EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om at fusionere Banedanmark og DSB, således at der igen er tale om en enhed, til transport-, bygnings- og boligministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Europaudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

27. marts 2019

2019 - 834

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Europaudvalget har i brev af 31. januar 2019 stillet mig følgende spørgsmål

(EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Søren Søndergård (EL).

Spørgsmål nr. 152:

Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU retten kan

beslutte at fusionere Banedanmark og DSB, således at der igen er tale om en

enhed, sådan som det var tilfældet før 1997?

Svar:

Det fremgår af governance-direktivet

, at medlemsstaterne frit bør kunne vælge

forskellige organisationsmodeller, der spænder fra fuld strukturel adskillelse til

vertikal integration af infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder.

Udvikling, vedligeholdelse og finansiering af banenettet vil således som ud-

gangspunkt godt kunne ligge hos en jernbanevirksomhed, der samtidigt benyt-

ter banenettet. EU-retten stiller dog krav om adskillelse af infrastrukturforvalt-

ning og transportvirksomhed. Direktiv 2012/34/EU

stiller bl.a. krav om ad-

skillelse af regnskaber og krav om uafhængighed i forbindelse med en infra-

strukturforvalters væsentligste funktioner.

Det betyder for eksempel, at der

skal sikres en fair og lige adgang til de banestrækninger, hvor der skal være

adgang for andre konkurrerende jernbanevirksomheder. Det følger heraf, at

kapacitetstildeling og afgifter skal fastsættes af et organ, der er helt uafhængigt

af den samlede fusionerede virksomhed.

En eventuel sammenlægning af DSB og Banedanmark giver også anledning til

en række andre styringsmæssige overvejelser, som dog ikke vedrører EU-

retten. Organiseringen af Banedanmark og DSB i dag minder på en måde om

organiseringen af Deutsche Bahn. I Tyskland er Deutsche Bahn således et hol-

dingselskab der kontrollerer infrastrukturforvalterrollen gennem et dattersel-

skab og samtidig kontrollerer en eller flere jernbanevirksomheder, der driver

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/2370 af 14. de-

cember 2016 om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af mar-

kedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbane-

infrastrukturen

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/34/EU af 21. novem-

ber 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde

Direktiv 2012/34/EU, kapitel 2, afdeling II

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om at fusionere Banedanmark og DSB, således at der igen er tale om en enhed, til transport-, bygnings- og boligministeren

jernbanetjenester på infrastrukturforvalterens net. I Danmark er Banedanmark

og DSB underlagt kontrol fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets depar-

tement. I Banedanmarks tilfælde som en styrelse, hvor styringen meget enty-

digt er bundet op på finansloven og offentlig regulering i øvrigt. I DSB’s tilfælde

som en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Den nuværende organisering

er fleksibel. Departementet kan løbende vælge at bruge kontrolmuligheden

eller lade være og dermed lade de to enheder fungere som adskilte organisatio-

ner.

Hvis Banedanmark og DSB blev datterselskaber af et holdingselskab efter

samme model som Deutsche Bahn, ville departementets kontrol med Ba-

nedanmark og DSB skulle udøves gennem et holdingselskab, som ejer både

Banedanmark og DSB. Forholdet mellem DSB og Banedanmark ville blive et

selskabsinternt anliggende. Det samme ville gælde forholdet mellem holding-

selskabet og henholdsvis Banedanmark og DSB.

Banedanmark har tidligere været organiseret som en statsvirksomhed med

egen bestyrelse. Med Lov nr. 726 af den 25. juni 2010 om ophævelse af lov om

Banedanmark og ændring af lov om jernbane, blev Banedanmark omdannet til

en styrelse, Banedanmarks bestyrelse blev nedlagt, og Banedanmark blev un-

derlagt ministerens instruktionsbeføjelse. Organisationsændringen skete i for-

bindelse med, at anlægsopgaver på jernbaneområdet blev samlet i Banedan-

mark, hvorved Banedanmark fik tillagt en række myndighedsopgaver. Ba-

nedanmark skulle ikke længere alene være en produktionsvirksomhed. Paral-

lelt med organisationsændringen blev ansvaret for den samlede rettidighed på

jernbanen ligeledes placeret i Banedanmark. Formålet med organisationsæn-

dringen var bl.a. at skabe klare og entydige ansvarsforhold.

Styringsmæssigt vurderes det ikke at være en fordel at skulle styre Banedan-

mark gennem en anden virksomhed. En sådan organisationsændring ville der-

imod indføre et dobbelt armslængdeprincip, hvor Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets departement ville skulle styre Banedanmark gennem et hol-

dingselskab. Ministeren ville kunne udpege medlemmerne i holdingselskabets

bestyrelse, men det ville være bestyrelsen i holdingselskabet og holdingselska-

bets direktion, som ville styre Banedanmark. Endvidere ville der også i forhol-

det mellem holdingselskabet og henholdsvis Banedanmark og DSB skulle være

en tilstrækkelig uafhængighed med henblik på at overholde de EU-retlige krav.

Modellen rejser også en række spørgsmål om ansvaret for disponeringen over

de til Banedanmark på finansloven tildelte bevillinger.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen