Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 563
Offentligt
2035382_0001.png
Notat til Folketinget om
EU’s innovationsfond
Dato
1. marts 2019
Europa-Kommissionens
delegerede
forordningsforslag
om
supplerende regler til Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv
2003/87/EF om funktionen af Innovationsfonden
KOM-nr. foreligger ikke.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 26. februar 2019 udstedt delegeret forordning, der
udmønter 2003/87/EF direktivet af den 13. oktober 2003 (herefter kaldet
kvotehandelsdirektivet), som omhandler funktionen af Innovationsfonden.
Forslaget fastsætter regler for selve funktionen af Innovationsfonden. Oprettelse af
fonden er besluttet efter ændringen kvotehandelsdirektivet for perioden efter 2020.
Innovationsfonden er etableret for at støtte innovation af lavemissionsteknologier
og -processer i sektorer omfattet af kvotehandelsdirektivet. Det gælder blandt andet
forbrændingsanlæg og fremstilling af cementklinker og keramiske og kemiske
produkter. Derudover skal fonden støtte innovation i forhold til en miljømæssig
sikker CO
2
-opsamling og - anvendelse.
Fonden finansieres ved salget af 450 millioner CO
2
-kvoter, svarende til en værdi på
mellem 6 og 11 mia. euro afhængig af CO
2
-kvoteprisen. Støtte fra
Innovationsfonden tildeles på tværs af alle medlemsstater, hvor også mindre
projekter er støtteberettigede.
Den delegerede retsakt forventes at træde i kraft den 26. april 2019.
Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den
konkrete delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat
lægge dette til grund.
2. Baggrund
Kommissionen har fremsendt en delegeret forordning af 26. februar 2019, som
omhandler funktionen af Innovationsfonden i fjerde handelsperiode, det vil sige
perioden 2021 til 2030, der supplerer 2003/87/EF (kvotehandelsdirektivet).
Side 1/5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 563: Notat om delegeret retsakt vedr. funktionen af Innovationsfonden
2035382_0002.png
Det forventes, at den delegerede forordning skal træde i kraft den 26. april 2019.
Oprettelsen af Innovationsfonden blev besluttet i forbindelse med den seneste
revision af kvotehandelsdirektivet. Fonden afløser NER300, der er den nuværende
innovationsfond i den indeværende kvotehandelsperiode (2013-2020). I
kvotehandelsdirektivet blev det fastlagt at finansiere fonden gennem salget af 450
mio. CO
2
-kvoter.
Kommissionen gives beføjelser til at vedtage denne type retsakter med henblik på
at
supplere
kvotehandelsdirektivet
vedrørende
bestemmelser
om
Innovationsfondens drift, herunder udvælgelsesprocedure og
–
kriterier i medfør af
Europa–Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et
system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændringer
af Rådets direktiv 96/61EF artikel 10a, stk. 8 (kvotehandelsdirektivet). Forslaget til
den delegerede forordning er således alene en udmøntning af den politiske
forpligtigelse om udarbejdelse af bestemmelser for Innovationsfondens drift i
kvotehandelsdirektivet.
Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse indenfor en frist på to måneder fra, at de er meddelt
herom. Indsigelse imod den delegerede forordning kan ske med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Den delegerede retsakt har til formål at fastlægge funktionen af Innovationsfonden
for fjerde kvotehandelsperiode (2021-2030) med første ansøgningsrunde inden 31.
december 2020. Innovationsfonden finansieres med 450 mio. CO
2
-kvoter, hvilket er
estimeret til en værdi på mellem 6 og 11 mia. euro afhængig af CO
2
-kvoteprisen.
Innovationsfonden vil være et redskab til at støtte demonstrationsprojekter for
innovative lavemissionsteknologier og
–
processer, og har til formål at udvælge og
støtte innovative og levedygtige demonstrationsprojekter.
Fonden skal yde støtte til innovation af lav-emissionsteknologier og -processer i
sektorer dækket af kvotehandelsdirektivet (blandt andet forbrændingsanlæg og
fremstilling af cementklinker og keramiske og kemiske produkter). Derudover skal
den yde støtte til projekter omhandlende miljømæssig sikker CO
2
-opsamling og
–
anvendelse (også kaldet CCU) og miljømæssig sikker CO
2-
opsamling og
–
lagring
(også kaldet CCS). Derudover skal fonden yde støtte til innovative vedvarende
energityper og energilagringsteknologier.
Støtte fra Innovationsfonden bør ifølge Kommissionen kombineres med tilskud fra
andre ordninger både på EU-plan og fra den enkelte medlemsstat for at imødegå
de meromkostninger og risici, der er forbundet med demonstrationsprojekterne. I
det følgende vil funktionen af fonden blive beskrevet, det vil sige hvordan man får
Side
2/5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 563: Notat om delegeret retsakt vedr. funktionen af Innovationsfonden
2035382_0003.png
udbetalt støtte, ansøgnings- og udvælgelsesproces og hvordan fondens midler
generelt forvaltes.
Udbetaling af støtte
Innovationsfonden vil udbetale støtte i form af tilskud. Støtten vil blive udbetalt i
henhold til projekternes pengestrømsbehov og vil dække op til 60 pct. af de
relevante omkostninger. Heraf vil 40 pct. af tilskuddet blive tildelt, når
kontraktvilkårene er opfyldt for projektet for at mindske risikoen og sikre, at
projektet kan påbegyndes hurtigst muligt. De resterende 60 pct. af tilskuddet vil
blive udbetalt til projekterne i henhold til deres pengestrømsbehov, når de når
bestemte milepæle.
Ansøgningsprocessen
Frem til 2030 vil Europa-Kommissionen arrangere regelmæssige
ansøgningsrunder.
Der
vil
ikke
blive
fastsat
en
tidsplan
for
ansøgningsrunderne, da det vil muliggøre tilpasning af hver ansøgningsrunde.
Efter hver ansøgningsrunde vil projekternes efterspørgsel og modenhed blive
vurderet af et implementeringsorgan, der består af eksperter udpeget af
Europa-Kommissionen.
Ansøgningsproceduren er opdelt i to faser med henblik på at reducere
omkostningerne og den administrative byrde for ansøgerne. Første fase er
interessetilkendegivelse, hvor ansøger skal fremsende en beskrivelse af
centrale projektegenskaber i overensstemmelse med kravene i den relevante
ansøgningsrunde, herunder beskrivelse af projektets effektivitet, grad af
innovation og modenhed af projektet.
Anden fase er fremsendelse af den fulde ansøgning. Her skal ansøger
fremsende en detaljeret beskrivelse af projektet samt understøttende
dokumentation, herunder en plan for vidensdeling. Ved at opdele
ansøgningsproceduren i to faser både forenkles og fremskyndes
forberedelsen til ansøger, og ansøgninger for modne projekter kan blive
identificeret på forhånd. Ydermere vil det være muligt at oprette en specifik
ansøgningsprocedure for mindre projekter.
Udvælgelsesproceduren
Der vil være en række udvælgelseskriterier for tildeling af støtte, hvor
eksperterne i implementeringsorganet ser på effektivitet og skalerbarhed.
Dette vil blive brugt til at vurdere projektets potentiale for at reducere
drivhusgas, innovationsniveau, økonomisk levedygtighed, potentiale for
bredere anvendelse og gentagelse, omkostninger til reduktion og
projektmodning med hensyn til teknologisk og forretningsmæssig parathed
herunder besiddelse af tilladelser, der bl.a. omfatter vurdering af projektets
miljøpåvirkning.
Side
3/5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 563: Notat om delegeret retsakt vedr. funktionen af Innovationsfonden
2035382_0004.png
For at sikre en afbalanceret geografisk fordeling
udvælgelseskriterierne til små projekter være forenklet.
af
støtten
vil
Da der kan ske tilpasning af ansøgningernes indhold efter hver
ansøgningsrunde, vil der kunne opstilles flere udvælgelseskriterier.
Forvaltning af Innovationsfonden
Det er Kommissionen, der organiserer ansøgningsrunderne. Dette sikre r en
forenklet og strømlinet beslutningstagning og dermed lavere administrative
omkostninger for ansøgerne. Medlemsstaterne vil spille en vigtig rolle i
gennemførelsen af Innovationsfonden, da deres støtte og engagement er
central for hurtig gennemførelse af projekterne.
Overvågning, rapportering og evaluering af Innovationsfonden
Overvågning og rapportering af Innovationsfonden vil ske løbende frem til
2030 og vil blive foretaget af implementeringsorganet. Dette gælder både for
driften af samt mængden af uddelte midler fra Innovationsfonden. I 2025 og
hver femte år herefter skal Kommissionen udføre en evaluering af driften af
Innovationsfonden. Her vil hovedfokus være på en vurdering af synergien
mellem Innovationsfonden og andre relevante EU-programmer. Derudover vil
proceduren for udbetaling af støtte fra Innovationsfonden blive evalueret.
Gennemsigtighed med midlerne fra Innovationsfonden
Uafhængige eksterne revisorer vil løbende udføre revisioner af anvendelsen
af midlerne fra Innovationsfonden, hvilket skal sikre gennemsigtighed med
driften af Innovationsfonden. Projekter, der er blevet tildelt midler fra
Innovationsfonden, skal løbende publicere information om projekterne på
virksomhedernes hjemmeside med en udtrykkelig henvisning til den modtagne
støtte. Implementeringsorganet skal udføre informations-, kommunikation og
promoveringsforanstaltninger, hvor de offentliggør tildelt støtte samt resultaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra de er meddelt
herom. Der er endnu ikke fastsat dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes at
behandle sagen.
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det
er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Den delegerede forordning er direkte gældende i dansk ret.
Side
4/5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 563: Notat om delegeret retsakt vedr. funktionen af Innovationsfonden
2035382_0005.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den delegerede forordning vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da den
vil være direkte gældende i dansk ret ved vedtagelse.
Økonomiske konsekvenser
Den delegerede forordning forventes ikke at få væsentlige økonomiske
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 20. december 2018 sendt i høring i specialudvalget
for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik med frist den 11. januar 2019. Der er
kommet svar fra Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri vil gerne opfordre til, at energieffektivitet i højere grad også tænkes
ind som et område, der kan søges støtte til gennem Innovationsfonden.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at Rådet ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede retsakt, og at
der ikke vil blive bedt om forlængelse af fristen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslaget, som er med til at sikre et velfungerende europæisk
marked for innovation af lavemissionsteknologier for sektorer i CO
2
-
kvoteordningen. Innovationsfondens formål er at levere succesfulde
demonstrationsprojekter og støtte banebrydende innovative lavemissions
teknologier.
Den danske regering støtter initiativer som kan sikre yderligere udvikling for
innovative lavemissionsteknologier og -processer, som kan medføre en reduktion
af CO
2
-udledningen for samfundet.
På den baggrund kan regeringen støtte forslaget, og at Rådet ikke gør indsigelse
mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil fra 8 dage fra oversendelse af
dette notat lægge dette til grund.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
5/5