EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 727
Offentligt

Den 4. juni 2019

MFVM 834

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste

tilgængelige teknik (BAT- konklusioner) for virksomheder, der producerer fø-

devarer, drikkevarer, mælk og foder i henhold til direktiv 2010/75/EU af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner (komitesag)

KOM-dokument foreligger

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om til beslutning om konklusioner vedrørende bedste tilgængeli-

ge teknik (BAT-konklusioner) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og

foder (komitesag). Formålet med forslaget om BAT-konklusionerne er at forebygge og bekæmpe

forureningen fra større, forurenende virksomheder omfattet af direktivet om industrielle emissioner

(IE-direktivet) ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). Forslaget forventes sat til

afstemning i Artikel 75 Komitéen den 17. juni 2019. Der er ca. 80 virksomheder i Danmark, som bli-

ver omfattet af BAT-konklusionerne. Det drejer sig blandt andet om mejerier, bryggerier, korn- og

foderstofvirksomheder, virksomheder der producerer kartoffelstivelse, vegetabilsk olie, sukker og

forarbejdet kød og fisk til konsum. Nutidsværdien af de potentielt negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for de pågældende virksomheder estimeres til at være på ca. 167 mio. kr. over 25 år. For-

slaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, herunder i form af provenutab. De fleste

omkostninger er bundet op på et enkelt krav om støvpartikler, som ingen påviselig miljøkonsekvens

har. I tilfælde af, at kravet ikke fjernes skønnes kravet at kunne fraviges, afhængig af individuelle

konkrete

forhold. Estimatet er således et ”worst case”-scenarie.

Forslaget vurderes at ville medføre

en mindre forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Regeringen agter på den baggrund

at støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner, idet man lægger vægt på at få fjernet kravet

om støvpartikler.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste tilgængelige

teknik (BAT- konklusioner) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder i

henhold til direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissio-

ner (komitesag).

Forslaget til BAT konklusioner er fremsat med hjemmel i artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets

direktiv 75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Kommissionens IED Artikel 75 Komité. Afgiver

Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver Komi-

téen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommis-

sionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en måned kan

forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan

Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller in-

den for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal

en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget

med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget

ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget forventes sat til afstemning i Artikel 75 Komitéen den 17. juni 2019.

Formål og indhold

I direktivet for industrielle emissioner stilles der krav om, at forurenende virksomheder omfattet af

direktivet skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker

(BAT). BAT er udtryk for de bedste tilgængelige teknikker for en bestemt sektor og omfatter den måde,

hvorpå anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og i den sidste ende lukkes ned på.

BAT-konklusioner fastlægger blandt andet teknikker til reduktion af emissioner, samt opnåelige emis-

sionsniveauer for udledninger til luft og vand, baseret på repræsentative anlæg. BAT skal sikre et så

højt miljøbeskyttelsesniveau som muligt, medens der samtidig tages hensyn til hvad der er teknisk og

økonomisk gennemførligt for den relevante sektor.

Når der i medfør af direktivet er vedtaget BAT-konklusioner, er disse efter offentliggørelse i EU-

tidende umiddelbart bindende for medlemsstaterne. Miljømyndighederne er herefter forpligtet til at

lægge BAT-konklusionerne til grund når der skal gives miljøgodkendelser til industrielle anlæg. Myn-

dighederne er ligeledes forpligtiget til at revidere miljøgodkendelser på eksisterende anlæg således, at

virksomhederne lever op til kravene fastsat i BAT-konklusionerne inden for fire år fra BAT-

konklusionens ikrafttrædelse og får således direkte betydning for virksomhederne.

Forslaget til BAT-konklusioner for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og

foder omfatter anlæg, der er opført på direktivets bilag 1 over omfattede industrielle aktiviteter under

punkt 6.4.b og 6.4.c. samt 6.11 (hvis spildevandet udledes fra en virksomhed omfattet af punkt 6.4.b og

6.4.c): Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer,

uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levneds-

midler eller foder fra:



Animalske råstoffer alene (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige

produkter på mere end 75 tons/dag.

Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end

300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et

år.

Animalske og vegetabilske råstoffer både i sammensatte og usammensatte produkter med en

kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i tons/dag er større end:

75, hvis A er lig med 10 eller mere, eller [300- (22,5 × A)] i alle andre tilfælde, hvor »A« er ande-

len af animalsk materiale (i procent af vægten) i kapaciteten til produktion af færdige produkter.

Behandling og forarbejdning af ublandet mælk, inkl. flydende mælkefraktioner, når den modtag-

ne mælkemængde er på over 200 tons/dag (i gennemsnit på årsbasis).



EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

Fødevare- og foderstofbrancherne i EU-28 udgøres af 2.800 virksomheder, omfattet af direktivet om

industrielle emissioner og dermed af forslaget til BAT-konklusioner. I Danmark er der ca. 80 virksom-

heder fordelt på følgende brancher:

Danske fødevare- og fodervirksomheder omfattet af direktivet

Korn- og foderstof

Andet dyrefoder

Mejerier

Kødforarbejdning

Konsumfisk

Bryggeri

Stivelse

Vegetabilsk olie

Kornmøller

Sukker

Malteri

Brød

Frugtjuice

I alt

Antal (ca.)

Flere af BAT konklusionerne vurderes at medføre øget beskyttelse af miljøet samt forbedret ressource-

udnyttelse i medlemsstaterne. Dette gælder særligt i forhold til at forbedre ressourceudnyttelsen, idet

forbruget af vand, energi og uudnyttet råvare udgør en væsentlig miljøpåvirkning fra branchen som

helhed. Ressourceeffektiviteten håndteres i BAT konklusionerne dels gennem krav om miljøledelse og

løbende forbedringer, og dels gennem BAT-konklusioner målrettet udnyttelse af energi, vand og

rest/biprodukter og affald.

Herudover vil forslaget til BAT konklusioner også bidrage til, at udledningen af særligt kvælstof og

fosfor i spildevand til vandmiljøet vil reduceres i EU som helhed. På dette punkt er de danske virk-

somheder generelt på forkant med de kommende krav, hvilket kan give en direkte konkurrencefordel i

forhold til tilsvarende virksomheder i andre EU lande.

Generelt vurderes det, at hovedparten af de eksisterende danske virksomheder vil kunne leve op til

BAT-konklusionerne uden væsentlige meromkostninger. Det skyldes, at alle danske anlæg i dag har

miljøgodkendelser, hvori der er stillet vilkår til miljøbeskyttelsen, og at der er et vist overlap mellem

disse eksisterende vilkår og forslaget til BAT-konklusioner.

Dog vurderes det, at hovedparten af de eksisterende korn- og foderstof virksomheder ikke kan leve op

til emissionsgrænsen for støv. Herudover forventes det, at et mindre antal virksomheder, der produce-

rer røget kød, ikke vil kunne leve op til emissionsgrænsen af TVOC (total flygtige organiske forbindel-

ser) til luften. Forslaget vurderes potentielt at kunne have betydelige erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for disse underbrancher og forventes ikke at medføre miljøgevinster, der står mål med de ekstra

omkostninger, der forventes at blive påført virksomhederne.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

Emissionsgrænser af støv fra fremtidige nye anlæg inden for flere brancher, vurderes endvidere at

være fastsat unødvendigt lavt og forventes ikke at medføre miljøgevinster, der står mål med de ekstra

omkostninger, der forventes at blive påført nye anlæg. Ved etablering af nye anlæg vil der skulle inve-

steres i mere effektive filtre end hidtil, hvilket kan medføre øgede omkostninger til drift og vedligehold

samt øget energiforbrug.

Gennemførelse af BAT-konklusionerne vil omvendt kunne give en positiv gevinst for danske virksom-

heder, der er konkurrencedygtige i levering af udstyr til implementering af BAT-konklusionerne. Det

omfatter blandt andet leverandører inden for luftfiltre og tørringsanlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Direktivet for industrielle emissioner er gennemført ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven og jord-

forureningsloven, samt ændringer med virkning fra 7. januar 2013 i bekendtgørelsen om godkendelse

af listevirksomheder, bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store

fyringsanlæg, bekendtgørelse om visse luftforurenende stoffer fra fyringsanlæg på havet, bekendtgø-

relse om anlæg til forbrænding af affald, samt i bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bru-

ges organiske opløsningsmidler.

For korn- og foderstofvirksomheder er der herudover fastsat standardvilkår for miljøgodkendelse i

bekendtgørelse om standardvilkår for godkendelse af listevirksomhed.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Beslutningen om BAT-konklusionerne tilføjes bilag 8 i Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1317 af

20/11/2018 om godkendelse af listevirksomheder). Efter offentliggørelsen skal myndighederne tage

højde for BAT konklusionerne ved miljøgodkendelser og revurderinger af miljøgodkendelser for pro-

duktionsanlæggene, der er omfattet af BAT-konklusionerne. Miljømyndighederne skal revurdere mil-

jøgodkendelserne for anlæggene på baggrund af BAT-konklusionerne, og de ajourførte vilkår skal være

overholdt på anlæggene senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne i EU-Tidende. Det

er på visse betingelser muligt at fravige eksempelvis støvemissionsgrænseværdierne. I det tilfælde er

man forpligtet til at orientere Kommissionen om fravigelsen.

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder

af standardvilkårene for korn- og foderstofvirksomheder, der i dag fremgår af bekendtgørelse nr. 1474

af 12/12/2017 om standardvilkår for listevirksomhed.

Statsfinansielle konsekvenser

Miljømyndighederne skal revurdere miljøgodkendelserne for de omfattede anlæg senest 4 år efter

vedtagelsen af konklusionerne. Kommunerne er allerede kompenseret for dette merarbejde i forbin-

delse med implementeringen af Direktivet for industrielle emissioner, hvorfor der ikke er statsfinan-

sielle konsekvenser.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den økonomiske konsekvensvurdering omfatter de forventede merinvesteringer og ændrede driftsom-

kostninger (herunder til målinger), der kan henføres til forslaget.

Nutidsværdien af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne, som beregningen omfat-

ter, estimeres til at være på ca. 167 mio. kr. over 25 år, svarende til ca. 12 mio. kr. årligt (annuitet). Der

er stor forskel mellem brancherne,

jf. nedenfor.

Alle omfattede virksomheder vil potentielt have om-

kostninger til en øget overvågning og kontrol af emissioner.

Korn- og foderstofvirkomheder, samt produktion af øvrigt foder

Ud af de 167 mio. kr., er ca. 125 mio. kr. relateret til investeringsomkostninger til forbedret renseteknik

på eksisterende foderstofvirksomheder samt øgede relaterede driftsomkostninger. Disse investeringer

er alene relateret til en fremtidig overholdelse af grænseværdien for vådt støv på 20 mg/Nm3 for emis-

sion fra eksisterende anlæg til pelletering og køling i foderstofbranchen. Dette vil således få potentielt

store erhvervsøkonomiske omkostninger for branchen, såfremt man ikke vælger at anvende mulighe-

den for at fravige emissionsgrænseværdien i det enkelte tilfælde.

Korn- og Foderstofbranchen har vurderet, at alle eksisterende danske anlæg til pelletering og køling af

foderblandinger vil skulle etablere ny renseteknik eller rekonstruere hele anlægget. Omkostningerne til

investeringer er estimeret af virksomhederne i korn og foderstofbranchen og forventes at være ca. 90

mio. kr. til nye anlæg og filtre. Det antages, at investeringerne i branchen for øvrigt foder minder om

korn- og foderstofbranchen. Branchen for øvrigt foder forventes at skulle afholde investeringsomkost-

ninger for ca. 8 mio. kr.

For både korn- og foderstofbranchen og branchen for øvrigt foder gælder, at der er højere driftsom-

kostninger forbundet med de nye anlæg og filtre, dels på grund af øgede omkostninger til vedligehold

og dels på grund af øget energiforbrug. Korn- og foderstofbranchen forventes at have ekstra driftsom-

kostninger for 2 mio. kr. årligt, og branchen for øvrigt foder forventes at have ekstra omkostninger på

182.000 kr. årligt. Der er 21 korn- og foderstofvirksomheder og fem virksomheder, der producerer

øvrigt foder (kæledyr, mink mv.).

Virksomheder med røgeovne

I Danmark er der fem kødforarbejdningsvirksomheder, der har røgerier. De danske røgerier har i dag

ikke grænseværdier for emission af TVOC, men flere har i stedet en grænseværdi for PAH i henhold til

den danske luftvejledning. Dette skyldes, at TVOC er en samleparameter, som dækker en række for-

skellige stoffer, der ikke alle betragtes som sundhedsskadelige. PAH og andre lignende stoffer er der-

imod sundhedsskadelige for mennesker. De danske virksomheder har derfor ikke foretaget målinger af

TVOC, hvilket betyder, at den nuværende emission ikke kendes.

Tre af de fem danske virksomheder har allerede i dag etableret røggasrensning, som forventes at kun-

ne overholde den foreslåede grænseværdi.

De to øvrige røgerier har ikke renseteknik installeret i dag, og det vurderes, at omkostningerne til etab-

lering af røggasrensning inkl. rørføring og styringsanlæg på disse virksomheder vil være i alt ca. 6 mio.

kr. Hertil kommer årlige driftsomkostninger på 250.000

–

300.000 kr. per virksomhed.

Udgifter til øget overvågning og kontrol

For støv er der i Danmark oftest kun krav om monitering i forbindelse med etablering af nye anlæg for

at sikre, at de anvendte filtre lever op til de fastsatte grænseværdier. Herefter foretages løbende kon-

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

trol og vedligehold af filtre, og funktionen overvåges ved f.eks. at måle trykfaldet over filteret. Der gen-

nemføres derfor ikke regelmæssige årlige stikprøvemålinger som fastlagt i forslaget.

Det vil derfor medføre væsentlige meromkostninger, hvis de danske virksomheder fremover skal måle

emissionen af støv årligt. En enkelt måling på et enkelt afkast koster ca. 10.000 kr. Hvis de foreslåede

moniteringsmetoder og frekvenser følges, vil de samlede meromkostninger blive ca. 2-2,5 mio. kr.

årligt for de i alt ca. 45 danske virksomheder, der har emission af støv. Omkostningen per virksomhed

vil afhænge af antallet af afkast.

Der er fastlagt krav om monitering af TVOC i afkast fra røgeovne. I Danmark er det ikke praksis at

måle TVOC fra røgeovne, men i stedet måles for sundhedsskadelige stoffer, som f.eks. PAH. Hvis de

foreslåede moniteringsmetoder og frekvenser følges vil omkostningen pr. måling pr. afkast forventes at

være 25.000 kr., svarende til 150.000 kr. årligt for hele branchen.

For de resterende brancher vil der ligeledes være øgede krav til overvågning og kontrol af emissioner.

Samlet for alle brancher, omfattende i alt 76 virksomheder, omfattet af forslaget estimeres omkostnin-

gerne til øget overvågning og kontrol potentielt at beløbe sig til 29 mio. kr. samlet over 25 år. Da BAT

konklusioner med moniteringskrav ikke er direkte bindende, vurderes det derfor, at kravene til målin-

ger helt eller delvist kan erstattes af alternative metoder og frekvenser, der lever op til formålet med

moniteringen.

Miljømæssige gevinster

Det har ikke været muligt at gennemføre en vurdering og værdisætning af de miljømæssige gevinster.

Det skyldes, at det er vanskeligt at opgøre miljøeffekten, da den nuværende emission kun i mindre

grad er målt og kendes ikke, og der er ved målingerne af støv ikke skelnet mellem støv med forskellig

partikelstørrelsesfordeling. En eventuel miljøgevinst fra reduktion af emission af små og dermed mere

sundhedsfarlige støvpartikler (PM 2,5) kan ikke opgøres. I praksis er det altid sikret med vilkår i virk-

somhedernes miljøgodkendelser, at grænseværdien for påvirkning af de nære omgivelser med småt

støv (B-værdien) kan overholdes.

Den samlede reduktion af støvemissionen fra foderbranchen estimeres at være 150-300 ton støv per år

og vil koste 35-70 kr./kg støv. Denne reduktion forventes dog ikke at få mærkbar effekt på miljø og

sundhed, fordi de danske regler allerede i dag sikrer, at påvirkningen i de nære omgivelser ikke over-

stiger grænsen for, hvornår denne type støv er sundhedsskadeligt (B-værdien).

Det vurderes på den baggrund, at miljøgevinsten ved den fastlagte BAT AEL på 20 mg/Nm3 for eksi-

sterende foderstofvirksomheder er meget begrænset, samt at omkostningerne ikke står mål med ge-

vinsten for miljø og sundhed.

For så vidt angår TVOC fra røgeovne vil miljøgevinsten afhænge af mængden af sundhedsskadelige

stoffer i røgen. En opgørelse på baggrund af samleparameteren TVOC giver ikke noget entydigt billede

af miljøeffekten og kan ikke opgøres. For Danmark antages der ikke at være en miljømæssig gevinst.

Det vurderes således, at miljøgevinsterne ikke er entydige, og at særligt miljøeffekten ved emissions-

grænser for vådt støv fra eksisterende virksomheder inden for foderstofbranchen er meget beskedne i

sammenligning med omkostningerne.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget skønnes samlet set at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forslaget vil bidrage til at optimere ressourceudnyttelsen, da en væsentlig miljøpåvirkning fra bran-

chen som helhed er forbrug af vand, energi og uudnyttet råvare. Ressourceeffektiviteten håndteres i

BAT konklusionerne dels gennem krav om miljøledelse og løbende forbedringer, og dels gennem BAT-

konklusioner målrettet udnyttelsen af energi, vand og rest/biprodukter og affald. Dette vil medvirke til

at nedbringe miljøpåvirkningen fra branchen generelt. Dermed forventes forslaget at give et generelt

styrket beskyttelsesniveau, fordi der kommer større fokus på ressourceudnyttelse og løbende forbed-

ringer af ressourceudnyttelsen. Disse BAT konklusioner imødekommer ressourcedagsordenen, som

har været en dansk mærkesag under udarbejdelsen af forslaget.

Forslaget vil også bidrage til, at udledningen af særligt kvælstof og fosfor i spildevand til vandmiljøet

vil reduceres. På dette punkt er de danske virksomheder generelt på forkant med de kommende krav,

hvilket kan give en direkte konkurrencefordel i forhold til tilsvarende virksomheder i andre EU-lande.

Herudover er der med forslaget om BAT-konklusioner for hexantab fra oliemøller, der anvender ke-

misk ekstraktion med hexan, fastsat strengere krav end hvad der er fastsat i direktivet om industrielle

emissioner. Der er fastlagt krav om monitering af TVOC/hexan i afkast fra disse virksomheder. Dette

forventes at ville medføre reduceret udledning af sundhedsskadelige stoffer til luften.

BAT-konklusionerne indeholder også en række skærpelser i forhold til dansk praksis på miljøområdet,

som vurderes at have begrænset miljøeffekt:



Værdier for emission af vådt støv til luft fra pelletering og køling af foderpiller i blandt andet fo-

derstofbranchen på 20 mg/Nm

er væsentligt skrappere end de tilsvarende grænseværdier for

støv i Danmark på typisk 40 mg/Nm

. Den tidligere BAT-relaterede værdi i BREF fra 2006 var på

60 mg/Nm

. Miljøeffekten af forslagets emissionsgrænse for vådt støv vil være begrænset i for-

hold til de omkostninger, der vil være forbundet med at sikre, at grænseværdierne kan overhol-

des. Dette er til dels begrundet i, at de danske regler for luftemission gennem B-værdierne i forve-

jen sikrer, at den lokale påvirkning ikke er sundhedsskadelig. En reduktion af emissionen vurde-

res således ikke at medføre sundhedsmæssige eller miljømæssige gevinster. Danmark har givet et

split view på disse støvværdier, da det er opfattelsen, at miljøeffekten af denne grænseværdi vil

være meget begrænset eller helt fraværende i forhold til de omkostninger, der forventes at være

forbundet med at sikre, at grænseværdierne kan overholdes.



Værdier for emission af støv til luft fra nye anlæg, der udleder tørt støv, er for flere brancher fast-

sat til 5 mg/Nm

, hvilket er skrappere end den tilsvarende grænseværdi i Danmark på 10

mg/Nm

. Dette gælder bl.a. for foderstofbranchen, kartoffelmelsfabrikker, oliemøller og for bryg-

gerier. Den tidligere BAT-relaterede værdi i BREF fra 2006 var 20 mg/Nm

. Danmark har sam-

men med Tyskland og Frankrig givet et split view på disse støvværdier, da det er opfattelsen, at

miljøeffekten af denne grænseværdi vil være meget begrænset eller helt fraværende i forhold til

de omkostninger, der forventes at være forbundet med at sikre, at grænseværdierne kan overhol-

des.

Værdier for emission af TVOC fra røgeovne er i forslaget fastsat på et andet grundlag end i for-

hold til, hvordan emissionen af sundhedsskadelige stoffer reguleres i Danmark. Den danske regu-

lering er baseret på B-værdier som sikrer, at den lokale påvirkning med sundhedsskadelige stoffer

holdes under den koncentration, hvor det pågældende stof er sundhedsskadeligt. TVOC er en

samleparameter, som kan bestå af både sundhedsskadelige og ikke-sundhedsskadelige organiske

stoffer. Det er derfor vanskeligt at vurdere den miljømæssige effekt af den fastlagte emissions-



EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

værdi for TVOC. For enkelte emissionsgrænser, herunder for TVOC fra røgeovne, har datagrund-

laget dog været så begrænset, at det er tvivlsomt, om konklusionerne er tilstrækkelig teknisk be-

grundede.

Høring

Forslaget til BAT-konklusioner er løbende blevet fulgt af et partnerskab nedsat af Miljøstyrelsen.

Partnerskabet har været bredt sammensat af interesseorganisationer, omfattede virksomheder, rådgi-

vere og miljøteknologileverandører.

Blandt deltagerne i partnerskabet kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Føde-

varer, DAKOFO, Bryggeriforeningen, Dansk Industri, Teknologisk Institut (v. DMRI), Dansk Miljøtek-

nologi, repræsentanter fra 5 kommuner samt repræsentanter fra flere berørte virksomheder, herunder

Arla, Thise Mejeri, Danish Crown, Tican, DLG, KMC (Kartoffelmelsfabrikkerne), Nordic Sugar, Carls-

berg, Harboes Bryggeri, Royal Unibrew, Viking Malt, Rynkeby, AAK Denmark, Emmelev, Scanola, FF

Skagen og Kohberg Bakery Group.

Partnerskabet har løbende deltaget i møder om BAT-konklusionerne og har haft mulighed for at

kommentere på forslag igennem hele processen, herunder at bidrage med deres vurdering af konse-

kvenserne. Partnerskabet har udtrykt tilfredshed med processen og er med enkelte undtagelser positi-

ve i forhold til resultatet af arbejdet.

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Korn & Foder (DAKOFO) er bekymret for kravet om reduktionskrav for støv, da dette vil med-

føre betydelige meromkostninger uden, at der opnås væsentlige miljøforbedrende tilstande. Det er

DAKOFO’s holdning, at krav om anvendelse af nye teknologier skal ses i sammenhæng med effekten.

DAKOFO støtter derfor en indstilling om, at Danmark i forhandlingerne skal lægge vægt på at fjerne

dette krav.

Dansk Naturfredningsforening er imod, at fastlæggelse af grænseværdier i BAT-konklusionerne er

formuleret som koncentrationsværdier, da dette ifølge Dansk Naturfredningsforening hindrer fødeva-

revirksomhederne i at lave vandbesparelser og dermed efterfølgende lukning af spildevandsudlednin-

gen. Dansk Naturfredningsforening vurderer, at dette er til skade for natur og miljøDanmarks Natur-

fredningsforening kan ikke støtte BAT-konklusionerne. Dansk Naturfredningsforening kritiserer des-

uden generelt processen for udarbejdelsen af konklusionerne, der var præget af hemmeligholdelse og

anonymisering af data.

Landbrug & Fødevarer anbefaler overordnet, at Danmark støtter for BAT-konklusionerne. Landbrug &

Fødevarer kritiserer dog datagrundlaget, som de finder utilstrækkeligt særligt for røgede fødevarer.

Desuden finder Landbrug & Fødevarer det problematisk at definere "purified smoke" som en BAT-

teknologi, da dette er forskelligt fra traditionel røgning. Landbrug & Fødevarer kritiserer også redukti-

onskravet for støv, da dette ikke reelt medfører en miljøgevinst og at der ikke tages hensyn til tilknyt-

tede negative effekter på for eksempel CO2-udledning ved et øget energiforbrug. Landbrug & Fødeva-

rer opfordrer til, at man i Danmark fraviger BAT-konklusionerne om disse støvkrav, efter direktivets

artikel 15, styk 4. Endeligt ønsker Landbrug & Fødevarer generelt større åbenhed i fremtidige proces-

ser for BAT-konklusioner, samt at cirkulær økonomi i endnu højere grad inddrages i udarbejdelsen af

nye konklusioner.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 727: Notat om komitésag vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) for virksomheder, der producerer fødevarer, drikkevarer, mælk og foder

Bryggeriforeningen støtter forslaget, såfremt den endelige konklusion lemper på det foreslåede støv-

krav og ikke medfører krav om årlige målinger af støvemissioner, når der i stedet kan vises overens-

stemmelse med et støvkrav i henhold til en driftsjournal. Bryggeriforeningen finder, at BAT-

konklusionerne kan forventes at medføre en øget forbedring af ressourceudnyttelsen for øvrige brygge-

rier i EU, men understreger, at det allerede er gængs praksis hos danske bryggerier.

Dansk Industri er overordnet enig i forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vurderes, at der vil være et kvalificeret flertal bag forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv overfor at, at der i EU arbejdes for at sikre ensartede krav til udledninger på

tværs af medlemsstaterne.

Regeringen noterer, at visse dele af forslaget vil medføre omkostninger til enkelte brancher, der ikke

opvejes af en tilsvarende miljøgevinst. Forslaget indeholder dog samtidig væsentlige tiltag for en for-

bedret ressourceudnyttelse i fødevareindustrien, der har betydning for den samlede miljøbeskyttelse

på tværs af medlemsstaterne.

Hvis der foreslås ændringer af forslaget, som ikke har økonomiske omkostninger for danske anlæg

eller staten, og som kun har begrænsede negative miljøeffekter, kan regeringen støtte disse. Regerin-

gen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man lægger vægt på at få fjernet kravet om støvpar-

tikler, da det ingen miljøeffekt skønnes at have.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.