Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 583
Offentligt
2039389_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 27. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
mandag den 11. marts 2019
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen
Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Benny
Engelbrecht (S), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Sø-
ren Søndergaard (EL), Nikolaj Villumsen (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).
indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-
Bille, finansminister Kristian Jensen og beskæftigelses-
minister Troels Lund Poulsen.
Desuden deltog:
Kenneth Kristensen Berth fungerede som formand under punkterne 4-9.
L
Punkt 1. Samråd med finansministeren og økonomi- og indenrigs-
ministeren om det danske nationale reformprogram og konvergens-
program 2019 (enslydende samrådsspørgsmål er også stillet på FIU alm.
del
samrådsspørgsmål W) (fælles med Finansudvalget)
EUU alm. del (18)
samrådsspørgsmål F
EUU alm. del (18)
bilag 484 (notat om europæisk parlamentarisk
uge i Bruxelles 18-19/2-19)
EU-note (18)
E 17 (EU-note af 8/3-19)
Punktet var lukket.
Side 926
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3678 (økonomi og finans) den 12. marts 2019
EUU alm. del (18)
bilag 482 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren
ville forelægge alle sager til udvalgets orientering og henvi-
ste i øvrigt til samlenotatet. Han havde ingen bemærkninger til sagen om æn-
dring af strukturdirektivet for alkohol, sagen om fremme af SMV-vækstmarkeder
og sagen om misligholdte lån. Udvalget var dog naturligvis velkomne til at stille
spørgsmål til disse sager.
Sagen om landerapporter og opfølgning på anbefalinger under det europæiske
semester var blevet drøftet på et separat samråd, hvor bl.a. Finansudvalget og-
så var inviteret.
1. Forslag om punktafgiftspakke
Generel indstilling
KOM (2018) 0341, KOM (2018) 0349 og KOM (2018) 0346
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 2)
Finansministeren:
Det er foreslået at opdatere cirkulationsdirektivet om admi-
nistrative rammer for bl.a. transport af punktafgiftspligtige varer i EU
f.eks. al-
kohol, tobak og energiprodukter. Samtidig foreslås nogle mindre administrative
lempelser. Bl.a. ensrettes procedurerne på told- og punktafgiftsområdet, og der
foreslås mere strømlinede it-løsninger.
Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.
Der er dog senest tilføjet et forslag om omvendt bevisbyrde ved grænsehandel
med punktafgiftsbelagte varer. Det betyder, at privatpersoner, der ved grænse-
handel køber f.eks. alkohol eller tobak i mængder, der overstiger de vejledende
grænser for privatforbrug (f.eks. 110 liter øl som er grænsen i bl.a. Danmark),
skal kunne bevise, at købet er til eget forbrug. Hvis ikke de kan det, skal de be-
tale punktafgift på varerne i forbrugslandet.
Det er uklart om Økofin kan blive enige om pakken den 12. marts. Regeringen
støtter en løsning på linje med formandskabets kompromis, inklusive forslaget
vedrørende omvendt bevisbyrde ved grænsehandel.
Side 942
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
2. Ændring af strukturdirektivet for alkohol
Generel indstilling
KOM (2018) 0334
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (18)
bilag 320 (udvalgsmødereferat side 429 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 30/11-18)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Skat på omsætning af visse digitale tjenester
Politisk enighed
KOM (2018) 0148
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 14)
KOM (2018) 0148
bilag 6 (Kommissionens svar på Folketingets
begrundede udtalelse)
KOM (2018) 0148
bilag 4 (begrundet udtalelse fra Holland og
Malta)
KOM (2018) 0148
bilag 3 (Folketingets begrundede udtalelse)
EUU alm. del (17)
bilag 710 (Kopi af svar på spm. i SAU om den
årlige profit for virksomheder)
EUU alm. del (17)
bilag 711 (kopi af svar på spm. i SAU om
netfiltreringsordningen)
EU-note (17)
E 25 (note af 23/4-18)
EUU alm. del (18)
bilag 320 (udvalgsmødereferat side 419 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 30/11-18)
Finansministeren:
Økofin ventes at drøfte forslaget om en skat på omsætnin-
gen af visse digitale tjenester. Vi talte om sagen her i udvalget før Økofin den 4.
december, hvor jeg tog forhandlingsoplæg.
Efter drøftelsen på Økofin er forslaget indsnævret, så særskatten kun pålægges
omsætning forbundet med målrettet reklameplads på internettet. Det smallere
anvendelsesområde ændrer dog ikke de grundlæggende udfordringer ved for-
slaget, selv om nogle af de forvridende effekter isoleret set bliver mindre. Det
ventes ikke, at der kan opnås enighed om sagen på Økofin. Jeg kan fortsat hel-
ler ikke støtte forslaget.
Side 943
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Regeringen prioriterer, at alle virksomheder betaler den skat, de bør. Også de
store digitale selskaber. Både i EU og OECD har vi bidraget til at fremme en
lang række tiltag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Vi er nået langt, og vi skal
nå længere endnu, både generelt og med de digitale selskaber.
Jeg har tidligere redegjort for, hvorfor jeg mener, at omsætningsbeskatning af
digitale tjenester ikke er en effektiv og holdbar løsning på udfordringerne med
den digitale økonomi. Hvis vi i EU opfinder nye skatteprincipper, som er
eller
kan opfattes som
rettet mod få udvalgte selskaber og brancher, skal vi have et
skudsikkert svar på, hvorfor disse principper ikke skal overføres til danske virk-
somheder i andre brancher. Ingen har et godt svar på det.
Det handler ikke om, at USA skal diktere vores skattepolitik. Men vi må og skal
blive enige med USA om internationale skatteprincipper, hvis de skal være ef-
fektive. Man kan ikke gå ud fra, at USA vil acceptere skattetiltag, som primært
rammer netop deres virksomheder og som adskiller sig fra de skatteprincipper,
der gælder i alle andre sammenhænge.
Hvis man alligevel trækker dette våben, skal man kunne leve med, at modparten
gør det samme. Og det kan vi ikke. Øget forbrugslandsbeskatning af danske
virksomheder
generelt eller virksomheder som f.eks. Novo
kan koste Dan-
mark dyrt og undergrave vores velfærd. Den konkrete omsætningsskat er i øv-
rigt dyr og vanskelig at håndhæve, og et muligt provenu vil være langt fra det
provenu, vi risikerer at miste.
Der er stadig mange uløste problemer, og der er fortsat heller ikke enighed
blandt EU-landene om forslaget. Hverken Sverige, Finland eller Irland ventes at
kunne støtte forslaget.
Der er derimod stor enighed om at udnytte eksisterende momentum i de aktuel-
le drøftelser i OECD om beskatning i den digitale økonomi. I OECD drøftes bl.a.
et forslag fra Tyskland og Frankrig, som skal sikre en global standard for effektiv
minimumsbeskatning. Det går kort sagt ud på, at f.eks. EU-lande kan beskatte
selskaber fra tredjelande, i det omfang deres hjemlande ikke sikrer en vis effek-
tiv minimumsbeskatning. Det vil også gælde for de digitale virksomheder. Det vil
videreføre de gode resultater i kampen mod skatteundgåelse, vi allerede har
opnået i OECD og være i overensstemmelse med eksisterende principper for
beskatning. Danmark støtter forslaget og arbejder for snarlig enighed. Meldinger
fra bl.a. USA indikerer en mulighed for at nå i mål i løbet af få år. Den franske
finansminister har offentligt vurderet, at man med
USA’s støtte kan opnå en
OECD-aftale ved udgangen af i år.
Side 944
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Jeg vil være parat til at overveje tiltag i EU, som kan vedtages, hvis vi ikke bliver
enige i OECD i løbet af få år. Men jeg er imod at lægge mig fast på en løsning
og vedtage noget nu. En omsætningsskat i EU vil heller ikke i den situation væ-
re en effektiv og holdbar løsning. En anden og formentlig bedre løsning vil være
at implementere det tysk-franske OECD-forslag i EU.
Jan E. Jørgensen
spurgte, hvorfor ministeren nævnte Novo, der sælger medi-
cinprodukter og på den måde adskiller sig fra digitale tjenester.
Peter Hummelgaard Thomsen
tilsluttede sig Jan E. Jørgensens spørgsmål.
Forslaget om en digital omsætningsafgift handlede jo om at beskatte den værdi-
skabelse, der sker digitalt. Det var ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet var
meget uenige i regeringens holdning på området. I Børsen havde man nogle
dage tidligere kunnet læse, at finansministeren nærmest triumferede over, at
forslaget ikke blev til noget. Af Financial Times fremgik det, at tre lande blokere-
de for enighed om forslaget: Irland, der er notorisk kendt for at være et skatte-
undgåelsesland, Sverige, der har Spotify
og så Danmark. Det var beklageligt.
Hvad mente finansministeren i øvrigt om, at Frankrig havde lanceret et eget for-
slag om en digital omsætningsafgift, idet den franske finansminister erkendte, at
det var umuligt at finde en EU-løsning? Og hvad ville ministeren sige til den
danske mediebranche, der fik taget brødet ud af munden af de store techmono-
poler ved, at de gør brug af brugernes data for at målrette deres annoncering?
Dybest set skaber de værdi på ryggen af den måde, som forbrugerne bruger
tjenesterne på, uanset om det er Apple, Google, Amazon eller Facebook. En
rapport fra
PricewaterhouseCoopers
viste, at Google og Facebook i 2016 solgte
annoncer for 2,7 mia. kr. i Danmark, mens Google indrapporterede en omsæt-
ning på 209 mio. kroner. Var finansministeren ikke bekymret over udviklingen
navnlig for lokale medier, der ikke har en chance for at konkurrere mod de store
techmonopoler?
Finansministeren
svarede, at et argument for at beskatte amerikanske digitale
selskaber i Europa var, at de ikke betaler skat af de produkter, de sælger i Eu-
ropa. Dette samme kunne en amerikansk finansminister mene om f.eks. den
danske medicinalsektor. Et firma som Novo har en høj omsætning i USA, men
stort set ingen skattebetaling
kun selskabsskat i Danmark. Hvis man mener, at
det er fair at beskatte omsætningen af amerikanske virksomheder i Europa,
hvad skulle så være argumentet for, at USA ikke skulle indføre en omsætnings-
beskatning af europæiske virksomheder i USA? Det provenu, som Danmark
kunne få ved en digital annonceskat, ville være et forsvindende lille beløb i for-
hold til omkostningerne forbundet med at opkræve den. Og det ville ikke stå mål
med risikoen for, at amerikanske politikere ville vælge en tilsvarende tilgang for
danske virksomheder i USA.
Side 945
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Finansministeren sagde endvidere, at størstedelen af de lande, der valgte at
indføre egen beskatning, ikke var lande med eksportoverskud og med et kæm-
pemæssigt salg til udlandet ligesom Danmark. Danske virksomheder tjener
enormt på at sælge til udlandet, hvor der ikke er ret meget skattebetaling. For en
lille, åben økonomi med meget store eksportvirksomheder ville en omsætnings-
beskatning skade skatteprovenuet enormt. Og det ville være svært at komme
efter andre lande og sige, at de ikke måtte gøre det samme.
Ministeren sagde til Peter Hummelgaard Thomsen, at han ikke havde været på
sejrsrunde, men netop havde understreget, at man måtte vente at se. Ministe-
ren mindede udvalget om, at det på et tidligere møde havde givet udtryk for op-
bakning til en global løsning på OECD-niveau. Nogle af udvalgets medlemmer
havde ment, at man var nødt til at true med at vedtage en digital omsætnings-
skat, hvis man ville have presset en OECD-løsning igennem. Dertil havde han
responderet, at det var bedre at samarbejde end at true. Om den franske mini-
sterens forventning om en OECD-løsning inden udgangen af 2019
hvis der
var amerikansk opbakning
var for optimistisk, turde ministeren ikke udtale sig
om.
Det blev påpeget af ministeren, at Peter Hummelgaard Thomsen manglede at
nævne Finland som modstander af forslaget. Man kunne spørge sig selv om
grunden til
trods de vidt forskellige politiske baggrunde
at en konservativ
finansminister i Finland, en socialdemokratisk finansminister i Sverige og en
liberal finansminister i Danmark alle var kommet til samme konklusion: at det
ikke er i de små eksportorienterede landes interesse at indføre en omsætnings-
beskatning. Det skyldtes ikke en generel modstand mod beskatning af digitale
selskaber. Ministeren var indforstået med det problematiske i, at nogle virksom-
heder hverken betaler skat i Europa eller USA. En OECD-løsning baseret på det
tysk-franske forslag ville sikre en beskatning
og en, der er forenelig med den
måde, hvorpå Danmark laver selskabs- og virksomhedsbeskatning. Den ville
dermed ikke stride mod de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der var indgået.
Mediebranchen skulle altså have det klare budskab: Vi kæmper for at få digitale
virksomheder til at betale skat
ligesom danske medievirksomheder gør det,
skal også internetvirksomhederne betale
og på en klog og global måde. Mini-
steren gik dermed efter en OECD-løsning og glædede sig over, at der var en
stigende opbakning til den.
Peter Hummelgaard Thomsen
var ikke i tvivl, om at en global løsning ville væ-
re det bedste. Spørgsmålet var, hvordan man kom frem til det. Ville finansmini-
steren ikke medgive, at hvis man lagde til grund, at amerikanerne havde flyttet
sig og dermed troede på, at der kunne komme en OECD-løsning inden udgan-
gen af 2019, hang det sammen med de diskussioner, der havde været i EU-regi
Side 946
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
og hvor Danmark havde været en fodslæbende part? Hvad ville den nuvæ-
rende danske regerings holdning være, hvis de amerikanske tilkendegivelser
viste sig ikke at holde, og man heller ikke havde fundet en løsning senere på
året?
Finansministeren
mente, at Danmark hele vejen igennem havde siddet med
den rigtige løsning på en beskatning af techgiganter. Amerikanerne havde flyttet
sig i sagen. De 50 stater var rendt ind i en intern diskussion om beskatning mel-
lem staterne. Hvordan beskatter Illinois f.eks. annonceindtægter, der bliver hen-
ført til Californien? Amerikanerne havde erfaret, at det problem, man havde lan-
dene imellem, svarede til deres interne staterne imellem. De havde derfor en
interesse i at finde en fornyet skatteform for området. Det var også klart, at
presset fra Europa for at få amerikanerne til at komme ind i kampen også havde
haft en virkning. Selv troede ministeren på, at det var muligt at nå frem til en
løsningen inden udgangen af 2020.
Hvis OECD-sporet ikke bar frugt inden da, burde EU finde et svar på, hvad man
så vil gøre for at sikre beskatning blandt EU-landene. Han var åben for at se på
andre muligheder, men han gik ikke ind for forslaget, idet der er store problemer
forbundet med at have en kombination af profitbeskatning og en omsætnings-
beskatning som den foreslåede.
Holger K. Nielsen
syntes ikke, at ministeren havde besvaret Peter Hummel-
gaard Thomsens spørgsmål. Regeringens argumenter imod den digitale skat
handlede ikke om at nå frem til global løsning, men om snævre danske og nor-
diske interesser. Det var sådan set fair nok, men kunne ministeren ikke se, at
hvis man står sammen i EU, står man stærkere over for USA? Det plejede at
være et udgangspunkt for den danske EU-politik og også en vigtig forudsætning
for, at Danmark går aktivt ind i mange ting. Troede regeringen, at man ville for-
stærke presset på USA ved at være fodslæbende i forhold til at få en fælles EU-
politik på området
af årsager, der har med den danske eksportstruktur at gø-
re? Var det ikke også i dansk interesse, at EU får en fælles digital beskatning?
Finansministeren
var enig i, at man står stærkere, hvis man står sammen, men
pointerede, at det skal være på et klogt ståsted. Skulle man medvirke til at indfø-
re en skat, der kunne komme til at koste Danmark mange milliarder kroner? Nej.
Skulle man foreslå en skat, der er juridisk problematisk på grund af dobbeltbe-
skatningsaftalerne? Nej. Stod man stærkere med en skat, der kræver et samar-
bejde med lande, der var modstandere af skatteforslaget, for reelt at kunne sikre
beskatning? Her var svaret også nej. Der var altså både juridiske og administra-
tive problemer og nationale interesser forbundet med forslaget. EU skal ganske
vist stå sammen, men her om den danske, svenske og finske position. Ind imel-
lem skal mindre lande som de nordiske
til trods for et enormt pres fra andre og
Side 947
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
større lande
stå fast på, hvad de mener. Hvis de små lande hver gang kan
kanøfles af de store, giver samarbejdet ingen mening. Danmark ville gerne bak-
ke op om en global og visionær løsning, og opbakningen til den globale løsning
var rundt om i verden blevet større og større. Det var muligt, at hans franske
kollega var lidt for optimistisk, når han sagde udgangen af 2019, men det var
hans vurdering
ikke ministerens. Men den burde man da bakke op om.
4. Forslag om oprettelse af InvestEU-programmet
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0439
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 31)
EUU alm. del (18)
bilag 410 (udvalgsmødereferat side 677 FO,
forhandlingsoplæg forelagt 18/1-19)
Finansministeren:
Økofin skal igen drøfte forslaget om InvestEU-programmet,
som jeg forelagde før Økofin den 22. januar. Formålet med InvestEU-
programmet er at mobilisere private og offentlige investeringer i EU bl.a. gen-
nem EU-garantier.
I lyset af drøftelserne på sidste Økofin er der opnået teknisk enighed om et del-
vist mandat for forhandlinger med Europa-Parlamentet. Selve beløbene fast-
lægges i forbindelse med forhandlingerne om MFF. Regeringen støtter kom-
promiset, der har ramt en god balance. Det indebærer, at alle projekter under
InvestEU skal vurderes med henblik på bæredygtighed, før der kan tildeles en
InvestEU-garanti. Dette vigtige resultat er opnået på bl.a. dansk initiativ, efter
vores drøftelser her i udvalget sidst.
Rådet er dog ikke nået til enighed om, hvorvidt Investeringsudvalgets sekretariat
skal placeres i Kommissionen eller i Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Der arbejdes på et kompromis, særlig mellem de to institutioner. Spørgsmålet vil
muligvis skulle drøftes og løses på Økofin.
Regeringen foretrækker som udgangspunkt, at sekretariatet placeres i EIB, men
er åben over for alternative modeller, så længe disse ikke medfører unødigt
komplekse strukturer, men udnytter de eksisterende kompetencer og erfaringer,
som EIB har opbygget i forbindelse med EFSI.
Side 948
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
5. Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2018 samt reformer
og indsats vedr. investeringer
Præsentation ved Kommissionen og politisk drøftelse
KOM (2019) 0150
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 46)
Søren Søndergaard
sagde, at det fremgik af bilaget til punktet, at der var alvor-
lige ubalancer i den græske økonomi. Det undrede ham, for Grækenland havde
til dels siden 2012 og i hvert fald siden 2015 været under EU-administration. Det
betød, at
Grækenland havde skullet følge EU’s anvisninger for at få EU-lån
ud-
betalt. Kunne ministeren forklare, hvorfor der stadig var store ubalancer i græsk
økonomi?
Finansministeren
svarede, at der allerede før låneprogrammet var store uba-
lancer i Grækenland
efter hans vurdering dog markant større ubalancer end i
dag. Den græske ubalance var blevet mindre under låneprogrammet, men var
ikke helt væk. At Grækenland ikke længere var en del af et låneprogram skyld-
tes, at landet havde opnået et økonomisk niveau, hvor det var muligt at styre
egen økonomi. Det var dog ikke ensbetydende med, at der ikke kunne være
alvorlige ubalancer.
Side 949
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
6. Opdatering af fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejuris-
diktioner
Vedtagelse
KOM (2016) 0024
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 54)
EUU alm. del (17)
bilag 182 (henvendelse af 29/11-17 fra Oxfarm
IBIS)
EUU alm. del (18)
spørgsmål 164 (spm. om oversendelse af
udkast til rådskonklusioner)
EU-note (15)
E 28 (note af 29/1-16)
EUU alm. del (17)
bilag 261 (udvalgsmødereferat side 327 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-17)
Finansministeren:
Økofin ventes at vedtage en opdatering af den fælles EU-
sortliste over skattely og tilhørende observationsliste. Økofin vedtog rådskonklu-
sioner om sagen i 2017. Folketinget er løbende blevet orienteret om ændringer i
listerne, og vi har drøftet sagen her i udvalget. Regeringen accepterer ikke skat-
teundgåelse, herunder via skattely, og jeg har derfor meget offensive holdninger
i denne sag. De holdninger tror jeg mange herhjemme deler, ikke mindst her i
udvalget.
I forbindelse med arbejdet med sortlisten har man undersøgt 92 lande. Vurde-
ringen var, at 20 lande allerede efterlevede samtlige kriterier om skattegennem-
sigtighed, fair beskatning og tilfredsstillende implementering af OECD-
standarder. Af de resterende 72 lande blev 5 lande sortlistet, mens hele 67 lan-
de forpligtede sig til at efterleve de oplistede kriterier. Af disse 67 har 4 lande
allerede tidligere efterlevet deres tilsagn og er blevet fjernet fra observationsli-
sten. De mange tilsagn er et vigtigt resultat, som i sig selv beviser listens beret-
tigelse.
Nu er fristen for størstedelen af tilsagnene udløbet, og derfor har adfærdsko-
deksgruppen foretaget en evaluering af, om landene rent faktisk har gjort som
aftalt.
Af de tilbageværende 63 lande på observationslisten havde 40 frist for efterle-
velse af samtlige tilsagn ved udgangen af 2018. Af disse 40 lande ventes knap
20 fjernet fra observationslisten, fordi disse lande nu efterlever samtlige kriterier
ifølge adfærdskodeksgruppens vurdering. Knap 10 lande ventes flyttet til sortli-
sten, fordi de ikke har efterlevet kriterierne i tilstrækkeligt omfang inden fristen.
Der er lagt op til, at de resterende lande vil få forlænget deres frister ind i 2019
på baggrund af adfærdskodeksgruppens konkrete vurdering af de enkelte lan-
des situation.
Side 950
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Udover de 40 lande med frist i 2018 er der en gruppe på 21, der først har frist
for alle eller nogle af deres tilsagn ved udgangen af 2019. Disse lande vil gene-
relt fortsat optræde på observationslisten. Enkelte lande har dog efterlevet samt-
lige tilsagn før tid og fjernes helt fra observationslisten. Detaljerne fremgår af
den oversendte foreløbige og fortrolige orientering.
Vi skal muligvis også drøfte, om man skal kaste nettet bredere ud og screene
endnu flere lande end de oprindelige 92 for at se, om de efterlever kriterierne.
Derudover vil rådskonklusionerne tilføje et nyt gennemsigtighedskriterium (om
land for land-rapportering), som landene fremover også skal overholde for at
undgå sortlistning.
Regeringen går ambitiøst ind i kampen mod skatteundgåelse og prioriterer at
fremme god skattepraksis på globalt plan. Arbejdet med sortlisten har indtil nu
bidraget til, at ca. 25 lande har ændret adfærd og i dag efterlever de relevante
skatteregler, som også gælder i EU. Det er et resultat, som er vigtigt at fremhæ-
ve også for offentligheden. Der sker faktisk noget på området.
Målet med arbejdet er, at endnu flere lande vælger at efterleve kriterierne. Sam-
tidig skal de lande, som viser manglende vilje eller modarbejder processen, pla-
ceres på sortlisten. Økofin bør have en kritisk drøftelse af processen herunder
om håndteringen af den gruppe lande, som foreslås givet en længere frist. Det
er centralt for troværdigheden af arbejdet, at man kan regne med de bindende
tilsagn, som tredjelandene har afgivet.
Regeringen støtter en fortsat tæt og kritisk dialog med landene og løbende eva-
lueringer af deres skattepraksis, der lægger pres på dem for at følge trop. Rege-
ringen vil også understrege vigtigheden af, at lande, der er taget af sortlisten
efter at have efterlevet tilsagn, ikke kan få lov at falde tilbage til tidligere tiders
unoder uden at blive sortlistet igen.
Regeringen støtter også en udvidelse af sortlistens geografiske anvendelses-
område og den ventede udvidelse af kriterierne for at undgå sortlistning.
Regeringen arbejder løbende for at hæve de standarder på området, som vi
måler os selv og hinanden på i EU og globalt. Jeg arbejder som bekendt for hø-
jere internationale skattestandarder, styrket transparens og informationsudveks-
ling både internt i EU og globalt, og naturligvis også imod skattely.
Nikolaj Villumsen
påpegede, at fællesskabet går glip af milliarder, når penge
forsvinder i skattely. Sortlisten var et middel til at lægge pres på de lande, der
udøver denne skadende praksis. Udvalget havde modtaget en opdateret sortli-
Side 951
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
ste
blot 15 timer før mødet
og den var fortrolig. Hvorfor var det ikke muligt at
få en åben debat om den og lade den politiske proces komme frem i lyset?
Han henviste i øvrigt til den bekymrende analyse fra Oxfam IBIS. For det første
gik EU-skattelylande som Cypern, Irland, Holland og Malta automatisk fri. De
holdt hånden over sig selv, mens andre mistede milliarder. Oxfam konkludere-
de, at kriterierne for at komme på sortlisten var så vage, at det var meget let at
slippe uden om. En meget lav selskabsskat på mellem 0 og 5 pct. var f.eks. ikke
et kriterium. Oxfams analyse viste også, at et berygtet skattely som Panama
undveg listen
endda ved at udvide kriterierne for at kunne slippe for at betale
skat. Det var grotesk, og EU forekom ham at være utilstrækkelig i denne sam-
menhæng. Enhedslisten havde foreslået en national sortliste, men det var der
desværre ikke et flertal for. Kunne ministeren bekræfte, at det stod så skidt til,
som Oxfam havde påvist? Og hvad ville ministeren gøre for at undgå, at
EU’s
liste endnu en gang blev til grin?
Rasmus Nordqvist
havde forsøgt at få indblik i det danske input i arbejdsgrup-
pen, men det kunne han ikke få lov til. Den smule indsigt, som udvalget fik, var
at finde i fortrolige dokumenter. Hvordan ville ministeren arbejde for mere gen-
nemsigtighed?
Finansministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at der ville komme mere åben-
hed, når der på morgendagens rådsmøde ville blive vedtaget en opdateret liste.
Selv havde ministeren gerne set strammere kriterier for sortlisten og mere of-
fentlige forhandlinger. Han så også gerne skarpere deadlines for, hvornår de
lande, der har ytret vilje om at forbedre praksis, rent faktisk eksekverer
en me-
re konsekvent opfølgning. Han måtte dog samtidig konstatere, at sortlisten er et
redskab til at lægge pres på landene, som man ikke havde tidligere
ikke så
stærkt redskab, som man kunne ønske, men bedre end ingenting. Både kriterier
og processen var forhandlet igennem
inklusive det faktum, at landene helt
indtil morgendagens møde blev lagt under pres for at ændre deres regler for
dermed at komme af listen. Listen havde rent faktisk fået en lang række lande,
der kom på listen ved en screening, til at rette op på dårlig skattepraksis, og de
var dermed blevet pillet af igen. Det gjaldt også nogle af landene i kategorien
”klassiske
skattely”. De fortjente ikke hån for at havde ændret deres lovgivning i
henhold til EU’s kriterier. Det var jo det, de var blevet bedt om. Så skulle man
snarere rette en kritik imod, at man internt i EU ikke var blevet enige om skrap-
pere kriterier for at komme af listen.
Den kamp ville ministeren gerne tage sammen med udvalget. De tidsmæssige
kriterier for, hvor hurtigt landene skal leve op til deres tilsagn, burde være korte-
re, og når landenes praksis var forbedret, skulle man også sikre, at de ikke ef-
terfølgende slækkede på tiltagene. Udvalget kunne ikke på dette tidspunkt sige,
at kriterierne bag listen var forkerte: Da man diskuterede den tidligere, aner-
Side 952
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
kendte langt de fleste
også i udvalget
at det var bedre med en liste end in-
gen liste. Den havde fået nogle lande til at rykke på sig og havde derfor haft en
effekt. I EU var det svært at opnå konsensus om strikse kriterier, men bare fordi
det var svært, skulle man ikke holde op med at arbejde for det.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om ministeren ville arbejde for, at udvalget kunne
få indblik i referaterne fra møder bag lukkede døre. Selv havde han fået person-
ligt nej til at se dem. Regeringen skulle kæmpe hårdt for offentlighed
uden den
var det svært at lave et godt stykke parlamentarisk arbejde.
Nikolaj Villumsen
mente, at sortlisten og kriterierne forbundet med den var util-
strækkelig. Ministeren sagde, at man ikke kunne ændre kriterierne nu. Det var
han meget uenig i. Det var da netop lige nu, at der skulle ændres noget, hvis
Oxfams rapport var korrekt, og hvis sortlisten ikke havde den tilsigtede effekt.
Han opfordrede ministeren til at påpege på mødet, at det var nødvendigt med
strammere kriterier. Hvis ministeren ikke kunne medvirke til at ændre kriterierne,
fordi flere EU-lande trækker i den anden retning af fare for, at de selv bliver sort-
listet, ville han så tænke mere kreativt? Han kunne foreslå at samle en kreds af
lande som Danmark, der kan gå forrest og lave nationale sortlister.
Finansministeren
kunne ikke love Rasmus Nordqvist større åbenhed, idet gra-
den af offentlighed besluttes i EU-regi. At mødereferater ikke blev gjort tilgæn-
gelige skyldtes, at man ønskede en reel forhandling, hvor landene siger, hvad
de mener. Med fortroligheden undgår man parallelstrukturer og korridorforhand-
linger. Ministeren så gerne, at forhandlingerne var mere offentlige, så folk kunne
stilles til ansvar, men han kunne ikke love andet end at arbejde for det.
Over for Nikolaj Villumsen gentog ministeren, at han netop gerne ville ændre
kriterierne for, hvornår et land kommer af listen, og hvor hurtigt der skal følges
op med tiltag. Han havde også sagt, at udvalget ikke burde være overrasket
over, at kriterierne ikke var stærkere. De blev diskuteret, da listen blev vedtaget,
og allerede dengang talte man om, om det var muligt at gøre mere for at gøre
den stærkere. Det var der forskellige holdninger til i EU-landene. Han mente
ikke, at man kunne sige, at der var lande, der stod til at ryge af listen ved at gøre
sig til endnu større skattely. For de lande, der stod foran at blive taget af sortli-
sten, var der sket fremskridt. Om de fremskridt var store nok til at gøre Nikolaj
Villumsen og også ministeren selv tilfredse, var han ikke sikker på, men det var
skridt i den rigtige retning. Og så måtte man fortsætte med at lægge pres på for
at få strammere kriterier.
For så vidt angik nationale sortlister, var ministeren endnu ikke afklaret. Han
havde ingen aktuelle planer om det, men ville heller ikke sige, at det var udeluk-
ket til tid og evighed. Spørgsmålet var nemlig, om man svækkede den fælles
Side 953
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
sortlistediskussion ved at lave nationale sortlister. Eller om de ville skabe endnu
mere pres på landene. Det skulle man diskutere, når man vidste, hvilke lande
der endte på sortlisten. En række lande, der havde stået på observationslisten,
var røget tilbage på sortlisten på grund af manglende tiltag. Sortlisten havde en
betydning, og man skulle ikke undervurdere, at sortlistningen påvirker landene.
Nu skulle man arbejde for at få den endnu stærkere og for at lægge mest muligt
pres på de lande, der ikke lever op til de kriterier, som man fra dansk side øn-
skede at styrke i forhold til skattely.
Nikolaj Villumsen
opfordrede finansministeren til ikke at lægge fingre imellem,
når han pressede på for at opnå striksere kriterier og mere åbenhed. Hvis Ox-
fams rapport var korrekt, kunne han ikke forstå, at ministeren fastholdt, at der
ikke var sket et tilbageskridt for en række lande. Han opfordrede ministeren og
hans embedsfolk til at studere rapporten inden rådsmødet.
Det var positivt, at ministeren holdt døren åben, hvad angik nationale sortlister. I
Holland havde man taget skridtet og lavet en national sortliste
interessant nok,
eftersom Holland var et af de lande, der anklages for at fungere som skattely.
Ville ministeren vende tilbage til udvalget efter mødet, hvor den opdaterede liste
var på plads, og hvor man åbent kunne drøfte den? Og hvordan ville man følge
op på situationen? Flere andre lande syntes nok også, at det var noget svineri,
at nogle lande fungerer som skattely, og så kunne man arbejde sammen om at
bekæmpe det.
Finansministeren
mente ikke, at de blev klogere af at diskutere noget, som der
var fortrolighed omkring
og holdt op mod en rapport, som han ikke havde læst.
Det kunne man måske efter Økofin-mødet, hvor man ville have en vedtaget liste
og kunne se, om den foreløbige liste var blevet ændret
altså, om de seneste
dages pres havde fået nogle lande til at levere. Det håbede han. Succeskriteriet
var ikke at have mange lande på sortlisten, men at landene ændrer deres skat-
tepolitik, så de ikke længere figurerer på listen. Men det krævede reelle skridt
fremad. Om nationale sortlister sagde han, at han gerne ville tage en samtale
med sin hollandske kollega om baggrunden for den hollandske liste.
Side 954
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
7. Forslag til direktiv om markeder for misligholdte lån (NPL)
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0135
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 65)
Rådsmøde 3555
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
Økofin 11/7-17)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Forslag til fremme af SMV-vækstmarkeder
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 12. marts 2019, men for-
ventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på ved-
tagelse
KOM (2018) 0331
Rådsmøde 3678
bilag 1 (samlenotat side 72)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 955
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
FO
Punkt 3. Kommissionens forslag til en forordning om oprettelse af det
europæiske industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter for
cybersikkerhed og netværket af nationale koordinationscentre
Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik
på vedtagelse
KOM (2018) 0630
KOM (2018) 0630
bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 482 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (18)
bilag 320 (udvalgsmødereferat side 531,
senest behandlet i EUU 30/11-18)
Finansministeren
sagde, at han på vegne af forsvarsministeren ville forelægge
EU-Kommissionens forslag til forordning om et europæisk industri-, teknologi-
og forskningskompetencecenter for cybersikkerhed og netværket af nationale
koordinationscentre. Sagen var til forhandlingsoplæg, da det var forventningen,
at den ville komme på et snarligt rådsmøde.
Indhold
Forslaget blev fremsat den 12. september 2018 og består af tre overordnede
elementer: Det første er et europæisk industri-, teknologi- og forskningskompe-
tencecenter for cybersikkerhed. Centret forventes placeret i Bruxelles. Dernæst
et netværk af nationale koordinationscentre
ét pr. medlemsstat. Endelig et
fagligt kompetencefællesskab bestående af industrielle, akademiske og almen-
nyttige forskningsorganisationer og sammenslutninger samt offentlige organer
og andre enheder.
Formålet med et europæisk industri-, teknologi- og forskningskompetencecenter
for cybersikkerhed er at bevare og udvikle de cybersikkerhedsrelaterede tekno-
logiske og industrielle kapaciteter, der er nødvendige for at styrke det digitale
indre marked.
Med industrielle kapaciteter tænkes der f.eks. på testfaciliteter, hvor forskere og
erhvervsliv kan teste nyudviklede produkter inden for cybersikkerhed. Det er
ligeledes formålet med forordningen at øge konkurrenceevnen for cybersikker-
hedsindustrien i EU og at gøre cybersikkerhed til en konkurrencemæssig fordel
for andre industrier i EU.
Kompetencecenteret vil samtidig skulle fungere som et fælles gennemførelses-
organ for forskellige EU-programmers støtte til cybersikkerhed, herunder Det
Digitale Europa og Horisont Europa under den kommende MFF i perioden 2021
til 2027.
Side 956
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Danmarks fokus i forhandlingerne har især været på, at det bliver mere klart,
hvilke opgaver henholdsvis det centrale europæiske center og de nationale ko-
ordinationscentre skal løse.
Samtidig har Danmark haft fokus på at få afklaret, hvorfor en ny særskilt struktur
er nødvendig frem for at anvende allerede eksisterende EU-strukturer inden for
forskningsstøtte, erhvervsfremme og cybersikkerhed.
Økonomi
Forslaget forventes at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Ifølge forslaget skal EU-budgettets bidrag til centret i perioden 2021-27 udgøre
ca. 2 mia. euro fra Det Digitale Europa samt et endnu ikke kendt beløb fra Hori-
sont Europa.
For Danmarks vedkommende vil det
under forudsætning af en dansk finansie-
ringsandel på ca. 2 pct. af EU's udgifter
svare til ca. 300 mio. kr. over perio-
den. Hertil kommer som sagt et endnu ikke kendt beløb finansieret via Horisont
Europa-programmet.
I Kommissionens forslag vil de deltagende medlemsstater også skulle yde et
yderligere bidrag af mindst samme størrelsesorden som finansieret via EU-
budgettet. For Danmark ville det betyde et forventet merbidrag på minimum 300
mio. kr. i løbet af perioden.
Herudover vil der kunne forventes afledte nationale udgifter til oprettelsen af et
nationalt koordinationscenter, hvad enten dette sker som et nyt center eller i
rammen af et eksisterende.
Jeg skal bemærke, at Rådet i udkastet til en kompromistekst lægger op til, at
forslaget alene finansieres via EU-budgettet, og at der således ikke forventes et
nationalt merbidrag som foreslået af Kommissionen. Det er et synspunkt, som
regeringen
ligesom mange andre medlemsstater
støtter.
Regeringens holdning
Regeringen er optaget af at styrke cyber- og informationssikkerheden i Dan-
mark, herunder ved indsatser på tværs af sektorer og i samarbejde mellem of-
fentlige myndigheder og private aktører.
FO
Regeringen støtter derfor generelt det overordnede formål med forslaget.
Regeringen lægger dog vægt på, at et europæisk kompetencecenter tilfører reel
merværdi på omkostningseffektiv vis, herunder at omkostningerne ved forslaget
står mål med de forventede gevinster.
Side 957
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
I tråd hermed arbejder regeringen for, at forslaget udformes, så udgifterne for-
bundet hermed
hvor det er relevant
kan medregnes i opgørelsen af Dan-
marks samlede forsvarsudgifter i henhold til
NATO’s
definition heraf.
Regeringen lægger vægt på, at forslaget
alene finansieres via EU’s
budget og
ikke via nationale medfinansieringsbidrag. Såfremt medfinansieringsbidrag alli-
gevel kommer til udgøre en del af finansieringen, lægger regeringen vægt på, at
afledte nationale udgifter til oprettelse og drift af et nationalt koordinationscenter
også kan indgå i opgørelsen af et eventuelt medfinansieringsbidrag.
Regeringen lægger vægt på fleksibilitet til implementering via allerede eksiste-
rende nationale strukturer.
Ligeledes lægger regeringen vægt på, at forslaget integreres i allerede eksiste-
rende strukturer på EU-niveau frem for, at der oprettes nye.
Regeringen lægger vægt på, at kompetencecentret ikke får tillagt opgaver eller
beføjelser i relation til operativ cybersikkerhed.
Regeringen lægger betydelig vægt på, at drøftelser om forslaget ikke foregriber
forhandlingerne om den kommende MFF, herunder sektorforslagene for Det
Digitale Europa og Horisont Europa, idet regeringens hovedprioritet for MFF-
forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af
EU-27's BNI.
Endelig arbejder regeringen for konsistens mellem forordningens initiativer og
regeringens nationale strategi om cyber- og informationssikkerhed, herunder
særlig initiativerne rettet mod at skabe et højere kompetenceniveau.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvordan man forestillede sig brudfladen mellem
det civile og det militære. Og hvad med gennemsigtigheden i centrets arbejde?
Forestillede man sig et nationalt koordinationscenter under Center for Cybersik-
kerhed? Og hvorfor var regeringen så fokuseret på de kortsigtede udgifter, hvis
der som beskrevet ville være en positiv effekt af centeret? Ministeren sagde ty-
deligt, at en danske hovedprioritet i forhandlingerne om EU-budgettet var at hol-
de det danske bidrag nede under 1 pct. af BNI. Var det virkelig den danske ho-
vedprioritet? Så var der godt nok lang vej til at tale om indhold.
Søren Søndergaard
undrede sig over, at ministeren i sin argumentation ikke
havde sagt noget om, hvad der var i det for de danske borgere. Han kunne hel-
ler ikke læse sig til i bilagene, hvad borgerne ville få ud af det, så kunne ministe-
ren give nogle eksempler på det gode ved projektet? Og hvis det var så godt,
Side 958
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
hvorfor var prisen så så vigtig? Eller var det ikke så godt et projekt, at det skulle
gennemføres, uanset hvad det medførte af merudgifter på budgettet? For En-
hedslisten var det no go at blande det militære og det civile. Det lød, som om
ministeren sagde, at regeringen ikke gik imod at blande de to sider sammen,
fordi man så kunne føre det over på forsvarsudgifterne og gøre Trump lidt glad.
Talte man om finansiering via det eksisterende forsvarsforlig?
Kenneth Kristensen Berth
syntes, at det var svært at få øje på den reelle mer-
værdi. Kunne ministeren give et par eksempler? Og hvad var sammenhængen
til forsvarsforbeholdet?
Holger K. Nielsen
påpegede, at cybersikkerhedstiltag samtidig også blev disku-
teret i NATO og internt i landene. Det var vigtigt at fastslå den reelle merværdi.
Hvordan definerede man den? Hvis den var på plads, ville Socialistisk Folkeparti
bakke op om forslaget, men det var vigtigt, at der ikke var overlap mellem EU og
NATO.
Var det korrekt, at regeringen ville have noget fra EU’s budget
godkendt
af NATO som en del af Danmarks forsvarsbudget? Jo flere penge, man kunne
bruge på cybersikkerhed i stedet for kampvogne, des bedre, men var sagen
afklaret med NATO? Og var der ikke nogle problemer i forhold til forsvarsundta-
gelsen?
Finansministeren
mindede om, at Obama på NATO-topmødet i 2014 fik igen-
nem, at 2 pct. af landenes BNP skal gå til forsvarsbudgettet. Danmark bakkede
også op om det. Selv syntes ministeren, at det var en lidt fjollet målsætning. At
man bruger en bestemt andel af BNP, siger ikke noget om, hvor klogt man bru-
ger den, og om man er villig til at sætte ressourcer, man bruger, i spil i NATO
eller FN. Men nu var målsætningen der, og landene blev målt og vejet på det.
Landene måtte også se på, om der var noget af det, der lå uden for den klassi-
ske forsvarsbudgetramme, der skal regnes med i de 2 pct. I den seneste danske
opgørelse til NATO havde man både øget investeringsrammen, men også, hvad
man tæller med. Dermed havde man øget det danske bidrag, så forsvarsram-
men i 2023 når op på 1,5 pct. af BNP. Det var legitimt at se på, om der var så
meget sammenhæng med forsvarsrammen, at det danske bidrag til EU, der er
medfinansierer et center, kunne regnes med. Hvis det kunne lade sig gøre, bur-
de man gøre det af den grund, at nogle lande havde den rigide tilgang, at de 2
pct. er den vigtigste målsætning. For ministeren var det vigtigste det danske
forsvars effektivitet og at løse de opgaver, der er blevet politisk besluttet for for-
svaret. Hvis cybersikkerhedscenteret blev oprettet, ville der være dansk medfi-
nansiering, som
hvis den kunne regnes med ind under NATO
kunne føres
tilbage til det danske forsvarsbudget.
Om centerets merværdi sagde ministeren, at man vurderede, at centeret ville
medvirke til at styrke danske virksomheder, der arbejder med cybersikkerhed.
Side 959
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Og jo mere der arbejdes med cybersikkerhed inden for en ordentlig ramme, des
bedre værktøjer kan man give borgere til at beskytte deres digitale informationer
på nettet. Fik man et europæisk forum, ville både danske virksomheder og of-
fentlige myndigheder få adgang til den viden, og det var til gavn for borgerne.
Hvorvidt man så skulle øge udgiftsrammen, skulle holdes op imod to ting: Hvad
man ellers kan bruge penge på i den offentlige sektor, for andre områder giver
eventuelt bedre merværdi, og om borgerne selv kan bruge pengene bedre. Var
det tilfældet, skulle man ikke opkræve penge til formålet i offentlige indtægter.
Men her mente regeringen, at et center ville give en merværdi, og derfor valgte
man, at en del af EU-budgettet skulle omprioriteres ud fra de opgaver, der i for-
vejen var forbundet med budgettet.
Det besvarede måske også Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om forsvars-
forbeholdet. Forbeholdet fremgår af protokol 22 om Danmarks stilling, hvorfor
det fremgår,
”at
Danmark ikke deltager i udarbejdelsen, vedtagelsen og gen-
nemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, der har indvirkning på for-
svarsområdet, og har hjemmel i bestemte bestemmelser inden for den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik.”
Forslaget
om at lave et center havde hjemmel i
traktatens artikel 188 om,
”at
Unionen kan oprette fælles foretagender af enhver
anden struktur, der er nødvendig for at gennemføre en korrekt gennemførelse af
programmerne inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i
Unionen.”
Dertil kom
artikel 173, der handler om EU-industriens konkurrenceev-
ne og forskning, der gjorde, at Danmark kunne deltage uden at være i uover-
ensstemmelse med forsvarsforbeholdet.
Ministeren bekræftede over for Rasmus Nordqvist, at hovedprioriteten var ikke
at overskride 1 pct. af BNI, fordi det ville betyde, at man skulle skære ned på de
danske budgetter for at kunne leve op til at betale mere til EU-fællesskabet. Men
der var flere andre prioriteter om bæredygtighed, modernisering af EU-
budgettet, klimasikring, migration, sikkerhed, etablering af et reelt og velfunge-
rende indre energimarked i EU. Regeringen mente, at de alle kunne understøt-
tes inden for den ene procent. Der skulle markante ændringer til. Ministeren
henviste til den danske vandfaldsmodel, der beskriver, hvordan man bevæge
sig væk fra Kommissionens budgetforslag ned til 1 pct. af BNI og samtidig frigø-
re et anseeligt milliardbeløb i euro til nye initiativer inden for ovenstående priori-
teter.
Holger K. Nielsen
var enig i det tåbelige i 2-procentkravet, men man havde
accepteret det, fordi det ikke var en bindende målsætning. Han kunne forstå, at
noget af den danske finansiering ville man tage fra budgettet til EU. Man ville
forsøge at overføre den danske medfinansiering til forsvarsbudgettet, så NATO
kunne acceptere det. Ville man også forsøge at overføre den danske andel af
det, EU skulle spytte i kassen? Hvis det var begge dele, syntes han, at det blev
Side 960
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
meget interessant. Hvis det ikke lykkedes at overbevise NATO om, at centeret
hørte under forsvarspolitik, blev det nok ikke så nemt at få udgifterne accepteret
i NATO som forsvarsudgifter. Socialistisk Folkeparti bakkede op om forhand-
lingsoplægget trods uklarhederne.
Kenneth Kristensen Berth
takkede ministeren for indsatsen, men det lykkedes
ham ikke at overbevise Dansk Folkeparti om at bakke op om forhandlingsop-
lægget.
Søren Søndergaard
mente, at der skulle bedre argumenter til for, hvad man
skulle bruge de 600 mio. kr. til. Gik man ind for forslaget, ville man sige ja til en
stigning i forsvarsbudgettet, for der var ikke lagt op til, at pengene kunne tages
ud af det eksisterende forsvarsbudget. Hvis det alligevel var tilfældet, måtte mi-
nisteren sige det klart. Enhedslisten var også imod forhandlingsoplægget på
grund af sammenblandingen det militære og det civile aspekt.
Rasmus Nordqvist
gentog sit spørgsmål om transparens for centerets arbejde.
Skulle den være større end den, man kendte fra Center for Cybersikkerhed?
Han ville også gerne have et svar på, hvorfor regeringen var så fikseret på de
kortsigtede udgifter, når vurderingen gik på, at et cybersikkerhedscenter ville
have meget positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-
ser.
Finansministeren
citerede henvendt til Søren Søndergaard fra sin forelæggel-
se:
”Jeg
skal bemærke, at Rådet i udkastet til kompromistekst lægger op til, at
forslaget alene finansieres via EU-budgettet, og at der således ikke forventes et
nationalt merbidrag som foreslået af Kommissionen.”
Der
var altså ikke tale om
600 mio. kr., men om 300 mio. kr. Af de midler, man lagde i EU, valgte man af
de eksisterende midler at bruge penge her. Man var ved at ramme bagkanten
for den eksisterende budgetperiode, så det var lidt en smagssag, om man ville
finansiere inden for den eksisterende ramme og dermed forøge den, eller om et
dansk bidrag til et center måtte ligge inden for prioriteterne for 2021-2027-
budgetperioden. Men det var blevet drøftet, at finansieringen skulle komme fra
landenes bidrag til EU-budgettet og ikke via national og direkte medfinansiering
undervejs. Om hvorvidt man kunne medregne det i NATO-målsætningen, hvis
man betaler ind til EU, der bruger det på noget sikkerhedsrelateret, sagde mini-
steren, at det var tilfældet på et andet område. Når man opgjorde udviklingsbi-
standen, var den en
del af det bidrag, man gav til EU’s udviklingsbistand,
og
som blev medregnet i den nationale DAC-opgørelse. EU kunne ikke medregne
det i deres opgørelser, for så ville det tælle med to gange
både nationalt og i
EU. Den danske medfinansiering, som den nu så i kompromisforslaget, ville ske
ved at bidrage via EU-bidraget, så man der ud fra EU-budgettet var finansiering
til det fælles kompetencecenter.
Side 961
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at det ikke var besluttet, om Center for
Cybersikkerhed skulle være det nationale kompetencecenter i Danmark. Forsla-
get var forbundet med erhvervspolitik, og derfor kunne man godt kunne finde en
anden national forankring.
Holger K. Nielsen
ville gerne have det gjort klart, om der var tale om en ekstra-
bevilling. Man ville tage midler fra EU-budgettet, men de penge faldt vel ikke
ned fra himlen
de skulle finansieres af alle landene tilsammen. Var intentionen
at medregne det i NATO-bidraget? Ministerens sammenligning med DAC holdt
ikke helt vand, for der er forskel på NATO og OECD i de sammenhænge. Men
hvis det kunne lade sig gøre at føre udgifter ind i NATO-rammen, var det fint for
ham.
Rasmus Nordqvist
forstod det sådan, at forslaget hørte under erhvervspolitik.
Det var muligt, at det var tidligt at svare på, om det Center for Cybersikkerhed
skulle udgøre det nationale center i Danmark, men han kunne vel godt få et svar
på, hvad regeringens holdning til det var. Det var nemlig ret afgørende, om man
agtede at blande forsvar og erhvervsliv.
Søren Søndergaard
kunne ikke læse sig til, at regeringen lagde
”afgørende
vægt
på”
på Rådets kompromisforslag og dermed på, at forslaget alene finan-
sieres via EU’s budget.
Men den afgørende vægt måtte jo være en betingelse
for, at ministeren nåede frem til et bidrag på 300 mio. kr. Hvis det blev højere
end det, kunne Danmark så ikke længere støtte forslaget. Dertil kom de nationa-
le afledte bevillinger, regeringen mente kunne tages inden for budgettet. Ville
ministeren komme med et skøn over, hvor meget der her kunne være tale om?
5 mio. kr., 50 mio. kr.?
Finansministeren
slog fast, at han ikke havde brugt udtrykket
”afgørende
vægt
på”. Han havde sagt, at regeringen lagde
”vægt
på”, at forslaget alene finansie-
res via EU-budgettet og ikke via national medfinansiering. Og det kunne han
sige med rimelig ro i sindet, fordi mange andre EU-lande havde samme tilgang.
Forventningen var altså, at der var opbakning til Rådets kompromisforslag.
Man havde endnu ikke taget stilling til, hvordan man ville organisere det i Dan-
mark. Udvalget så gerne, at ministre beder om forhandlingsoplæg på tidlige
tidspunkter i en lovproces. Det betød også, at udvalget måtte acceptere, at ikke
alt var afklaret. Som sagt var forslaget forbundet med erhvervspolitik
og også
forbrugerpolitik
og derfor skulle det nationale kompetencecenter måske place-
res et andet sted end under forsvaret. Han kunne ikke sige meget om det natio-
nale center, men om det fælles center kunne han sige, at det ville være under-
lagt
EU’s revision og den åbenhed, den giver. Bestyrelsen ville bestå
af et re-
Side 962
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
præsentant for hvert medlemsland, og beslutninger skulle træffes med et flertal
på mindst 75 pct. flertal.
Rasmus Nordqvist
krævede ikke, at alle detaljer var på plads, men forestillede
sig, at regeringen havde gjort sig nogle overvejelser om det nationale centers
placering. Alternativet støttede et samarbejde om cybersikkerhed til glæde for
erhvervslivet og borgerne og kunne dermed bakke op om forhandlingsoplægget.
Han opfordrede dog ministeren til at sørge for, at der kom gennemsigtighed og
for, at centeret udgjorde en civil myndighed.
Søren Søndergaard
henviste til, at ministeren tidligere havde korrekset ham og
sagt, at der kun var tale om bidrag på 300 mio. kr., fordi der ikke var et egenbi-
drag ud over det til budgettet. Hvis det skulle stå til troende, måtte regeringen
altså ”lægge
afgørende vægt på” formuleringen om en finansiering udelukkede
via EU’s budget –
ellers var det jo muligt, at det blev mere end 300 mio. kr. Så
hvordan så realiteten ud? Var det 300 mio. kr. plus noget mere?
Finansministeren
ville tage det gode råd fra Rasmus Nordqvist med videre og
tale med forsvarsministeren og erhvervsministeren om det. Han delte opfattel-
sen af, at der her var tale om erhvervspolitik, for det handlede om at give er-
hvervslivet bedre rammer til at lave de produkter, der har med cybersikkerhed at
gøre, og som borgerne efterspørger.
Regeringen
havde sagt, at den lagde ”vægt
på”
ikke
”afgørende
vægt”
hvis der skete mindre ændringer, ville Danmark ikke stemme imod forslaget. På
det formelle plan havde Søren Søndergaard ret i, at det kunne blive mere end
300 mio. kr., for det kunne også blive nødvendigt med national medfinansiering.
Det var regeringen dog modstander af. Formandskabets kompromisforslag lag-
de heller ikke op til national medfinansiering, men ministeren kunne ikke garan-
tere, at det ikke ville ske.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret
sig imod det.
Side 963
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
L
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3679 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. marts 2019
EUU alm. del (18)
bilag 482 (kommenteret dagsorden)
Beskæftigelsesministeren
ville forelægge tre sager til orientering. Sagen om
Den Europæiske Globaliseringsfond ville han forelægge på vegne af udenrigs-
ministeren. Derudover vil han under punktet siden sidst orientere om regerin-
gens svar til Kommissionen vedrørende RUT-registeret.
1. Den sociale dimension af Europa efter 2020
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3679
bilag 1 (samlenotat side 2)
Beskæftigelsesministeren:
Punktet er sat på dagsordenen af det rumænske
EU-formandskab, så EPSCO-rådet kan komme med input til, hvad der skal prio-
riteres på beskæftigelses- og socialområdet efter år 2020. Der skal således ikke
besluttes noget på rådsmødet.
Jeg vil på rådsmødet gøre det meget klart, at regeringen kun i begrænset om-
fang ser behov for EU-regulering på beskæftigelsesområdet. EU bør i stedet
fokuseres langt mere på at sikre en bedre håndhævelse og implementering af
den lovgivning, som allerede er vedtaget. Det gælder f.eks. på arbejdsmiljøom-
rådet. En bedre implementering og håndhævelse af arbejdsmiljølovgivningen på
tværs af EU vil være til gavn for de europæiske arbejdstagere. Men det vil også
være til gavn for virksomhederne, der får mere lige konkurrencevilkår på tværs
af EU.
Jeg vil også gøre det meget klart, at arbejdsmarkedets parters rolle og autonomi
skal respekteres i al fremtidig indsats på beskæftigelsesmarkedsområdet fra
EU’s side.
Der skal selvfølgelig også tages hensyn til de forskellige arbejdsmar-
keds- og socialmodeller på tværs af EU.
Hvis jeg skal fremhæve et område, der fungerer godt i dag, er dét det europæi-
ske semester. Gennem semesteret fokuserer vi nemlig på fælles udfordringer,
men det er op til EU-landene selv at finde svarene. Eksempelvis deler vi målene
om høj beskæftigelse og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Men landene
bestemmer selv, hvilke løsninger de vil tage i brug. Det er vigtigt, og det vil jeg
understrege.
Side 964
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
2. Det europæiske semester 2019
Udveksling af synspunkter/ vedtagelse
KOM (2018) 0761, KOM (2018) 0770 og KOM (2019) 0150
Rådsmøde 3679
bilag 1 (samlenotat side 4)
Beskæftigelsesministeren:
Drøftelsen om semesteret på rådsmødet har fokus
på to emner. For det første den fælles beskæftigelsesrapport. For det andet
rådskonklusionerne om den fælles beskæftigelsesrapport og den årlige vækst-
redegørelse.
I den fælles beskæftigelsesrapport konkluderes det, at det på tværs af EU går
fremad med beskæftigelsen og de sociale forhold. Beskæftigelsen stiger, og
arbejdsløsheden falder. Beskæftigelsen er på tværs af EU nu steget til 73,2 pct.
Arbejdsløsheden er også faldet betydeligt de seneste år og ligger nu på 6,8 pct.
I rapporten konkluderes det dog også, at nogle grupper stadig har relativt svært
ved at finde plads på arbejdsmarkedet i EU. Det gælder bl.a. personer fra tredje-
lande, personer med ringe uddannelsesmæssige kompetencer og personer
med handicap.
Rådskonklusionerne følger op på rapporten og kommer med anbefalinger til,
hvor det er særlig vigtigt for landene at sætte ind. Det fremhæves bl.a., at livs-
lang læring og efteruddannelse fortsat bør prioriteres. Der bør også gøres mere
for at fremme arbejdsmarkedsdeltagelse for grupper med forholdsvis lav ar-
bejdsmarkedsdeltagelse. Det er de grupper, jeg lige har været inde på, dvs.
personer fra tredjelande, personer med ringe uddannelsesmæssige kompeten-
cer og personer med handicap.
I rådskonklusionerne fremhæves det også, at ligestilling mellem kvinder og
mænd fortsat bør fremmes. Det kan bl.a. ske gennem at sikre adgang til børne-
pasning og ældrepleje.
Det hører med til billedet af den generelle fremgang i EU, at der er markante
forskelle mellem landene. Der er altså stadig udfordringer med at sikre, at alle
får en plads på arbejdsmarkedet. Det er derfor langt fra tid til, at EU-landene
lægger sig i hængekøjen. Tværtimod har de enkelte EU-lande stadig en vigtig
opgave med at sikre velfungerende arbejdsmarkeder gennem løbende nationale
reformer. Præcis, som vi har gjort det i Danmark.
Side 965
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
3. Forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globalisering-
en (EGF)
Delvis generel indstilling
KOM (2018) 0380
Rådsmøde 3679
bilag 2 (supplerende samlenotat)
EUU alm. del (18)
bilag 285 (udvalgsmødereferat side 333
FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 23/11-18)
Beskæftigelsesministeren forelagde punktet på vegne af udenrigsministeren.
Beskæftigelsesministeren:
Punktet er sat på rådsmødet til delvis generel ind-
stilling. Udenrigsministeren fremlagde sagen her i udvalget den 23. november
2018 til tidligt forhandlingsoplæg. Siden dengang har det rumænske EU-for-
mandskab fremlagt et kompromisforslag. Det indeholder bl.a. en lavere tærskel-
værdi, før fonden kan aktiveres. Det betyder, at færre personer skal afskediges,
før fonden kan finde anvendelse.
I kompromisforslaget lægges der op til, at fondens nuværende fokus på aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger bevares.
Regeringen kan på den baggrund støtte formandskabets kompromisforslag på
rådsmødet.
Søren Søndergaard
opfattede det, som der var enighed om, at landene selv
kunne spille en rolle her. I så fald var det at gå den forkerte vej at nedsætte tær-
skelværdien for det antal ansatte, der skal være i virksomhed for, at EU kan gå
ind. Man skulle være opmærksom på, hvor lang tid der går, fra virksomheder
lukker, til penge bliver udbetalt fra EU. Undersøgelser viste, at flere havde fået
andet arbejde, var gået på pension eller måske endda var døde, før pengene
kom. Så hvad var regeringens holdning til, at man nu åbnede endnu mere op
ved at nedsætte grænsen, så der går flere penge fra noget, der kunne være
hurtig og tidlig hjælp i de lande, der har råd til det, til at være langsom og bu-
reaukratisk EU-hjælp?
Beskæftigelsesministeren
ville følge op skriftligt, fordi forslaget hørte uden-
rigsministerens ressort. Regeringen havde vurderet, at tærskelværdien var in-
den for det mandat, som udvalget havde givet. Det var afgørende for regerin-
gen, at fondens fokus var på aktive, jobrettede indsatser, og derfor kunne den
støtte en tærskel, der var lavere end i dag.
Side 966
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 583: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/3-19
27. europaudvalgsmøde 11/3 2019
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
L
L
5. Siden sidst
a) Orientering om åbningsskrivelsen vedr. Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT)
EUU alm. del (18)
bilag 111 (fortrolig åbningsskrivelse)
EUU alm. del (18)
bilag 483 (fortroligt brev vedr. RUT)
EUU alm. del - svar på spm. 88 om det danske RUT-register, fra
beskæftigelsesministeren (2018-19)
EUU alm. del (18)
bilag 319 (udvalgsmødereferat side 475,
senest behandlet i EUU 30/11-18)
Punktet var lukket.
Mødet sluttede kl. 12.57.
Side 967