Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2002155_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 112 alm. del stillet af udvalget den 11. de-
cember 2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan beslutte at vedtage strammere regler for størrelsen og omfanget af
bonusordninger for ansatte i den finansielle sektor end de gældende EU-
regler.
Svar:
Det er muligt nationalt at vedtage strammere regler for størrelsen og om-
fanget af bonusordninger for ansatte i den finansielle sektor end de gæl-
dende EU-regler. Denne mulighed er allerede i dag anvendt i dansk ret,
idet der er indført strammere regler for aflønning i den danske finansielle
sektor, end EU-reglerne kræver.
I sommeren 2010 blev det såkaldt tredje kapitalkravsdirektiv (CRD III)
vedtaget i EU. Direktivet indeholder en række regler for aflønning af ud-
valgte medarbejdere i dele af den finansielle sektor.
Den 31. august 2010 indgik den daværende regering (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance en politisk aftale
om forsvarlig lønpolitik i den finansielle sektor. Med den politiske aftale
blev der indført regler om aflønning i den danske finansielle sektor, der
gik videre end reglerne i CRD III. For eksempel er loftet for variabel løn
til bestyrelse og direktion en regel, der går videre end kravene i CRD III. I
de danske regler er det fastsat, at den variable løn maksimalt kan udgøre
50 % af den faste løn, mens det kan udgøre henholdsvis 100/200 % efter
de europæiske regler. Ligeledes er det fastsat, at reglerne ikke blot skal
gælde for banker, realkredit- og fondsmæglerselskaber, men bl.a. også
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(LD).
I 2013 blev det fjerde kapitalkravsdirektiv (CRD IV) vedtaget i EU. Di-
rektivet afløste CRD III fra 2010. CRD IV medførte stramninger af afløn-
ningsreglerne i den finansielle sektor i forhold til CRD III. I forbindelse
med de politiske overvejelser om implementeringen af CRD IV blev der i
efteråret 2013 indgået en ny politisk aftale om aflønning mellem den da-
værende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Danske Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti. Denne aftale gik videre end CRD IV, idet der bl.a.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om bonusordninger for ansatte i den finansielle sektor, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
blev fastsat et loft på 100 % for variabel løn til såkaldt væsentlige risiko-
tagere i hele den finansielle sektor.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov