var ikke betrygget ved ministerens svar. Konklusionen

måtte være, at et EU-lands domstol kan pålægge udlevering af en dansk stats-

borgers e-mails på en dansk server, og at det samme lands domstole skal tage

stilling til indsigelser imod det. Man kunne selv gætte på, hvad resultatet ville

blive i sådanne tilfælde. Enhedslisten kunne derfor ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Rasmus Nordqvist

mente, at regeringen burde have indtaget en anden posi-

tion, hvor den i højere grad forsvarede borgernes retssikkerhed og ikke udlicite-

rede den til repræsentanter for private virksomheder. Alternativet kunne derfor

ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig

imod det.

Side 893

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af

personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

−

Statusorientering

KOM (2018) 0218

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 14)

KOM (2018) 0218

–

bilag 6 (udtalelse fra Rådets juridiske Tjeneste)

KOM (2018) 0218

–

bilag 3 (høringssvar)

KOM (2018) 0218 - svar på spm. 2 om Rådets juridiske tjeneste

anbefaling af, at de foreslåede regler i whistleblower-direktivet bør

udskilles i et selvstændigt forslag, hvis disse også skal gælde

skatteområdet, fra justitsministeren

KOM (2018) 0218 - svar på spm. 1 om, hvorvidt de foreslåede

regler i whistleblower-direktivet ikke vil omfatte politiske partier og

foreninger, fra justitsministeren

EU-note (18)

–

E 16 (EU-note af 15/2-19)

EUU alm. del (18)

–

bilag 459 (udvalgsmødereferat side 710

FO, forhandlingsoplæg forelagt 25/1-19)

Justitsministeren:

Det såkaldte whistleblowerdirektiv er på dagsordenen for

rådsmødet den 7.-8. marts 2019 med henblik på, at der gives en status over

fremdriften i trilogforhandlingerne om direktivet. Direktivet blev forelagt udvalget

den 25. januar 2019, hvor jeg indhentede mandat til, at det rumænske formand-

skab indledte forhandlinger med Europa-Parlamentet om direktivforslaget.

I forbindelse med forelæggelsen i januar blev der stillet to skriftlige spørgsmål til

direktivet. Jeg har sendt svar på disse spørgsmål til udvalget den 26. februar

2019. I januar lovede jeg desuden, at jeg ville give en status over forhandlin-

gerne, og det løfte indfrier jeg i dag.

Der har været en række politiske og tekniske trilogmøder i løbet af februar, og

det er vores fornemmelse, at der er fremdrift i forhandlingerne. Som bekendt

presser formandskabet meget på for at få sagen afviklet inden det forestående

europaparlamentsvalg, og for Europa-Parlamentet er det også en højt prioriteret

sag.

Fra dansk side har vi naturligvis arbejdet for de prioriteter, der blev lagt vægt på

i forbindelse med mandatet. For lige at rekapitulere drejer det sig om

1) at modificere den omvendte bevisbyrde, som medfører, at arbejdsgive-

ren skal bevise, at repressalier over for en indberettende person ikke er

en konsekvens af indberetningen;

2) at sikre respekt for arbejdsmarkedets parters autonomi;

3) at arbejde for mere fleksibilitet i forslaget;

Side 894

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

4) at afklare tvivlsspørgsmål om sammenhængen med anden sektorspeci-

fik lovgivning om whistleblowerordninger

–

det vil sige EU-regler om

whistleblowere i forskellige sektorer, f.eks. finanssektoren, og

5) at hæve grænsen for, hvilke private virksomheder der er omfattet af for-

slaget, markant fra de 50 ansatte, der følger af det foreliggende forslag.

Vi har bl.a. distribueret et nonpaper med de danske synspunkter til Rådet og for-

mandskabet. Papiret er endvidere videreformidlet til medlemmer af Europa-Par-

lamentet fra regeringspartierne. Nu fortsætter forhandlingerne, og der er også

her i første halvdel af marts planlagt flere trilogmøder. Vi vil selvfølgelig fortsat

fremføre de danske prioriteter i de videre forhandlinger. I forbindelse med råds-

mødet ser jeg frem til at tage formandskabets redegørelse for status til efterret-

ning.

Dette var mest for at give en status over, hvor vi er, og som I kan høre, er der et

stykke vej endnu

–

men når der foreligger et endeligt kompromisforslag, oriente-

rer jeg naturligvis udvalget om udfaldet af forhandlingerne.

Rasmus Nordqvist

henviste til side 20 i samlenotatet, hvor der

stod ”Ifølge

di-

rektivforslaget skal medlemslandene som udgangspunkt sikre en indberettet

persons identitet”.

Hvad mente man med den

vage beskrivelse ”som udgangs-

punkt”?

Desuden spurgte han, hvorfor det var så afgørende for regeringen, at imple-

menteringen skulle ske gennem arbejdsmarkedets parter.

NOT

Justitsministeren

ville gerne oversende et notat som svar. Forelæggelsen var

blot en orientering om fremdriften.

Søren Søndergaard

henviste til, at Rådets Juridiske Tjeneste havde sagt klart,

at skatteområdet ikke kunne omfattes. Det havde Kommissionen afvist med

henvisning til artikel 114, hvor det kunne vedtages uden enstemmighed. Var det

korrekt fortolket, at regeringen støttede Kommissionen i at hælde Rådets Juridi-

ske Tjenestes vurdering ned ad brættet? Dermed havde han ikke taget stilling

til, om det var godt eller dårligt, men det ville i hvert fald være bemærkelsesvær-

digt.

Rasmus Nordqvist

takkede ja til at få oversendt et notat og roste ministeren for

at indlede arbejdet med at indføre en whistleblowerordning i den offentlige sek-

tor i Danmark. Alternativet havde tidligere fremlagt et sådant forslag. På grund

af arbejdsmarkedets grænseoverskridende strukturer var det dog vigtigt at del-

tage i EU-samarbejdet om whistleblowerordninger mere proaktivt, end regerin-

gen lagde op til i samlenotatet.

Side 895

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Jan E. Jørgensen

spurgte, om regeringen prøvede på at få politiske partier om-

fattet af direktivet. Aktuelle sager om svindel med EU-midler i de europæiske

politiske partier var med til at undergrave tilliden til EU, så de burde være omfat-

tet.

Justitsministeren

svarede Jan E. Jørgensen, at diskussionen var relevant at

tage. Da der var tale om et minimumsdirektiv, var der ikke noget til hinder for, at

i hvert fald politiske partier i Danmark kunne blive omfattet.

Han bekræftede over for Søren Søndergaard, at Rådets Juridiske Tjeneste og

Kommissionen havde haft forskellige opfattelser, og det rumænske formand-

skab havde så lagt sig midt imellem. Men resultatet var, at skat var omfattet, og

at der ikke krævedes enstemmighed

–

kun et flertal.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at regeringen ikke var fodslæbende

–

det var blot et spørgsmål om, hvor langt man ville gå politisk. F.eks. ønskede

den at hæve grænsen for størrelsen på de private virksomheder, der skulle om-

fattes af forslaget. En grænse helt nede på 50 ansatte var for voldsom

–

regerin-

gen ville gerne op på en grænse på 250.

Søren Søndergaard

forstod ikke, hvad ministeren mente med, at formandska-

bet havde lagt sig midt imellem Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen

–

for der var kun to forskellige standpunkter. Tjenestens indstilling var blevet afvist

af Kommissionen og formandskabet, og det støttede regeringen. Så måtte man

se, hvad EU-Domstolen sagde, hvis den endte med at skulle tage stilling. Der

var måske gode grunde til at afvise indstillingen, men det var ikke det, der var

spørgsmålet. Det handlede om at være klar over, hvad man gør, når man afvi-

ser en juridisk vurdering.

Justitsministeren

medgav, at formandskabet og regeringen lænede sig op ad

Kommissionens vurdering, specifikt når det gjaldt spørgsmålet om, hvorvidt

skatteområdet kunne inddrages. Hvor det endte, måtte tiden vise.

Side 896

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

7. Forhandlingsmandat til en aftale mellem EU og USA om adgang til e-

beviser

−

Statusorientering

KOM (2019) 0070

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 30)

Justitsministeren:

Denne sag, som er på rådsmødedagsordenen til politisk

drøftelse, har sammenhæng med pakken om elektroniske beviser. Det drejer sig

om indgåelsen af en aftale mellem EU og USA om adgangen til elektroniske be-

viser.

Der eksisterer allerede i dag en aftale mellem EU og USA om gensidig rets-

hjælp. Men håndteringen af anmodninger om adgang til elektroniske bevismidler

kan være langsommelig og unødigt ressourcekrævende. Kommissionen har

derfor den 5. februar 2019 fremlagt en henstilling til Rådet om at give Kommissi-

onen mandat til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale mel-

lem EU og USA.

Regeringen bakker umiddelbart op om indgåelsen af en sådan aftale, som vil

lette samarbejdet mellem EU og USA i forhold til adgangen til elektroniske be-

vismaterialer. Regeringen er imidlertid i særlig grad opmærksom på, hvordan en

sådan aftale udformes i forhold til anvendelsen over for danske tjenesteudby-

dere, herunder om aftalen helt eller delvist vil blive omfattet af retsforbeholdet.

Vi vil fra regeringens side under de videre forhandlinger af forslaget have stort

fokus på, at disse spørgsmål bliver afklaret og løst. Men i første omgang er der

som sagt tale om en politisk drøftelse.

8. Anden tillægsprotokol til Europarådets Budapestkonvention

−

Politisk drøftelse

KOM (2019) 0071

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 33)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 897

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

9. Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om

gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den

Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)**

−

Statusorientering

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 36)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Forslag til forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og

værdier

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 7.-8. marts 2019, men forventes sat på dagsordenen for et snar-

ligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2018) 0383

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 39)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Styrkelse af den demokratiske modstandskraft: Sikring af frie og

retfærdige valg og imødegåelse af desinformation

−

Statusorientering

KOM (2018) 0637

Rådsmøde 3677

–

bilag 3 (rev. samlenotat side 46)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 898

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3675 (transport, telekommunikation og energi

–

energidelen) den 4. marts 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Formanden

gjorde opmærksom på, at dagsordenpunkt 1 også optrådte på som

dagsordenpunkt 1 under miljø- og fødevareministerens forelæggelse, da sagen

også var på dagsordenen til miljørådsmødet den 5. marts. Sagen ville dog kun

blive forelagt af energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorfor spørgsmål og

kommentarer til den skulle fremsættes her under punkt 3. Sagen var til oriente-

ring.

”En ren planet for alle” –

En europæisk strategisk og langsigtet vision

for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral

økonomi

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0773

Rådsmøde 3675

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 570,

senest behandlet i EUU 7/12-18)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Kommissionens udspil til en langsig-

tet lavemissionsstrategi blev fremlagt i november 2018. Formandskabet har sat

sagen på både energi- og miljørådsmødet til politisk drøftelse. Ud over drøftel-

serne på det kommende energi- og miljørådsmøde planlægger det rumænske

formandskab desuden en række tematiske drøftelser af strategien i andre sek-

torråd. Det skyldes, at strategien ikke bare handler om klima og energi. Den

dækker alle sektorer i samfundet

–

herunder også transport, landbrug, industri

og forskning.

Sagen har allerede været drøftet én gang i Energirådet og i Miljørådet tilbage i

december. Da udspillet var forholdsvis nyt på det tidspunkt, var drøftelserne den-

gang af mere overordnet karakter. Drøftelsen på energirådsmødet forventes

denne gang at have fokus på energielementerne i strategien, mens drøftelsen på

miljørådsmødet forventes at blive af mere horisontal karakter. Det sidste skyldes,

at miljørådet er den hovedansvarlige rådsformation for strategien.

Som jeg nævnte i forbindelse med min forelæggelse af sagen i december, er det

en ambitiøs vision, Kommissionen har fremlagt. Den sætter en klar kurs mod et

mål om klimaneutralitet i 2050. Det kan vi være godt tilfredse med, da regeringen

har presset på for en sådan kurs, som også ligger tæt op ad den, vi med energi-

aftalen og regeringens klima- og luftudspil har lagt for Danmark.

Side 899

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Regeringen vil nu sætte alle kræfter ind på, at Kommissionens vision bliver omsat

til et konkret mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050. Regeringen arbejder for,

at klima drøftes på stats- og regeringschefernes møde i Det Europæiske Råd i

marts, og at de enes om en målsætning om klimaneutralitet senest i 2050 snarest

muligt i dette halvår. Det bliver ikke let, for der er nogle EU-lande, der synes, det

er for ambitiøst.

Regeringens budskab er, at det er nødvendigt med et højt ambitionsniveau for at

begrænse klimaforandringerne til en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5

grader, og at Kommissionens udkast til strategi netop viser, at det er muligt at

opnå klimaneutralitet, samtidig med at det bidrager til vækst og beskæftigelse og

sikrer EU en førerrolle.

Gennem en fælles EU-indsats med europæiske løsninger kan vi sikre langt større

effekt end ved en dansk indsats alene. En fælles indsats muliggør også, at vi kan

nå målet om klimaneutralitet på en omkostningseffektiv måde til gavn for både

borgere og erhvervslivet.

Som grøn førernation står vi desuden godt placeret til at kunne få gavn af den

grønne omstilling. Dette kan være med til at understøtte vækst og beskæftigelse.

Regeringen vil derfor i de videre drøftelser arbejde hårdt for, at der lægges nogle

arbejdsspor ud for de forskellige områder, så vi kan opnå, at EU er klimaneutralt

senest i 2050.

2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet

og andre vigtige parametre og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1222/2009

−

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg fredag den 8. februar

2019 af transport-, bygnings- og boligministeren

KOM (2018) 0296

Formanden

oplyste, at sagen hører under transport-, bygnings- og boligministe-

riets ressort og blev forelagt den 8. februar 2019 af transport-, bygnings- og bo-

ligministeren.

Side 900

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Siden sidst

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Til slut vil jeg blot nævne, at gasdi-

rektivet er på dagsordenen for rådsmødet under eventuelt. Siden sidst er det en-

delig lykkedes at få en aftale om en revision af gasdirektivet.

Som I ved, har særlig forhandlingerne i Rådet været vanskelige. Efter at der var

opnået enighed i Rådet, skulle der kun et enkelt forhandlingsmøde med Europa-

Parlamentet til, før der var enighed om en aftale. Det er meget positivt. Gasdirek-

tivet vil være med til at sikre, at gasrørledninger fra tredjelande til EU nu under-

lægges EU's regler for det indre marked. Dermed skal alle, der sælger gas til

europæiske lande, respektere EU’s

energilovgivning, som bl.a. vil sikre en øget

transparens om priserne. Aftalen er et gennembrud, som regeringen har presset

på for i lang tid. Nu afventer vi formel godkendelse af aftalen i Rådet og i Europa-

Parlamentet.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen mente, at det var et ambitiøst mål

at gøre EU klimaneutralt i 2050, når det også var Parisaftalens mål for hele ver-

den. Burde EU med sine stærke økonomier og sit historiske ansvar ikke være

foran resten af verden? Regeringen burde skubbe på for mere ambitiøse skridt i

EU, uanset om det kunne blive vanskeligt at nå målet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

var enig med Rasmus Nordqvist i, at

EU skulle op i et højere gear end resten af verden. Han gjorde opmærksom på,

at regeringens holdning da heller ikke var, at EU skulle nå målet i 2050, men at

det vel at mærke skulle være senest i 2050

–

gerne før. Sagen var ikke til ende-

lig vedtagelse på det kommende rådsmøde, men at få vedtaget klimaneutralitet i

2050 så endog meget vanskeligt ud, da selv store lande med en grøn profil var

betænkelige ved den ambition. Det var dog væsentligt, at tingene flyttede sig i

den rigtige retning; f.eks. troede de færreste for få år siden på, at EU kunne nå

et mål om en reduktion på 40 pct. i CO

-udledningen i 2030. Kommissionens se-

neste tal viste imidlertid, at man på grund af bl.a. energieffektivitet og krav til bil-

industrien ville nå en reduktion på 46 pct. i 2030.

Claus Kvist Hansen

spurgte med henvisning til regeringsgrundlaget, hvordan

det gik med forskning i thoriumenergi i Danmark og Europa.

Side 901

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

NOT

Energi-, forsynings- og klimaministeren

præciserede, at der kun stod i rege-

ringsgrundlaget, at der kunne bevilges penge til forskning i thoriumenergi. Det

betød ikke, at regeringen gik med overvejelser om at udnytte thorium. EU-lan-

dene bestemmer selv deres sammensætning af energiformer, og regeringen

havde ingen planer om at indføre atomkraft. Han ville gerne oversende et notat

om, hvordan det gik med forskningen i thorium i Europa.

Rasmus Nordqvist

glædede sig ligesom ministeren over, at det gik i den rigtige

retning, men konsekvensen burde være, at ambitionerne flyttede sig tilsvarende.

Det var ikke nogen hemmelighed, at andre lande var svære at flytte. Men kunne

regeringen ikke sætte et ambitiøst mål om, at EU skulle være klimaneutralt i

2040, så man både pressede sig selv og de andre lande, og så der var nogle tal

at diskutere ud fra?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

henviste til, at klimaneutralitet senest

i 2050 var en del af energiaftalen. Regeringen arbejdede for det mål, og det var

også i overensstemmelse med målsætningen om at begrænse stigningen i gen-

nemsnitstemperaturen til 1,5 grader. Den arbejdede også for at få emnet på

dagsordenen til mødet i Det Europæiske Råd senere på foråret. At få stats- og

regeringscheferne til at enes om klimaneutralitet i 2050 var en høj ambition.

Side 902

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3677 (retlige og indre anliggender

–

integrationsdelen) den 7.-8. marts 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren

oplyste, at hun havde tre punkter på

dagsordenen på sin del af rådsmødet, som var det første formelle rådsmøde for

retlige og indre anliggender under rumænsk formandskab. Det første forslag om

Frontex-forordningen havde hun forelagt for udvalget 3 uger tidligere.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om

ophævelse af Rådets (fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/1624

−

Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0631

Rådsmøde 3677

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

EU-note (18)

–

E 9 (note af 16/11-18)

EUU alm. del (18)

–

bilag 462 (foreløbigt referat, forhandlingsoplæg

forelagt 8/2-19)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 482 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 30/11-18)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg kan orientere om, at man som

forventet er nået til enighed i Rådet, og at forhandlingerne med Europa-Parla-

mentet er påbegyndt. På rådsmødet forventer jeg, at formandskabet vil komme

med en status over forhandlingerne med Parlamentet med henblik på at kunne

nå til et forhandlingsresultat inden udgangen af marts.

Side 903

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

2. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

−

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0271, KOM (2016) 0270, KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0466,

KOM (2016) 0468, KOM (2016) 0465 og KOM (2016) 0467

Rådsmøde 3677

–

bilag 2 (samlernotat side 14)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 486,

senest behandlet i EUU 30/11-18)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Også her har formandskabet lagt op

til en status over forhandlingerne. Der er især tre udfordringer:

1) Ikke overraskende drejer det sig først og fremmest om forslaget om en

obligatorisk omfordelingsordning i Dublinforordningen. Forhandlingerne

har som bekendt været fastlåst i meget lang tid. Det bliver spændende

at se, om Rådet er villig til i stedet at tale om det ret brede begreb obli-

gatorisk solidaritet, som regeringen støtter. Ideen er, at alle medlems-

stater forpligtst til at udvise solidaritet i håndteringen af migrationsudfor-

dringerne, men at det vil være op til det enkelte land, hvordan man udvi-

ser denne solidaritet. Kodeordet her er fleksibilitet

–

og det er måske

det, der skal til for at bringe diskussionen af reformen af det europæiske

asylsystem videre. Som bekendt arbejder regeringen for, at Danmark

fortsat kan deltage i Dublinsystemet uden at blive omfattet af en tvun-

gen omfordelingsordning.

2) For det andet diskuteres det, om de syv retsakter i reformen, skal vedta-

ges samlet. Nogen lande ser gerne, at Rådet vedtager de forslag, hvor

der i princippet er opnået enighed. Andre foretrækker stadig, at der er

tale om en pakkeløsning og henviser til, at den rette balance mellem so-

lidaritet og ansvar endnu ikke er fundet.

3) For det tredje er der fortsat drøftelser om forslaget om en fælles EU-liste

over sikre tredjelande. Medlemsstaterne er fortsat splittede i forhandlin-

gerne, og Kommission har senest ladet forstå, at man først vil frem-

lægge en liste, når der er tegn på, at forhandlingerne om asylprocedure-

forordningen nærmer sig enighed.

Side 904

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

3. Migration: EU-samarbejde med tredjelande

−

Politisk drøftelse/ Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3677

–

bilag 2 (samlenotat side 27)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg er naturligvis overordnet tilfreds

med, at antallet af irregulære migranter på Middelhavet faldt for tredje år i træk i

2018. Det bekræfter, at de iværksatte tiltag og alle vores bestræbelser har en

reel effekt. Men der er stadig tale om en ustabil situation. F.eks. steg antallet af

primært irregulære migranter, der indrejste langs den vestlige middelhavsrute,

med 131 pct. fra 2017 til 2018.

Over for nordafrikanske partnerlande som Marokko og Tunesien bør vores pri-

mære fokus være en overordnet plan for håndteringen og fordelingen af de nød-

stedte, der reddes til søs i Middelhavet. Vi må sikre os, at vores partnerlande le-

ver op til deres forpligtelser. Vi vil gerne hjælpe dem, og vi støtter allerede. EU

har bl.a. hjulpet Libyen med at genopbygge deres kapacitet til at kontrollere

egne søgrænser og har støttet indsatsen med at hjælpe nødstedte irregulære

migranter tilbage til deres hjemlande. Begge dele med gode resultater til følge.

Faktisk mener regeringen, at løsningen på flygtninge- og migrationsstrømmene

–

særlig fra Afrika og Mellemøsten, men principielt fra hele verden

–

ligger i

nærområderne. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal tage vores del af an-

svaret og udvise solidaritet og bidrage til løsninger, men at importere proble-

merne til Europa er den helt forkerte strategi.

EU støtter allerede

de tre lande gennem bl.a. EU’s

Trustfond for Afrika, hvor

Danmark er den tredjestørste bidragsyder. Herigennem adresseres ikke kun ak-

tuelle migrationsudfordringer i transitlandene, men også grundlæggende årsa-

ger til irregulær migration i oprindelseslandene. Det er som bekendt udviklings-

ministerens ressort.

Frokostdrøftelsen

Under frokosten er der lagt op til en mere uformel og formentlig også bredere

drøftelse om migrationspolitikken. Formandskabet har endnu ikke udsendt deres

diskussionsoplæg til det.

Orientering om en række forordningsforslag

Til sidst vil jeg nævne fire forordningsforslag, som udvalget allerede er orienteret

om, og som Rådet og Parlamentet nu er nået til enighed om.

Det ene forslag har kaldenavnet ID-forslaget, hvor udvalget modtog grund- og

nærhedsnotat i juli sidste år. Forslaget handler om styrkelse af sikkerheden ved

Side 905

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

udstedelse af identitetskort og ved opholdsdokumenter, der udstedes til unions-

borgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed.

Danmark har som bekendt ikke nationale id-kort, og den del af forslaget er der-

for ikke relevant for os. Men for Danmarks vedkommende bliver der tale om

nogle justeringer i de kort, der udstedes til familiemedlemmer til EU-borgere,

herunder krav om optagelse af biometri. Danmark har gennem forhandlingerne

støttet forslaget.

Det andet forslag drejer sig om en revision af en eksisterende forordning om op-

rettelse af et europæisk netværk af indvandringsforbindelsesofficerer

–

også kal-

det ILO’er.

Formålet har været en mere struktureret koordination mellem

ILO’erne og etablering af en bestyrelseskomite

på europæisk niveau for at

styrke koordineringen og forvaltningen af ILO’er

udsendt til tredjelande.

Dan-

mark har ikke udsendt ILO’er inden for netværket, og derfor har forslaget ikke

konsekvenser for os. Vi har dog fulgt forhandlingerne og har støttet styrkelsen af

netværket.

Dernæst er forslagene om interoperabilitet, som vi alle kender, klar til vedta-

gelse.

Endelig er forslaget om et revideret visumkodeks, hvor udvalget modtog grund-

og nærhedsnotat i april sidste år, også blevet vedtaget. Kort fortalt er visumko-

deks det regelsæt, der gælder for alle tredjelandsstatsborgere, der skal have vi-

sum, når de passerer de ydre grænser. Formålet med forslaget er at moderni-

sere og strømline regelsættet, så visumproceduren lettes for de mange lovligt

rejsende og for medlemsstaterne, der behandler visumansøgningerne. Formålet

er også at styrke visumpolitikken, så den bliver et mere effektivt værktøj til hånd-

tering af de stigende migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står over

for.

Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at forslagene nu er klar til vedtagelse.

Sofie Carsten Nielsen

spurgte, hvilke konstruktive forslag regeringen kom

med, når den var skeptisk over for forslagene om at styrke Frontex og især over

for forslagene om en fælles asylindsats. Radikale Venstre var enig med regerin-

gen i dens holdning til det sidste forslag om en styrkelse af kontrollen med og

registreringen af irregulære migranter

–

men hvordan hang det sammen med re-

geringens overordnede skepsis over for styrkelsen af Frontex?

Rasmus Nordqvist

spurgte til nyt om interoperabiliteten. Hvor befandt sagen

sig nu? Skete der noget med Kommissionens udkast?

Side 906

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede Sofie Carsten Nielsen, at re-

geringen støttede Frontex-forslaget, men var skeptisk over for, om der var be-

hov for 10.000 mand ekstra ved de ydre græsner. Man skulle sikre sig, at de alle

sammen blev til nytte.

Opbygningen af et nyt asylsystem var en løbende proces. Regeringen ønskede

at blive i Dublinsystemet, men den obligatoriske omfordeling ville næppe fun-

gere. Hvis folk kan begive sig på en farefuld færd på flere tusind kilometer til Eu-

ropa og derefter bliver fordelt til et land, de ikke vil være i, er det svært at se,

hvad der skulle forhindre dem i at flytte sig. Det ville blive et cirkus, og det frem-

hævede regeringen gang på gang. Der skulle stadig være solidaritet landene

imellem, men man skulle bidrage på den måde, man bedst kunne. Det var en

kritisk, men konstruktiv og ærlig holdning.

Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at der ikke var nyt at tilføje om interoperabilite-

ten. Sagen lå klar til vedtagelse.

Sofie Carsten Nielsen

gentog, at det ikke var tydeligt, hvad regeringen bød ind

med i forhandlingerne. Det var fair nok, at man ikke troede på, at modellen ville

fungere, men hvilke andre modeller forestillede man sig? At betale i stedet for at

tage folk ind?

Udlændinge- og integrationsministeren

svarede bekræftende

–

men bidraget

kunne også bestå i opbygning af kapacitet.

Side 907

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3676 (miljø) den 5. marts 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 460 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

ville forelægge miljødelen af rådsmødet den 5.

marts 2019. Punkt 2 om genbrug af spildevand var til forhandlingsoplæg.

”En ren planet for alle” –

en europæisk strategisk og langsigtet vision

for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral

økonomi

−

Politisk drøftelse. Punktet forelægges af energi-, klima- og forsyningsmini-

steren ifm. rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

energide-

len) den 4. marts 2019

KOM (2018) 0773

Rådsmøde 3676

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 570,

senest behandlet i EUU 7/12-18)

Punktet blev forelagt energi-, forsynings- og klimaministeren under punkt 3.

2. (Evt.) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om mindstekrav til genbrug af vand

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0337

−

Rådsmøde 3676

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 2 vedrører forslag om genanvendelse af

vand til markvanding. Formandskabet vil sandsynligvis ikke drøfte forslaget på

rådsmødet, men det kan ikke udelukkes, at formandskabet speeder processen

op og forsøger at opnå enighed med Europa-Parlamentet inden europaparla-

mentsvalget i maj.

Forslaget lægger op til, at der ved genanvendelse af renset spildevand til mark-

vanding fastsættes minimumskrav for henholdsvis vandkvalitet og overvåg-

ningsfrekvens. Det er ikke forventningen, at forslaget vil få reel betydning for

markvanding i Danmark. Tilgængeligheden af grund- og overfladevand på nu-

værende tidspunkt vurderes at være tilstrækkelig.

Regeringen støtter forslaget, som primært er en hjælp til de sydeuropæiske

medlemslande, hvor vand i højere grad er en knap ressource i forhold til de

nordlige breddegrader.

Side 908

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Regeringen støtter faste krav til renset spildevand, da det vil medvirke til en ens-

artet hygiejnisk kvalitet for fødevarer produceret i EU. Et regelsæt, der også

kommer de danske forbrugere til gode i forhold til import af frugt og grønt.

Det er endvidere vigtigt for regeringen, at det er op til medlemslandene selv at

vurdere, hvorvidt omstændighederne nødvendiggør brug af forordningen for at

undgå unødvendige byrder. Det tegner til, at der kan opnås enighed om dette.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter for-

slaget, idet man:

•

lægger vægt på at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til både

miljø og fødevaresikkerhed,

lægger vægt på, at det skal være op til medlemsstaterne selv at be-

slutte, om omstændighederne nødvendiggør brug af renset spilde-

vand,

arbejder for, at forordningens samspil med eksisterende direktiver af-

klares,

arbejder for, at spildevand fra forarbejdning af vegetabilske råvarer

undtages forordningens krav, og

arbejder for, at forslaget på længere sigt udvides til andre sektorer end

landbruget.

•

Samlet set er det et forslag, som regeringen kan støtte.

Sofie Carsten Nielsen

bakkede op om forhandlingsoplægget. Hun så dog

gerne en mere ambitiøs tilgang fra regeringens side, hvad angik genanvendelse

af vand. Ministeren redegjorde netop fint for, at Kommissionens udspil som en

del af pakken om cirkulær økonomi ikke var ambitiøs nok, ligesom det også

fremgik af flere høringssvar. Kunne ministeren være enig i ikke bare ”at arbejde

for”, men ”lægge vægt på”, at bestemmelserne skulle gælde alle sektorer, hvor

det er relevant at genanvende vand? Og kunne han sige mere om regeringens

strategi for at højne ambitionerne på vandområdet? Hvilke alliancer var der, og

hvilke lande bakkede op i Rådet?

Søren Søndergaard

var positiv over for forhandlingsoplægget. Mente ministe-

ren, at forslaget tog højde for det lidt absurde problem, at det kan få negative

miljømæssige konsekvenser at genanvende renset vand? Om regeringens ge-

nerelle holdning stod der i samlenotatet, at regeringen ville lægge vægt på at

sikre et mindst lige så højt beskyttelsesniveau som i dag. Hvad kunne regerin-

gen foreslå for at opnå det højere beskyttelsesniveau, som var antydet i den for-

mulering?

Side 909

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Rasmus Nordqvist

var nysgerrig efter at vide, hvad regeringen agtede at gøre

for at sprede praksis til andre sektorer. Det lød ambitiøst, når ministeren fortalte

om, hvad regeringen gerne ville, og det skulle helst afspejle sig i mandatet, så

ministeren virkelig kunne slå i bordet i Bruxelles.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget, men ønskede højere ambiti-

oner for også at udbrede retningslinjer til andre sektorer. Hvorfor var kun land-

bruget omfattet? Havde det været oppe også at tage andre sektorer med?

Havde andre lande strittet imod det?

Claus Kvist Hansen

støttede ikke forhandlingsoplægget. Grundlæggende

mente Dansk Folkeparti, at opgaven var bedre varetaget nationalt og frygtede,

at det niveau, man måtte lande på i EU, var for lavt.

Miljø- og fødevareministeren

takkede for den brede opbakning til forhandlings-

oplægget. Han delte flere medlemmers ærgrelse over, at forslaget ikke omfat-

tede flere sektorer. Til Sofie Carsten Nielsen sagde han, at han ville ændre for-

handlingsoplægget til at ”lægge vægt på”, at det kom

til at ske. Man arbejdede

på sagen fra dansk side. Det vandt ikke stor genklang i Rådet, mens en mere

positiv holdning gjorde sig gældende i Europa-Parlamentet, og det var et logisk

og begavet synspunkt, som Danmark skulle vedblive med at fremføre. Forslaget

om renset spildevand ikke ændrede ved eksisterende miljø- og fødevareregler.

Det ville sikre, at der gives godkendelser og laves planer for risikostyring. Be-

skyttelse af arbejdstagere havde også været oppe at vende og indgik også i risi-

kostyringen.

Ministeren var enig med Claus Kvist Hansen i, at man klarede det fint nationalt,

men forslaget kom jo også til at handle om beskyttelse af danske forbrugere, der

køber grøntsager sydfra.

Søren Søndergaard

henviste til samlenotatet side 6: ”I det omfang næringsstof-

indholdet for udbragt spildevand på landbrugsjord ikke indgår i landbrugets gød-

ningsregnskab, kan den øgede kvælstofbelastning på marken som resultat af

vanding med spildevand potentielt føre til en lokal øget næringsstofbelastning

på grund- og overfladevand og natur på grund af afstrømning og deposition. Af-

strømning kan også føre til øget belastning af vandmiljøet og den terrestriske

natur med andre forurenende stoffer”. Var der taget nok højde for det problem i

forslaget?

Miljø- og fødevareministeren

syntes, at det var en relevant problemstilling,

som der også skulle tages højde for i risikovurderingen, og der skulle gives god-

kendelser. Det var op til landene at vurdere, om det var nødvendigt at have reg-

ler her. Under alle omstændigheder skulle der en plan for risikostyring til.

Side 910

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Søren Søndergaard

påpegede, at problemet netop kunne opstå, når det var op

til en national vurdering, hvis man ellers anså vandmiljøet og forhindring af foru-

rening som et fælles ansvar. Var man sikker på, at der var taget nok højde for

problemet i andre lande? Ministeren kunne jo rejse spørgsmålet på mødet.

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at der alt andet lige var tale om en for-

bedring, fordi der p.t. ikke er krav om risikostyring og tilladelser. Man ville ikke få

elimineret bekymringerne helt, men det var en forbedring. Der var også noget

kystvand m.m., der skulle beskyttes, men bestemmelserne ville ikke gå ind og

trumfe vandrammedirektivet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Side 911

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

3. (Evt.) Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet)

−

Generel indstilling

KOM (2017) 0753

Rådsmøde 3676

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (17)

–

bilag 984 (udvalgsmødereferat side 1173,

senest behandlet i EUU 22/6-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 3 er drikkevandsdirektivet, hvor formand-

skabet lægger op til en generel indstilling på rådsmødet. Jeg forelagde sagen til

forhandlingsoplæg tilbage i januar.

Som oplyst i januar har de to centrale punkter i forhandlingerne været spørgs-

målet om materialer i kontakt med drikkevand og spørgsmålet om adgang til

drikkevand. Her gælder det, at der er lagt op til en harmonisering af krav til ma-

terialer i kontakt med drikkevandet via drikkevandsdirektivet. For så vidt angår

adgangen til drikkevand, giver kompromiset væsentligt mere fleksibilitet til med-

lemslandene i forhold til det oprindelige forslag.

Danmark kan støtte de kompromisforslag, der nu ligger på bordet på disse cen-

trale punkter. Danmark vil fortsat have fokus på vandspild og energieffektivitet

samt fokus på, at der ikke skelnes mellem ikkerelevante og relevante metabolit-

ter og endelig på mikroplast.

Side 912

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

4. Kommissionens årlige vækstundersøgelse: grønning af det euro-

pæiske semester

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0770

Rådsmøde 3676

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2018) 0770

–

bilag 1 (notat om det europæiske semester og

årlig vækstundersøgelse)

EU-note (18)

–

E 11 (EU-note af 12/12-18)

EUU alm. del (18)

–

bilag 344 (udvalgsmødereferat side 599, i EUU

samråd med finansministeren 14/12-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 4 drejer sig om miljø og klima i det euro-

pæiske semester, som er sat på til udveksling af synspunkter. Det europæiske

semester 2019 blev indledt i november 2018 med offentliggørelsen af Kommis-

sionens årlige vækstundersøgelse. I vækstundersøgelsen argumenterer Kom-

missionen for, at man i EU bør investere i en miljømæssig bæredygtig økonomi

med fokus på klima, cirkulær økonomi, miljømæssig innovation og mindre foru-

rening.

Regeringen er enig i, at såvel statslige som private investeringer i EU skal un-

derstøtte en grøn omstilling. Herunder at EU fastlægger et mål om at nå en net-

tonuludledning senest i 2050.

Side 913

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

5. Kommissionens meddelelse: Mod en omfattende EU-ramme for

hormonforstyrrende stoffer og om Kommissionens rapport:

gennemgang af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1223/2009 om kosmetiske produkter for så vidt angår stoffer med

hormonforstyrrende egenskaber

−

Politisk drøftelse

KOM (2018) 0739 og KOM (2018) 0734

Rådsmøde 3676

–

bilag 2 (samlenotat side 22)

Miljø- og fødevareministeren:

Punkt 5 er om en EU-ramme for hormonforstyr-

rende stoffer og rapport om kosmetik, hvor der skal være en drøftelse i Rådet.

Hormonforstyrrende stoffer har været i fokus i Danmark i mange år. Vi har siden

2002 haft en dansk strategi for arbejdet med disse stoffer. Vi har også hele tiden

lagt pres på for at få yderligere regulering i EU.

Kommissionen fremlagde i november 2018 en meddelelse om en EU-ramme for

hormonforstyrrende stoffer og en rapport om hormonforstyrrende stoffer i kos-

metik.

Med meddelelsen forpligter Kommissionen sig desværre ikke til at skærpe regu-

leringen af hormonforstyrrende stoffer. Jeg havde gerne set nogle tiltag, som di-

rekte ville forbedre beskyttelsen af mennesker og miljø. Jeg savner især føl-

gende:

•

En handlingsplan med konkrete aktiviteter og en tilhørende tidsplan for

deres gennemførelse.

•

Forslag om opdatering af datakrav, især for andre typer af stoffer end

pesticider og biocider, så det bliver muligt at identificere hormonforstyr-

rende stoffer.

•

Etablering af en fælles EU-liste over hormonforstyrrende stoffer, inklusiv

stoffer som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

•

Et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, legetøj og generelt

i kemiske blandinger, som markedsføres til forbrugerne.

Jeg vil bruge drøftelsen til at lægge pres på Kommissionen sammen med mine

kolleger fra ligesindede medlemslande, som f.eks. Frankrig, Sverige og Belgien.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren var enig i 3F’s holdning til hormon-

forstyrrende stoffer: At usikkerheden bør komme forbrugere til gode, og at der

bør være et forbud mod stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende,

indtil det kan afklares, om det er tilfældet.

Side 914

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at Danmark havde arbejdet for et for-

bud mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik og legetøj og i det hele taget ke-

miske blandinger, som markedsføres til forbrugerne. Ministeren ville under drøf-

telsen på rådsmødet og sammen med lande som Frankrig, Sverige og Belgien

lægge yderligere pres på Kommissionen.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Miljø- og fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg nævne en sag ved EU-

Domstolen, hvor Danmark har interveneret både skriftligt og mundtligt (T-

125/17). Der forventes snart at falde dom i sagen.

Sagen handler om stoffet triclosan. BASF har stævnet Det Europæiske Kemika-

lieagentur for at få annulleret en afgørelse fra Agenturets Klageudvalg om opret-

holdelse af kravet om, at BASF skal udføre en række forsøg. Danmark har støt-

tet Kemikalieagenturet.

Sagen er væsentlig, da den handler om medlemslandenes mulighed for at an-

mode om yderligere oplysninger efter bestemmelserne i REACH-forordningen i

forbindelse med vurderingen af kemikalier.

Sagen tager udgangspunkt i to centrale spørgsmål: for det første gør BASF gæl-

dende, at Kemikalieagenturets Klageudvalg har tilsidesat væsentlige formfor-

skrifter, da de kun foretog en begrænset legalitetsprøvelse i stedet for en fuld-

stændig administrativ prøvelse af Kemikalieagenturets afgørelse. For det andet

gør BASF gældende, at proportionalitetsprincippet blev tilsidesat i forbindelse

med anmodningen om rotteforsøg, fiskeforsøg og persistensvurdering.

Danmark har fokuseret på spørgsmålet om proportionalitet, bl.a. fordi Danmark

–

i samarbejde med Holland

–

har udarbejdet det materiale, som ligger til grund

for anmodningen om de tre test.

Danmark har argumenteret for, at anmodningen om de tre forsøg er proportio-

nal, da den vigtige viden, som forsøgene giver om triclosans eventuelle skade-

lige effekter, ikke kan fremskaffes på anden vis.

Side 915

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 549: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/3-19

25. europaudvalgsmøde 1/3 2019

Jeg kan tilføje, at BASF ikke længere producerer eller importerer triclosan til det

europæiske marked. Men det ændrer ikke ved, at BASF skal levere resultaterne

af de tre forsøg. BASF har da heller ikke trukket sagen fra EU-Domstolen.

Hvis I vil vide mere om sagen, kan jeg henvise til notatet, som er oversendt den

30. maj 2017 (EUU almindelig del bilag 702).

Sofie Carsten Nielsen

takkede for ministerens orientering under dette punkt. Den

var meget nyttig.

Mødet sluttede kl. 12.15.

Side 916