Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 678
Offentligt
NOTAT
Vand og Hav
Ref. LIKJO
Den 2. maj 2019
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om besvarelse af Kommissionens åbnings-
skrivelse nr. 2019/2003 om forsinket indrapportering af Hav-
strategi II
Regeringen har den 8. marts 2019 modtaget åbningsskrivelse nr. 2019/2003 fra EU-Kommissionen.
Åbningsskrivelsen vedrører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategiramme-
direktivet). Svarfrist på åbningsskrivelsen er den 8. maj 2018.
Kommissionen har i åbningsskrivelsen fremført, at for at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 5,
stk. 2, litra a), nr. i), ii) og iii), og artikel 17, stk. 2 og 3, i havstrategirammedirektivet skulle Danmark:
-
senest den 15. juli 2018 foretage en gennemgang og ajourføring af vurderingen af den
nuværende miljøtilstand i de pågældende vandområder og de menneskelige aktiviteters
miljøpåvirkning af disse som krævet i artikel 8 i havstrategirammedirektivet.
-
Senest den 15. juli 2018 foretage en gennemgang og ajourføring af beskrivelsen af en god
miljøtilstand for de pågældende vandområder som krævet i artikel 9, stk. 1, i
havstrategirammedirektivet
-
Senest den 15. juli 2018 foretage en gennemgang og ajourføring af de fastsatte miljømål og de
dertil knyttede indikatorer som krævet i artikel 10, stk. 1 i havstrategirammedirektivet og
-
Senest den 15. oktober 2018 sende Kommissionen oplysninger om de ajourføringer, der er
omhandlet i litra a), b) og c).
Kommissionen har ikke modtaget de krævede oplysninger fra Danmark og mener derfor, at Danmark
ikke har opfyldt de ovennævnte forpligtelser. I svaret erkendes det, at processen med udarbejdelse af
Havstrategi II har været forsinket, og at Danmark derfor ikke har opfyldt sine forpligtelser til tiden.
Danmarks Havstrategi II blev offentliggjort den 29. april 2019 og er vedlagt svaret til Kommissionen.
Regeringen anser herefter forpligtelserne i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a), nr. i), ii) og iii), og
artikel 17, stk. 2 og 3, i havstrategidirektivet for gennemført.
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk