EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 686
Offentligt

Notat

26. april 2019

J.nr. 2017 - 8438

Udbetalinger af børne- og ungeydelse til danske og

udenlandske statsborgere 2008-16

I dette notat ses der nærmere på omfanget af udbetalt børne- og ungeydelse (børnecheck)

i perioden 2008-16, herunder omfanget af udbetalinger til børn bosat uden for Danmark.

Udbetalinger af børnechecken er i det følgende opdelt efter modtagerens statsborgerskab

(dansk/udenlandsk). Modtageren er typisk barnets mor.

De væsentligste konklusioner er:



Samlet udbetalt børnecheck:

De samlede udbetalinger af børnechecken (både i

Danmark og til udlandet) er faldet fra ca. 16,0 mia. kr. i 2008 (2016-niveau) til 14,6

mia. kr. i 2016.



Udbetalt børnecheck til danske statsborgere:

Størstedelen af udbetalingerne går til

danske statsborgere. I 2016 blev ca. 12,7 mia. kr. ud af 14,6 mia. kr. udbetalt til danske

statsborgere.



Udbetalt børnecheck til udenlandske statsborgere:

I 2016 blev ca. 1,85 mia. kr. ud

af 14,6 mia. kr. udbetalt til udenlandske statsborgere.



Samlet udbetalt børnecheck til børn uden for Danmark:

I 2016 blev der udbetalt

ca. 242 mio. kr. i børnecheck til børn bosat uden for Danmark. Heraf blev 153 mio.

kr. udbetalt til udenlandske statsborgere, mens 88 mio. kr. blev udbetalt til danske

statsborgere.

Analysen vedrører perioden 2008-2016. Udbetaling Danmark, der administrerer udbeta-

lingen af børne- og ungeydelse, gik i 2017 over til et nyt udbetalingsregister. Herved op-

stod et databrud, der ikke gør det muligt at opdatere analysen til senere år.

Udbetaling Danmark har udarbejdet en opgørelse til EU-kommissionen, hvoraf det frem-

går, at der i 2018 skete udbetaling for ca. 269 mio. kr. i sager omfattet af Europa-Parla-

Notatet er en opdatering af notatet

Børnecheck til vandrende arbejdstagere,

Skatteministeriet 2015. Der er dog foretaget en

række metodemæssige ændringer,

jf. bilag 3,

hvorfor tallene ikke kan sammenlignes.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

mentets og Rådets forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsord-

ninger. Heraf skete der udbetaling for ca. 218 mio. kr. til børn bosat i EU uden for Dan-

mark.

Der sker herudover udbetalinger, der ikke er omfattet af forordningen, til ydelsesmodta-

gere i Danmark for børn i udlandet, fx hvis barnet opholder sig i udlandet som led i et

uddannelsesforløb.

Udbetaling Danmarks opgørelse er på niveau med Skatteministeriets analyse, der som

nævnt ikke kan opdateres. Fremtidige opgørelser på området vil i stedet tage udgangs-

punkt i Udbetaling Danmarks opgørelser.

I det følgende uddybes de enkelte konklusioner. Samtidig bemærkes det, at der siden 2016

er gennemført en række ændringer af retten til at få udbetalt børnecheck, som rækker ud

over den betragtede periode. Blandt andet er retten til den fulde børnecheck i dag betin-

get af, at personerne har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 6 år inden for de se-

neste 10 år. Tidligere kunne der udbetales fuld børnecheck efter 2 års beskæftigelse eller

bopæl i Danmark.

Udviklingen i de samlede udbetalinger og antal modtagere

I 2016 blev der udbetalt ca. 14,6 mia. kr. i børnecheck. Det er et fald i forhold til 2008,

hvor udbetalingerne udgjorde ca. 16,0 mia. kr. (2016-niveau),

jf. figur 1.

En stor del af

denne udvikling kan henføres til, at antallet af børn har været faldende i perioden.

Derudover kan de større årlige fald i udbetalingerne i årene 2011-14 hovedsageligt henfø-

res til regelændringer, særligt mindrereguleringen af ydelsen i årene 2011-13 med tilsam-

men 5 pct.-point. En mindre del af faldet i udbetalingerne fra 2010 til 2011 kan endvidere

henføres til, at der med virkning fra 2011 blev indført et loft over børnechecken. Loftet

blev ophævet igen med virkning fra 2012.

Endelig kan faldet fra 2013 til 2014 især henføres til, at der med virkning fra 2014 blev

indført en indkomstaftrapning af ydelsen, hvilket skønnes at have reduceret de årlige ud-

betalinger fra og med 2014 med i størrelsesordenen 250 mio. kr.

Der blev endvidere fra 2012 indført et optjeningsprincip, således at retten til den fulde

børnecheck var betinget af bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de seneste

10 år. I perioden fra 1. januar 2013 til 1. september 2015 gjaldt optjeningsprincippet ikke

for flygtninge. Optjeningsprincippet har dog begrænsede provenumæssige konsekvenser

set i forhold til de samlede udbetalinger.

Med virkning fra 1. januar 2018 er kravet om tilknytning til Danmark for at opnå ret til den fulde ydelse hævet fra 2 års

bopæl eller beskæftigelse til 6 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år.

Side 2 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Figur 1. Udbetalt børne- og ungeydelse 2008-16 (2016-niveau)

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Kilde: Egne beregninger. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 1.

De samlede udbetalinger kan deles op på hhv. danske og udenlandske statsborgere. Langt

størstedelen af udbetalingerne går til modtagere og børn med dansk statsborgerskab.

Danske statsborgere modtog i 2016 således 12,7 mia. kr. i børnecheck,

jf. figur 2.

I perio-

den 2008-16 var udbetalingerne til danske statsborgere størst i 2009 med ca. 14,9 mia. kr.

(2016-niveau), hvorefter det har været faldende hvert år.

Side 3 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Figur 2. Udbetalt børne- og ungeydelse fordelt på statsborgerskab (2016-niveau)

Mio. kr.

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2008

EU-11

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Mio. kr.

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Øvrig EU/EØS

3. lande

Danske statsborgere (h. akse)

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 1.

En relativ mindre del af de samlede udbetalinger går til modtagere med udenlandsk stats-

borgerskab. I 2016 blev der udbetalt ca. 1,85 mia. kr. til modtagere med udenlandsk stats-

borgerskab. Heraf blev der udbetalt ca. 380 mio. kr. til modtagere med statsborgerskab i

EU-11, som dækker over en række øst- og centraleuropæiske lande.

Udbetalingerne til udenlandske modtagere er generelt steget de senere år. Det afspejler

blandt andet, at der er kommet mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark i den betrag-

tede periode, herunder fra en række øst- og centraleuropæiske lande.

Børnechecken udbetales som udgangspunkt til én af barnets forældre. Oftest er det bar-

nets mor, som er modtageren. Nedenfor beskrives udviklingen i

antal børn med børnecheck

tilknyttet modtagerens statsborgerskab.

I 2016 var der ca. 1.140.000 børn, hvis forældre fik udbetalt børnecheck,

jf. figur 3.

Langt

størstedelen

–

ca. 995.000 børn

–

havde forældre med dansk statsborgerskab.

Langt hovedparten af de udenlandske statsborgere er personer, der har været i Danmark

gennem flere år, og som samtidig er fuldt skattepligtige til Danmark. Det skønnes, at ca.

40 pct. er gift eller samlevende med en dansk statsborger.

Side 4 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Figur 3. Antal børn fordelt på modtagers statsborgerskab

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2008

EU-11

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Øvrig EU/EØS

3. lande

Danske statsborgere (h. akse)

Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 3.

Udbetaling til børn bosat uden for Danmark

Der kan udbetales børnecheck til forældre, hvis børn ikke bor i Danmark. Det er primært

tilfældet, hvis en forælder fra et EU/EØS-land eller Schweiz har beskæftigelse i Danmark,

mens barnet har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Det skønnes, at der i 2016 samlet set blev udbetalt ca. 242 mio. kr. (2016-niveau) i børne-

check til børn bosat i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz,

jf. figur 4.

Zoomes der ind på danske statsborgere med børn i udlandet, blev der i 2016 udbetalt ca.

88 mio. kr. i børnecheck, mens der blev udbetalt ca. 153 mio. kr. til udenlandske statsbor-

gere med børn i udlandet.

Der har i perioden været en stigning i udbetalingerne til børn af udenlandske statsborgere.

En stor del af stigningen fandt sted fra 2008 til 2009, hvilket skyldes, at der i forbindelse

med EU’s østudvidelse i 2004

var en overgangsperiode med visse restriktioner for ar-

bejdstilladelse. Disse blev gradvist lempet og endeligt udfaset d. 1. maj 2009.

Næsten hele

stigningen kan henføres til et øget antal modtagere med bopæl i Danmark,

jf. bilagstabel 4.

Optjeningsprincipper i forhold til danske velfærdsydelser,

Udvalg om Udlændinges ret til velfærdsydelser, marts 2011, p. 51.

Side 5 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Figur 4. Børne- og ungeydelse til børn bosat uden for Danmark fordelt på modtageres statsborger-

skab (2016-niveau)

250

200

150

100

Mio. kr.

250

200

150

100

2008

2009

EU-11

2010

2011

2012

3. lande

2013

2014

2015

2016

Øvrig EU/EØS

Danske statsborgere

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 4.

Den stigende tendens til udbetalinger af ydelse til børn bosat uden for Danmark målt i

kroner er sket til trods for, at der i perioden har været en nedregulering af satserne med 5

pct. samt indførelse af hhv. indkomstaftrapning og et optjeningsprincip. Målt i antal be-

rørte børn eller modtagere er der derfor tale om en procentvis større stigning. Der blev i

2016 udbetalt børnecheck til ca. 18.900 børn bosat uden for Danmark. Heraf kan ca.

6.900 børn henføres til modtagere med dansk statsborgerskab og ca. 12.000 børn til mod-

tagere med udenlandsk statsborgerskab.

Siden 2008 har der været en stigning på ca. 8.700 børn, heraf ca. 1.700 med dansk stats-

borgerskab og ca. 6.100 fra EU-11. Den største stigning fandt sted i 2009 med 3.000

børn. Derefter har der været tale om en forholdsvis jævn stigning år for år, bortset fra

2013, hvor antallet faldt en anelse,

jf. figur 5.

Side 6 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Figur 5. Antal børn bosat uden for Danmark med børne- og ungeydelse, fordelt på modtagerens

statsborgerskab

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008

2009

2010

2011

2012

3. lande

2013

2014

2015

2016

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

EU-11

Øvrig EU/EØS

Danske statsborgere

Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark. Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 6.

Side 7 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilag 1. Regler for børne- og ungeydelsen siden 2008

Børne- og ungeydelsen udbetales efter lov om en børne- og ungeydelse af Udbetaling

Danmark til forældre, der har børn under 18 år, hvis betingelserne for at modtage børne-

check er opfyldt.

Børneydelsen udbetales kvartalsvis for børn fra 0-14 år, mens ungeydelsen til de 15-17

årige udbetales månedsvis. Ydelsen udbetales som hovedregel til moren og gives første

gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født. I den måned, hvor barnet

fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en månedlig ydelse, der svarer til antal-

let af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i

måneden. Ydelsen er differentieret efter fire aldersgrupper, hvor 0-2 årige får den højeste

ydelse,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Satser for børne- og ungeydelse 2008-18

Børneydelse

(udbetales kvartalsvis)

Kr., årets niveau

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

0-2 år

14.156/16.159

16.428

16.988

16.992

17.064

17.196

17.616

17.772

17.880

17.964

18.024

3-6 år

12.792

13.004

13.448

13.452

13.500

13.608

13.944

14.076

14.148

14.220

14.268

7-14 år

10.064

10.232

10.580

10.584

10.632

10.716

10.980

11.076

11.136

11.184

11.232

Ungeydelse

(udbetales månedligt)

15-17 år

10.064

10.232

10.580

10.584

10.632

10.716

10.980

11.076

11.136

11.184

11.232

Anm.: Til og med 2010 blev ydelsen betegnet børnefamilieydelse, og ydelsen for de 15-17 årige blev udbetalt kvartalsvis.

1: I 2008 blev satsen for de 0-2 årige forhøjet med 500 kr. pr. kvartal med virkning fra 3. kvartal.

Børnefamilieydelse

Ydelsen blev til og med 2010 betegnet som børnefamilieydelse og blev for alle aldersgrup-

per udbetalt kvartalsvis. Fra og med 2011 ændredes betegnelsen til børne- og ungeydelse,

hvor børneydelsen vedrører de 0-14 årige og ungeydelsen vedrører de 15-17 årige. Samti-

dig blev ungeydelsen omlagt til en månedlig ydelse.

Regulering

Satserne for børne- og ungeydelsen reguleres med udviklingen i Danmarks Statistiks for-

brugerprisindeks i året 2 år forud for udbetalingsåret.

I årene 2011-13 blev ydelsen gradvist reduceret med 5 pct. I 2011 blev ydelsen beskåret

med 1,3 pct., hvilket i praksis betød, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være fo-

retaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke fandt sted. I 2012 og 2013 skete

Side 8 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

der en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct.-point i forhold til

den normale regulering.

Loft i 2011

Med virkning fra 2011 blev der indført et loft over børne- og ungeydelsen på 35.000 kr.

pr. modtager. I 2011 blev ydelsesmodtagere dog kompenseret med 2/3 af nedsættelsen

som følge af loftet og i 2012 med 1/3 af nedsættelsen. Dertil kom, at nedsættelsen som

følge af loftet maksimalt måtte udgøre 12.000 kr. i 2011 stigende til 30.000 kr. i 2019.

Loftet blev afskaffet med virkning fra 2012.

Optjeningsprincip

Ifølge optjeningsprincippet er retten til den fulde børne- og ungeydelse betinget af, at per-

sonerne har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i seks år inden for de seneste 10 år

forud for den periode, som udbetalingen af børne- og ungeydelse vedrører. Retten til

ydelsen optjenes gradvis, således at der efter seks års bopæl eller beskæftigelse i riget vil

være ret til den fulde ydelse.

Optjeningsprincippet blev indført med virkning fra 2012. Fra 1. januar 2013 blev flygt-

ninge undtaget fra optjeningsprincippet, og med virkning fra 1. september 2015 genind-

førtes optjeningsprincippet for flygtninge. Med virkning fra 1. januar 2018 blev optje-

ningsperioden hævet fra to til seks år.

For personer omfattet af forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger gælder et sammenlægningsprincip. Det indebærer, at en person der har til-

bagelagt bopæls-, forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i et andet EU/EØS-land eller

Schweiz, kan medregne disse perioder, når der tages stilling til, om optjeningsprincippet

er opfyldt.

Betingelserne skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling

af børne- og ungeydelsen vedrører.

Indkomstaftrapning

Fra 2014 indkomstaftrappes børne- og ungeydelsen. Dermed nedsættes ydelsen med et

beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat, hvis dette grundlag hos modtageren af

ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 765.800 kr. (2018-ni-

veau).

For ægtefæller sker aftrapningen på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Hvis begge

ægtefæller har et topskattegrundlag på over bundfradraget på 765.800 kr., beregnes ned-

sættelsen derfor på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som over-

stiger 765.800 kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 765.800

kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 765.800 kr.

Side 9 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Aftrapningen for enlige og ugifte samlevende sker på baggrund af ydelsesmodtagers ind-

komst, hvis grundlaget for topskat hos modtageren det pågældende indkomstår overstiger

et bundfradrag på 765.800 kr. (2018-niveau).

Standsning af børne- og ungeydelsen

Fra 1. juli 2006 blev det muligt at standse udbetalingen af børne- og ungeydelsen til foræl-

dremyndighedsindehavere, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at en mang-

lende efterlevelse af et forældrepålæg skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen

ikke skal udbetales. I 2011 blev standsningen udvidet til også at gælde i tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddan-

nelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for de 15-17-årige samt manglende opfyldelse af

pligten som forældre til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprog-

stimulering. Afgørelsen træffes for ét kvartal ad gangen.

Fra 2017 er indført regler om ophør af børne- og ungeydelsen, hvis politiet træffer afgø-

relse om inddragelse af ydelsesmodtagerens pas, fordi der er grund til at antage, at ydel-

sesmodtageren i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en

fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod det

offentliges orden.

Derudover indgår det som del af politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund, at

børne- og ungeydelsen skal kunne standses, såfremt kommunalbestyrelsen træffer afgø-

relse om standsning af ydelsen på grund af 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover i ét

kvartal eller i tilfælde af, at et læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder ikke føl-

ges.

Deling af børne- og ungeydelsen

Regeringen indgik

–

sammen med alle Folketingets partier

–

den 27. marts 2017 aftale

om, at børne- og ungeydelsen skal udbetales med halvdelen til hver af forældrene fra

2020. Hvis forældrene ikke bor sammen, vil de som udgangspunkt også få udbetalt halv-

delen af ydelsen hver, uanset forældrenes indkomst.

Ikke-samlevende forældre vil imidlertid kunne vælge, at hele ydelsen udbetales til én af

dem, hvis de er enige om det. Hvis forældrene ikke er enige, kan den ene af forældrene

anmode om udbetaling af hele ydelsen, hvis det ved en samværsafgørelse kan dokumente-

res, at barnet er mindst 9 ud af 14 dage hos denne forælder.

Samtidig er det aftalt at individualisere indkomstaftrapningen, så grundlaget herfor er den

enkelte ydelsesmodtagers individuelle indkomstforhold. Det vil betyde, at der ikke læn-

gere vil være forskel på indkomstaftrapningen for ægtefæller og ugifte samlevende.

Forslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen fremgår af lovforslag L 224 (2018-19).

Side 10 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilag 2. Vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Der redegøres i afsnit 1 for de relevante regelsæt for vandrende arbejdstagere og i afsnit 2

for regelgrundlaget for adgangen til børne- og ungeydelse.

1. Grundlæggende EU-regler

Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende retsakter, der har

betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:

Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (Forordning EF nr.

492/11), som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort, fastslår bl.a., at

vandrende arbejdstagere har ret til samme sociale fordele som danske arbejdsta-

gere,

jf. afsnit 1.1.

Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger (For-

ordning EF nr. 883/04), som ligeledes hører under Beskæftigelsesministeriets

ressort, giver bl.a. mulighed for at eksportere kontante ydelser og mulighed for at

medregne beskæftigelses- og bopælsperioder fra andre medlemslande til opfyl-

delse af evt. karensperioder,

jf. afsnit 1.2.

Opholdsdirektivet, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets res-

sort, fastlægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde sig

lovligt i andre medlemslande,

jf. afsnit 1.3.

En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en social fordel eller det

mere snævre begreb en social sikringsydelse. Alle ydelserne er sociale fordele, men kun

sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsregler i forordning EF

nr. 883/04. Børnechecken er en social sikringsydelse.

1.1 Sociale fordele

Arbejdskraftens frie bevægelighed (Forordning EF nr. 492/11) giver vandrende

EU/EØS-arbejdstagere og deres familiemedlemmer ret til samme sociale fordele som in-

denlandske (fastboende) arbejdstagere. Forordningen er en konkretisering af Traktatens

regler om fri bevægelighed for arbejdstagere. Heraf følger bl.a. adgang til sociale ydelser.

Baggrunden for dette er primært et ønske om at sikre borgere i EU/EØS-landene og

Schweiz reelle muligheder i forhold til at bevæge sig mellem landene uden at risikere at

miste ret til sociale fordele, herunder sociale ydelser.

Retten til ligebehandling opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus. Der er ikke nogen

fast grænse for dette, og det afhænger af en konkret vurdering. Det afgørende er, om der

er tale om faktisk og reel beskæftigelse.

1.2. Sociale sikringsydelser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger koordinerer EU/EØS-lande

og Schweiz’

regler om social sikring for

personer, der udnytter retten til fri bevægelighed. Der er ikke krav i EU-retten om, at de

enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt måde.

Side 11 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i et EU/EØS-land eller

Schweiz ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem disse lande. Der gælder et

krav om ligebehandling.

Familieydelser (børne- og ungeydelse og børnetilskud), arbejdsløshedsdagpenge og syge-

dagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kan anses for en social sik-

ringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af

personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og forudsat, at den vedrører et af de

ydelsesområder, som udtrykkeligt er anført i forordningen. Koordineringen af sociale sik-

ringsydelser har hjemmel i EU-traktaten, og området har været reguleret siden 1958.

Forordningen bygger på principperne om ligebehandling, sammenlægning af perioder

samt eksportabilitet.

Ligebehandling

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til adgangen

til sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlemsstat, i hvilken de er

bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt også, at de skal bidrage til den ordning, de er

dækket af (fx indbetaling af bidrag til ATP). Forordningen medfører, at fx krav om stats-

borgerskab eller bopæl i medlemslandet i de nationale sikringsordninger (fx krav om bar-

nets bopæl i Danmark) ikke kan gøres gældende over for de personer, der er omfattet af

forordningen.

Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og indirekte

diskrimination, fx ved at opstille tildelingskriterier, som et medlemslands egne statsbor-

gere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere eller borgere fra Schweiz.

Sammenlægningsprincippet

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til

en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Den nye medlemsstat skal

herefter ved vurdering af, om der er optjent ret til en ydelse, foretage sammenlægning

med perioder, der er tilbagelagt efter et andet EU/EØS-lands

eller Schweiz’ lovgivning.

Eksportabilitetsprincippet

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbetales på en an-

den medlemsstats område. Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab

som følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen ud-

betales.

For familieydelser er det udtrykkeligt fastsat i forordning EF nr. 883/04, at de kan udbe-

tales, selvom barnet bor i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz.

1.3. Ret til ophold

EU/EØS-borgeres ret til ophold i Danmark er reguleret ved direktiv 2004/38/EF om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-

lemsstaternes område (opholdsdirektivet). Opholdsdirektivet er implementeret i dansk

ret.

Side 12 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

EU-statsborgere har uden at have ret til ydelser ret til frit at tage ophold i Danmark for en

periode på højst tre måneder uden andre betingelser end kravet om at være i besiddelse af

et gyldigt pas eller identitetskort.

EU-statsborgere har ret til ophold i mere end tre måneder, hvis den pågældende enten er

arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der er endvidere ret til ophold som selv-

forsørgende, hvis den pågældende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine fami-

liemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale

system. Der er desuden ret til ophold i mere end tre måneder, hvis EU-statsborgeren læ-

ser på en videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse. I den forbindelse stilles der

også krav om, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit under-

hold, at den pågældende ikke kan antages at blive en byrde for det offentlige.

2. Regelgrundlag for EU/EØS-borgeres adgang til børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelsen er som nævnt i afsnit 1 en social sikringsydelse i henhold til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger. EU/EØS-borgere eller borgere fra Schweiz omfattet af forordningen

er således også berettiget til børne- og ungeydelse, hvis de har bopæl i landet, og i øvrigt

opfylder de danske nationale betingelser for at være berettiget til ydelsen, dog undtaget

betingelserne om fuld skattepligt og barnets ophold her i landet.

EU/EØS-borgere eller borgere fra Schweiz er tillige berettiget til ydelsen, hvis de bor i et

andet EU/EØS-land eller Schweiz, men er beskæftiget i Danmark og opfylder kravet til

”en ikke-marginal” beskæftigelse. I Danmark fortolkes det i praksis sådan, at man som

lønmodtager har mindst 9 timers arbejde om ugen og som selvstændig har mindst 18,5

timers arbejde om ugen. Dette gælder også, selvom barnet ikke opholder sig her i landet.

Udbetalingen sker fra den 1. i måneden, efter arbejdet er begyndt, og hvis retten ophører

efter fx 6 ugers beskæftigelse, skal udbetalingen standses igen ved udgangen af en måned.

Er Danmark primært land efter forordningen, skal Danmark udbetale den fulde ydelse.

Dette vil være tilfældet, når den ene forælder arbejder i Danmark, mens barnet bor i et

andet EU/EØS-land eller Schweiz, og den forælder, barnet bor hos, ikke arbejder. Hvis

borgeren har en beskæftiget ægtefælle i barnets bopælsland indenfor EU/EØS-området

eller Schweiz, skal Danmark som sekundært land alene udbetale forskellen mellem det be-

løb, ægtefællen har krav på fra dette land, og den danske ydelse.

Side 13 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilag 3. Data og metode

Analysen er baseret på lovmodeldata for perioden 2008-16 og oplysninger fra Udbetaling

Danmark (UDK) for perioden 2013-16. Formålet er at belyse

a) det samlede niveau (inkl. herboende) for udbetalingen opdelt på statsborgerskab

b) udbetalinger til børn bosat uden for Danmark opdelt på statsborgerskab og bo-

pælsland (Danmark/uden for Danmark).

UDK har ændret i udbetalingsregistret fra og med 2017, hvilket har medført et databrud,

som også slår igennem i lovmodeldata,

der er et udtræk af UDK’s register. Det har derfor

ikke været muligt at opdatere analysen med sammenlignelige tal for 2017.

1. Lovmodeldata 2008-16

Lovmodellens data er baseret på individoplysninger om udbetaling af børne- og unge-

ydelse i 4. kvartal det enkelte år. Data giver mulighed for at tilknytte en lang række oplys-

ninger om personerne, fx alder, køn, statsborgerskab og eventuel ægtefælles statsborger-

skab.

Der anvendes en stikprøve på 33 pct. af personer bosat i Danmark ultimo året. Stikprø-

ven omfatter udover personerne i stikprøven (hovedpersoner) også øvrige personer i

samme husstand (bipersoner). Denne stikprøve omfatter opregnet godt 99 pct. af udbeta-

lingerne af børne- og ungeydelse. Der er derudover til dette brug dannet en supplerende

stikprøve på 33 pct. af begrænset skattepligtige med det formål at medtage personer med

beskæftigelse, men ikke bopæl, i Danmark.

Data indeholder

ikke

præcise oplysninger om, at en modtager får xx kr. i ydelse for et

barn bosat uden for Danmark. Data indeholder oplysninger om modtagere og børn, og i

de tilfælde, hvor der ikke er børn tilknyttet til en modtager, kan der være tale om, at bar-

net bor i udlandet.

I langt de fleste tilfælde kan barn og modtager forholdsvis enkelt matches, da barnet ty-

pisk bor i samme husstand som modtageren af ydelsen. I de tilfælde, hvor barn og modta-

ger ikke bor sammen, er det ikke i alle tilfælde muligt at sammenkoble de to. Det skyldes,

at der er tale om en stikprøve, så selv om modtageren er med i stikprøven, er barnet det

ikke nødvendigvis. I de tilfælde, hvor barnet ikke er bosiddende i Danmark, er det under

ingen omstændigheder med i data.

Lovmodeldata indeholder dermed den begrænsning, at der er et antal ydelsesmodtagere,

hvor de relevante børn ikke kan findes via match. En del af disse

–

men ikke alle

–

vil be-

finde sig i udlandet. Det er muligt med et statistisk match at skønne over andelen af børn,

der befinder sig i Danmark henholdsvis udlandet, samt om ydelsesmodtagerens nationali-

tet, men der er ikke tale om et eksakt match. Der er en vis usikkerhed på denne tilgang.

Der er et mindre databrud i perioden, idet oplysninger om ydelsens størrelse i 2008 og

2009 er tilknyttet modtageren, mens de fra og med 2010 er tilknyttet børnene. Det spiller

ind i de nævnte problemer med at matche modtager og børn.

Hovedparten af, men ikke alle, de begrænset skattepligtige har bopæl uden for Danmark.

Side 14 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Oplysningerne om børne- og ungeydelsen vedrører som nævnt udbetalinger i 4. kvartal.

Disse udbetalinger er baseret på de berørte personers forhold pr. 1. oktober, mens de øv-

rige oplysninger i lovmodeldata er statusoplysninger ultimo året. Det kan medføre unøj-

agtigheder i opgørelsen, fx hvis et barn bor sammen med sin mor pr. 1. oktober, men

ikke pr. 31. december.

Der er ikke i lovmodeldata oplysninger om årets øvrige kvartaler, og eventuel sæsonvaria-

tion opfanges således ikke, hvilket især kan være relevant, når fokus er på vandrende ar-

bejdstagere.

For modtagere bosat uden for Danmark er der ikke oplysninger om bopælsland, men

alene om statsborgerskab.

Lovmodeldata giver således mulighed for at belyse omfanget af børnecheck til alle modta-

gere opdelt på nationalitet. Til gengæld er der en vis usikkerhed på omfanget af ydelser til

børn i udlandet samt især på opdeling af, om modtageren bor i Danmark eller i udlandet.

2. Data fra Udbetaling Danmark 2013-16

UDK udarbejder årligt en opgørelse over antal modtagere af børnecheck (og børnetil-

skud) samt for antal børn og omfanget af ydelserne. Opgørelserne er fordelt på dels nati-

onalitet (dansk statsborgerskab/ikke dansk statsborgerskab) og dels bopælsland på et de-

taljeret niveau. Til brug for denne analyse har UDK udarbejdet supplerende oplysninger,

hvor nationaliteten er opdelt på 10 lande og regioner.

Der er tale om en summarisk opgørelse i tabelform, der omfatter et helt kalenderår. Det

vil sige, at en modtager, der fx kun får ydelse i ét kvartal, regnes med som 1 modtager på

samme måde som en person, der får ydelse hele året.

Data fra UDK giver dermed relativt gode muligheder for at belyse omfanget af børne-

check til modtagere, der ikke bor i Danmark samt at nedbryde dette på bopælsland og

statsborgerskab. Data giver også god mulighed for at belyse det samlede omfang af bør-

necheck til modtagere, der bor eller har beskæftigelse i Danmark, men hvor børnene bor

uden for Danmark. Til gengæld er der ikke umiddelbart mulighed for at nedbryde sidst-

nævnte på statsborgerskab eller bopælsland.

For et relativt stort antal børn er der ikke oplysning om modtagerens statsborgerskab eller

bopælsland.

3. Anvendelse af data fra både lovmodellen og Udbetaling Danmark

De to kilder har forskellige struktur og forskellige oplysninger, men der er - til trods for

de nævnte udfordringer med match i lovmodellens stikprøve - generelt god overensstem-

melse mellem de to kilder angående det samlede niveau målt i kroner for udbetalinger for

børn bosat uden for Danmark.

UDK har til behandlingen af de konkrete sager oplysninger om barnets bopælsland, herunder oplysninger om hvorvidt

den anden forælder modtager tilsvarende ydelser fra barnets bopælsland, men dette fremgår ikke af registeroplysningerne.

Side 15 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Til gengæld er der ikke helt overensstemmelse mellem kilderne, når det opgøres, om

modtagerne bor i eller uden for Danmark, jf. (b) ovenfor. Således er niveauet for modta-

gere bosat i Danmark 5-10 pct. højere i UDK-data end i lovmodeldata, og tilsvarende la-

vere for modtagere bosat uden for Danmark. De største afvigelser er, at der ifølge UDK-

data er færre med især polsk, svensk eller tysk statsborgerskab, der modtager ydelse og

opholder sig uden for Danmark, end tilfældet er i lovmodeldata. Omvendt er der ifølge

UDK flere modtagere med dansk statsborgerskab, der opholder sig uden for Danmark,

end der er ifølge lovmodeldata.

Dette synes at indikere en systematisk forskel mellem kilderne i registreringen af, om

modtagerne opholder sig i eller uden for Danmark. Det har ikke været muligt at identifi-

cere årsagen til denne forskel.

Dette er væsentligt, da den afvigelse, der er mellem data fra UDK og lovmodeldata i de

overlappende år 2013-15, anvendes til at korrigere beregningerne på lovmodeldata for

2008-12, hvor der ikke er sammenlignelige UDK-tal. Dermed kan tallene sammenlignes

over hele perioden. Reelt medfører korrektionen, at der i lovmodeldata vedrørende 2008-

12 ændres en række personer fra værende bosat uden for Danmark til bosat i Danmark.

Sammenfattende vurderes, at opgørelsen af

det samlede niveau

målt i kroner for udbetalinger

af ydelse for børn bosat uden for Danmark er forholdsvis præcis. Tilsvarende vurderes

opdeling på statsborgerskab at være forholdsvis sikker, mens der er usikkerhed på, om

modtageren bor i eller uden for Danmark.

Forskellen i opgørelsesperioden, hvor data fra UDK vedrører hele året, mens lovmodel-

data alene vedrører udbetalinger i 4. kvartal, nødvendiggør en omregning fra antal berørte

til antal helårsmodtagere og antal helårsbørn. Dvs. at modtagere, der kun får ydelse i fx �½

år alene regnes som �½ helårsmodtager. Omregningen er sket ved på et aggregeret niveau

at omregne den udbetalte ydelse målt i kroner til antal helårsbørn ud fra den gennemsnit-

lige børnecheck pr. barn, hvis børnene fordeler sig ligeligt i alle årgange.

Side 16 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilagstabel 1. Udbetalt børne- og ungeydelse fordelt på statsborgerskab

2008

Mio. kr. (2016-niveau)

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Fordeling (pct.)

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

91,2

8,8

0,8

2,0

6,0

100,0

90,8

9,2

1,1

2,1

6,0

100,0

90,6

9,4

1,2

2,2

6,1

100,0

90,3

9,7

1,4

2,2

6,1

100,0

89,9

10,1

1,6

2,2

6,3

100,0

89,4

10,6

1,7

2,3

6,5

100,0

88,7

11,3

2,1

2,4

6,9

100,0

87,8

12,2

2,3

2,4

7,5

100,0

87,2

12,8

2,6

7,6

100,0

14.610

1.400

130

320

950

16.020

14.850

1.500

180

350

970

16.360

14.750

1.530

190

350

990

16.290

14.300

1.540

220

350

970

15.840

13.960

1.560

240

340

980

15.520

13.460

1.590

260

340

980

15.040

13.030

1.660

300

350

1.010

14.690

12.810

1.790

340

360

1.090

14.600

12.730

1.860

380

370

1.110

14.590

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1: For 2016 er totalen endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.

Bilagstabel 2. Antal modtagere af børne og ungeydelse fordelt på statsborgerskab

2008

Antal

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Fordeling (pct.)

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

92,0

8,0

0,9

2,0

5,1

100,0

91,4

8,6

1,3

2,1

5,2

100,0

91,1

8,9

1,4

2,2

5,4

100,0

90,7

9,3

1,6

2,2

5,5

100,0

90,3

9,7

1,8

2,2

5,7

100,0

89,7

10,3

2,0

2,3

6,0

100,0

88,9

11,1

2,4

2,3

6,3

100,0

88,1

11,9

2,7

2,4

6,8

100,0

87,6

12,4

2,9

2,5

7,0

100,0

630.200

55.100

6.200

13.700

35.200

685.300

634.000

59.700

8.800

14.800

36.000

693.700

630.900

61.900

9.600

14.900

37.300

692.700

621.100

63.800

11.100

15.100

37.700

684.900

619.500

66.600

12.600

15.000

39.100

686.200

610.400

69.900

13.700

15.400

40.800

680.300

593.400

73.700

15.800

15.700

42.300

667.100

584.400

79.000

17.700

16.000

45.300

663.400

581.100

82.200

19.300

16.800

46.100

663.300

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Antal modtagere er omregnet til helårspersoner.

1: For 2016 er totalen endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.

Side 17 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilagstabel 3. Antal børn, som der ydes børne- og ungeydelse for, fordelt på modtagerens statsborgerskab

2008

Antal

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Fordeling (pct.)

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

91,2

8,8

0,8

2,0

6,0

100,0

90,8

9,2

1,1

2,1

6,0

100,0

90,6

9,4

1,2

2,2

6,1

100,0

90,3

9,7

1,4

2,2

6,1

100,0

89,9

10,1

1,6

2,2

6,3

100,0

89,4

10,6

1,7

2,3

6,5

100,0

88,7

11,3

2,1

2,4

6,9

100,0

87,8

12,2

2,3

2,4

7,5

100,0

87,2

12,8

2,6

7,6

100,0

1.094.800 1.097.400 1.090.100 1.070.300 1.065.700 1.048.700 1.016.800 1.000.100

105.200

9.400

24.300

71.500

111.000

13.100

25.900

71.900

113.400

14.200

25.900

73.300

115.200

16.500

26.200

72.500

119.300

18.700

26.100

74.500

123.800

20.500

26.600

76.700

129.700

23.500

27.100

79.100

139.600

26.700

27.900

85.000

994.500

145.500

29.500

29.200

86.700

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1.200.000 1.208.400 1.203.500 1.185.500 1.185.000 1.172.500 1.146.500 1.139.700 1.140.000

Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.

1: Det store fald i antallet af børn i 2014 skyldes bl.a., at der blev indført indkomstaftrapning af børnechecken med virkning fra 2014

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.

Side 18 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilagstabel 4. Udbetalt børne- og ungeydelse til børn bosat uden for Danmark fordelt på modtagerens statsborgerskab

Mio. kr. (2016-niveau)

Modtager bosat i Danmark

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Modtager ikke bosat i Danmark

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Alle

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

136

101

179

108

200

111

208

109

197

126

211

141

106

223

153

115

242

104

116

109

103

100

116

117

136

126

105

148

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1: For 2016 er totalen samt opdeling på bosat/ikke bosat i Danmark endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.

Side 19 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilagstabel 5. Antal modtagere af børne- og ungeydelse til børn bosat uden for Danmark fordelt på modtagerens statsborger-

skab

2008

Modtager bosat i Danmark

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Modtager ikke bosat i Danmark

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Alle

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

3.140

2.880

1.740

970

170

6.020

3.530

4.640

3.060

1.320

270

8.170

3.690

4.470

2.790

1.370

310

8.160

4.150

5.110

3.230

1.550

330

9.260

4.470

5.420

3.800

1.310

320

9.890

4.150

5.440

3.840

1.330

270

9.590

3.890

6.230

4.620

1.350

260

10.110

3.760

6.780

5.220

1.340

230

10.540

3.980

7.310

5.600

1.400

300

11.290

2.560

890

320

410

170

3.450

3.000

1.450

640

540

270

4.450

3.140

1.540

520

710

310

4.680

3.460

1.830

610

890

330

5.300

3.590

1.470

600

550

320

5.060

3.290

1.140

330

540

270

4.430

3.180

1.240

420

560

260

4.420

2.910

1.100

420

450

230

4.020

3.020

1.260

510

440

300

4.280

590

1.990

1.430

560

2.580

540

3.190

2.420

770

3.730

550

2.930

2.270

660

3.480

680

3.280

2.620

660

3.960

880

3.960

3.200

750

4.840

850

4.300

3.510

790

5.150

710

4.980

4.200

790

5.690

840

5.680

4.800

880

6.520

960

6.050

5.080

960

7.010

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Antal modtagere er omregnet til helårspersoner.

1: For 2016 er totalen samt opdeling på bosat/ikke bosat i Danmark endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.

Side 20 af 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 686: Kopi af SAU alm. del - bilag 210: Orientering om opdatering af analysen af børnecheck til vandrende arbejdstagere

Bilagstabel 6. Antal børn bosat uden for Danmark, som der ydes børne- og ungeydelse for, fordelt på modtagerens statsborger-

skab

2008

Modtager bosat i Danmark

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Modtager ikke bosat i Danmark

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

Alle

Danske statsborgere

Ikke danske statsborgere

- heraf fra EU-11

- heraf fra øvrige EU/EØS

- heraf fra 3. lande

I alt

5.250

4.930

2.860

1.750

320

10.190

5.720

7.490

4.830

2.200

460

13.200

6.170

7.030

4.300

2.180

550

13.200

6.890

8.110

5.060

2.470

590

15.000

7.390

8.500

5.860

2.060

570

15.890

6.900

8.470

5.930

2.060

480

15.370

6.610

9.870

7.200

2.160

510

16.480

6.440

11.000

8.300

2.260

440

17.450

6.910

11.970

9.000

2.430

550

18.880

4.270

1.590

520

750

320

5.860

4.850

2.370

1.000

910

460

7.220

5.250

2.450

790

1.110

550

7.710

5.750

2.950

950

1.420

590

8.710

5.930

2.360

910

880

570

8.300

5.480

1.830

500

850

480

7.310

5.400

2.060

650

900

510

7.460

4.990

1.860

650

770

440

6.860

5.240

2.120

810

760

550

7.360

980

3.340

2.340

1.010

4.320

870

5.120

3.830

1.290

5.990

920

4.570

3.510

1.070

5.490

1.130

5.160

4.110

1.050

6.290

1.460

6.140

4.950

1.190

7.600

1.420

6.640

5.430

1.210

8.060

1.210

7.810

6.550

1.260

9.020

1.450

9.140

7.650

1.490

10.590

1.670

9.860

8.190

1.660

11.520

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Antal børn er omregnet til helårspersoner.

1: For 2016 er totalen samt opdeling på bosat/ikke bosat i Danmark endelig, mens underopdelingen på statsborgerskab er foreløbig.

Kilde: Egne beregninger på data fra lovmodellen og Udbetaling Danmark.

Side 21 af 21