Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2013118_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 11. januar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 125 (alm.
del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 125:
Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med
Republikken Irland har et
jus soli-princip
som det der var gældende i The Irish
Nationality and Citizen Act frem til 2004, og derved tilkendte statsborgerskab til
alle personer født i landet uanset forældrenes nationalitet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra de danske ambassader i de øvrige EU-lande. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til
automatisk erhvervelse af indfødsret på baggrund af
jus soli-princippet.
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Dublin, Irland, at:
Det e ko ekt, so a gi et i EEU al . del. spg.
princippet var gældende i Irland indtil 2004.
5, at
jus soli-
7. februar 2019
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 896
630764
Hvor princippet indtil 1999 havde været gældende ved almindelig
lov, blev det i 1999 indskrevet i den irske forfatning. Det var derfor
også nødvendigt at gennemføre en folkeafstemning for at afskaffe
princippet. Ved afstemningen i juni 2004 stemte 79% for
ændringen og 21% imod.
Baggrunden for ændringen i 2004 var, at
jus soli-princippet
virkede
som en pull-faktor for tredjelandsstatsborgere til Irland. Mange
vordende mødre rejste til Irland
og hvis først barnet var født i
Irland og dermed havde opnået irsk statsborgerskab, kunne barnets
forældre ikke udsendes af Irland (dette spørgsmål blev prøvet ved
EU-domstolen).
Side
1/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Nu skal barnets mor eller far være irske statsborgere, hvis barnet
ved fødslen skal opnå irsk statsborgerskab. For udlændinge med
fast bopæl i Irland (minimum 3 år) kan der søges om
stats o ge ska til a et.
Ambassaderne i Tallinn, Estland, Riga, Letland, Haag, Nederlandene, Bukarest,
Rumænien, Wien, Østrig, og Stockholm, Sverige har oplyst, at der i Estland,
Letland, Nederlandene, Rumænien, Østrig og Sverige ikke erhverves
statsborgerskab efter
jus soli-princippet:
Ambassaderne i Athen, Grækenland, og i Wien, Østrig, har, som sideakkrediteret
for Cypern og Slovenien, oplyst, at der i Cypern og Slovenien ikke erhverves
statsborgerskab efter
jus soli-princippet.
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Bruxelles, Belgien, bl.a., at:
. I he hold til a t.
i den
belgiske nationalitetslovgivning (code
de la nationalité belge) kan et barn, som fødes i Belgien af statsløse
forældre eller af forældre, for hvem det er umuligt at videregive
deres nationalitet til barnet, tildeles belgisk nationalitet. I tilfælde
hvor det på et senere tidspunkt opdages, at barnet måtte have ret
til en anden nationalitet, vil den belgiske nationalitet blive trukket
tilbage.
2. I henhold til art. 11 i den belgiske nationalitetslovgivning kan et
barn, som er født i Belgien tildeles belgisk nationalitet, hvis en af
barnets forældre:
selv er født i Belgien
og har haft fast bopæl i Belgien i mindst fem år ud af de ti
år som ledt op til barnets fødsel
eller hvis barnet adopteres af en udlænding, som:
er født i Belgien
og har haft fast bopæl i Belgien i mindst fem år ud af de ti
år som ledt op til adoptionen
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Sofia, Bulgarien, bl.a., at:
Den bulgarske forfatning (Art. 25) og Lov om Bulgarsk
Statsborgerskab (Kapitel 2, par. II, art. 10 og 11) bestemmer, at
bulgarsk statsborgerskab efter
jus-soli-princippet
kan erhverves af
enhver person, der er født i Bulgarien, hvis personen ikke erhverver
andet statsborgerskab ved fødslen. Et barn, fundet i Bulgarien,
regnes som født i Bulgarien, hvis barnets forældre er ukendte.
Side
2/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Helsinki, Finland, bl.a., at:
A child does not automatically acquire Finnish citizenship by being
o i the ou t ega dless of its pa e ts’
nationality.
According to the Finnish Nationality Act (Chapter 2, Section 9), a
child acquires Finnish citizenship by birth only if:
1) the mother is a Finnish citizen;
2) the father is a Finnish citizen; and
a is a ied to the hild’s othe ; o
the hild is o
i Fi la d a d the a ’s
paternity of the child is established;
3) the father is dead, but was a Finnish citizen at the time of his
death; and
a) was married to the
hild’s othe ; o
the hild is o
i Fi la d a d the a ’s
paternity of the child is established; or
4) the child is born in Finland and does not acquire the citizenship
of any foreign State at birth, and does not even have a secondary
right to acquire the citizenship of any other foreign State.
A child who is born in Finland acquires Finnish citizenship through
the place of birth if his or her parents have refugee status in Finland
or if they have otherwise been provided protection against the
authorities of their State of nationality. An additional requirement
is that the hild does ot a ui e eithe pa e t’s itize ship e ept
through
egist atio of the hild’s i th ith the autho it of the
pa e t’s State of atio alit , o th ough a othe
procedure
requiring the assistance of the authorities of this State. If the
protection referred to above was given to only one of the parents,
it is also e ui ed that the hild does ot a ui e the othe pa e t’s
citizenship by birth nor has even a secondary right through birth to
acquire it.
According to the Act (Chapter 2, section 12) a child who was born in
Finland to parents with unknown citizenship is considered a Finnish
citizen as long as he or she has not been established as a citizen of
a foreign State. The same applies to a child who was born out of
wedlock to a mother with unknown citizenship. If the child has
been established as a citizen of a foreign State only after he or she
has reached the age of five, the child retains Finnish citizenship,
however.
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Paris, Frankrig, bl.a., at:
De f a ske lo gi i g i deholde fo skellige ulighede
erhvervelse af fransk statsborger efter
jus soli-princippet:
fo
Side
3/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Enkelt
jus soli-princip:
Et barn, der er født i Frankrig af to
statsløse forældre (art. 19-1 i den franske civillovbog (code
civil)).
Dobbelt
jus soli-princip:
Et barn, der er født i Frankrig, hvis
mindst en forælder også selv er født i Frankrig (dvs. uanset
forælderens statsborgerskab ved barnets fødslen) (art. 19-3
i den franske civillovbog (code civil)).
Derudover erhverver hver person, der er født i Frankrig af
to udenlandske forældre, ved 18-års fødselsdagen
(automatisk) det franske statsborgerskab, hvis personen på
dette tidspunkt er bosat i Frankrig og har opholdt sig i
landet uafbrudt i mindst fem efter at have fyldt 11 år (art.
21-7 i den franske civillovbog (code civil)).
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Athen, Grækenland, bl.a., at:
Et ude la dsk a født i G æke land
erhverver græsk indfødsret
ved fødslen under forudsætning af, at én af forældrene har haft
lovligt ophold i landet i 5 sammenhængende år inden barnets
fødsel.
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Rom, Italien, bl.a., at:
Jus soli-princippet
a e des … , h is a e født i Italie af
statsløse eller ukendte forældre, eller hvis forældrene, i henhold til
lovgivningen i deres hjemland, ikke kan videregive deres
stats o ge ska til a et.
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Zagreb, Kroatien, bl.a., at:
A assade
ha
ettet he e delse til he
udenrigsministerium, som henviser til den kroatiske
statsborgskab (senest revideret i 2015), hvori det af
fremgår, at statsborgerskab kan opnås på baggrund af
kriterier (oversat fra kroatisk):
æ e de
lov om
artikel 3
følgende
Side
4/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
1) By origin
2) By birth on the Croatian territory
3) By naturalisation
4) By international agreements
Af artikel 7, der specificerer kravene til pkt. 2 i art. 3, fremgår det,
at: [a] Child born or found on the territory of the Republic of
Croatia acquires Croatian citizenship if both its parents are
unknown, of unknown citizenship or without citizenship. Croatian
itize ship ill ease i ase it’s dete i ed that oth pa e ts a e
foreign citizens before the age 14.
Det fremgår af bidrag fra den danske ambassade i Vilnius, Litauen, bl.a., at:
On regulation of the problems of the citizenship of children in
Lithuania, a priority is provided to the right of blood principle (jus
sanguinis),
i.e. a child acquires the citizenship of the parents,
independently on the place of birth (within the territory of
Lithuania or out of it).
The cases when a child acquires the citizenship of Lithuania by birth
independently on the state of birth include:
1. Both parents of the child are citizens of Lithuania;
2. One of the parents of the child is a citizen of Lithuania;
3. One of the parents of the child was a citizen of Lithuania;
however, he (she) died prior to birth of the child;
4.The parents of the child are stateless persons and permanently
reside in Lithuania and the child had not acquired a citizenship of
another state;
5. The father or the mother of the child is a stateless person that
permanently resides in Lithuania and one of the parents of the
child is unknown and the child had not acquired a citizenship of
another state.
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Bruxelles, Belgien, der er sideakkrediteret
for Luxembourg, bl.a., at:
O tai i g of Lu e ou g atio alit e lege o
jus soli-principle:
a)
Luxembourgish nationality is granted at birth to all minors
born in Luxembourg with one or more biological or adoptive
parents who were also born in Luxembourg (article 4 of the
modified law of 8 March 2017 on Luxembourg nationality).
Side
5/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
b)
Luxembourgish nationality is granted to all children born in
Luxembourg with non-Luxembourgish biological or non-
Luxembourgish adoptive parents when they turn 18, provided that
their legal and usual place of residence was located in Luxembourg
throughout the 5 consecutive years immediately preceding their
18th birthday (article 85 of the modified law of 8 March 2017 on
Luxembourg nationality).
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Rom, Italien, der er sideakkrediteret for
Malta, bl.a., at:
Jus soli-princippet
finder som udgangspunkt ikke anvendelse i
Malta, på nær for nyfødte hittebørn, der opnår maltesisk
statsborgerskab indtil deres eventuelle andet statsborgerskab er
fastslået.
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Warszawa, Polen, bl.a., at:
Jus soli-princippet
finder
anvendelse i særlige
undtagelsestilfælde: Hvis et barn fødes (eller findes) i Polen med
ukendte forældre, eller hvis forældrene er statsløse eller har et
ikke-defineret
statsborgerskab
(eks.
fra
det
tidligere
Sovjetunionen).
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Lissabon, Portugal, bl.a., at:
Iflg. Lo o Stats o ge ska a t. . stk. f et agtes ø født på
portugisisk territorium af udenlandske forældre som portugisisk af
oprindelse, såfremt forældrene 1) ikke er i tjeneste hos det
respektive oprindelsesland, 2) ikke erklærer, at de ikke ønsker at
være portugisiske, 3) og den ene forælder har haft lovligt ophold i
Portugal i mindst to år. Børn født statsløse på portugisisk
territorium betragtes ligeledes som portugisiske af oprindelse. Der
omtales ingen proces for erhvervelse af denne type
stats o ge ska .
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Wien, Østrig, der er sideakkrediteret for
Slovakiet, bl.a., at:
If a hild is o i the te ito
of the Slovak Republic and for
some reason does not automatically acquire another citizenship of
his/her parents (who are not Slovak citizens), ius soli is applied - i.e.
the child acquires Slovak citizenship (parents have no citizenship or
their state provides the citizenship only through birth on its
territory, etc.).
Side
6/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Madrid, Spanien, bl.a., at:
Det spanske Justitsministerium har over for ambassaden
bekræftet, at spansk statsborgerskab erhverves efter
jus-sanguinis
princippet. I den spanske Civilproceslov § 17 angives i hvilke
tilfælde princippet finder anvendelse:
Oprindelige spaniere er:
De, der er født i Spanien af udenlandske forældre, hvis
mindst én af forældrene er født i Spanien (børn af
diplomater er undtaget).
De, der er født i Spanien af udenlandske forældre, hvis
begge er statsløse eller hvis lovgivningen i forældrenes land
ikke tildeler barnet statsborgerskab.
Børn, der er født i Spanien af ukendte forældre.
Mindreårige, hvis første kendte opholdssted er på spansk
territorium,
a tages fo fødte i Spa ie .
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i London, Storbritannien, bl.a., at:
Ma e født itisk h is i dst é af fo æld e e oede i UK, da
a et le født OG a itisk stats o ge elle e settled i UK.
Settled
et
der man kan bo og opholde sig i UK uden
restriktioner.
Dette inkluderer personer, der har opnået en af følgende:
Right of A ode
I defi ite lea e to e ai
Settled status u de det e EU Settle e t S he e
Pe a e t opholdstilladelse
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Prag, Tjekkiet, bl.a., at:
Tjekkisk stats o ge ska e h e es efte
jus soli-princippet
udelukkende i tilfælde, hvor et barn er født i Tjekkiet af to statsløse
forældre, og mindst én af dem ved barnets fødsel har haft
opholdstilladelse i Tjekkiet med mindst 90 dage varighed.
Ligeledes anses hittebarn, som bliver fundet i Tjekkiet, indtil andet
opl ses, so ha e de tjekkisk stats o ge ska .
Side
7/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Berlin, Tyskland, bl.a., at:
So supple e t til
jus sanguinis-princippet
har
jus soli-princippet
været i kraft i Tyskland siden 1. januar 2000. Dermed er ikke kun
forældrenes
nationalitet
bestemmende
for
et
barns
statsborgerskab, men også fødselsstedet.
Også når ingen af forældrene er tyske statsborgere gælder
følgende:
Når et barn fødes i Tyskland, bliver barnet automatisk tysk
statsborger, når visse særlige forudsætninger* er opfyldt. Hvis
faren eller moren opfylder disse forudsætninger, er der ikke behov
for yderligere ansøgninger. Barnet bliver automatisk tysk
statsborger.
Der gælder dog følgende regler for et "jus-soli-barn": Barnet
erhverver ved sin fødsel i de fleste tilfælde pga.
jus sanguinis-
princippet i tilgift det eller de statsborgerskab, som dets
udenlandske forældre besidder. Barnet er da i besiddelse af flere
statsborgerskab. Barnet kan beholde sit tyske statsborgerskab ved
siden af forældrenes statsborgerskab, hvis:
Det drejer sig EU-borgere eller schweiziske statsborgere
eller
hvis barnet er opvokset i Tyskland. Dette er tilfældet, hvis
barnet indtil dets 21. livsår
o
har levet mindst otte år i Tyskland eller
o
har gået i skole i Tyskland i mindst seks år eller
o
har afsluttet sin skole i Tyskland eller taget en
erhvervsuddannelse eller
o
har sammenlignelige bånd til Tyskland, hvor et valg
mellem de bestående statsborgerskab ville betyde
en uforholdsmæssig byrde (optionspligten).
Hvis barnet ikke er opvokset i Tyskland, indtræder optionspligten. Det
unge menneske skal da efter sin 21. års fødselsdag beslutte, om
han/hun vil beholde sit tyske eller sit udenlandske statsborgerskab.
*Forudsætningerne for forældrene er:
På tidspunktet for barnets fødsel skal mindst en af forældrene:
Have haft sædvanligt og lovligt ophold i Tyskland i otte år og
Have permanent gyldig opholdstilladelse eller opholdstilladelse
begrundet i aftalen om den frie bevægelighed mellem EU og
Schweiz.
Permanent opholdstilladelse har fx:
Side
8/9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om hvorvidt der er andre EU-lande, der i lighed med Republikken Irland har et jus soli-princip, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Personer med tilladelse til permanent bosætning eller en
tilladelse til permanent ophold i Tyskland iht. den nationale
lovgivning.
EU-borgere i rammen af den frie bevægelighed og ligestillede
statsborgere fra Island, Liechtenstein eller Norge så vel som
deres familiemedlemmer og partner.
Tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer, hvis
opholdsret er begrundet i associeringsaftalen mellem EU og
T kiet.
Det fremgår af bidrag fra ambassaden i Budapest, Ungarn, bl.a., at:
[I] isse u dtagelse [gø a ] ug af
jus soli-princippet:
Et barn der er født i Ungarn, hvis forældre er statsløse og
bor i Ungarn, erhverver ungarsk statsborgerskab.
Et barn der findes i Ungarn, hvis forældre er ukendte,
e h e e u ga sk stats o ge ska .
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
9/9