EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 699
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

9. maj 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-138/18

Titel og kort sagsresumé

Estron (Forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører: 1. Skal bestemmelse 2, litra a, til kapitel 90

i den kombinerede nomenklatur sammenholdt med de

almindelige tariferingsbestemmelser 1 og 6 forstås således,

at "dele og tilbehør, der i sig selv er varer henhørende

under en position i dette kapitel eller i kapitel 84, 85 eller

91 ", henviser til varer i de firecifrede positionstekster i

disse kapitler, eller skal bestemmelsen forstås således, at

den tillige henviser til underpositionsteksterne (de første

seks cifre) i kapitel 84, 85, 90 og 91? 2. Skal connectorer

som de i sagen omhandlede tariferes i KN-underposition

8544 42 90, i KN-underposition 9021 4000 eller i KN-

underposition 9021 90 10? 3. Skal bestemmelse 1, litra m,

til afsnit XVI fortolkes således, at hvis en vare henhører

under kapitel 90, så kan den ikke tillige henhøre under

kapitel 84 og 85?

Chenchooliah

1. Når en ægtefælle til en EU-borger, som har udøvet

retten til fri bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv

2004/38/EF, er blevet nægtet opholdsret i henhold til

artikel 7, med den begrundelse, at den pågældende EU-

borger ikke udøver, eller ikke længere udøver, rettigheder

efter EUtraktaten i den pågældende værtsmedlemsstat, og

når ægtefællen påtænkes udvist fra denne medlemsstat, skal

denne udvisning da ske i henhold til og i overensstemmelse

med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører den

under medlemsstatens rent nationale lovgivning? 2. Hvis

svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske

i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Processkri

Dom

Dato

16.05.19

C-94/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

21.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i

direktivets kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28,

eller kan medlemsstaten under sådanne omstændigheder

påberåbe sig andre bestemmelser i direktivet, navnlig dettes

artikel 14 og 15?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-55/18

Titel og kort sagsresumé

CCOO

Sagen vedrører: »1) Skal Kongeriget Spanien anses for med

artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores, som de

fortolkes i retspraksis, at have truffet de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at sikre effektiviteten af de

begrænsninger af arbejdsdagens varighed og den ugentlige og

daglige hviletid, der er fastsat i artikel 3, 5 og 6 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november

2003, for fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt,

individuelt eller kollektivt har forpligtet sig til overarbejde, og

som ikke opfylder betingelsen for at være mobile arbejdstagere,

arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernbanerne?

2) Skal artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5, 6, 16 og 22 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november

2003, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, artikel 11, stk. 3, og

artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni

1989, fortolkes således, at de er til hinder for en national

lovgivning som artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores,

hvoraf det, som det fremgår af fast national retspraksis, ikke

kan udledes, at virksomhederne er forpligtede til at oprette et

system til registrering af den effektive arbejdsdag for

fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt

eller kollektivt har forpligtet sig til overarbejde, eller som ikke

opfylder betingelserne for at være mobile arbejdstagere,

arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernbanerne?

3) Må det endegyldige pålæg, der er rettet til medlemsstaterne,

og som er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5, 6, 16 og

22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, artikel 11,

stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.

juni 1989, om generelt at begrænse alle arbejdstageres

arbejdsdage anses for at være opfyldt for almindelige

arbejdstagere med den nationale lovgivning, der er indeholdt i

artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores, hvoraf det, som

det fremgår af fast national retspraksis, ikke kan udledes, at

virksomhederne er forpligtede til at oprette et system til

registrering af den effektive arbejdsdag for fuldtidsansatte

arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller kollektivt

har forpligtet sig til overarbejde, eller som ikke opfylder

betingelserne for at være mobile arbejdstagere, arbejdstagere i

handelsflåden eller ved jernbanerne?

Interessent

Beskæftigelses-

ministeriet

Processk

ridt

Dom

Dato

14.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

C-260/18

Dziubak

Sagen vedrører: a. Skal artikel 1, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29)

fortolkes således, at udeladelser i en aftale

–

når det konstateres,

at visse kontraktvilkår, som regulerer parternes opfyldelse af

deres forpligtelser (disses størrelse), er urimelige, og hele

kontrakten som følge heraf til ulempe for forbrugeren er

ugyldig

–

ikke kan udfyldes ved anvendelse af deklaratoriske

bestemmelser, som erstatter de urimelige vilkår direkte, men

ved anvendelse af bestemmelser i national ret, som også

bestemmer de virkninger, der udtrykkes i en retshandel, ud fra

principperne om rimelighed (i samfundslivet) eller sædvane? b.

Skal følgerne af hele kontraktens ugyldighed for forbrugeren i

givet fald bedømmes ud fra de omstændigheder, der forelå ved

kontraktens indgåelse, eller ud fra de omstændigheder, der

foreligger på det tidspunkt, hvor tvisten mellem parterne om de

pågældende klausulers gyldighed opstår (hvor forbrugeren gør

gældende, at disse vilkår er urimelige), og hvilken betydning skal

den opfattelse, som forbrugeren har anlagt i forbindelse med en

sådan tvist, tillægges? c. Kan bestemmelser, som udgør

urimelige vilkår som omhandlet i direktiv 93/13/EF,

opretholdes, såfremt deres opretholdelse på tidspunktet for

tvistens afgørelse objektivt er til fordel for forbrugeren? d. Kan

konstateringen af, at kontraktvilkår, der regulerer størrelsen

samt opfyldelsen af parternes forpligtelse, er urimelige, i lyset af

artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13/EF føre til, at retsforholdet,

således som kontrakten udformer det efter bortfaldet af de

urimelige vilkår, ikke længere svarer til parternes vilje med

hensyn til hovedydelsen? Navnlig: Kan der trods

konstateringen af, at et kontraktvilkår er urimeligt, fortsat

anvendes andre bestemmelser, som ikke klassificeres som

urimelige, som regulerer forbrugerens pligt til at opfylde

hovedforpligtelsen, og som i henhold til parternes aftale (der er

medtaget i kontrakten) indholdsmæssigt er uløseligt forbundet

med det vilkår, som forbrugeren har anfægtet?

Marinvest og Porting mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 27. juli 2017,

C (2017) 5049 final (State Aid SA.45220 (2016/FC)

—

Slovenia

—

Alleged aid in favor of Komunala Izola d.o.o.), som blev

meddelt Marinvest og Porting den 16. august 2017, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Commune de Fessenheim m.fl. mod Europa-

Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens Generalsekretariats

afgørelse (C(2017 7119 FINAL) af 18. oktober 2017 om afslag

på at fremsende afgørelsen fra Europa-Kommissionens

Generaldirektorat for Konkurrence om protokollen for

erstatning til EDF i forbindelse med lukningen af Fessenheim-

atomkraftværket, som blev meddelt de franske myndigheder

den 22. marts 2017, annulleres.

—

Europa-Kommissionen

pålægges at meddele sagsøgerne den nævnte skrivelse af 22.

marts 2017 inden for en uge efter, at Retten har afsagt dom.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Finanstilsynet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

14.05.19

T-728/17

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

14.05.19

T-751/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

14.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

C-341/17

Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom afsagt af Retten den 30.

marts 2017 i sag Τ-112/15,

ophæves, for så vidt som Europa-

Kommissionen blev frifundet i Den Hellenske Republiks

søgsmål.

—

Den Hellenske Republiks søgsmål anlagt den 2.

marts 2015 antages til realitetsbehandling.

—

Kommissionens

afgørelse 2014/950/ΕU af 19. december 2014 annulleres, for så

vidt som visse udgifter, som Den Hellenske Republik har

afholdt inden for sektoren for arealrelateret støtte, udelukkes

fra EU-finansiering for ansøgningsåret 2008, svarende til:

—

a) 10 % af de samlede udgifter, der blev afholdt for støtte

relateret til græsarealer.

—

b) 5 % af de samlede udgifter, der blev afholdt til tilknyttet

tillægsstøtte

—

c) 5 % af de samlede udgifter, der blev afholdt i sektoren for

udvikling af landdistrikterne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Çoban

Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til

hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom

TW’s

artikel 4a, på grundlag af hvilken en tilkendt supplerende

ydelse trækkes tilbage, når modtageren bosætter sig i Tyrkiet,

herunder når modtageren har forladt denne medlemsstats

område af egen drift? Har det herved betydning, at den

pågældende på flyttetidspunkt ikke længere har ret til ophold i

henhold til associeringsordningen, men har en EU-

opholdstilladelse for fastboende udlændinge? Har det herved

betydning, at den pågældende i henhold til den nationale

lovgivning har mulighed for at vende tilbage inden et år efter

flytningen og herved få tillægget tilbage, og at denne mulighed

består, så længe den pågældende har en EU-opholdstilladelse

for fastboende udlændinge?

Achema e.a.

Sagen vedrører: Skal de nationale retsforskrifter vedrørende

(kompensation for) udførelse af offentlige serviceforpligtelser i

elektricitetssektoren og finansieringen heraf (herefter

»ordningen vedrørende offentlige serviceforpligtelser i

elektricitetssektoren«)

–

som er fastlagt i den litauiske lov om

elektricitet, i den litauiske lov om energi fra vedvarende

energikilder, i den litauiske lov om integration af

elektricitetssystemet i de europæiske elektricitetssystemer, i den

litauiske lov om gennemførelse af loven om ændring og til

supplering af artikel 2, 11, 13, 14, 16, 20 og 21 i loven om

energi fra vedvarende energikilder og i de retsforskrifter, der

gennemfører disse love, herunder proceduren for udførelse af

offentlige serviceforpligtelser i elektricitetssektoren, godkendt

ved den litauiske regerings resolution nr. 916 af 18. juli 2012,

proceduren for administration af midler til offentlige

serviceforpligtelser i elektricitetssektoren, godkendt ved den

litauiske regerings resolution nr. 1157 af 19. september 2012

osv.

–

som var i kraft i 2014, eller dele deraf, betragtes som

statsstøtte (en statsstøtteordning) som omhandlet i artikel 107,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under hensyntagen til følgende spørgsmål,– Skal artikel 107,

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

15.05.19

C-677/17

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

Dom

15.05.19

C-706/17

Energistyrelsen

Dom

15.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

stk. 1, TEUF, under omstændigheder som de i hovedsagen

foreliggende, fortolkes således, at midler til offentlige

serviceforpligtelser i elektricitetssektoren skal betragtes som

statsstøtte?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at

såfremt netoperatører (virksomheder) forpligtes til at købe

elektricitet fra elproducenter til en fast pris (takst) og/eller

bringe balance i elektriciteten, og netoperatørernes tab som

følge af denne forpligtelse kompenseres ved midler, som

muligvis kan tilskrives statsmidler, skal dette ikke anses for at

udgøre statsstøtte, som ydes til elproducenterne gennem

statsmidler?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at

den følgende støtte under omstændigheder som de i

hovedsagen foreliggende, skal eller ikke skal betragtes som

selektiv og/eller i stand til at påvirke samhandelen mellem

medlemsstaterne: støtte til en virksomhed, som gennemfører et

strategisk vigtigt projekt såsom »NordBalt«, støtte til

virksomheder, som har til opgave at sikre

elforsyningssikkerheden i en bestemt periode, støtte til

kompensation for tab, der afspejler markedsforholdene og rent

faktisk bæres af relevante personer såsom udviklere af

solcelleanlæg, på grund af statens afvisning af at opfylde de

indgåede forpligtelser (som følge af nationale lovændringer),

støtte til virksomheder (netoperatører) med det formål at

kompensere for faktiske tab i forbindelse med opfyldelse af

forpligtelsen til at købe elektricitet til en fast pris hos

elproducenter, der udfører offentlige serviceforpligtelser i

elektricitetssektoren, og til at bringe balance i elektriciteten?–

Skal artikel 107, stk. 1, TEUF, sammenholdt med artikel 106,

stk. 2, TEUF, fortolkes således, at ordningen vedrørende

offentlige serviceforpligtelser i elektricitetssektoren (eller dele

deraf) under omstændigheder som de i hovedsagen

foreliggende skal anses for at opfylde kriterierne i præmis 88-93

i Domstolens dom af 24. juli 2003, Altmark Trans and

Regierungspräsidium Magdeburg (C- 280/00)?– Skal artikel

107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at ordningen vedrørende

offentlige serviceforpligtelser i elektricitetssektoren (eller en del

deraf) under omstændigheder som i denne sag foreliggende,

fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen?

C-222/18

VIPA

Skal artikel 3, litra k), og artikel 11, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011

om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende

sundhedsydelser fortolkes således, at en national lovgivning, der

sondrer mellem to kategorier af recepter og kun for så vidt

angår en af dem tillader, at der udleveres lægemidler til en læge,

der udøver sin lægelige virksomhed i en anden stat end denne

medlemsstat, i strid medden gensidige anerkendelse af recepter

og den frie udveksling af tjenesteydelser og dermed uforenelig

hermed?

KORADO

1. Er Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/23

af 5. januar 2015, hvori varerne beskrevet i kolonne 1 i tabellen

i bilaget tariferes i underposition 7 307 93 19 i den

kombinerede nomenklatur, gyldig? 2. Såfremt forordningen er

ugyldig, kan de omhandlede varer da tariferes i underposition 7

322 19 00 i den kombinerede nomenklatur? 3. Såfremt

Lægemiddelstyrelsen

15.05.19

C-306/18

Toldstyrelsen

Dom

15.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

forordningen er gyldig, skal de omhandlede varer da tariferes i

underposition 7 307 93 19 i den kombinerede nomenklatur?

C-378/18

Westphal

Sagen vedrører fortolkning af Kommissionens forordning (EF)

nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om

gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for

forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der

indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92. EU-

Domstolen er forelagt følgende præjudicielle spørgsmål: 1.

Begynder fristen for forældelse som omhandlet i artikel 49, stk.

6, i forordning (EF) nr. 2419/2001 at løbe, når støtten

udbetales, eller afhænger fristens begyndelse af artikel 3, stk. 1,

i forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95, her: denne

forordnings artikel 3, stk. 1, andet afsnit, første punktum? 2.

Er forældelsesreglerne i artikel 49, stk. 6, i forordning (EF) nr.

2419/2001 eller artikel 3, stk. 1, i forordning (EF, EURATOM)

nr. 2988/95 bestemmelser om administrative sanktioner som

omhandlet i artikel 2, stk. 2, andet punktum, i forordning (EF,

EURATOM) nr. 2988/95? 3. Kan artikel 52a i forordning

(EF) nr. 2419/2001 om anvendelse med tilbagevirkende kraft

af forældelsesreglen i artikel 49, stk. 5, i forordning (EF) nr.

2419/2001 også anvendes analogt på artikel 49, stk. 6, i

forordning (EF) nr. 2419/2001? Såfremt artikel 3, stk. 1, andet

afsnit, første punktum, i forordning (EF, EURATOM) nr.

2988/95 skal anvendes (det første spørgsmål), er det ikke

nødvendigt at besvare de to andre spørgsmål; skal denne

bestemmelse derimod ikke anvendes, er det tredje spørgsmål

irrelevant, såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende.

Conti 11. Container Schiffahrt

Er restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af

metalskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om

bord på et skib »affald opstået om bord på køretøjer, tog,

flyvemaskiner og skibe« i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i

forordning (EF) nr. 1013/2006?

Elektrorazpredelenie Yug

Sagen vedrører: Anmodningen om præjudiciel afgørelse

vedrører fortolkningen af artikel 2, nr. 3) og 5), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009

om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om

ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter »direktiv 209/72«),

med henblik på præcisering af begreberne »transmission« og

»distribution« af elektricitet.

Følgende præjudicielle spørgsmål forelægges EU-Domstolen: 1)

Skal bestemmelserne i artikel 2, nr. 3) og 5), i direktiv

2009/72/EF fortolkes således, at det eneste kriterium for

sondringen mellem distributionsnettet og transmissionsnettet

og dermed mellem aktiviteterne »distribution« og

»transmission« af elektricitet er spændingsniveauet, og at

medlemsstaterne trods deres handlefrihed til at henføre

netbrugerne til den ene eller den anden type af net

(transmissions- eller distributionsnet) ikke må indføre

ejendomsretten til de aktiver, der benyttes til at udøve disse

aktiviteter, som et yderligere kriterium for sondringen mellem

aktiviteterne transmission og distribution? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: Skal de elektricitetskunder,

som har en tilslutning til mellemspændingsnettet, altid

behandles som kunder hos den distributionsnetoperatør, der

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

15.05.19

C-689/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Søfartsstyrelsen

Dom

16.05.19

C-31/18

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Energistyrelsen

16.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

har licens for det pågældende område, uafhængigt af

ejerforholdet til det udstyr, som disse kunders elektriske anlæg

direkte er tilsluttet, og uafhængigt af de aftaler, som kunderne

har direkte med transmissionsnetoperatøren? 3) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende: Er nationale

bestemmelser som bestemmelsen i § 1, nr. 44, sammenholdt

med nr. 20 i de supplerende bestemmelser til energiloven,

hvorefter »transmission af elektricitet« er transport af

elektricitet via transmissionsnettet, og

»elektricitetstransmissionsnettet« er helheden af elektriske

ledninger og anlæg, som tjener til transmission, transformation

af elektriciteten fra højspænding til mellemspænding og

omfordeling af energistrømmene, forenelige med ånden i og

formålet med direktiv 2009/72/EF? Er

–

på de samme

betingelser

–

nationale bestemmelser som energilovens artikel

88, stk. 1: »Distribution af elektricitet og drift af

elektricitetsdistributionsnettene udøves af

distributionsnetoperatører, som er ejere af sådanne net i et

begrænset område, og som har fået licens til at distribuere

elektricitet i det pågældende område« lovlige?

C-204/18

Pebagua mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens kendelse, der er genstand for denne appel,

ophæves fuldt ud.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i

tvisten, idet der gives medhold i den af sagsøgeren i første

instans nedlagte påstand, hvorved Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2016/1141 af 13. juli 2016

annulleres, eller subsidiært, annulleres optagelsen af arten

Procambarus clarkii på EU-listen, som blev vedtaget ved den

nævnte forordning.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

SPEDIDAM

»Skal artikel 2, litra b), artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 5 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.

maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og

beslægtede rettigheder i informationssamfundet fortolkes

således, at de ikke er til hinder for, at der ved en national

lovgivning som den, der er fastsat i artikel 49 II i loi n° 86-1067

du 30 septembre 1986 relative à la liberté de communication

(lov nr. 86-1067 af 30.9.1986 om kommunikationsfrihed), som

ændret ved artikel 44 i lov nr. 2006-961 af 1. august 2006, til

fordel for Institut national de l’audiovisuel (det nationale

institut på det audiovisuelle område ), der har ret til at udnytte

de nationale programselskabers rettigheder i forhold til de

audiovisuelle arkiver, indføres en undtagelsesordning, hvorefter

betingelserne for at udnytte de udøvende kunstneres

fremførelser og de vederlag, som denne udnyttelse giver

anledning til, fastsættes i aftaler, der indgås mellem på den ene

side de udøvende kunstnere selv eller de

lønmodtagerorganisationer, der repræsenterer de udøvende

kunstnere, og på den anden side dette institut, idet disse aftaler

bl.a. skal indeholde bestemmelser om vederlagssatserne og

vilkårene for udbetaling af disse vederlag?«

GMPO mod Kommissionen

Påstande:

—

Artikel 5 i Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 5. september 2017 om tilladelse til

markedsføring i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 af

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

16.05.19

C-484/18

Kulturministeriet

16.05.19

T-733/17

Lægemiddelstyrelsen

Dom

16.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

»Cuprior trientin«, et lægemiddel til human brug, annulleres.

—

Det pålægges Europa-Kommissionen at sørge for, at Cuprior

bliver klassificeret som et lægemiddel til sjælden sygdom, og at

fællesskabsregisteret for lægemidler til sjældne sygdomme

ajourføres i overensstemmelse hermed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-235/17

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser

i henhold til artikel 49 og artikel 63 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 17 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet

det har vedtaget retsforskrifter, der begrænser brugsretten over

dyrkningsarealer.

—Ungarn

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Krohn & Schröder

1) Omfatter toldkodeksens artikel 212a en fritagelse for en

antidumping- og udligningstold i henhold til artikel 3, stk. 1, i

forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i forordning nr.

1239/2013? 2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er

den i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1238/2013 og

artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1239/2013 anførte

betingelse opfyldt ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a

på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens

artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i

henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, når den

virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i

bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU nævnte

virksomhed

–

som har fremstillet, afsendt og faktureret den

pågældende vare

–

ganske vist ikke var aktiv som importør af

den pågældende vare og heller ikke havde stået for dens

overgang til fri omsætning, men havde til hensigt at gøre det og

også faktisk fik den pågældende vare leveret? 3) Såfremt

spørgsmål 2 besvares bekræftende: Kan der ved anvendelsen af

toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår

toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af

overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49,

stk. 1, også fremlægges en tilsagnsfaktura og et

eksporttilsagnscertifikat i den forstand, hvori udtrykkene er

anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr.

1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr.

1239/2013, inden for en af toldmyndighederne i henhold til

toldkodeksens artikel 53, stk. 1, fastsat frist? 4) Såfremt

spørgsmål 3 besvares bekræftende: Opfylder en tilsagnsfaktura i

henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1238/2013

og artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1239/2013, der i

stedet for gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU nævner

afgørelse 2013/423/EU, under de i hovedsagen omhandlede

omstændigheder og under hensyntagen til almene

retsprincipper, betingelserne i bilag III, nr. 9), til forordning nr.

1238/2013 og bilag 2, nr. 9), til forordning nr. 1239/2013? 5)

Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende: Kan der ved

anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der

opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som

følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens

artikel 49, stk. 1, stadig fremlægges en tilsagnsfaktura i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b), i

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

21.05.19

C-226/18

Toldstyrelsen

Dom

22.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 1239/2013, i klagesagen til prøvelse af

fastsættelsen af toldskylden?

C-236/18

GRDF

Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af

13. juli 2009, særlig artikel 41, stk. 11, fortolkes således, at det

kræves, at en regulerende myndighed, der bilægger en tvist, har

beføjelse til at træffe en afgørelse, der gælder for hele den

periode, der er omfattet af den tvist, der er indbragt for den,

uanset hvornår tvisten er opstået mellem parterne, navnlig ved

at drage konsekvenserne af en kontrakts manglende

overensstemmelse med direktivets bestemmelser ved en

afgørelse, hvis virkninger dækker hele kontraktperioden?

Altic

1) Skal artikel 168, litra a), i direktiv [2006/112/EF], henset til

formålet med forordning (EF) nr. 178/2002 om at sikre

fødevaresikkerheden (som bl.a. opfyldes ved at sikre, at

fødevarer kan spores), fortolkes således, at den ikke er til hinder

for et afslag på at fradrage den indgående afgift, i tilfælde af at

den afgiftspligtige person, der indgår i fødevarekæden, i

forbindelse med udvælgelsen af sin medkontrahent ikke har

udvist større omhu (ud over den sædvanlige handelspraksis),

som i det væsentlige består i en forpligtelse til at foretage

kontroller af medkontrahenten, men som samtidig har

kontrolleret fødevarernes kvalitet, hvorved formålet med

forordning nr. 178/2002 er opfyldt? 2) Indebærer kravet efter

artikel 6 i forordning nr. 852/2004 og artikel 31 i forordning nr.

882/2004 om registrering af fødevarevirksomheder, fortolket i

lyset af artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112/EF, at en

kontrahent, der indgår aftale med denne virksomhed, skal

foretage en kontrol af dennes registrering, og er denne kontrol

nødvendig med henblik på at afgøre, om denne kontrahent

vidste eller burde have vidst, at den pågældende deltog i en

transaktion med en fiktiv virksomhed, i betragtning af de

særlige omstændigheder ved den nævnte transaktion?

ReFood

1. Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om

overførsel af affald] fortolkes som en anvendelsesudelukkelse,

som gælder for alle overførsler, der i henhold til artikel 2 i

forordning (EF) nr. 1069/2009 er omfattet af

anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1069/2009? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal [artikel

1, stk. 3, litra d), i forordning 1013/2006] fortolkes som en

anvendelsesudelukkelse, der gælder for overførsler, for hvilke

der i henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009

–

også

sammenholdt med gennemførelsesforordning (EU) nr.

142/2011

–

gælder regler for indsamling, transport,

identifikation og sporbarhed? 3. Såfremt det andet spørgsmål

besvares benægtende: Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i forordning

nr. 1013/2006] fortolkes som en anvendelsesudelukkelse, som

kun gælder for overførsler, hvor det drejer sig om

godkendelsespligtige afsendelser i henhold til artikel 48, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1069/2009?

Energistyrelsen

22.05.19

C-329/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

22.05.19

C-634/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

23.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

C-52/18

Fülla

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv

1999/44/EF fortolkes således, at en forbruger altid kun skal

tilbyde en erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved

fjernsalg, med henblik på afhjælpning eller omlevering på det

sted, hvor forbrugsvaren befinder sig? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3, stk. 3, tredje

afsnit, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således, at en forbruger

altid skal tilbyde en erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er

købt ved fjernsalg, med henblik på afhjælpning eller omlevering

på den erhvervsdrivendes forretningssted? 3. Såfremt det andet

spørgsmål besvares benægtende: Hvilke kriterier kan der

udledes af artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv 1999/44/EF

for, hvordan det sted bestemmes, hvor forbrugeren skal tilbyde

den erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved

fjernsalg, med henblik på afhjælpning eller omlevering? 4.

Såfremt det sted, hvor forbrugeren skal tilbyde den

erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg,

med henblik på undersøgelse og eventuel afhjælpning eller

omlevering

–

altid eller i det konkrete tilfælde

–

er den

erhvervsdrivendes hjemsted: Er det foreneligt med artikel 3,

stk. 3, første afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 4, i direktiv

1999/44/EF, at en forbruger skal lægge ud for omkostningerne

til fremsendelse og/eller returnering, eller følger det af pligten

til »gratis afhjælpning«, at sælgeren er forpligtet til at yde et

forskud? 5. Såfremt det sted, hvor forbrugeren skal tilbyde den

erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg,

med henblik på undersøgelse og eventuel afhjælpning eller

omlevering

–

altid eller i det konkrete tilfælde

–

er den

erhvervsdrivendes hjemsted, og en forskudspligt for

forbrugeren er forenelig med artikel 3, stk. 3, første afsnit,

sammenholdt med artikel 3, stk. 4, i direktiv 1999/44/EF: Skal

artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 5,

andet led, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således, at en

forbruger, der kun har underrettet den erhvervsdrivende om

manglen uden at tilbyde at transportere forbrugsvaren til den

erhvervsdrivendes sted, ikke er berettiget til at hæve aftalen? 6.

Såfremt det sted, hvor forbrugeren skal tilbyde den

erhvervsdrivende en forbrugsvare, der er købt ved fjernsalg,

med henblik på undersøgelse og eventuel afhjælpning eller

omlevering

–

altid eller i det konkrete tilfælde

–

er den

erhvervsdrivendes hjemsted, men en forskudspligt for

forbrugeren ikke er forenelig med artikel 3, stk. 3, første afsnit,

sammenholdt med artikel 3, stk. 4, i direktiv 1999/44/EF: Skal

artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, sammenholdt med artikel 3, stk. 5,

andet led, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således, at en

forbruger, der blot har underrettet den erhvervsdrivende om

manglen uden at tilbyde at transportere forbrugsvaren til den

erhvervsdrivendes sted, ikke er berettiget til at hæve aftalen?

Saatgut-Treuhandverwaltung

Sagen vedrører fortolkning af artikel 11 i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 (EF-

udsåningsforordningen).

EU-Domstolen er forelagt følgende spørgsmål: 1. Har officielle

organer i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr.

1768/95 en oplysningspligt, der udelukkende drejer sig om

arten af planter, uden at der med anmodningen om oplysninger

også kræves oplysninger om en beskyttet sort? 2. Såfremt det

Erhvervsstyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

23.05.19

C-239/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

23.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

første spørgsmål besvares med, at en sådan oplysningspligt kan

gøres gældende:

a) Er der tale om et officielt organ, der er beskæftiget med

overvågning af landbrugsproduktionen, som omhandlet i artikel

11, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1768/95, når organet

beskæftiger sig med kontrol af EU-finansieret støtte til

landbrugere og i den forbindelse om de landbrugere, der

ansøger herom, lagrer data, som også vedrører afgrødetyper?

b) Har et officielt organ ret til at tilbageholde de oplysninger,

der søges om, hvis meddelelsen af oplysninger nødvendiggør, at

en tredjemand bearbejder eller specificerer de data, som findes

hos organet, og dette medfører en udgift på ca. EUR 6 000,00?

Spiller det i den forbindelse en rolle, om ansøgeren er villig til

at overtage de hermed forbundne omkostninger?

C-270/18

UPM France

1- Skal bestemmelserne i artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] i

direktiv [2003/96] fortolkes således, at den fritagelse, som

medlemsstaterne kan lade mindre elektricitetsproducenter være

omfattet af, forudsat at de beskatter de energiprodukter, som

anvendes til at fremstille denne elektricitet, kan resultere i en

situation som den, der er beskrevet i punkt 7 i nærværende

afgørelse, for perioden forud for den 1. januar 2011, hvor

Frankrig, som direktivet hjemler mulighed for, endnu ikke

havde indført nogen national endelig forbrugsafgift på

elektricitet og dermed heller ikke nogen fritagelse for denne

afgift for mindre elektricitetsproducenter? 2- Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, hvordan skal bestemmelserne

i direktivets artikel 14[, stk. 1, litra a)] og bestemmelserne i

direktivets artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] kombineres for

mindre elektricitetsproducenter, som anvender den elektricitet,

som de fremstiller, til deres aktiviteter? Indebærer

bestemmelserne en minimumsbeskatning som følge af enten

beskatningen af den fremstillede elektricitet, men med fritagelse

for den anvendte naturgas, eller en fritagelse for afgift på selve

fremstillingen af elektricitet, idet staten således er forpligtet til

at beskatte den anvendte naturgas?

Flausch e.a.

a) Kan artikel 6 og 11 i direktiv 2011/92/EU, fortolket

sammen med bestemmelserne i artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes

således, at nationale bestemmelser såsom de i

[forelæggelsesafgørelsens] præmis 8, 9 og 10 omhandlede,

hvorefter procedurerne før afgørelsen om godkendelse af

miljøkrav for anlæg og aktiviteter, som har væsentlig

indvirkning på miljøet (offentliggørelse af vurderinger af

indvirkningenpå miljøet, oplysning og offentlig deltagelse i

høringen), indledes og forvaltes primært af regionens største

administrative enhed og ikke af den berørte kommune, er

forenelige med de nævnte EU-retlige bestemmelser? b) Kan

artikel 6 og 11 i direktiv 2011/92/EU, fortolket sammen med

bestemmelserne i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at en national

ordning såsom den i samme præmisser omhandlede, der

endeligt fastsætter, at offentliggørelse af afgørelser om

godkendelse af miljøkrav for anlæg og aktiviteter, som har

væsentlig indvirkning på miljøet, nærmere bestemt deres

offentliggørelse på et dertil bestemt websted, udgør en

Energistyrelsen

23.05.19

C-280/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

23.05.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 699: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 9/5-19

formodning om fuldt kendskab for de berørte parter med

henblik på at rejse søgsmål i henhold til den gældende

lovgivning (annullationssøgsmål ved Symvulio tis Epikrateias,

øverste domstol i forvaltningsretlige sager) inden fristen på 60

(tres) dage, henset til lovbestemmelserne om offentliggørelse af

vurderinger af indvirkningen på miljøet, oplysning og offentlig

deltagelse i proceduren for godkendelsen af miljøkrav for de

omhandlede anlæg og aktiviteter, der fastlægger, at

nøgleaktøren for disse procedurer er regionens største

administrative enhed og ikke den berørte kommune, er

forenelig med de nævnte EU-retlige bestemmelser?

C-383/18

Lexitor

Sagen vedrører: Skal artikel 16, stk. 1, sammenholdt med artikel

3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om

ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133,

s. 660, med senere ændringer) fortolkes således, at en forbruger

ved indfrielse før tiden af sine forpligtelser i henhold til en

kreditaftale har ret til reduktion af de samlede

kreditomkostninger, herunder også de omkostninger, hvis

størrelse ikke afhænger af den pågældende kreditaftales løbetid?

Finanstilsynet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

23.05.19