EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

1. november 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-483/17

Titel og kort sagsresumé

Tarola

Sagen vedrører: Hvis en statsborger i en anden EU-med-

lemsstat efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i

tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har ar-

bejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset ansættelseskon-

trakt) i en periode på to uger, hvorefter han bliver ufor-

skyldt arbejdsløs, bevarer denne borger da sin status som

arbejdstager i yderligere mindst seks måneder med henblik

på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og artikel 7, stk.

1, litra a), i direktiv 2004/38/EF, således at han har ret til

at modtage sociale ydelser eller social sikring på samme

grundlag som statsborgere bosiddende i værtsmedlemssta-

ten?

Baby Dan (forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører for det første fortolkningen af den kombi-

nerede nomenklatur (herefter "KN"), som er indeholdt i

bilag I til Rådets forordning (E0F) nr. 2658/87 af23. juli

1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles

toldtarif, som successivt ændret ved Kommissionens for-

ordninger (EF) og for det andet gyldigheden af Rådets for-

ordning (EF) nr. 9112009 af26. januar 2009 om indførelse

af endelig antidumpingtold på importen af visse skruer

m.v. med oprindelse i Folkerepublikken Kina:

EU-Domstolen forelægges følgende præjudicielle spørgs-

mål:Skal spindlere med de konkrete karakteristika anses

som en del af børnesikkerhedsgitteret? Hvis det første

spørgsmål besvares bekræftende, således at spindlerne skal

anses som en del af børnesikkerhedsgitteret, skal spind-

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og inte-

grationsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Justitsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministe-

riet

Proces-

skridt

Dato

15.11.18

C-592/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Dom

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

lerne da henføres til KN position 9403 90 10 eller KN po-

sition 7326 og 4421? Hvis det første spørgsmål besvares

benægtende, således at spindlerne ikke skal anses som en

del af børnesikkerhedsgitteret, skal spindlerne da henføres

til KN position 7318 15 90 eller KN position 7318 19 OO?

Hvis spindlere med de konkrete karakteristika skal henfø-

res til KN position 7318 15 90, anmodes EU-Domstolen

om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål: Er forord-

ning 9112009 af 26. januar 2009, hvorved der indføres en-

delig antidumpingtold på importen af visse skruer fra Kina,

ugyldig som følge af, at Kommissionen og Rådet - ifølge

WTO's Appellate Body - baserede sig på en proces, der

knyttede definitionen af EU erhvervsgrenen til EU produ-

centernes villighed til at indgå i stikprøve og til at blive

kontrolleret, resulterende i en selv-selekteringsproces i in-

dustrien, som indebar en materiel risiko for forvrængning

af undersøgelsen og resultatet.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager

C-569/16

C-570/16

Titel og kort sagsresumé

Bauer m.fl.

1. Giver artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-

delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden eller artikel 31, stk.

2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-

tigheder arvingen efter en arbejdstager, der er død under an-

sættelsen, ret til en finansiel godtgørelse for den minimale år-

lige ferieperiode, der tilkom arbejdstageren inden dennes

død, hvilket er udelukket i henhold til § 7, stk. 4, i Bunde-

surlaubsgesetz (den tyske forbundslov om ferie), sammen-

holdt med § 1922, stk. 1, i Bürgerliches Gesetzbuch (den ty-

ske borgerlige lovbog)? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares be-

kræftende: Gælder dette også, såfremt arbejdsforholdet be-

stod mellem to privatpersoner?

Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissensch-

aften

1. Er artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i for-

bindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv

2003/88/EF) eller artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder (chartret) til hin-

der for en national ordning som § 7 i Bundesurlaubsgesetz

(BUrlG), der som forudsætning for, at retten til ferie kan gø-

res gældende, opstiller et krav om, at arbejdstageren anmoder

om ferie under angivelse af, hvornår vedkommende ønsker at

afholde ferien, og bestemmer, at retten til ferie ellers bortfal-

der uden godtgørelse ved udløbet af referenceperioden, og

ifølge hvilken arbejdsgiveren således ikke er forpligtet til på

eget initiativ ensidigt og på bindende vis for arbejdstageren at

fastsætte det tidsrum inden for referenceperioden, som ar-

Interessent

Beskæftigelsesmini-

steriet

Moderniseringsstyrel-

sen

Proces-

skridt

Dom

Dato

06.11.18

C-684/16

Beskæftigelsesmini-

steriet

Moderniseringsstyrel-

sen

Dom

06.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

bejdstagerens ferie afholdes i? 2. Såfremt det første spørgs-

mål besvares bekræftende: Gælder dette også, såfremt ar-

bejdsforholdet bestod mellem private parter?

C-432/17

O'Brien

Kræver direktiv 97/81, og navnlig § 4 i den rammeaftale, der

er knyttet som bilag hertil, vedrørende princippet om ikke-

forskelsbehandling, at tjenesteperioder, der ligger forud for

fristen for gennemførelse af direktivet, skal tages i betragt-

ning ved beregningen af størrelsen af en deltidsansats alders-

pension, hvis de vil blive taget i betragtning ved beregningen

af en sammenlignelig fuldtidsansats pension?

Holohan e.a.

a) Medfører Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere

ændringer [habitatdirektivet], at de levesteder og arter, som er

opført for lokaliteten, skal nævnes i fuldt omfang i en Na-

tura-virkningsvurdering?

b) Medfører [habitatdirektivet], at den potentielle virkning på

alle arter (i modsætning til blot beskyttede arter), som bidra-

ger til og er en del af et beskyttet levested, skal identificeres

og behandles i en Natura-virkningsvurdering?

c) Medfører [habitatdirektivet], at en Natura-virkningsvurde-

ring udtrykkeligt skal behandle virkningen af det foreslåede

anlægsarbejde på beskyttede arter og levesteder inden for det

særlige bevaringsområde, så vel som arter og levesteder uden

for dets grænser?

d) Medfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse of-

fentlige og private projekters indvirkning på miljøet, med se-

nere ændringer, at spørgsmålet om, hvorvidt det foreslåede

anlægsarbejde har en betydelig virkning på de arter, der er

nævnt i en vurdering af virkningen på miljøet, udtrykkeligt

skal behandles i vurderingen?

e) Udgør en løsning, som bygherren har overvejet og omtalt i

vurderingen af virkningen på miljøet, og/eller som nogle af

de interesserede parter har argumenteret for, og/eller som

blev taget i betragtning af den kompetente myndighed, et af

de »væsentligste alternativer« som omhandlet i artikel 5, stk.

3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december om vurdering af visse offent-

lige og private projekters indvirkning på miljøet, med senere

ændringer, selv om den blev forkastet af bygherren på et tid-

ligt tidspunkt?

f) Medfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse of-

fentlige og private projekters indvirkning på miljøet, med se-

nere ændringer, at en vurdering af virkningen på miljøet bør

indeholde tilstrækkelige oplysninger vedrørende hvert alter-

nativs virkning på miljøet til at give mulighed for sammenlig-

ning af de forskellige alternativers miljømæssige ønskværdig-

hed, og/eller at vurderingen af virkningen på miljøet skal in-

deholde udtrykkelige oplysninger om, hvorledes der er taget

hensyn til alternativernes indvirkning på miljøet?

g) Gælder kravet i artikel 5, stk. 3, litra d), i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

07.11.18

C-461/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

07.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

indvirkning på miljøet, med senere ændringer, om at grun-

dene til bygherrens valg skal gives »under hensyn til indvirk-

ningen på miljøet« kun den valgte løsning eller også de væ-

sentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, hvorved

der kræves en analyse af disse løsninger for at tage højde for

deres indvirkning på miljøet?

h) Er det foreneligt med opnåelsen af [habitatdirektivets]

målsætninger, at detaljerede oplysninger om anlægsfasen

(f.eks. byggepladsens placering og transportveje) først skal

fastlægges, efter at der er givet tilladelse, og har en kompetent

myndighed i så fald beføjelse til at tillade, at sådanne forhold

bestemmes egenhændigt af bygherren inden for rammerne af

en eventuel tilladelse, hvor den pågældende beslutning skal

meddeles den kompetente myndighed frem for at blive god-

kendt af den kompetente myndighed?

i) Medfører [habitatdirektivet], at en kompetent myndighed er

forpligtet til at registrere, med en tilstrækkelig detaljeringsgrad

og tydelighed til at hindre enhver tvivl om den videnskabelige

udtalelses betydning og virkning, i hvilket omfang den viden-

skabelige udtalelse, som den har fået forelagt, argumenterer

for, at der skal indsamles yderligere oplysninger, inden der gi-

ves tilladelse?

j) Medfører [habitatdirektivet], at den kompetente myndighed

skal begrunde eller detaljeret begrunde afvisningen af dens in-

spektørs konklusion om, at der kræves yderligere oplysninger

eller en videnskabelig undersøgelse, inden der gives anlægstil-

ladelse?

k) Medfører [habitatdirektivet], at en kompetent myndighed

som led i udførelsen af en vurdering skal begrunde hvert ele-

ment i sin afgørelse detaljeret og udtrykkeligt?

C-484/17

Skal artikel 15, stk. 1 og 4, i Rådets direktiv 2003/86/EF af

22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT

2003, L 251, som berigtiget i EUT 2012, L 71) fortolkes såle-

des, at denne bestemmelse er til hinder for en national be-

stemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en

ansøgning om en selvstændig opholdstilladelse fra en udlæn-

ding, der i medfør af en familiesammenføring har opholdt sig

lovligt i mere end fem år på en medlemsstats område, kan af-

slås på det grundlag, at integrationsbetingelserne efter natio-

nal ret ikke er opfyldt?

Republikken Litauen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2015/2098 af 13. november 2015 om udelukkelse fra EU-fi-

nansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under num-

mer C(2015) 7716) annulleres, for så vidt som denne afgø-

relse foreskriver en finansiel korrektion på 1 113 589,65

EUR, der skal anvendes i forhold til Litauen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Čepelnik

I. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

07.11.18

T-34/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

08.11.18

C-33/17

Erhvervsstyrelsen

Dom

13.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn, hvis betalingsstoppet og sikkerheden alene tje-

ner til sikring af en eventuel bøde, som først idømmes inden

for rammerne af en særskilt procedure mod en tjenesteyder

med hjemsted i en anden medlemsstat? Såfremt dette spørgs-

mål besvares benægtende:

a. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn, hvis tjenesteyderen med hjemsted i en anden

medlemsstat, som skal pålægges en bøde, i sagen om pålæg-

gelse af sikkerhedsstillelsen ikke har adgang til retsmidler

mod pålæggelsen af sikkerhedsstillelsen, og den indenlandske

ordregivers klage over denne afgørelse ikke har opsættende

virkning.

b. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn alene af den grund, at tjenesteyderen har hjem-

sted i en anden EU-medlemsstat.

c. Skal artikel 56 TEUF og direktiv 2014/67/EU af 15. maj

2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om admi-

nistrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked fortolkes således, at de er til hinder for, at en med-

lemsstat pålægger den indenlandske ordregiver et betalings-

stop og betaling af en sikkerhed svarende til den udestående

værkslejeløn, selv om denne endnu ikke er forfalden, og den

endelige værkslejeløns størrelse på grund af modkrav og til-

bageholdelsesrettigheder endnu ikke er fastlagt.

Forenede

sager

C-47/17 og

C-48/17

X m.fl.

1) Skal den anmodede medlemsstat henset til formålet med

samt indholdet og omfanget af Dublin-forordningen og pro-

ceduredirektivet reagere inden to uger efter modtagelse af an-

modningen om fornyet behandling som omhandlet i gen-

nemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2? 2) Såfremt det før-

ste spørgsmål besvares benægtende, er det da den frist på

højst en måned, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 343/2003 (nu artikel 25, stk. 1, i Dublin-for-

ordningen), der gælder, når henses til gennemførelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 2, sidste punktum? 3) Såfremt det før-

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

13.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

ste og det andet spørgsmål besvares benægtende, har den an-

modede medlemsstat da på grundlag af ordet »bestræber« i

gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2, en rimelig frist

til at reagere på anmodningen om fornyet behandling? 4) Så-

fremt der faktisk er tale om en rimelig frist, inden for hvilken

den anmodede medlemsstat i henhold til gennemførelsesfor-

ordningens artikel 5, stk. 2, skal reagere på anmodningen om

fornyet behandling, er der da stadig tale om en rimelig frist,

når der som i den foreliggende sag er forløbet lidt overseks

måneder? Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende,

hvad forstås der da ved en rimelig frist? 5) Hvilke konsekven-

ser har det, såfremt den anmodede medlemsstat ikke inden

for to uger, en måned eller en rimelig frist reagerer på an-

modningen om fornyet behandling? Er den anmodende med-

lemsstat da ansvarlig for den materielle behandling af udlæn-

dingens asylansøgning, eller er det den anmodede medlems-

stat, som er ansvarlig? 6) Såfremt der må gås ud fra, at den

anmodede medlemsstat bliver ansvarlig for den materielle be-

handling af asylansøgningen, fordi den ikke har reageret retti-

digt på anmodningen om fornyet behandling som omhandlet

i gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2, inden for

hvilken frist skal den anmodende medlemsstat, i dette tilfælde

sagsøgte, gøre udlændingen bekendt hermed?

C-310/17

Levola Hengelo

Sagen vedrører:

1. (a) Er EU-retten til hinder for, at smagen af et levnedsmid-

del

–

som

ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse

–

beskyttes

ophavsretligt?

Særligt spørges: (b) Er det til hinder for en ophavsretlig be-

skyttelse, at udtrykket »litterære og kunstneriske værker« som

omhandlet i Bernerkonventionens artikel 2, stk. 1, ganske vist

omfatter »enhver frembringelse på det litterære, videnskabe-

lige og kunstneriske område, uanset udtryksmåden eller ud-

tryksformen« men at de i

bestemmelsen nævnte eksempler kun vedrører frembringel-

ser, der kan opfattes med øjet og/eller hørelsen? (c) Er et lev-

nedsmiddels (mulige) ustabilitet og/eller en smagsoplevelses

subjektive karakter til hinder for, at smagen af et levnedsmid-

del kan beskyttes ophavsretligt? (d) Er det i artikel 2-5 i direk-

tiv 2001/29/EF regulerede system af enerettigheder og be-

grænsninger til hinder for en ophavsretlig beskyttelse af sma-

gen af et levnedsmiddel? 2. Såfremt spørgsmål 1(a) besvares

benægtende: (a) Hvilke krav gælder der, for at smagen af et

levnedsmiddel kan beskyttes ophavsretligt? (b) Beror den op-

havsretlige beskyttelse af en smag kun på smagen som sådan

eller (også) på opskriften på levnedsmidlet? (c) Hvad skal en

part, som i en sag om krænkelse af ophavsret hævder at have

skabt en ophavsretlig beskyttet smag af et levnedsmiddel,

gøre gældende for at få medhold? Er det tilstrækkeligt, at par-

ten under sagen fremlægger levnedsmidlet for retten, for at

denne ved at smage og lugte kan danne sig sin egen mening

med hensyn til, om levnedsmidlet opfylder kravene til op-

havsretlig beskyttelse? Eller skal parten (alene eller også) give

en beskrivelse af de kreative valg vedrørende smagssammen-

sætningen og/eller opskriften, som er grundlaget for, at sma-

gen kan betragtes som ophavsmandens egen intellektuelle

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

Dom

13.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

frembringelse? (d) Hvorledes skal retten i en sag om kræn-

kelse af en ophavsret fastslå, om smagen af den sagsøgte

parts levnedsmiddel ligner sagsøgerens levnedsmiddel i en så-

dan grad, at der er tale om en ophavsretskrænkelse? Har det

herved (også) betydning, at totalindtrykket af begge smage

stemmer overens?

T-241/17

Republikken Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/264 af 14. februar 2017 om udelukkelse fra EU-finan-

siering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt in-

den for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Land-

bruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt

som der i denne afgørelse udelukkes udgifter på 25 708

035,13 EUR, som Republikken Polens godkendte betalings-

organ har afholdt, fra EU-finansiering.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Danieli & C. Officine Meccaniche e.a.

1) Skal artikel 56 TEUF og 57 TEUF, Europa-Parlamentet

og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om ud-

stationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjeneste-

ydelser, punkt 2 og 12 i kapitel 2: Fri bevægelighed for perso-

ner, i bilag V til akt om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvil-

kår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske

Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergi-

fællesskab fortolkes således, at Østrig har ret til at begrænse

udstationeringen af arbejdstagere, som er ansat hos et selskab

med hjemsted i Kroatien, ved at kræve en arbejdstilladelse,

når denne udstationering foregår ved, at arbejdstagerne stilles

til rådighed for et selskab med hjemsted i Italien [Org. s. 2]

med henblik på, at det italienske selskab leverer en tjeneste-

ydelse i Østrig, og de kroatiske arbejdstageres arbejde for det

italienske selskab i Østrig begrænser sig til at udføre denne

tjenesteydelse ved opførelse af et trådvalseværk i Østrig, og

der ikke består noget arbejdsforhold mellem dem og det itali-

enske selskab? 2) Skal artikel 56 TEUF og 57 TEUF og Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. decem-

ber 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i ud-

veksling af tjenesteydelser fortolkes således, at Østrig har ret

til at begrænse udstationeringen af russiske og hviderussiske

arbejdstagere, som er ansat hos et selskab med hjemsted i Ita-

lien, ved at kræve en arbejdstilladelse, når denne udstatione-

ring foregår ved, at arbejdstagerne stilles til rådighed for et

andet selskab med hjemsted i Italien med henblik på, at det

andet italienske selskab leverer en tjenesteydelse i Østrig, og

den russiske henholdsvis arbejdstagers arbejde i Østrig for

det andet italienske selskab begrænser sig til at udføre dette

selskabs tjenesteydelse i Østrig, og der ikke består noget ar-

bejdsforhold mellem dem og det andet italienske selskab?

NKBM

1) Skal artikel 1, stk. 2, litra c), tredje led, i direktiv 2003/98,

som ændret ved direktiv 2013/37 (konsolideret udgave), hen-

set til en tilgang om minimumsharmonisering, fortolkes såle-

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

13.11.18

C-18/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

14.11.18

C-215/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Finansministeriet

Dom

14.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

des, at nationale bestemmelser kan tillade ubegrænset (fuld-

stændig) aktindsigt i oplysninger vedrørende kontrakter om

ophavsret og konsulentbistand, selv om disse kontrakter be-

tragtes som en forretningshemmelighed, og selv om disse be-

stemmelser kun indrømmer denne mulighed med hensyn til

personer, som er omfattet af statens dominerende indfly-

delse, men ikke for andre oplysningspligtige personer, og på-

virkes fortolkningen også af forordning (EU) nr. 575/2013

hvad angår bestemmelserne om offentliggørelse af oplysnin-

ger, og navnlig således, at aktindsigt i offentlige oplysninger i

medfør af direktiv 2003/98 ikke kan være mere vidtgående i

forhold til den, som foreskrives i den nævnte forordnings

ensartede bestemmelser om offentliggørelse af data? 2) Skal

forordning nr. 575/2013, vurderet ud fra bestemmelserne om

offentliggørelse af oplysninger om bankers forretningsaktivi-

tet, og navnlig artikel 446 og 432, stk. 2, i ottende del i for-

ordningen, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hin-

der for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en bank, som

er eller var omfattet af offentligretlige organers dominerende

indflydelse, har pligt til at offentliggøre oplysninger om kon-

trakter indgået om levering af tjenesteydelser fra konsulenter,

advokater og ophavsmænd samt andre tjenesteydelser af in-

tellektuel art, og især oplysninger om transaktionstypen, kon-

traktparten (i tilfælde af juridisk person: virksomhedsbeteg-

nelse eller selskabsnavn, hjemsted og forretningsadresse),

kontraktværdi, beløb af de enkelte betalinger for disse tjene-

steydelser, dato for indgåelse af kontrakt, transaktionsforhol-

dets varighed og lignende data, der følger af bilag til kontrak-

terne

–

idet alle disse oplysninger er blevet registreret i løbet

af den periode, hvor banken var omfattet af den nævnte do-

minerende indflydelse

–

uden nogen form for undtagelse fra

denne pligt og uden mulighed for en afvejning mellem of-

fentlighedens interesse i at opnå aktindsigt og bankens inte-

resse i, at forretningsoplysninger hemmeligholdes, såfremt

der ikke er tale om en situation med grænseoverskridende

elementer?

C-40/17

Fashion ID

1. Er ordningen i artikel 22, 23 og 24 i Europa-Parlamentet

og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(EFT L 281, s. 31, af 23.11.1995) til hinder for en national

bestemmelse, som foruden databeskyttelsesmyndighedernes

muligheder for at gribe ind og den berørtes retsmidler ind-

rømmer forbrugerorganisationer beføjelse til at anlægge sag

mod den krænkende?

Såfremt første spørgsmål besvares benægtende:

2. Er det i en sag som den foreliggende, hvor en person inte-

grerer en programkode i sin internetside, som får brugerens

browser til at rekvirere indhold fra en tredjemand og til dette

formål videresende personoplysninger til denne tredjemand,

den integrerende person, som er »den registeransvarlige« som

omhandlet i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fy-

siske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L

281, s. 31, af 23.11.1995), hvis han ikke selv kan påvirke

denne databehandlingsproces? 3. Såfremt andet spørgsmål

Erhvervsstyrelsen

Digitaliseringsstyrel-

sen

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

besvares benægtende: Skal artikel 2, litra d), i direktiv

95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger fortolkes således, at den regulerer ansvar

og kompetxence endeligt i den forstand, at den er til hinder

for et civilretligt krav mod en tredjemand, som ganske vist

ikke er »den registeransvarlige«, men som etablerer årsagen til

behandlingsprocessen uden at påvirke denne? Hvis »legitime

interesse« skal der tages udgangspunkt i i en konstruktion

som den foreliggende i forbindelse med den afvejning, der

skal foretages i henhold til artikel 7, litra f), i direktiv

95/46/EF? Er det interessen i at integrere eksternt indhold

eller tredjemandens interesse? 5. Over for hvem skal det sam-

tykke erklæres, som kræves i henhold til artikel 7, litra a), og

artikel 2, litra h), i direktiv 95/96/EF, i en sammenhæng som

den foreliggende?

6. Gælder oplysningspligten i artikel 10 i direktiv 95/46/EF i

en situation som den foreliggende også operatøren af en

hjemmeside, som har integreret en tredjemands indhold og

dermed etablerer årsagen til tredjemandens behandling af

personoplysninger?

C-118/17

Dunai

1) Skal punkt 3 [i konklusionen] i Domstolens dom i sag C-

26/13 forstås således, at den nationale ret også kan afhjælpe

den manglende gyldighed af et vilkår i en aftale, der er ind-

gået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, når opret-

holdelsen af aftalen strider mod forbrugerens økonomiske in-

teresser? 2) Er det i overensstemmelse med Den Europæiske

Unions kompetence til at sikre et højt forbrugerbeskyttelses-

niveau og de grundlæggende EU-retlige principper om lighed

for loven, forbud mod forskelsbehandling, retten til effektive

retsmidler og retten til en retfærdig rettergang, når en med-

lemsstats parlament ved lov ændrer tilsvarende privatretlige

kontrakter, som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en

forbruger? 2a) Såfremt det foregående spørgsmål besvares

bekræftende, er det da i overensstemmelse med Den Euro-

pæiske Unions kompetence til at sikre et højt forbrugerbe-

skyttelsesniveau og de grundlæggende EU-retlige principper

om lighed for loven, forbud mod forskelsbehandling, retten

til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang,

når en medlemsstats parlament ved lov ændrer forskellige

dele af låneaftaler optaget i fremmed valuta for at beskytte

forbrugerne, men derved fremprovokerer en virkning, der

strider imod netop forbrugerbeskyttelsesinteresserne, idet lå-

neaftalen forbliver gyldig efter ændringerne, og idet forbru-

gerne fortsat må bære de udgifter, der er forbundet med valu-

tarisikoen? 3) Hvis der er tale om indhold i aftaler indgået

mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er det da i

overensstemmelse med Den Europæiske Unions kompetence

til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og de grund-

læggende EU-retlige principper om retten til effektive rets-

midler og retten til en retfærdig rettergang i enhver civilretlig

sag, når standardiseringsrådet under en medlemsstats højeste

retsinstans ved »afgørelser truffet med henblik på ensartet

fortolkning af retlige bestemmelser« øver indflydelse på rets-

praksis ved den domstol, som sagen indbringes for? 3a) Så-

fremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er det

Justitsministeriet

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

da i overensstemmelse med Den Europæiske Unions kompe-

tence til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og de

grundlæggende EU-retlige principper om retten til effektive

retsmidler og retten til en retfærdig rettergang i enhver civil-

retlig sag, når standardiseringsrådet under en medlemsstats

højeste retsinstans ved »afgørelser truffet med henblik på

ensartet fortolkning af retlige bestemmelser« øver indflydelse

på retspraksis ved den domstol, som sagen indbringes for,

når udnævnelsen af de dommere, der er medlem af standardi-

seringsrådet, ikke foregår på en gennemskuelig måde ifølge

forud fastsatte regler, når proceduren ved dette råd ikke er

offentlig, og når det ikke efterfølgende er muligt at få oplys-

ninger om den anvendte procedure, dvs. de anvendte udtalel-

ser fra sagkyndige og retsvidenskabelig litteratur samt med-

lemmernes stemmeafgivelse (flertalsudtalelse og mindretals-

udtalelse)?

C-393/17

Kirschstein

1. Skal Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF

af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder bestemmelsen i artikel II.75, stk. 6, i [org. s.

17] Codex Hoger Onderwijs af 11. oktober 2013, der inde-

holder et almindeligt forbud mod, at ikke-anerkendte under-

visningsinsti-tutioner anvender betegnelsen »master« på de

eksamensbeviser, som de udsteder, når denne bestemmelse

skal beskytte et hen-syn af almen interesse, nemlig nødven-

digheden af at sikre et højt undervisningsniveau, hvorved det

skal kunne kontrolleres, om de krævede kvalitetskrav er op-

fyldt?

2. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det

indre marked fortolkes således, at. det er til hinder bestem-

melsen i artikel II.75, stk. 6, i Codex Hoger Onderwijs af 11.

oktober 2013, der indeholder et almindeligt forbud mod, at

ikke-anerkendte uddannelsesinstitutioner anvender betegnel-

sen »master« på de eksamensbeviser, som de udsteder, når

denne bestemmelse skal beskytte et hensyn af almen inte-

resse, nemlig beskyttelsen af modtagerne af tjenesteydel-

serne?

3. Er den af de flamske myndigheder fastsatte straffebestem-

melse for ikke anerkendte undervisningsinstitutioner, der ud-

steder »master« eksamensbeviser, i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, således som det fremgår af artikel

9, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i Europa Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjene-steydelser i det indre marked?

Europa-Kommissionen mod Irland

Påstande:— Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forplig-

telser i henhold til artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, bilag 1,

litra A, og fodnote 1 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rens-

ning af byspildevand (1), idet det ikke har sikret, at vand op-

samlet i et kombineret byspildevands- og regnvandssystem i

14 byområder opbevares og ledes til rensning i overensstem-

melse med kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF.

—

Det

fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 4, stk. 1 og stk. 3, sammenholdt med kravene i artikel

10 og bilag 1, litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF, enten

Forbrugerombuds-

manden

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Erhvervsstyrelsen

15.11.18

C-399/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

ved ikke at tilvejebringe sekundær eller lignende rensning el-

ler ved ikke at fremlægge tilstrækkeligt bevis til at godtgøre

overensstemmelse i denne henseende med direktiv

91/27/EØF med hensyn til 25 byområder.

—

Det fastslås, at

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5,

stk. 2 og 3, sammenholdt med kravene i artikel 10 og bilag 1,

litra B, i Rådets direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har sik-

ret, at byspildevand, der tilledes kloaknet fra 21 byområder,

renses mere vidtgående end beskrevet i artikel 4 og i overens-

stemmelse med kravene i bilag 1, litra B, i Rådets direktiv

91/271/EØF, før det udledes til følsomme områder.— Det

fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 12 i Rådets direktiv 91/271/EØF, idet det ikke har

sikret, at bortskaffelse af spildevand fra rensningsanlæg for

byspildevand i byområderne Arklow (IEAG_547) og Cast-

lebridge (IEAG_515) foregår i henhold til forudgående be-

stemmelser og/eller særlige godkendelser.

—

Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Forenede sa-

ger C-487/17

- C-489/17

Verlezza m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal bilaget til afgørelse 2014/955/EU og

forordning (EU) nr. 1357/2014 fortolkes således, at affalds-

producenten med henvisning til klassificeringen af affald med

spejlindgange, i tilfælde hvor sammensætningen er ukendt,

skal foretage en forudgående karakterisering og i givet fald in-

den for hvilke grænser? 2) Skal påvisningen af farlige stoffer

ske på grundlag af ensartede på forhånd fastsatte metoder? 3)

Skal påvisningen af farlige stoffer baseres på en nøjagtig og

repræsentativ vurdering, som tager højde for affaldets sam-

mensætning, hvis den allerede er kendt eller fastlægges i for-

bindelse med karakteriseringen, eller skal påvisningen af far-

lige stoffer derimod foretages ifølge sandsynlighedskriterier

ved at tage udgangspunkt i de stoffer, som med rimelighed

kan forventes at forefindes i affaldet? 4) Skal affald i tilfælde

af tvivl, eller såfremt det ikke med sikkerhed er muligt at på-

vise tilstedeværelsen af farlige stoffer i dette affald, da under

alle omstændigheder med anvendelse af forsigtighedsprincip-

pet klassificeres og behandles som farligt affald?

Pouvin og Dijoux

1. Skal artikel 2 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993

om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes såle-

des, at et selskab, såsom selskabet EDF, når det yder et lån

med sikkerhed i fast ejendom i henhold til støtteordningen til

erhvervelse af fast ejendom, som kun selskabets ansatte er

berettigede til, handler som erhvervsdrivende? 2. Skal nævnte

direktivs artikel 2 fortolkes således, at et selskab, såsom sel-

skabet EDF, når det yder et lån med sikkerhed i fast ejendom

til en ansats ægtefælle, der ikke er ansat i nævnte selskab men

solidarisk hæftende medlåntager, handler som erhvervsdri-

vende? 3. Skal nævnte direktivs artikel 2 fortolkes således, at

en anset i et selskab, såsom selskabet EDF, der har indgået

en aftale med selskabet om et sådant lån med sikkerhed i fast

ejendom, handler som forbruger? 4. Skal nævnte direktivs ar-

tikel 2 fortolkes således, at ægtefællen til denne arbejdstager,

der underskriver samme lån, ikke i kraft af sin egenskab som

ansat i selskabet, men som solidarisk hæftende medlåntager,

handler som forbruger?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

15.11.18

C-590/17

Finanstilsynet

15.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

C-648/17

Balcia Insurance

1) Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 72/166/EØF af 24.

april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kon-

trollen med forsikringspligtens overholdelse (første direktiv)

fortolkes således, at begrebet »færdsel med køretøjer« omfat-

ter et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, nemlig åb-

ning af dørene på et parkeret køretøj? 2) Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3, stk. 1, i Rådets

direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 da fortolkes således,

at begrebet »færdsel med køretøjer« omfatter et tilfælde som

det i hovedsagen omhandlede, nemlig et tilfælde, hvor skaden

på tredjemands ejendom forvoldes ved en passagers anven-

delse af køretøjet?

PKK mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

125/2014 (1) annulleres, for så vidt den vedrører PKK (alias

»KADEK«, alias »Kongra-GEL«). Det fastslås, at Rådets for-

ordning (EF) nr. 2580/2001 (2) ikke finder anvendelse på

PKK (alias »KADEK«, alias »Kongra-GEL«). Subsidiært fast-

slås det, at en mindre restriktiv foranstaltning end den fort-

satte opførelse på listen er berettiget.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

CHEMK og KF mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

nr. 360/2014 af 9. april 2014 om indførelse af en endelig an-

tidumping-told på importen af ferrosilicium med oprindelse i

Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersø-

gelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF)

nr. 1225/2009 (1) (grundforordningen) (EUT L 107, s. 13)

annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Tempus Energy og Tempus Energy Technology mod

Kommissionen

Påstande: Den anfægtede afgørelse annulleres. Europa-Kom-

missionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at be-

tale sagsøgernes omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande:

—Rådets

afgørelse af 11. september 2015, således

som den er indeholdt i formanden for De Faste Repræsen-

tanters Komités konklusion af 11. september 2015, hvormed

der gives tilladelse til fremlæggelse af et oplæg på vegne af

Unionen og dens medlemsstater om et fremtidigt forslag til

Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressour-

cer i Antarktis om etablering af et beskyttet havområde i

Weddellhavet, optaget i kortfattet referat af 23. september

2015 af det 2554. møde i De Faste Repræsentanters Komité

(dokument 11837/15, punkt 65, s. 19 og 20, og dokument

11644/1/15/REV) annulleres delvist, for så vidt som Rådet

har fastsat, at oplægget skal fremlægges på vegne af Unionen

og dens medlemsstater i stedet for på vegne af Unionen

alene.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

15.11.18

T-316/14

Udenrigsministeriet

Dom

15.11.18

T-487/14

Erhvervsstyrelsen

Dom

15.11.18

T-793/14

Energistyrelsen

Dom

15.11.18

C-626/15 og

C-659/16

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

20.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

C-147/17

Sindicatul Familia Constanța e.a.

Sagen vedrører: Fortolkning af en række bestemmelser i di-

rektiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med til-

rettelæggelse af arbejdstiden. Den forelæggende ret ønsker

oplyst hvorvidt direktivet finder anvendelse på plejeforældres

aktivitet. Såfremt direktivet finder anvendelse ønsker den fo-

relæggende ret oplyst hvorvidt artikel 5 om forpligtelsen til at

gennemføre foranstaltninger til at sikre den ugentlige hviletid

kan fraviges samt hvordan arbejdstid skal kvalificeres i for-

hold til plejeforældres aktivitet. Yderligere anmodes EU-

Domstolen om en fortolkning af art. 7 om retten til årlig ferie

herunder af begrebet ”finansiel godtgørelse” i direktivets art.

7, stk i forhold til om begrebet omfatter enhver form for

kompensation, herunder en erstatning for skade som følge af

den manglende mulighed for at afholde ferie, eller om det

udelukkende refererer til den godtgørelse, som en arbejdsta-

ger modtager i form af løntilgodehavender i ferieperioden el-

ler efter arbejdsforholdets ophør, såfremt ferien ikke er af-

holdt. Endelig ønsker den forelæggende ret oplyst om art. 7,

stk. 1 er til hinder for bestemmelser såsom artikel 122, stk. 3,

litra d), i lov nr. 272/2004 i en situation, hvor denne lov giver

arbejdsgiveren mulighed for efter eget skøn at give tilladelse

til, at plejeforælderen midlertidigt forladerbarnet i løbet af de

ferier, som tildeles plejeforælderen.

Novartis Farma

Er bestemmelserne i direktiv 2001/83/EF, med senere æn-

dringer, og nærmere bestemt artikel 5 og 6, også henset til an-

den betragtning til direktivet, til hinder for anvendelsen af en

national lov (den flere gange anførte artikel 1, stk. 4a, i lovde-

kret [nr. 536/96]), som

–

gennem optagelse af et lægemiddel

på listen over lægemidler med tilskud fra den nationale sund-

hedstjeneste

–

med henblik på at opfylde formålet om kon-

trol med udgifterne tilskynder til dets anvendelse uden for

det terapeutiske indikationsområde, hvortil lægemidlet gene-

relt er godkendt, uafhængigt af enhver hensyntagen til den

enkelte patients terapeutiske behov, selv om der på markedet

findes og er adgang til godkendte lægemidler til den terapeuti-

ske indikation? Finder artikel 3, nr. 1), i direktiv 2001/83/EF

(magistrelle lægemidler) anvendelse i situationer, hvor tilbe-

redningen af lægemidlet, selv om den sker på et apotek efter

lægerecept til en enkelt patient, finder sted i serie og på en og

gentagen måde, uden at der tages højde for den enkelte pati-

ents specifikke behov, med udlevering af produktet til hospi-

talet og ikke til patienten (henset til, at lægemidlet er klassifi-

ceret udelukkende til brug på hospitaler), således at lægemid-

let også anvendes inden for en anden facilitet end den, hvor

det er blevet pakket?

Er bestemmelserne i forordning (EF) nr. 726/2004, med se-

nere ændringer, og navnlig artikel 3, 25 og 26 samt dens bilag,

som tildeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ene-

kompetencen til at vurdere kvalitet, sikkerhed virkning vedrø-

rende lægemidler, for hvilke den terapeutiske indikation er

behandling af kræftsygdomme, dels som et led i proceduren

til udstedelsen af markedsføringstilladelsen (obligatorisk cen-

traliseret procedure), dels med henblik på kontrol med og ko-

ordinering af opgaver om lægemiddelovervågning efter mar-

Børne- og Socialmini-

steriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

20.11.18

C-29/17

Lægemiddelstyrelsen

Dom

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

kedsføring af lægemidlet, til hinder for anvendelsen af en na-

tional lov, som giver den nationale tilsynsmyndighed (AIFA)

kompetence til at træffe beslutninger med hensyn til lægemid-

lers sikkerhed i forbindelse med »off-labelbrugen « heraf, hvis

godkendelse henhører under Europa-Kommissionens ene-

kompetence på baggrund af tekniske og videnskabelige vur-

deringer foretaget af EMA?

Er bestemmelserne i direktiv 89/105/EØF, med senere æn-

dringer, og navnlig artikel 1, stk. 3, til hinder for anvendelsen

af en national lov, ifølge hvilken en medlemsstat som et led i

medlemsstatens egne beslutninger på området for refusion af

sundhedsudgifter afholdt af de sikrede kan fastsætte tilskud

til et lægemiddel, der anvendes uden for de terapeutiske indi-

kationsområder, som erangivet i den markedsføringstilladelse,

som Europa-Kommissionen eller et europæisk specialagentur

har udstedt på baggrund af en centraliseret vurdering, uden at

de i artikel 3 og 5 i direktiv 2001/83/EF fastsatte krav er op-

fyldt?

C-245/17

Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara González

–

Kan afslutningen af skoleårets undervisningsperiode anses

for et objektivt forhold, der begrunder, at de nævnte lærervi-

karer behandles anderledes end fastansatte lærere?

–

Er det i

strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling af

disse lærervikarer, at de, når de afskediges ved afslutningen af

undervisningsperioden, ikke kan afholde deres ferie i effek-

tive fridage, idet disse erstattes med betaling af de tilhørende

bidrag?

–

Er det foreneligt med princippet om forbud mod

forskelsbehandling af disse ansatte, at begrebet arbejdstagere

med tidsbegrænset ansættelse omfattes af en abstrakt bestem-

melse som tillægsbestemmelse 18 til Ley Regional Ley

5/2012, de 12 de julio, de Presupuestos Generales de la Junta

de Comunidades de Castilla-La Mancha para 2012 [lov nr. 5

af 12.7.2012 om det generelle budget for regionen Castilla-La

Mancha], som af budgetbesparelseshensyn og med henblik på

opfyldelse af underskudsmålene bl.a. ophævede anvendelsen

af rammeaftalen af 10. marts 1994, der var blevet indgået

mellem det spanske undervisnings- og videnskabsministerium

og fagforeningen ANPE, offentliggjort ved Generaldirektora-

tet for Personale og Tjenesters beslutning af 15. marts 1994,

(BOMEC af 28.3.1994), vedrørende betaling for ferie i juli og

august for ansættelser på mere end fem og en halv måned

samt for vikarer, og som foreskriver, at de ikke-universitets-

ansatte lærervikarer betales for ferier svarende til 22 hver-

dage, hvis personen var vikaransat for hele skoleåret, eller for

de dage, der forholdsmæssigt svarer hertil?

ZAKO

Sagen vedrører: 1°) Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv

86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af med-

lemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter for-

tolkes således, at den kræver, at en handelsagent skal hverve

og besøge kunder eller leverandører uden for agenturgiverens

virksomhed? 2°) Skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF

fortolkes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må

udføre andre opgaver end dem, der er knyttet til formidling

af salg eller køb af varer for agenturgiveren og formidling og

afslutning af sådanne forretninger i agenturgiverens navn og

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

21.11.18

C-452/17

Justitsministeriet

Dom

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

for dennes regning? 3°) Såfremt spørgsmål 2 besvares benæg-

tende, skal artikel 1, stk. 2, i direktiv 86/653/EØF da fortol-

kes således, at den kræver, at en handelsagent ikke må udføre

andre opgaver

–

om end blot sekundært

–

end dem, der er

knyttet til formidling af salg eller køb af varer for agenturgi-

veren og formidling og afslutning af sådanne forretninger i

agenturgiverens navn og for dennes regning?

C-563/17

Associação Peço a Palavra e.a

Sagen vedrører : 1) Er det i strid med EU-retten, navnlig arti-

kel 49 TEUF og 54 TEUF, samt de principper, der indgår

deri, at et krav om opretholdelse af hovedsædet for og den

faktiske ledelse af et statsejet selskab, der driver luftfartsvirk-

somhed i den medlemsstat, hvor det blev oprettet, i forbin-

delse med proceduren for den indirekte privatisering af dette

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren? 2) Er det i strid

med EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de

principper, der indgår deri, samt princippet om forbud mod

forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet og nødven-

dighedsprincippet, at et krav om, at den erhvervende enhed

skal opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse

med proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse afkøbstilbud-

dene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i

forbindelse med udbudsproceduren? 3) Er det i strid med

EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de prin-

cipper, der indgår deri, at et krav om, at den erhvervende en-

hed skal opretholde og udvikle det nuværende nationale cen-

trum for operationer (hub), i forbindelse med proceduren for

den indirekte privatisering af det nævnte selskabs egenkapital

opstilles i de dokumenter, der regulerer denne procedure,

som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de poten-

tielle investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren? 4) Under hensyn til det nævnte selskabs

virksomhed, og når det tages i betragtning, at overdragelsen

af dets egenkapital er genstand for en privatiseringsproce-

dure, skal det da antages, at en sådan virksomhed udgør en

tjenesteydelse i det indre marked, der er omfattet af direktiv

2006/123/EF, og at undtagelsen i dette direktivs artikel 2, nr.

2), litra d), om tjenesteydelser på transportområdet, forelig-

ger? Er den nævnte procedure i givet fald ligeledes omfattet

af det nævnte direktiv? 5) Såfremt det fjerde spørgsmål be-

svares bekræftende, er det da i strid med det nævnte direktivs

artikel 16 og 17, at et krav om, at den erhvervende enhed skal

opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte sel-

skabs egenkapital, opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren? 6) Såfremt det

fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er det da i strid med

det nævnte direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den er-

hvervende enhed skal opretholde og udvikle det nuværende

nationale centrum for operationer (hub), i forbindelse med

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

21.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte sel-

skabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af købstil-

buddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgi-

ves i forbindelse med udbudsproceduren?

C-713/17

Ayubi

1) Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU, hvorefter en med-

lemsstat er forpligtet til at yde personer med international be-

skyttelse (i den medlemsstat, der har tildelt denne beskyttelse)

den nødvendige sociale bistand, som statsborgere i en med-

lemsstat modtager, fortolkes således, at den opfylder de krite-

rier om direkte anvendelighed, som Domstolen har udviklet i

sin praksis? 2) Skal artikel 29 i direktiv 2011/95/EU fortolkes

således, at den er til hinder for en national bestemmelse, som

kun yder asylberettigede med permanent opholdstilladelse so-

cial bistand i form af behovsorienteret mindstesikring i fuldt

omfang og dermed i samme omfang som medlemsstatens

statsborgere, men nedsætter den sociale bistand fra den be-

hovsorienterede mindstesikring for de asylberettigede, der

kun har fået tildelt en tidsbegrænset opholdstilladelse, og der-

med med hensyn til den sociale bistands størrelse sidestiller

disse med personer med subsidiær beskyttelse?

Swedish Match

Er artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv 2014/40/EU ugyl-

dige på grund af: I. tilsidesættelse af det almindelige EU-ret-

lige princip om forbud mod forskelsbehandling II tilsidesæt-

telse af det almindelige EU-retlige proportionalitetsprincip

III. tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, TEU og det EU-retlige

subsidiaritetsprincip IV. tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (her-

efter »TEUF«) V. tilsidesættelse af artikel 34 og 35 TEUF og

VI. tilsidesættelse af artikel 1, 7 og 35 i Den Europæiske Uni-

ons charter om grundlæggende rettigheder?

MEO

–

Serviços de Comunicações e Multimédia

1) Skal artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 64, stk. 1, artikel 66,

litra a), og artikel 73 i direktiv 2006/112/EF fortolkes såle-

des, at en telekommunikationsoperatør (tv, internet, mobilnet

og fastnet) er merværdiafgiftspligtig for opkrævninger af et på

forhånd bestemt beløb fra sine kunder, når en kontrakt med

forpligtelse til et abonnement af en bestemt varighed (bin-

dingsperiode) ophæves af en årsag, der kan tilregnes kunden,

inden denne periode er udløbet, idet dette beløb svarer til

værdien af den månedlige grundydelse, som kunden skulle

betale i henhold til kontrakten multipliceret med det antal

månedlige ydelser, der mangler, indtil bindingsperioden udlø-

ber, i et tilfælde hvor det pågældende beløb faktureres, og

operatørens levering af tjenesterne er ophørt, når det fakture-

rede beløb opkræves, og uafhængigt af om beløbet betales,

såfremt: a. Det kontraktmæssige formål med det fakturerede

beløb er at afskrække kunden fra ikke at opfylde den bin-

dingsperiode, som han har forpligtet sig til, og at betale er-

statning for det tab, som operatøren lider som følge af mislig-

holdelsen af bindingsperioden

–

nærmere bestemt for en fra-

tagelse af den fortjeneste, som han ville have opnået, hvis

kontrakten havde været gældende indtil afslutningen af den

nævnte periode

–

som følge af aftalen om indgåelse af lavere

priser, levering af gratis eller billigere udstyr eller andre tilbud

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

21.11.18

C-151/17

Sikkerhedsstyrelsen

Sundheds- og Ældre-

ministeriet

Dom

22.11.18

C-295/17

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

samt som følge af udgifter til reklame og tiltrækning af kun-

der. b. De kontrakter med bindingsperiode, som blev indgået,

gav et højere vederlag til formidlerne end ved de kontrakter

uden binding, som disse formidlede, eftersom størrelsen af

vederlaget til formidlerne i begge tilfælde (dvs. i kontrakter

med og uden binding) blev beregnet på grundlag af størrelsen

af den månedlige ydelse, der var fastsat i de formidlede kon-

trakter. c. Det fakturerede beløb i henhold til national ret kan

kvalificeres som en bod. 2) Såfremt en eller flere dele af det

første spørgsmål ikke foreligger, kan svaret

herpå da ændres?

C-575/17

Sofina m.fl.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 56 og 58 i traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 63 og 65 i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fortolkes

således, at den likviditetsmæssige ulempe, som skyldes, at ud-

bytte, der udloddes til underskudsgivende ikke-hjemmehø-

rende selskaber, kildebeskattes, hvorimod underskudsgivende

hjemmehørende selskaber først beskattes af det udbytte, de

modtager, i forbindelse med det regnskabsår, hvor de i givet

fald igen bliver overskudsgivende, i sig selv udgør en forskel-

lig behandling, der må betegnes som en begrænsning af den

frie bevægelighed for kapital? 2) Kan den eventuelle begræns-

ning af den frie bevægelighed for kapital, der er nævnt i det

foregående spørgsmål, henset til kravene i artikel 56 og 58 i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu ar-

tikel 63 og 65 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, anses for at være begrundet i behovet for at sikre

en effektiv skatteopkrævning, da ikke-hjemmehørende selska-

ber ikke er underlagt de franske skattemyndigheders kontrol,

eller i behovet for at opretholde fordelingen af beskatnings-

kompetencen mellem medlemsstaterne? 3) Såfremt den om-

tvistede kildebeskatning i princippet kan tillades under hen-

syn til den frie bevægelighed for kapital:– er disse bestemmel-

ser da til hinder for, at der opkræves kildeskat af udbytte,

som udloddes af et hjemmehørende selskab til et under-

skudsgivende ikkehjemmehørende selskab fra en anden med-

lemsstat, når det sidstnævnte selskab indstiller sin virksomhed

uden at blive overskudsgivende igen, hvorimod et hjemme-

hørende selskab, der befinder sig i denne situation, faktisk

ikke beskattes af dette udbytte?– skal disse bestemmelser da

fortolkes således, at når der foreligger beskatningsregler,

hvorefter udbytte behandles forskelligt, alt efter om det ud-

loddes til hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, skal der

foretages en sammenligning af den faktiske skattebyrde, der

påhviler disse i forbindelse med dette udbytte, således at en

begrænsning af den frie bevægelighed for kapital, som skyl-

des, at disse regler alene udelukker ikke-hjemmehørende fra

at fradrage omkostninger, der er direkte forbundet med selve

modtagelsen af udbytte, kan anses for at være begrundet i de

forskellige satser for almindelig beskatning af udbytte, der ud-

loddes til hjemmehørende, i forbindelse med et efterfølgende

regnskabsår og for kildebeskatning af udbytte, der udloddes

til ikke-hjemmehørende, når denne forskel kompenserer for

det forskellige skattegrundlag for så vidt angår det betalte

skattebeløb?

Huijbrechts

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

C-679/17

Skatteministeriet

Dom

22.11.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 89: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/11-18

1. Udgør en situation, hvor en arving arver et skovområde

beliggende i udlandet, som drives på bæredygtig måde, ikke er

fritaget for arveafgift i henhold til arveafgiftslovens artikel

55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flamske skattelovbog), mens en

arving, som arver et skovområde beliggende i indlandet, som

drives på bæredygtig måde, er fritaget for arveafgift i henhold

til arveafgiftslovens artikel 55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flam-

ske skattelovbog), en tilsidesættelse af retten til frie kapitalbe-

vægelser som omhandlet i artikel 63 i traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde?. 2. Udgør hensynet til det

flamske skovareal som omhandlet i arveafgiftslovens artikel

55c (nu artikel 2.7.6.0.3 i den flamske skattelovbog) et tvin-

gende hensyn af almen interesse, som kan begrunde en ord-

ning, hvorefter fritagelse for arveafgift er begrænset til skov-

områder, der er beliggende i Flandern, og som drives på bæ-

redygtig måde?

T-31/17

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgø-

relse (EU) 2016/2018 af 15. november 2016 (EUT 2016, L

312, s. 26) om udelukkelse fra EU-fmansiering af visse udgif-

ter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den Europæiske Garanfifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbmgsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne @LFUL), annulleres, for så vidt der i denne afgø-

relse udelukkes udgifter på 660 202,73 EUR, som Portugal

har anmeldt i rubrikken teknisk bistand ved POSEI-program-

met for Azorerne for regnskabsårene 2012 og 2013.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

22.11.18