Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2021152_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 6243
Brexit-sekretariatet
22. februar 2019
EUU alm. del
svar på spørgsmål 155 fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet den 31. januar 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke ekstra regler der skal følges af lande,
der er medlemmer af det indre marked, i forhold til lande, der kun er
medlemmer af EU's toldunion?
Svar
Det bemærkes, at det alene er EU’s medlemslande, der er med i EU’s told-
union. Der findes derfor heller ikke eksempler på lande, der er med i EU’s
toldunion uden at være omfattet af reglerne for EU’s indre marked.
Både det indre marked og toldunionen har til formål at reducere barrierer
for handel på tværs af landegrænser.
EU’s toldunion
fjerner tolden mellem medlemslandene og fastsætter fælles
ydre toldsatser.
Derfor betyder deltagelse i EU’s toldunion også, at man er
omfattet af EU’s fælles handelspolitik.
Med toldunionen følger ens told-
håndtering af varer fra tredjelande ved EU’s ydre grænser, herunder
i for-
hold til toldformaliteter samt kontrol af oprindelsesland. Der vil dog i en
toldunion være reguleringsmæssige barrierer for handlen medlemsstaterne
imellem, fordi man vil skulle have godkendelser, leve op til forskellige stan-
darder mv.
Derimod er det indre marked et integreret fælles marked, der har til formål
netop at fjerne handelshindringer, der ikke vedrører told. Det indre mar-
ked bygger på grundlæggende principper om fri bevægelighed for varer,
tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Man har dertil etableret en række
fælles regler, der har til formål at sikre et velfungerende fælles indre mar-
ked, som gør det nemmere for bl.a. danske virksomheder at handle på
tværs af EU’s grænser
og sikre, at forbrugerne kan være trygge, samt at
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, hvilke ekstra regler der skal følges af lande, der er medlemmer af det indre marked, i forhold til lande, der kun er medlemmer af EU's toldunion, til udenrigsministeren
2
konkurrencevilkårene for virksomhederne er lige. Det gælder regler i for-
hold til varer (harmoniserede regler for visse varegrupper og princippet
om gensidig anerkendelse), tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser,
statsstøtte, konkurrence, offentlige indkøb, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø,
forbrugerbeskyttelse, e-handel, selskabsregulering, intellektuelle ejen-
domsrettigheder, gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner mv. Der knytter sig på den måde et væsentligt større regelsæt til det
indre marked end til toldunionen, idet reglerne sikrer friktionsløs handel
medlemsstaterne imellem ved at fjerne ikke-toldmæssige barrierer.
Samtidig bemærkes det, at der er en tæt sammenhæng mellem
EU’s told-
union og det indre marked for varer, idet en toldunion, hvor der er fri
bevægelighed for varer, kræver en vis grad af fælles regler. Udover egentlig
traditionel toldkontrol foretages der således også en række kontroller ved
grænsen vedrørende bl.a. miljøstandarder, sikkerhedsstandarder, varemær-
keforfalskninger, veterinærkontrol af levende dyr, fødevarer, lægemidler
og våben. Denne kontrol er nødvendig for at sikre, at ulovlige varer, ind-
hold eller genstande, blandt andet kemikalier, radioaktive stoffer, narko-
tika samt fysiske penge, ikke
indføres på EU’s indre marked.
Toldforma-
liteterne er således kun en del af den samlede varekontrol, som finder sted
ved EU’s ydre grænser.
Svaret er koordineret med Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen