Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 624
Offentligt
Opslag vedr. undersøgelse af EU-ret i dansk ret
9. april 2019
Forskningsprojekt om implementering og supplering af EU-retsakter i
dansk ret
Folketingets Præsidium har på Europaudvalgets foranledning bevilliget midler
til et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan EU-lovgivning - med
særligt fokus på forordninger
–
indvirker på dansk ret.
Folketinget opfordrer med dette opslag forskere med interesse i forsknings-
projektet til at sende Folketinget en ansøgning om midler til projektet senest
den 10. juni 2019 kl. 12.00. Ansøgningen sendes til
med overskrif-
ten: Forskningsprojekt.
Projektet skal gennemføres inden for en samlet økonomisk ramme på 700.000
kr., der skal dække lønudgifter og overhead, og med en tidsramme på ca. 6-8
måneder.
Projektets formål og indhold
EU-retsakter indeholder ofte et nationalt råderum for videre regelfastsættelse.
Det gælder direktiver, som skal gennemføres i dansk ret, men også ved for-
ordninger, som er umiddelbart gældende, kan der være mulighed for eller krav
om at supplere disse med nationale bestemmelser. Implementering og supple-
ring sker meget ofte gennem bekendtgørelser uden inddragelse af Folketinget.
Der er meget begrænset viden om anvendelsen af det nationale råderum
–
ikke mindst i forhold til forordninger, som er den mest typiske form for EU-
regulering. Forskningsprojektet skal kaste lys over dette og dermed også bi-
drage med et grundlag for drøftelse af forbedret demokratisk kontrol med
denne regelfastsættelse.
Det Internationale Sekretariat
J.nr.: 19-000266-2
Iben Schacke-Barfoed
Udvalgssekretær
+45 3337 3330
Side 1 | 3