Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 728
Offentligt
Den 4. juni 2019
MFVM 833
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste
tilgængelige teknik (BAT- konklusioner) for affaldsforbrændingsanlæg i hen-
hold til direktiv 2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om in-
dustrielle emissioner (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste tilgængelige
teknik (BAT-konklusioner) for affaldsforbrændingsanlæg (komitésag). Formålet med forslaget om
BAT-konklusionerne for affaldsforbrændingsanlæg er at forebygge og bekæmpe forureningen fra
større, forurenende virksomheder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet)
ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). Udover affaldsforbrændingsanlæg omfattes
samtidig håndtering af affaldsforbrændingsslagge af forslaget. Forslaget forventes sat til afstem-
ning på mødet i Artikel 75 Komitéen den 17. juni 2019. Der er 26 danske affaldsforbrændingsanlæg,
der berøres af forslaget. Herudover er der 3 virksomheder, der på en række anlæg behandler al af-
faldsforbrændingsslagge i Danmark. De potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for de 26 af-
faldsforbrændingsanlæg estimeres at være på ca. 170 mio. kr. over 30 år. Der vurderes umiddelbart
at være afledte statsfinansielle konsekvenser i form af provenutab på ca. 6 mio. kr. over 30 år. For-
slaget vurderes at medføre en forbedring af beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Regeringen ag-
ter på den baggrund at støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for affaldsforbrændings-
anlæg.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste tilgængelige
teknik (BAT- konklusioner) for affaldsforbrændingsanlæg i henhold til direktiv 2010/75/EU af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner (komitesag). BAT konklusionerne
omfatter forbrændingsanlæg, der forbrænder mere end 10 tons farligt affald pr. dag og forbrændings-
anlæg, der forbrænder mere end 3 tons ikke-farligt affald i timen. Herudover omfatter BAT-konklusio-
ner anlæg, der behandler og håndterer større mængder af affaldsforbrændingsslagge.
Forslaget til BAT konklusioner er fremsat med hjemmel i artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets
direktiv 75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).