Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens offentlige hø-
ring af retningslinjerne for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordnin-
gen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012
Baggrund
Kommissionen har den 21. februar 2019 iværksat en offentlig høring af retningslin-
jerne for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner efter 2012 (”ETS-statsstøtteretningslinjerne”).
De nuvæ-
rende retningslinjer udløber i 2020, og retningslinjerne skal som opfølgning på det
reviderede kvotehandelsdirektiv, jf. 2018/410/EU, revideres for perioden 2021-
2030.
Regeringens høringssvar
Regeringen har i sit høringssvar overordnet henvist til, at det er vigtigt, at revisio-
nen af statsstøtteretningslinjerne foretages i overensstemmelse med Kommissio-
nens vision for et klimaneutralt EU i 2050 og samtidig opfylder de europæiske am-
bitioner om at udbyde ren energi til alle europæere.
Regeringen har i høringssvaret fremhævet fem prioriteter for den kommende revi-
sion af retningslinjerne.
For det første bør det sikres, at kompensationsmuligheden for indirekte ETS-
omkostninger ikke bliver en hindring for den grønne omstilling. Med den nuværen-
de ordning risikerer producenter af vedvarende energi, at relevante industrier i de
medlemsstater, der har denne type støtteordninger, er nødsaget til at afstå fra køb
af grøn elektricitet for ikke at miste adgang til statsstøtte efter ETS-reglerne. Rege-
ringen opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at hånd-
tere denne udfordring.
For det andet har regeringen fremhævet udfordringerne for små virksomheder, der i
visse sektorer er i direkte konkurrence med store virksomheder, i forhold til at hånd-
tere de administrative krav, og dermed byrder, som denne type støtteordninger er
forbundet med. Regeringen opfordrer derfor mhp. at sikre rimelige konkurrencevil-
kår Kommissionen til at undgå, at der kan gives statsstøtte til sektorer, hvor store
og små virksomheder konkurrerer side om side, samt generelt at undtage sektorer
fra retningslinjerne, som kan have fordele af mere generelle statsstøtteregler som
f.eks. den generelle gruppefritagelsesforordning.
For det tredje fremhæves det, at retningslinjerne bør indeholde den rette balance,
således at der tages rimeligt hensyn til de medlemsstater, som har valgt at fokuse-
re på at fjerne fossile energiformer fra deres elektricitetsforsyning, i stedet for at
tillade deres industrier at få adgang til støtte, der kompenserer dem for de indirekte
ETS-omkostninger.
For det fjerde ser regeringen gerne, at der anvendes en målrettet tilgang i forhold
til, hvilke sektorer der skal være omfattet af statsstøtteretningslinjerne. Der opfor-
dres bl.a. til, at der anvendes samme metode, som har været anvendt i forhold til
Dato
1. maj 2019
Side 1/2