Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 711
Offentligt
Den 14. maj 2019
MFVM 824
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om registrering af beteg-
nelsen
”Havarti” (BGB)
i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og
beskyttede geografiske betegnelser (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om registrering af
betegnelsen ”Havarti” (BGB) i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geo-
grafiske betegnelser. Forslaget har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget
forventes sat til afstemning i Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter den 27. maj
2019. Regeringen agter at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til en gennemførelsesforordning om registrering af betegnelsen
”Havarti” (BGB) i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede
geografiske betegnel-
ser.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 52, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugs-
produkter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen for-
slaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller
inden for en måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med
kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter den
27. maj 2019.
Formål og indhold
Forslaget indebærer, at
navnet ”Havarti” registres
som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB). Det
betyder, at navnet
kun kan anvendes på oste, der opfylder varespecifikationen for ”Havarti”, hvilket
blandt andet indebærer, at osten skal være produceret i Danmark.