Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 729
Offentligt
Den 4. juni 2019
MFVM 830
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for rester af pestici-
derne 1-decanol, 2,4-D, ABE-IT 56, cyprodinil, dimethenamid, fedtalkoholer,
florpyrauxifen-benzyl, fludioxonil, fluopyram, mepiquat, pendimethalin, picoli-
nafen, pyraflufen-ethyl, pyridaben, S-abscisinsyre og trifloxystrobin i eller på
specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for 16 ak-
tivstoffer i en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af nye anvendelser i EU for stofferne cypro-
dinil, florpyrauxifen-benzyl, fludioxonil, fluopyram og
trifloxystrobin,
ansøgning om en importtole-
rance for stoffet 2,4-D samt revurderinger for stofferne 1-decanol, ABE-IT 56, dimethenamid, fedtal-
koholer, mepiquat, pendimethalin, picolinafen, pyraflufen-ethyl, pyridaben og S-abscisinsyre. Æn-
dringerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op og nye maksimalgrænseværdier
der etableres. Derudover er der fastsat maksimalgrænseværdier, der tidligere har været midlerti-
dige på grund af manglende data; data er nu indsendt. Der er gennemført risikovurderinger af den
europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de anførte stoffer, og ændringerne vurderes at
være sundhedsmæssigt acceptable af DTU Fødevareinstituttet. DTU Fødevareinstituttet har også fo-
retaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæs-
sige betænkeligheder. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder (SCoPAFF) den 13.–14. juni 2019. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et
uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det
bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere
regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsæt-
telse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller
på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).