Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 596
Offentligt
2041516_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
5. april 2019
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-483/17
Titel og kort sagsresumé
Tarola
Sagen vedrører: Hvis en statsborger i en anden EU-
medlemsstat efter at have udøvet retten til fri bevægelighed
i tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har
arbejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset
ansættelseskontrakt) i en periode på to uger, hvorefter han
bliver uforskyldt arbejdsløs, bevarer denne borger da sin
status som arbejdstager i yderligere mindst seks måneder
med henblik på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og
artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38/EF, således at
han har ret til at modtage sociale ydelser eller social sikring
på samme grundlag som statsborgere bosiddende i
værtsmedlemsstaten?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Processkri
dt
Dom
Dato
11.04.19
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-371/17
Titel og kort sagsresumé
Qualcomm og Qualcomm Europe mod Kommissionen
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse C(2017) 2258
final af 31. marts 2017 om en procedure efter artikel 18, stk. 3,
og artikel 24, stk. 1, litra d), i Rådets forordning nr. 1/2003 i sag
AT.39711
Qualcomm (underbud) annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Interessent
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Processk
ridt
Dom
Dato
09.04.19
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 596: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/4-19
2041516_0002.png
Forenede
sager
C-473/17
og
C-546/17
DISA Gas
1. I lyset af den retspraksis, som er fastslået i Federutility-sagen
[dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den 20.4.2010
(C-265/08)], er fastsættelse af en maksimumspris på flydende
gas på flaske, der tilsigter at beskytte socialt udsatte brugere, da
forenelig med denne retspraksis og i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, når mindst én af de tre herunder
opregnede omstændigheder foreligger?– foranstaltningen finder
generel anvendelse for alle forbrugere og på ubestemt tid »så
længe konkurrencebetingelserne på dette marked ikke anses for
at være tilstrækkelige«– foranstaltningen allerede har været
gældende i mere end [1]8 år– foranstaltningen kan medvirke til,
at der varigt opretholdes en ringe konkurrence, idet den udgør
en hindring for nye operatørers adgang til markedet 2. I lyset af
den retspraksis, som er fastslået i den nævnte Federutility-sag
[dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den 20.4.2010
(C-265/08)], er det da foreneligt med denne og i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at pålægge
den dominerende operatør på et bestemt geografisk område en
forpligtelse til at foretage levering til husstandene af flydende
gas på flaske med det formål at beskytte socialt udsatte brugere
eller brugere, som er bosat i svært tilgængelige områder, når
mindst én af de tre under det første spørgsmål opregnede
omstændigheder foreligger?
Skonis ir kvapas
Sagen vedrører: Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv
2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -
satserne for forarbejdet tobak (kodifikation) fortolkes således,
at udtrykket »cigarer eller cigarillos« dækker (eller ikke dækker)
situationer, hvor en del af dæksbladet bestående af naturtobak
eller rekonstituteret tobak er yderligere dækket af et andet ydre
(papir) lag, som det er tilfældet i den foreliggende sag? Er det
relevant for besvarelsen af dette spørgsmål, at anvendelsen af
papir som et yderligere lag i det ydre dæksblad på tobaksvaren
(hvor filteret er) har den virkning, at tobaksvaren visuelt ligner
en cigaret?
Trasta Komercbanka AS m.fl. mod Den Europæiske
Centralbank (appel)
Påstande:
Kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den
12. september 2017 i sag T-247/16, Trasta Komercbanka AS,
Ivan Fursin, Igors Buimisters, SIA C & R Invest, Figon Co.
Ltd, G.C.K. J Holding Netherlands B.V., og Rikam Holding
S.A.
SPF mod Den Europæiske Centralbank ophæves, for så vidt
som den forkaster formalitetsindsigelsen mod det søgsmål, der
er blevet anlagt af Trasta Komercbanka AS’ aktionærer.
Søgsmålet anlagt af Ivan Fursin, Igors Buimisters, SIA C &
R Invest, Figon Co. Ltd, G.C.K. J Holding Netherlands B.V.,
og Rikam Holding S.A.
SPF afvises.
Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Cofemel
1) Er Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af artikel
2, [litra] a), i direktiv 2001/29/EF til hinder for en national
retsforskrift
i det foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel
2, stk. 1, [nr.] i), i Código de Direitos de Autor e Direitos
Energistyrelsen
Dom
11.04.19
C-638/17
Skatteministeriet
Dom
11.04.19
Forenede
sager
C-663/17
P,
C-665/17
P
og
C-669/17
P
Finanstilsynet
GA
11.04.19
C-683/17
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
11.04.19
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 596: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/4-19
2041516_0003.png
Conexos (CDADC)
hvorefter der ydes ophavsretlig
beskyttelse til de brugskunstværker, industrielle mønstre eller
designværker, som ud over deres funktionsmæssige formål
frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra
en æstetisk synsvinkel, idet deres originalitet udgør det
grundlæggende kriterium for ydelsen af beskyttelse på det
ophavsretlige område? 2) Er Den Europæiske Unions
Domstols fortolkning af artikel 2, [litra] a), i direktiv
2001/29/EF til hinder for en national retsforskrift
i det
foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, [nr.] i), i
CDADC
–hvorefter
der ydes ophavsretlig beskyttelse til
brugskunstværker, industrielle mønstre eller designværker,
såfremt de, på baggrund af en særlig krævende bedømmelse
med hensyn til deres kunstneriske træk, og under hensyntagen
til den dominerende opfattelse i de kulturelle og institutionelle
kredse, kan kvalificeres som »kunstnerisk frembringelse« eller
»kunstværk«?
C-688/17
Bayer Pharma AG
Sagen vedrører: 1) Skal udtrykket »yde […] passende erstatning«
i artikel 9, stk. 7, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder fortolkes således, at
medlemsstaterne skal fastsætte materielle retsregler om
parternes erstatningsansvar samt om beløbets størrelse og
formen på erstatningen, i henhold til hvilke medlemsstaternes
retter kan pålægge en rekvirent at betale erstatning til rekvisitus
for det tab, der er lidt som følge af foranstaltninger, som retten
efterfølgende har ophævet eller som efterfølgende er bortfaldet
som følge af en handling eller undladelse fra rekvirentens side,
eller hvis retten efterfølgende har konstateret, at der ikke forelå
nogen krænkelse eller trussel om krænkelse af en intellektuel
ejendomsrettighed?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det
nævnte direktivs artikel 9, stk. 7, da til hinder for en
medlemsstats retsregler, hvorefter medlemsstatens almindelige
regler om civilretligt ansvar og erstatning skal anvendes på den
erstatning, der fremgår af den nævnte direktivbestemmelse, og
hvorefter retten ikke kan forpligte rekvirenten til et erstatte det
tab, der er lidt som følge af en midlertidig foranstaltning, der
efterfølgende viste sig at være ugrundet, fordi patentet var
ugyldigt, idet tabet opstod, fordi rekvisitus ikke handlede, som
det almindeligvis kan forventes i en situation som den
omhandlede, eller fordi rekvisitus af samme grund er ansvarlig
for, at det opstod, forudsat at rekvirenten, da denne anmodede
om en midlertidig foranstaltning, handlede som det
almindeligvis kan forventes i en sådan situation?
Saatgut-Treuhandverwaltung
Sagen vedrører fortolkning af artikel 11 i Kommissionens
forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 (EF-
udsåningsforordningen).
EU-Domstolen er forelagt følgende spørgsmål: 1. Har officielle
organer i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr.
1768/95 en oplysningspligt, der udelukkende drejer sig om
arten af planter, uden at der med anmodningen om oplysninger
også kræves oplysninger om en beskyttet sort? 2. Såfremt det
første spørgsmål besvares med, at en sådan oplysningspligt kan
gøres gældende:
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
11.04.19
C-239/18
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
GA
11.04.19
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 596: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/4-19
2041516_0004.png
a) Er der tale om et officielt organ, der er beskæftiget med
overvågning af landbrugsproduktionen, som omhandlet i artikel
11, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1768/95, når organet
beskæftiger sig med kontrol af EU-finansieret støtte til
landbrugere og i den forbindelse om de landbrugere, der
ansøger herom, lagrer data, som også vedrører afgrødetyper?
b) Har et officielt organ ret til at tilbageholde de oplysninger,
der søges om, hvis meddelelsen af oplysninger nødvendiggør, at
en tredjemand bearbejder eller specificerer de data, som findes
hos organet, og dette medfører en udgift på ca. EUR 6 000,00?
Spiller det i den forbindelse en rolle, om ansøgeren er villig til
at overtage de hermed forbundne omkostninger?
C-288/18
X
Skal underposition 8528 51 00 og underposition 8528 59 40 i
den kombinerede nomenklatur (i den affattelse, der var
gældende fra den 1. januar 2007 til den 25. oktober 2013)
fortolkes således, at flade lcd-skærme, der er fremstillet og
beregnet til gengivelse af data fra en automatisk
databehandlingsmaskine og sammensatte videosignaler fra
andre kilder, uanset de øvrige objektive kendetegn og
egenskaber ved den specifikke monitor, skal tariferes i
underposition 8528 59 40 i KN, såfremt de på grund af deres
mål, vægt og funktion ikke er egnet til at skulle anvendes på tæt
hold? Har det herved betydning, om brugeren (læseren) af
skærmen og den person, der behandler og/eller indfører
dataene i den automatiske databehandlingsmaskine, er den
samme?
Kiku mod CPVO
Sächsisches Landesamt für Umwelt,
Landwirtschaft und Geologie (Pinova)
Påstande:
Den anfægtede afgørelse annulleres.
EF-Sortsmyndigheden tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Kommissionen mod Belgien
Påstande:
Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat
sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering
af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155,
s. 1), idet det ikke senest den 1. januar 2016 havde vedtaget de
love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder idet
det har undladt at underrette Kommissionen om disse
bestemmelser.
I henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF
tilpligtes Kongeriget Belgien at betale en tvangsbøde på 54
639,36 EUR pr. dag at regne fra afsigelsen af dommen i denne
sag som følge af tilsidesættelsen af forpligtelsen til at underrette
om gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 2016/61/EU.
Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Syndicat des cadres de la sécurité intérieure
1. Skal bestemmelserne i artikel 6 og 16 i direktiv 2003/88/EF
af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at de indfører
et krav om en løbende referenceperiode, eller således, at de
overlader det til medlemsstaterne at vælge, om denne periode
skal være løbende eller fast?
Toldstyrelsen
Dom
11.04.19
T-765/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
11.04.19
C-543/17
Udenrigsministeriet
GA
11.04.19
C-254/18
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
11.04.19
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 596: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/4-19
2041516_0005.png
2. Såfremt disse bestemmelser skal fortolkes således, at de
indfører et krav om en løbende referenceperiode, berører den
mulighed for at fravige artikel 16, litra b), der åbnes med artikel
17, da ikke blot referenceperiodens varighed, men også dens
løbende karakter?
Forenede
sager
C-29/18,
C-30/18
og
C-44/18
Cobra Servicios Auxiliares m.fl.
Sagen vedrører:Skal § 4 i rammeaftalen om tidsbegrænset
ansættelse, der er optaget som bilag til direktiv 1999/70,
fortolkes således, at den er til hinder for en national
retsforskrift, som i forbindelse med én og samme
omstændighed (ophøret af en entreprise mellem arbejdsgiveren
og en tredjepartsvirksomhed efter sidstnævntes ønske)
fastsætter en lavere erstatning for ophøret af en tidsbegrænset
ansættelse med henblik på et bestemt arbejde eller en bestemt
tjenesteydelse svarende til varigheden af den nævnte entreprise,
end for ophøret af en tidsubegrænset ansættelse af tilsvarende
arbejdstagere på grund af en kollektiv afskedigelse begrundet i
produktionsmæssige hensyn som følge af ophøret af den
nævnte entreprise? Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende, skal det da antages, at en ulige behandling i
forbindelse med erstatning på grund af ophør af en ansættelse
begrundet i de samme faktiske omstændigheder, men i henhold
til forskellige retsregler, mellem arbejdstagere i henholdsvis
tidsbegrænset ansættelse og tidsubegrænset ansættelse, udgør
diskrimination som den, der er forbudt i henhold til chartrets
artikel 21, idet den er i strid med ligebehandlingsprincippet og
forbuddet mod forskelsbehandling som fastsat i chartrets
artikel 20 og 21, som udgør en del af de grundlæggende
principper i EU-retten?
Beskæftigelses-
ministeriet
Moderniserings-
styrelsen
Dom
11.04.19
5