EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 626
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

12. april 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

A-1/17

Titel og kort sagsresumé

Anmodning om udtalelse vedr. ICS-investerings-

domstolssystem fremsat af Kongeriget Belgien

Spørgsmål: Er den samlede økonomi- og handelsaftale

mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union

og dens medlemsstater på den anden side, der blev

undertegnet i Bruxelles den 30. oktober 2016, med hensyn

til kapitel 8 (»Investering«), afdeling F (»Bilæggelse af

investeringstvister mellem investorer og stater«), forenelig

med traktaterne, herunder de grundlæggende rettigheder?

Dorobantu

1. Hvilke minimumskrav kan der i forbindelse med

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre stilles til

fængslingsforhold ud fra grundrettighedschartrets artikel 4?

a. Findes der navnlig fra et EU-retligt synspunkt en

»absolut« nedre grænse for cellestørrelse, hvorunder der

altid vil foreligge et brud på grundrettighedschartrets artikel

4? i. Afhænger bestemmelsen af den individuelle celleandel

af, om der er tale om en enecelle eller en fællescelle? ii. Skal

det areal, der optages af møblement (seng, skab, osv.),

trækkes fra ved beregningen af cellestørrelsen? iii. Hvilke

bygningsmæssige forudsætninger er i givet fald relevante

for, om fængslingsforholdene er i overensstemmelse med

EU-retten? Hvilken betydning har i givet fald den direkte

(eller kun indirekte) adgang fra fængselscellen til f.eks.

toiletrum eller andre rum såvel som forsyningen med koldt

og varmt vand, opvarmning, belysning, osv.? b. I hvilken

grad spiller forskellige »afsoningsordninger«, navnlig

forskellige tidsrum hvor cellerne er åbne og forskellige

grader af bevægelsesfrihed i fængslet, en rolle for

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Processkri

Udtalelse

Dato

30.04.19

C-128/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

30.04.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

vurderingen? c. Kan

–

således som afdelingen har gjort i

sine afgørelser om udleveringens lovlighed

–

også retslige

og organisatoriske forbedringer i den udstedende

medlemsstat (indførelse af et ombudsmandssystem,

etablering af domstole for straffuldbyrdelse, osv.) tages i

betragtning? 2. Efter hvilke kriterier skal

fængslingsforholdene vurderes i forhold til grundlæggende

EU-rettigheder? I hvilken grad har disse kriterier

indflydelse på fortolkningen af begrebet »reel risiko« i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens praksis i

sagerne Aranyosi og Căldăraru? a. Har de judicielle

myndigheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten beføjelse til

omfattende kontrol af fængslingsforholdene i den

udstedende medlemsstat eller skal de begrænse sig til en

»kontrol af åbenlyse forhold« (»Evidenzkontrolle«)? b. For

så vidt som Domstolen i forbindelse med besvarelsen af

det første præjudicielle spørgsmål måtte nå den konklusion,

at der findes »absolutte« EU-retlige krav til

fængslingsforholdene: Ville en manglende opfyldelse af

disse minimumsbetingelser være »afvejningsresistent« i den

forstand, at der dermed altid ville bestå en »reel risiko«, der

ville gøre en udlevering ulovlig, eller kan

fuldbyrdelsesmedlemsstaten alligevel foretage en afvejning?

Kan der herved tages hensyn til aspekter som

opretholdelsen af den gensidige retshjælp på europæisk

plan, den europæiske strafferetsplejes funktionsdygtighed

eller princippet om gensidig tillid og princippet om

gensidig anerkendelse?

C-508/18

Minister for Justice and Equality m.fl.

1. Skal en offentlig anklagers uafhængighed af den

udøvende magt afgøres i henhold til dennes rolle i det

relevante nationale retssystem? Hvis dette ikke er tilfældet,

efter hvilke kriterier skal spørgsmålet om uafhængighed af

den udøvende magt da afgøres efter?

2. Er en offentlig anklager, som i henhold til national ret er

underlagt mulig styring eller instruktion enten direkte eller

indirekte fra et justitsministerium, tilstrækkelig uafhængig

af den udøvende magt til at kunne betragtes som en

judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens

artikel 6, stk. 1?

3. Såfremt dette er tilfældet, skal den offentlige anklager da

tillige være funktionelt uafhængig af den udøvende magt,

og hvilke kriterier skal spørgsmålet om funktionel

uafhængighed afgøres efter?

4. Hvis den offentlige anklager er uafhængig af den

udøvende magt, er en offentlig anklager, som er begrænset

til at iværksætte og gennemføre efterforskning, til at sikre at

sådanne efterforskninger udføres objektivt og i

overensstemmelse med loven, at rejse tiltale, at fuldbyrde

retslige afgørelser, at gennemføre retsforfølgning af

lovovertrædelser ved domstolene og at give møde i

appelsager, som ikke udsteder nationale arrestordrer, og

som ikke må udføre retslige opgaver, da en »judiciel

myndighed« som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 6,

stk. 1?

5. Er den offentlige anklager i Lübeck en judiciel

myndighed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i

rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om den europæiske

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

30.04.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne?

C-509/18

Minister for Justice and Equality m.fl.

1. Er de kriterier, i henhold til hvilke det skal afgøres, om

en offentlig anklager, der er udpeget som en udstedende

judiciel myndighed i henhold til artikel 6, stk. 1, er en

judiciel myndighed i den selvstændige betydning af dette

begreb i rammeafgørelsen af 2002 om den europæiske

arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne, at 1) den offentlige anklager er uafhængig

af den udøvende magt og 2) anses for at forvalte retsplejen

eller deltage i forvaltningen af retsplejen i dennes egen

retsorden?

2. I benægtende fald, hvilke kriterier skal den nationale ret

da anvende ved afgørelsen af, om en offentlig anklager, der

er udpeget som en udstedende judiciel myndighed i

henhold til rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, er en judiciel

myndighed i henhold til artikel 6, stk. 1?

3. For så vidt som kriterierne omfatter et krav om, at den

offentlige anklager forvalter retsplejen eller deltager i

forvaltningen af retsplejen, skal det så afgøres i

overensstemmelse med den status, han har i sin egen

retsorden, eller i overensstemmelse med bestemte

objektive kriterier? Hvad er de objektive kriterier i givet

fald?

4. Er Republikken Litauens offentlige anklager en judiciel

myndighed i den selvstændige betydning af dette begreb i

artikel 6, stk. 1, i rammeafgørelsen af 2002 om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne?

Minister for Justice and Equality

1. Skal en offentlig anklagers uafhængighed af den

udøvende magt afgøres i henhold til dennes rolle i det

relevante nationale retssystem? Hvis dette ikke er tilfældet,

efter hvilke kriterier skal spørgsmålet om uafhængighed af

den udøvende magt da afgøres efter?

2. Er en offentlig anklager, som i henhold til national ret er

underlagt mulig styring eller instruktion enten direkte eller

indirekte fra et justitsministerium, tilstrækkelig uafhængig

af den udøvende magt til at kunne betragtes som en

judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens

artikel 6, stk. 1?

3 Såfremt dette er tilfældet, skal den offentlige anklager da

tillige være funktionelt uafhængig af den udøvende magt,

og hvilke kriterier skal spørgsmålet om funktionel

uafhængighed afgøres efter?

4. Hvis den offentlige anklager er uafhængig af den

udøvende magt, er en offentlig anklager, som er begrænset

til at iværksætte og gennemføre efterforskning, til at sikre at

sådanne efterforskninger udføres objektivt og i

overensstemmelse med loven, at rejse tiltale, at fuldbyrde

retslige afgørelser, at gennemføre retsforfølgning af

lovovertrædelser ved domstolene og at give møde i

appelsager, som ikke udsteder nationale arrestordrer, og

som ikke må udføre retslige opgaver, da en »judiciel

myndighed« som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 6,

stk. 1?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

30.04.19

C-82/19

PPU

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

30.04.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

5. Er anklagemyndigheden i Zwickau en judiciel

myndighed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i

rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om den europæiske

arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem

medlemsstaterne?

C-70/18

A e.a

Sagen vedrører:la. Skal artikel 7 i afgørelse nr. 2/76

henholdsvis artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således,

at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national

ordning om almindelig behandling og opbevaring af

biometriske data om tredjelandsstatsborgere, herunder

tyrkiske statsborgere, i et register som omhandlet i artikel 2,

litra a) og b), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (EFT 1995, L 281), idet denne nationale

ordning ikke går videre end nødvendigt for at gennemføre

det med ordningen tilstræbte lovlige formål om at

forhindre og bekæmpe identitets- og dokumentsvig? 1b.

Har det herved nogen betydning, at varigheden af

opbevaringen af de biometriske data er knyttet til

varigheden af tredjelandsstatsborgeres lovlige og/eller

ulovlige ophold, herunder tyrkiske statsborgeres lovlige

og/eller ulovlige ophold?

2. Skal artikel 7 i afgørelse nr. 2/76 henholdsvis artikel 13 i

afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at en national ordning

ikke udgør en begrænsning som omhandlet i disse

bestemmelser, hvis virkningen af den nationale ordning for

adgangen til beskæftigelse i disse bestemmelsers forstand er

for usikker eller for indirekte til, at det kan antages, at

denne adgang hindres?

3a. Såfremt spørgsmål 2 besvares således, at en national

ordning, hvorefter biometriske data vedrørende

tredjelandsstatsborgere, herunder tyrkiske statsborgere, i et

på at forhindre, efterforske og undersøge lovovertrædelser

–

af terror- eller ikke terrormæssig karakter

–

er en ny

begrænsning, skal artikel 52, stk. 1, sammenholdt med

artikel 7 og artikel 8, i Den Europiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder da fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en sådan national ordning?

3b. Har det herved nogen betydning, at denne statsborger,

da han anholdes på mistanke om en lovovertrædelse, har

opholdsdokumentet med sine biometriske data på sig?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

02.05.19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-556/17

Titel og kort sagsresumé

Torubarov

Skal artikel 46, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling

og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med

artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, fortolkes således, at de ungarske retter kan ændre

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

Udenrigsministeriet

Processk

ridt

Dato

30.04.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

administrative afgørelser, der er truffet af en myndighed med

kompetence i asylsager, hvorved der gives afslag på

international beskyttelse, og at de ungarske retter kan tildele en

sådan beskyttelse?

C-620/17

Hochtief Solutions Magyarországi Fióktelepe

Sagen vedrører: 1) Skal de grundlæggende EU-retlige principper

og bestemmelser (navnlig artikel 4, stk. 3, TEU og kravet om

ensartet fortolkning), som fortolket af Den Europæiske Unions

Domstol, særligt i dommen afsagt i Köbler-sagen, fortolkes

således, at en konstatering af, at en ret i en medlemsstat, hvis

afgørelser ikke kan appelleres, er erstatningsansvarlig for en

dom, der er i strid med EU-retten, alene kan støttes på national

ret eller på de i national ret fastsatte kriterier, og i benægtende

fald skal de grundlæggende EU-retlige principper og

bestemmelser, navnlig de af Den Europæiske Unions Domstol

fastsatte tre kriterier i Köbler-dommen for at fastslå en »stats«

ansvar, da fortolkes således, at opfyldelsen af betingelserne for

en medlemsstats ansvar som følge af denne stats domstoles

tilsidesættelse af EUretten skal vurderes i henhold til national

ret?

2) Skal de grundlæggende EU-retlige principper og

bestemmelser (navnlig artikel 4, stk. 3, TEU og kravet om

ensartet fortolkning), særligt i dommene afsagt af Den

Europæiske Unions Domstol vedrørende medlemsstatens

ansvar i bl.a. sagerne Francovich, Brasserie du pêcheur og

Köbler, fortolkes således, at retskraften af domme, som er i

strid med EU-retten, og som er afsagt af en ret i medlemsstat,

hvis afgørelser ikke kan appelleres, udelukker, at det fastslås, at

medlemsstaten er erstatningsansvarlig?

3) Henset til direktiv 89/665/EØF, som ændret ved direktiv

2007/66/EØF, og til direktiv 92/13/EØF ønskes det oplyst,

om fremgangsmåderne ved klager vedrørende indgåelse af

offentlige kontrakter, der overstiger de EU-retlige

tærskelværdier, og domstolsprøvelsen af den administrative

afgørelse, der er truffet i denne sag, er relevante med henblik på

EU-retten, og i bekræftende fald om EU-retten og Den

Europæiske Unions Domstols praksis (bl.a. dommene afsagt i

sagerne Kühne & Heitz, Kapferer og navnlig i sagen Impresa

Pizzarotti) angående behovet for som ekstraordinært søgsmål at

tillade fornyet prøvelse, der udledes af national ret vedrørende

domstolsprøvelse af den administrative afgørelse, som er truffet

i den pågældende klagesag i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter, er relevante?

4) Skal direktiverne vedrørende klageprocedurerne i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter (dvs. direktiv

89/665/EØF, som ændret ved direktiv 2007/66/EF, og

direktiv 92/13/EØF) fortolkes således, at en national

lovgivning, hvorefter de nationale retter, der påkender

hovedsagen, kan undlade at tage hensyn til en omstændighed,

der skal undersøges i henhold til en dom fra Den Europæiske

Unions Domstol

–

afsagt som led i en præjudiciel forelæggelse

inden for rammerne af en klageprocedure i forbindelse med

indgåelse af offentlige kontrakter

–

er i overensstemmelse med

disse direktiver, når denne omstændighed ikke tages i

betragtning af de nationale retsinstanser, som skal træffe

afgørelse i en sag, der er anlagt med påstand om fornyet

prøvelse, som er anlagt til prøvelse af den i hovedsagen

vedtagne afgørelse?

Udenrigsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

30.04.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

5) Skal Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om

samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse

af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, navnlig

dets artikel 1, stk. 1 og 3, og Rådets direktiv 92/13/EØF af

[25.] februar 1992 om samordning af love og administrative

bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for

fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og

energiforsyning samt transport og telekommunikation, navnlig

dets artikel 1 og 2

–

navnlig henset til dommene afsagt i sagerne

Willy Kempter, Pannon GSM og VB Pénzügyi Lízing, samt i

sagerne Kühne & Heitz, Kapferer og Impresa Pizzarotti

–

fortolkes således, at det er i overensstemmelse med disse

direktiver, kravet om effektiv domstolsbeskyttelse,

ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, at en national

lovgivning henholdsvis anvendelsen heraf, hvorefter den ret,

der påkender en sag

–

på trods af, at en dom afsagt af Den

Europæiske Unions Domstol i forbindelse med en præjudiciel

forelæggelse, inden der afsiges dom i sagen i anden instans,

fastlægger en relevant fortolkning af de EU-retlige

bestemmelser

–

afviser sagen som følge af forældelse og efter,

at den ret, der påkender en påstand om fornyet prøvelse har

fundet, at denne skal afvises?

6) Såfremt et søgsmål med påstand om fornyet prøvelse med

henblik på at genskabe den forfatningsmæssige forenelighed i

medfør af en ny afgørelse fra forfatningsdomstolen skal tillades

i henhold til national ret, ønskes oplyst, om ikke fornyet

prøvelse bør tillades i henhold til ækvivalensprincippet og det i

Transportes Urbanos-dommen fastsatte princip, når der i

hovedsagen som følge af de i national ret fastsatte procesfrister

ikke kunne tages hensyn til en dom afsagt af Den Europæiske

Unions Domstol?

C-390/18

AIRBNB Ireland

Er ydelserne, der leveres i Frankrig af selskabet Airbnb Ireland

UC via en elektronisk platform, som befinder sig i Irland,

omfattet af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, der

er fastsat i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/31/EF af 8. juni 2000? Kan de restriktive regler

vedrørende udøvelsen af erhvervet som ejendomsmægler i

Frankrig, som er fastsat i lov nr. 70-9 af 2. januar 1970 om

formidlingsvirksomhed vedrørende fast ejendom, den såkaldte

Hoguet-lov, gøres gældende over for selskabet Airbnb Ireland

UC?

A-Fonds

Sagen vedrører: 1) Skal en udvidelse af rækkevidden af en

eksisterende skatteordning, som følge af at en skattepligtig med

føje har påberåbt sig retten til frie kapitalbevægelser i henhold

til artikel 56 TEF (nu artikel 63 TEUF), forstås som en ny

støtteforanstaltning, der ændrer en eksisterende støtte? 2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, er den nationale

rets udøvelse af opgaven i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF

til hinder for, at den skattepligtige tildeles en skattefordel, som

den skattepligtige gør krav på i henhold til artikel 56 TEF (nu

artikel 63 TEUF), eller skal Kommissionen underrettes om en

påtænkt retsafgørelse om tildeling af denne fordel, eller skal den

nationale ret foretage eller træffe nogen anden handling eller

Forbrugerombuds-

manden

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

30.04.19

C-598/17

Skatteministeriet

Dom

02.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

foranstaltning i betragtning af den tilsynsopgave, den har fået

tildelt i henhold til artikel 108, stk. 3, TEUF?

C-614/17

Fundación Consejo Regulador de la Denominación de

Origen Protegida Queso Manchego

Sagen vedrører: 1) Skal antydningen af den beskyttede

oprindelsesbetegnelse, jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning

nr. 510/2006, nødvendigvis forekomme ved anvendelsen af

betegnelser, der har en grafisk, fonetisk eller begrebsmæssig

lighed med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, eller kan den

forekomme ved anvendelse af figurtegn, der antyder

oprindelsesbetegnelsen? 2) Såfremt der er tale om en beskyttet

oprindelsesbetegnelse af geografisk art [artikel 2, stk. 1, litra a), i

forordning nr. 510/2006], og den vedrører produkter af samme

eller lignende art, kan da anvendelsen af tegn, der antyder den

region, hvormed denne beskyttede oprindelsesbetegnelse er

forbundet, anses for at være en antydning af selve den

beskyttede oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 13, stk. 1,

litra b), i forordning nr. 510/2006, som er ulovlig også i

tilfælde, hvor den, der anvender disse tegn, er en producent, der

er hjemmehørende i den region, hvormed den beskyttede

oprindelsesbetegnelse er forbundet, men hvis produkter ikke er

omfattet af denne oprindelsesbetegnelse, fordi de ikke opfylder

de krav, der kræves efter varespecifikationen, og som ikke

vedrører den geografiske oprindelse? 3) Skal begrebet

almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet

gennemsnitsforbruger, hvis opfattelse den nationale ret skal

tage i betragtning for at afgøre, om der foreligger en

»antydning« som fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning

nr. 510/2006, forstås som en henvisning til en europæisk

forbruger, eller kan det udelukkende henvise til forbrugeren i

den medlemsstat, hvor det produkt, der giver anledning til

antydning af den beskyttede geografiske betegnelse, fremstilles,

eller hvormed den beskyttede oprindelsesbetegnelse er

forbundet geografisk, og hvor produktet konsumeres i

overvejende grad?

Cofemel

1) Er Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af artikel

2, [litra] a), i direktiv 2001/29/EF til hinder for en national

retsforskrift

–

i det foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel

2, stk. 1, [nr.] i), i Código de Direitos de Autor e Direitos

Conexos (CDADC)

–

hvorefter der ydes ophavsretlig

beskyttelse til de brugskunstværker, industrielle mønstre eller

designværker, som ud over deres funktionsmæssige formål

frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra

en æstetisk synsvinkel, idet deres originalitet udgør det

grundlæggende kriterium for ydelsen af beskyttelse på det

ophavsretlige område? 2) Er Den Europæiske Unions

Domstols fortolkning af artikel 2, [litra] a), i direktiv

2001/29/EF til hinder for en national retsforskrift

–

i det

foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, [nr.] i), i

CDADC

–hvorefter

der ydes ophavsretlig beskyttelse til

brugskunstværker, industrielle mønstre eller designværker,

såfremt de, på baggrund af en særlig krævende bedømmelse

med hensyn til deres kunstneriske træk, og under hensyntagen

til den dominerende opfattelse i de kulturelle og institutionelle

kredse, kan kvalificeres som »kunstnerisk frembringelse« eller

»kunstværk«?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

Dom

02.05.19

C-683/17

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

02.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

C-28/18

Verein für Konsumenteninformation

Skal artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske

og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte

debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr.

924/2009 (herefter »SEPA-forordningen«) fortolkes således, at

betalingsmodtageren forbydes at gøre betaling ved direkte

debiteringsordning afhængig af, at betaleren har bopæl i den

medlemsstat, hvor også betalingsmodtageren har sin bopæl eller

sit hjemsted, når betaling også tillades på anden måde, f.eks.

med kreditkort?

T. Boer & Zonen

Skal bestemmelsen i bilag III, afsnit I, kapitel VII, nr. 1) og 3), i

forordning nr. 853/2004 fortolkes således, at nedkølingen af

kødet skal ske i selve slagteriet, således at lastning af kødet i en

kølevogn først må påbegyndes, når kødet har nået en

temperatur på højst 7°C, eller kan nedkølingen af kødet også

ske i kølevognen, så længe denne ikke forlader slagteriets

område?

Europa-Kommissionen mod Republikken Kroatien

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv

2008/98, (1) idet den ikke har angivet, at det fyldstof i form af

sten, som er deponeret på affaldsdepotet i Biljane Donje, er

affald og ikke et biprodukt, og at det skal behandles som affald.

—

Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/98, idet den

ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på

at sikre, at håndteringen af affald i Biljane Donje udføres uden

at bringe menneskets sundhed i fare og uden at skade miljøet.

—

Det fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv 2008/98,

idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at indehaveren af det affald, der deponeres på

affaldsdepotet i Biljane Donje, selv udfører affaldsbehandlingen

eller foranstalter den foretaget af en forhandler, et anlæg eller

en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdraget

til en privat eller offentlig affaldsindsamler.

—

Republikken Kroatien tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Jarmuškienė

Skal artikel 282-292 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes

således, at under omstændigheder, som de i hovedsagen

omhandlede, hvor to varer leveres ved den samme transaktion,

men hvor den årlige omsætningsgrænse (aktivitetsniveauet),

fastsat i artikel 287 i direktiv 2006/112/EF (og i den tilsvarende

bestemmelse i national lovgivning), alene overstiges som følge

af leveringen af en enkelt af disse varer, er den afgiftspligtige

person (leverandøren) da forpligtet til bl.a. at beregne og svare

moms (1) af transaktionens samlede beløb (værdien af

leveringen af begge varer) eller (2) alene af den del af

transaktionen, hvorved den nævnte grænse (aktivitetsniveauet)

overstiges (værdien af leveringen af en af varerne)?

Finanstilsynet

02.05.19

C-98/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Dom

02.05.19

C-250/18

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

02.05.19

C-265/18

Skatteministeriet

Dom

02.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

C-268/18

Onlineshop

1) Skal den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i Bilag I

til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og

statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret

ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2016/1821 af 6. oktober 2016, fortolkes således, at apparater

som de GPSnavigeringssystemer PNI S 506, der udgør tvistens

genstand, skal tariferes i KNunderposition 8526 91,

underposition 8526 91 20, eller i KN-position 8528,

underposition 8528 59 00? 2) Er de versioner af den

kombinerede nomenklatur, der successivt følger af

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 698/2012

og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

459/201[4], relevante med henblik på fastsættelse af den

korrekte tarifering af apparater som de navigeringssystemer, der

udgør tvistens genstand, således at de kan anvendes analogt på

produkter, som ligner det omhandlede navigeringssystem, og

kan analog anvendelse af disse bestemmelser understøtte den af

toldmyndigheden anlagte fortolkning af [den kombinerede

nomenklatur]?

Oulun Sähkönmyynti

Sagen vedrører en rabat, som en elleverandør giver forbrugere

og andre slutkunder på grundgebyret, når disse, hvad

fakturering angår, har valgt at modtage elektronisk faktura.

Retssagen drejer sig særligt om, hvorvidt en sådan rabat på

grundgebyret medfører, at slutkunder, som har valgt en anden

faktureringsmåde end elektronisk faktura, ikke modtager deres

fakturaer gratis, således som det kræves i artikel 11, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.

oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv

2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv

2004/8/EF og 2006/32/EF.:

EU-Domstolen er blevet forelagt følgende spørgsmål: 1. Skal

artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om

ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om

ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF fortolkes

således, at det forhold, at der ydes en rabat på et elgrundgebyr

på basis af en faktureringsmåde, som slutkunden har valgt,

betyder, at faktura og faktureringsoplysninger ikke blev

fremsendt gratis til slutkunder, som ikke har fået rabatten? 2.

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende

og det kan være lovligt at yde den ovenfor nævnte rabat: Følger

der af direktiv 2012/27/EU ved en vurdering af, om rabatten

er lovlig, yderligere særlige betingelser, som der skal tages højde

for, som f.eks. om rabatten svarer til den

omkostningsbesparelse, der er opnået med den valgte

faktureringsmåde, om rabatten vedrører antallet af

faktureringer, eller om rabatten kan henføres til den

slutkundegruppe, som afstedkommer omkostningsbesparelsen

med deres valg af faktureringsmåde? 3. Såfremt ydelse af den

rabat, som er nævnt i det første præjudicielle spørgsmål,

betyder, at der i strid med artikel 11, stk. 1, i direktiv

2012/27/EU er opkrævet gebyrer hos andre slutkunder end

dem, som har valgt den specielle faktureringsmåde: Følger der

da af EU-retten særlige krav, som der skal tages hensyn til ved

afgørelsen om tilbagebetaling af gebyrerne?

Toldstyrelsen

Dom

02.05.19

C-294/18

Energistyrelsen

Dom

02.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 626: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/4-19

C-309/18

Lavorgna

Er de fællesskabsretlige principper, herunder princippet om

beskyttelse af den berettigede forventning og

retssikkerhedsprincippet samt princippet om frie

varebevægelser, princippet om etableringsfrihed og princippet

om fri udveksling af tjenesteydelser, som omhandlet i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samt de

heraf afledte principper, såsom ligebehandlingsprincippet,

princippet om forbud mod forskelsbehandling, princippet om

gensidig anerkendelse, proportionalitetsprincippet og

gennemsigtighedsprincippet, som er omhandlet i direktiv

2014/24/EU, til hinder for anvendelsen af en national

lovgivning som den italienske, der følger af artikel 95, stk. 10,

sammenholdt med artikel 83, stk. 9, i lovdekret nr. 50/2016,

hvorefter manglende særskilt oplysning af

arbejdskraftomkostningerne i det økonomiske bud i en

udbudsprocedure for tildeling af offentlige kontrakter under

alle omstændigheder medfører udelukkelse af tilbudsgiveren,

uden at tilbudsgiveren indrømmes muligheden for supplering

eller uddybning af forelagte bevisligheder, også i tilfælde, hvor

pligten til særskilt oplysning ikke er blevet specificeret i

udbudsmaterialet, selv om buddet ud fra et indholdsmæssigt

synspunkt opfylder minimumsomkostningerne til

arbejdskraften, i øvrigt i overensstemmelse med en til dette

formål afgivet erklæring fra tilbudsgiveren?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.05.19