Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 592
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2019-511
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
4. april 2019
Godkendelse af anvendelsen af pentazinkchromatoctahydroxid til
rustbeskyttelse af komponenter i flymotorer
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets notat vedrørende Kommissionens forslag til gennem-
førelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af pentazinkchromatocta-
hydroxid til rustbeskyttelse af komponenter i flymotorer i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 12. april
2019.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problemati-
ske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller
hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om
en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Det eu-
ropæiske kemikalieagentur, ECHA har vurderet, at de beskrevne og de af
ECHA foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Regeringen fin-
der imidlertid, at risikoen for arbejderne er uacceptabelt høj. Regeringen
agter på den baggrund ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet
regeringen lægger afgørende vægt på, at risikoen skal reduceres væsentligt
for arbejderne.
Anders Samuelsen