Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 569
Offentligt
2038005_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. marts 2019
EU-retskontoret
Johan Unna
2019-6130-0129
1049202
Notat til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalgets, Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg og Folke-
tingets Skatteudvalg om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse
nr. 2019/0030>2019/0033 vedrørende manglende gennemførelse af i alt
fire direktiver
Kommissionen har ved brev af 30. januar 2019 sendt åbningsskrivelse nr.
2019/0030>2019/0033 til Danmark vedrørende manglende gennemførelse
af i alt fire direktiver i dansk ret.
Åbningsskrivelse nr. 2019/30 vedr. gennemførelse af Kommissionens
direktiv (EU) 2017/845 af 17. maj 2017
Fristen for gennemførelse i dansk ret af direktivet var den 7. december 2018.
Direktivet er gennemført i dansk ret ved § 2 i lov nr. 1554 af 19. december
2017 om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi (Natio-
nal liste med handelsforbud m.v. over for visse invasive arter og nyaffattelse
af bilag 1 til lov om havstrategi). Lovens § 2 trådte i kraft den 7. december
2018.
Kommissionen modtog underretning herom den 20. marts 2019.
Åbningsskrivelse nr. 2019/0031 vedr. gennemførelse af Kommissionens
direktiv (EU) 2017/774 af 3. maj 2017
Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 4. november 2018.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 569: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. elementer ved havstrategier, grænseværdier for kemikalier i lejetøj og regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse (sag nr. 2019/0030, 2019/0031, 2019/0032 og 2019/0033)
Direktivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 131 af 6. februar
2019 om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøjsproduk-
ter. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 8. februar 2019.
Kommissionen modtog underretning herom den 11. februar 2019.
Åbningsskrivelse nr. 2019/0032 vedr. gennemførelse af Kommissionens
direktiv (EU) 2017/898 af 24. maj 2017
Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 25. november
2018.
Direktivet er gennemført ved bekendtgørelse nr. 131 af 6. februar 2019 om
ændring af bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter. Be-
kendtgørelsen er trådt i kraft den 8. februar 2019.
Kommissionen modtog underretning herom den 11. februar 2019.
Åbningsskrivelse nr. 2019/0033 vedr. gennemførelse af Kommissionens
direktiv (EU) 2016/664 af 19. juli 2016
Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 31. december
2018.
Skatteministeren fremsatte den 4. oktober 2018 et lovforslag (nr. L 28,
2018-2019) om bl.a. implementering af Rådets direktiv 2016/1164 (skatte-
undgåelsesdirektivet) og Rådets direktiv (EU) 2017/952 af 29. maj 2017 om
ændring af direktiv (EU) 2016/1164, for så vidt angår hybride mismatch
med tredjelande (ændringsdirektivet).
Der er i punkt 2.1-2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort
for de ændringer af den danske lovgivning, som blev foreslået med henblik
på implementering af skatteundgåelsesdirektivet og ændringsdirektivet.
De elementer i lovforslaget, der vedrører implementering af skatteundgåel-
sesdirektivets artikel 7 og 8 om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-
regler), kom dog under Folketingets behandling under massiv kritik fra
dansk erhvervsliv.
Erhvervslivets kritik havde navnlig sammenhæng med, at de gældende dan-
ske CFC-regler allerede er baseret på et højere beskyttelsesniveau end det,
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 569: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. elementer ved havstrategier, grænseværdier for kemikalier i lejetøj og regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse (sag nr. 2019/0030, 2019/0031, 2019/0032 og 2019/0033)
der ligger til grund for skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav. Den fo-
reslåede model for implementering af direktivets minimumskrav ville dog
indebære ændringer på navnlig to punkter, nemlig dels at ikke kun royalties,
men også
”anden indkomst” fra immaterielle rettigheder anses for omfattet
af kategorierne af indkomst, der udløser CFC-beskatning (direktivets artikel
7, stk. 2, litra a, pkt. ii), dels at et moderselskab beskattes af indkomsten i
datterselskabet, hvis mere end 1/3 (gældende regler er 1/2) af datterselska-
bets indkomst er indkomst, der udløser CFC-beskatning. Det var erhvervs-
livets opfattelse, at disse yderligere stramninger af de danske regler ville
medføre utilsigtede økonomiske konsekvenser for danske koncerner.
Lovforslaget blev derfor under 2. behandlingen i Folketinget delt i to med
henblik på yderligere overvejelser og analyser af, hvordan skatteundgåel-
sesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler skal indar-
bejdes i den eksisterende danske model for CFC-beskatning.
Folketinget vedtog den 20. december 2018 lovforslag nr. L 28 A, der imple-
menterer skatteundgåelsesdirektivet, med undtagelse af direktivets artikel 7
og 8, samt ændringsdirektivet. Den vedtagne lov er offentliggjort som lov
nr. 1726 af 27. december 2018.
Det særskilte lovforslag (lovforslag nr. L 28 B) vedrørende implementering
af skatteundgåelsesdirektivets artikel 7 og 8 er fortsat under behandling i
Folketinget. Dette er årsagen til, at det i notifikationsmeddelelsen vedrø-
rende skatteundgåelsesdirektivet er oplyst, at ”[d]er
er tale om en delvis im-
plementering af direktivet.”
Skatteministerens endelige forslag til, hvordan skatteundgåelsesdirektivets
minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler skal indarbejdes i den ek-
sisterende danske model for CFC-beskatning, er endnu ikke forelagt Folke-
tinget som ændringsforslag til lovforslag nr. L 28 B, hvilket skyldes, at der
er tale om særdeles komplekse problemstillinger. Det bemærkes, at valg til
Folketinget skal afholdes senest den 17. juni 2019. Hvis lovforslag nr. L 28
B ikke er vedtaget inden valgets udskrivelse, vil det indebære, at lovforsla-
get automatisk bortfalder. Det er dog den klare forventning, at lovforslag
om implementering af skatteundgåelsesdirektivets artikel 7 og 8 i så fald vil
blive (gen)fremsat snarest muligt, således at Folketinget i løbet af 2019 vil
have vedtaget de regler, der er nødvendige for at sikre, at også skatteundgå-
elsesdirektivets artikel 7 og 8 fuldt ud er implementeret i dansk lovgivning.
Kommissionen vil blive underrettet, så snart implementeringen er sket.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 569: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. elementer ved havstrategier, grænseværdier for kemikalier i lejetøj og regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse (sag nr. 2019/0030, 2019/0031, 2019/0032 og 2019/0033)
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2019/0030>2019/0033 i overensstemmelse med det, der er anført ovenfor.
4