EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 658: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 757 om, som opfølgning på besvarelse af EUU alm. del - spørgsmål nr. 156, at uddybe med en nærmere beskrivelse af det forventede indhold for centrale politiske beslutninger på EU’s dagsorden på miljø-, natur og klimaområdet, fra miljø- og fødevareministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 658
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1 240 København K

Den 28. april 201 9

Miljø- og fødev areministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 57 (MOF alm. del) stillet den 1 7. april 2019

efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsm ål nr. 7 57

”Ministeren

bedes som opfølgning på besvarelse af EUU alm. del - spørgsmål nr. 1 56 uddybe med en

nærmere beskrivelse af det forv entede indhold for nedenstående centrale politiske beslutninger på

EU’s

dagsorden på miljø -, natur og klimaområdet;

–

Den fælles landbrugspolitik for 2021-2027

– En ev entuel kommende EU strategi for bæredygtig udvikling som opfølgning på FN’s v erdensmål

–

Et ev entuelt kommende 8. miljøhandlingsprogram

– EU’s langsigtede lavemissionsstrategi

– EU’s bidrag til Paris-aftalen

– Rev ision af EU’s lov givning for energi og klima frem mod 2030

– EU’s biodiversitetsstrategi og naturbeskyttelseslovgivning

– EU’s fremtidige forskningsprogram

– EU’s fremtidige positioner i relationer til indgåelse

af internationale aftaler på miljø - og klimaområ-

det.

Ministeren bedes endvidere præsentere en uddybende beskrivelse af hv ilken EU -lovgivning inden for

v and, luft, natur og transport af affald, der ifølge besv arelsen af EUU alm. del - spørgsmål nr. 1 56 skal

ev alueres, og som evt. kan medføre justeringer i lov givningen? Samtidig bedes ministeren redegøre

for, hv orvidt der også v il v ære EU -lovgivning inden for natur og biodiversitet, som skal evalueres i den

kommende 5 -årige periode, som evt. også kan medføre justeringer i lovgivningen.

Endelig anmodes ministeren om for samtlige oplistede centrale politiske beslutninger og for den

næv nte EU -lovgivning inden for v and, luft og transport af affald, som skal ev alueres samt for natur og

biodiv ersitet at beskrive regeringens prioriteringer og dens målsætninger i den kommende 5 -årige

periode, der v il byde på afgørende beslutninger som får markant betydning for EU’s miljø, klima og

naturpolitik frem mod 2030.”

Sv ar

Der skal generelt henvises til forelæggelser, samråd og notater i forbindelse med den normale EU -

procedure, hvor både sagernes indhold og regeringens holdninger løbende beskrives.

For så v idt angår EU’s langsigtede lavemissionsstrategi, EU’s bidrag til Paris

-aftalen og revision af

EU’s lov givning for

energi og klima frem mod 2030 er der indhentet bidrag fra Energi -, Forsynings- og

Klimaministeriet.

Miljø- og Fødevareministeriet

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 14 21 42

•

Fax 33 14 50 42

• C V R

12854358

• E A N

5798000862005

•

[email protected]

•

www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 658: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 757 om, som opfølgning på besvarelse af EUU alm. del - spørgsmål nr. 156, at uddybe med en nærmere beskrivelse af det forventede indhold for centrale politiske beslutninger på EU’s dagsorden på miljø-, natur og klimaområdet, fra miljø- og fødevareministeren

Den fælles landbrugspolitik for 2021-2027

Kommissionen fremsatte den 1 . juni 2018 forslag til EU's fremtidige landbrugspolitik. Folketingets

Europaudvalg og Miljø - og Fødevareudvalg blev orienteret om dette i grundnotat af den 27 . juni 2018.

Sagen er efterfølgende løbende drøftet på en lang række rådsmøder (landbrug og fiskeri), hv or reform-

forslagene er forelagt Folketingets Europaudvalg og drøftet i forbindelse med samråd i Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg i henhold til den normale EU -procedure. Regeringen arbejder for, at den

fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-målsætninger inden for miljø

og klima.

Den seneste forelæggelse af reformforslagene skete i Folketingets Europaudvalg den 1 2. april 2019,

hv or emnet netop var de grønne elementer i reformforslagene . Der er i den forbindelse oversendt sam-

lenotater til Folketingets Europaudvalg med ko pi til Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg, jf. seneste

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg med kopi til Folketingets Miljø - og Fødevareud-

v alg den 4. april 201 9.

Forud for præsentationen af reformforslagene i juni 201 8 v ar der endvidere drøftelser på basis af en

meddelelse fra Kommissionen om reformen af den fælles landbrugspolitik, der ligeledes er forelagt

Folketingets Europaudvalg og drøftet i forbindelse med samråd i Folketingets Miljø - og Fødevareud-

v alg i henhold til den normale EU -procedure.

En eventuel kommende EU strategi for bæredygtig udvikling som opfølgning på FN’s verdensmål

Kommissionen fremlagde den 30. januar 2019 et oplæg om et mere bæredygtigt Europa inden 2030,

der blandt andet indeholder tre scenarier til, hv ordan EU kan arbejde hen imod opfyldelsen af FN's

v erdensmål for bæredygtig udvikling. Oplægget er blandt udarbejdet til inspiration for den kommende

Kommissionsformand, når denne skal prioritere sit arbejdsprogram for de næste fem år. Sagen har

senest v æret forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 9.

april 201 9, jf. samlenotat oversendt den 26. marts 2019.

Et eventuelt kommende 8. miljøhandlingsprogram

Den nuv ærende Kommission har udtryk generel støtte til et 8. miljøhandlingsprogram. Det v il dog i

giv et fald v ære den ny e Kommission, der efter dens tiltræden v il komme med en meddelelse om et 8.

miljøhandlingsprogram. Folketinget vil i den konkrete sag blive inddraget i henhold til den normale

EU-procedure.

EU’s langsigtede lavemissionsstrategi

Kommissionen fremlagde den 28. november 2018 en meddelelse om sin strategiske langsigtede vision

for et klimaneutralt Europe i 2050. Udspillet danner udgangspunkt for drøftelser af den langsigtede

strategi, som EU skal lev ere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen senest i 2020. Udspillet skal drøftes i

en række rådsformationer og resultere i, at EU v edtager en langsigtet lav emissionsstrategi. Det kon-

krete indhold og format er endnu ikke fastlagt. Sagen har v æret forelagt for Folketingets Europaudvalg

den 7 . december 2018 forud for energirådsmøde den 1 9. december 2018 samt flere gange herefter. Der

blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse den 2. januar 2019. Der er

senest ov ersendt samlenotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2019 forud for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 1 5. april 2019. Sagen blev dog taget af dagsordenen for rådsmødet,

men forv entes drøftet på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 1 4. maj 2019.

EU’s

bidrag til Paris-aftalen

EU indmeldte i marts 2015 sit første fælles klimamål til aftalen med et mål om en reduktion i driv hus-

gasudledningerne på mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1 990-niveau. Danmark og de øv rige EU -

medlemsstater skal således indfri

EU’s bidrag til Parisaftalen ved at indfri EU’s reduktionsmål på

mindst 40 procent i forhold til 1 990. EU skal i 2020 forud for COP26-klimakonferencen bekræfte eller

opdatere sit nuv ærende bidrag til Parisaftalen. Processen herfor er endnu ikke fastlag t. Regeringen

arbejder for, at EU skal sty rke sit bidrag, når EU i 2020 skal indmelde et nyt bidrag til Parisaftalen.

Revision af EU’s lovgivning for energi og klima frem mod 2030

Målet om at reducere de samlede udledninger med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1 990-niveau

er blev et omsat til konkret europæisk lovgivning frem mod 2030. Der er opnået enighed i EU om en

række retsakter, herunder bl.a. om fælles CO

-krav til lette og tunge køretøjer, et fælles EU -mål om 32

procent v edvarende energi i 2030 og 32,5 procent forbedring af energieffektiviteten, revision af kv ote-

handelsdirektivet og fordelingen af indsatsen i de ikke -kv otebelagte sektorer. Hertil er der v edtaget

regler for et forv altningssystem for energiunionen, som bidrager til at skabe de rette rammer, for at

målene kan nås. I den aftalte lov givning for energi og klima frem mod 2030 er der indlagt revisioner i

årene 2022-2024 med henblik på at kunne

understøtte en omkostningseffektiv indfrielse af EU’s

mål

for energi og klima i 2030.

EU’s biodiversitetsstrategi og naturbeskyttelseslovgivning

I oktober 2020 i Beijing afholdes den 1 5. partsmøde

(COP 1 5) under FN’s biodiversitetskonvention.

Her er målsætningen er, at der indgås en aftale om globale post-2020 mål for biodiversitet. Det for-

v entes, at den ny e Kommission efter COP 1 5 v il fremlægge et forslag til en ny EU-biodiversitetsstrategi

på baggrund af aftalen indgået i Beijing. Strategien v il således forventeligt rammesætte EU's imple-

mentering af Beijing-aftalens mål. Der er den 23. januar 201 9 afholdt samråd AG i Folketingets Miljø-

og Fødev areudvalg om regeringens opfølgning på det 1 4. partsmøde under biodiversitetskonventionen,

der blev afholdt i november 2018.

EU’s fremtidige forskningsprogram

Kommissionen fremlagde den 7. juni 2018 et forslag om EU's fremtidige forskningsprogram Horisont

Europa. Folketingets Europaudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalg blev orienteret om dette i

grundnotat af den 5. juli 201 8 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Forslaget afventer endelig

v edtagelse. Sagen har senest v æret forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde ( konkur-

renceevne - forskningsdelen) den 8. februar jf. samlenotat oversendt den 31. januar 2019.

EU’s fremtidige positioner i relationer til

indgåelse af internationale aftaler på miljø - og klimaområ-

det

EU's fællespositioner ved forhandlinger og indgåelse af internationale aftaler på miljø- og klimaområ-

det bliv er udarbejdet i tiden op til indgåelse af aftalerne eller afholdelsen af partsmøder. Folketinget v il

i de konkrete sager blive inddraget i henhold til den normale EU -procedure.

REFIT planlagt i 201 9

Kommissionen har i 201 9 planlagt som en del af sit REFIT-program at ev aluere v andrammedirektivet

og ov ersvømmelsesdirektivet sammen med byspildevandsdirektivet, luftkv alitetsdirektiverne, forord-

ning om transport af affald og pesticidforordningen. Konklusionerne af disse kendes endnu ikke.

Det skal endv idere bemærkes, at regeringens høringssvar til Kommissionen om det igangværende fit-

ness tjek af v andrammedirektivet, dets datterdirektiver og oversvømmelsesdirektivet er oversendt til

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 7 . marts 2019. Høringssvaret blev desuden næv nt under

siden sidst i forbindelse med samråd AQ i Miljø- og Fødev areudvalget den 27. februar 2019 om råds-

mødet (miljø) den 5. marts 2019. Høringssvaret er endvidere drøftet i forbindelse med samråd AØ den

24. april 201 9 i Folketingets Miljø - og Fødevareudvalg.

Generelt

Den ny e Kommission og den ny e kommissionsformand forventes først efter sin tiltrædelse senere i

201 9 at præsentere et arbejdsprogram for den kommende femårige periode. Kommissionen har ifølge

traktaten initiativretten til at fremlægge forslag til ny eller revideret lovgivning.

Når ny e v æsentlige forslag eller meddelelser fra Kommissionen foreligger, vil Folketinget modtage et

grundnotat og efterfølgende blive inddraget i henhold til den normale EU -procedure.

Jakob Ellemann-Jensen

Jesper Wulff Pedersen