Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 591
Offentligt
2040850_0001.png
Den 3. april 2019
MFVM 805
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af chromtrioxid til forkromning af stempelstænger i bil- og togmoto-
rer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet chromtrioxid til forkromning af stempelstænger i bil- og togmotorer i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den
tyske virksomhed ZF Friedrichshafen AG tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i
REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år fra ”solnedgangsdatoen” den
21. september
2017. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 12. april 2019. Forslaget vurde-
res ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse
anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug,
eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse
af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Regeringen finder dog, at risici for både arbejdstagerne
og den generelle befolkning via miljøet overstiger et acceptabelt niveau. Regeringen agter på den
baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet regeringen lægger afgørende vægt på,
at risikoen skal reduceres væsentligt for arbejdstagerne. Det kan gøres ved at stille skærpede krav til
indkapsling, procesudsug og brug af effektive personlige værnemidler ved enhver risiko for udsæt-
telse. Regeringen lægger desuden afgørende vægt på, at risikoen for den generelle befolkning via
miljøet skal reduceres.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
chromtrioxid til forkromning af stempelstænger i bil- og togmotorer i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af stempelstænger i bil- og togmotorer
2040850_0002.png
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 12. april 2019.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden ZF Friedrichshafen AG fra Tyskland om
fortsat anvendelse af op til 100 tons om året af chromtrioxid:
1.
Til anvendelse til funktionel forkromning af stempelstænger i bil- og togmotorer.
ZF Friedrichshafen AG fremsendte den 17. maj 2017 ansøgning om godkendelse af chromtrioxid til
ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været
behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socio-
økonomisk vurdering, SEAC, som den 16. januar 2018 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstaltninger og
anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i forhold til at
begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet under forudsætning af
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af stempelstænger i bil- og togmotorer
2040850_0003.png
overholdelse af disse. RAC bemærkede dog, at vurderingen af arbejdstagernes udsættelse bør
suppleres med yderligere målinger for at øge vurderingens pålidelighed.
o
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. Derudover er det en
forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren gennemfører overvågning af arbejdstagernes udsættelse
for stoffet, herunder også biomonitering, samt anvender måledata til at vurdere om risikohåndterings-
foranstaltninger og anvendelsesforhold er passende og effektive med henblik på at reducere arbejdsta-
gernes udsættelse, hvis det er nødvendigt.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd finder ikke, at man kan støtte forslaget i sin nuværende form, idet der bør stilles
skærpede krav til beskyttelsesforanstaltninger af arbejdstagere, og risikoen for den generelle befolk-
ning via miljøet skal reduceres.
Fagbevægelsens Hovedorganisation anbefaler, at man fra dansk side ikke støtter forslaget, og at fristen
for fornyet vurdering på 12 år under alle omstændigheder er for lang.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 591: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til forkromning af stempelstænger i bil- og togmotorer
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
Forslaget til gennemførelsesretsakt tager udgangspunkt i, at ansøgeren skal overholde de generelle
krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende arbejdsmiljø- og miljøkrav,
samt gennemføre overvågning af arbejdstagernes udsættelse for stoffet, herunder også biomonitering,
med henblik på at reducere arbejdstagernes udsættelse, hvis det er nødvendigt. Regeringen forventer,
at de pålagte krav i forslaget vil føre til en reduktion af arbejdstagernes risiko i EU.
Imidlertid er risikoen for arbejdstagerne stadig uacceptabelt høj. Samtidigt vurderes det, at de krav,
der stilles i godkendelsen ikke er på niveau med de krav, der stilles i Danmark. Regeringen vil derfor
lægge afgørende vægt på, at der fastsættes krav til godkendelsen, som mindst svarer til de danske ar-
bejdsmiljøkrav. Dette vil også sikre danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til øvrige euro-
pæiske virksomheder omfattet af nærværende godkendelse.
Regeringen agter derfor ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet regeringen lægger afgørende
vægt på, at risikoen skal reduceres væsentligt for arbejdstagerne. Det kan gøres ved at stille skærpede
krav til indkapsling, procesudsug og brug af effektive personlige værnemidler ved enhver risiko for
udsættelse. Ligeledes finder regeringen, at risikoen for den generelle befolkning via miljøet er for høj.
Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at risikoen for den generelle befolkning via miljøet skal
reduceres. Endelig finder regeringen, at den foreslåede frist for fornyet vurdering på 12 år er for lang
og bør forkortes til 7 år.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4