Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
22. februar 2019
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 157 (Alm. del) af 15.
februar stillet efter ønske fra Søren Søndergaard
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad ”fejlraten” var på det danske statsregnskab for
2015, 2016 og 2017, d.v.s. transaktioner, som efter revisionens opfattelse ikke
burde være gennemført, da de på en eller anden måde var i strid med reglerne.
Svar
Idet spørgsmålet er stillet i opfølgning på Europaudvalgets behandling af sagen
om Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af EU-budgettet i 2017,
lægges det til grund, at der efterspørges en sammenlignelig opgørelse af den skøn-
nede fejlforekomst for det danske statsregnskab. Det bemærkes, at Revisionsret-
ten har opgjort den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettets underliggende
betalinger til 3,8 pct. i 2015, 3,1 pct. i 2016 og 2,4 pct. i 2017.
Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med ad-
ministrationens anvendelse af statens bevillinger, herunder at ingen udgift er af-
holdt uden hjemmel i en given bevilling.
Efter fremlæggelse revideres statsregnskabet af de af Folketinget valgte statsrevi-
sorer. Revideringen sker i samarbejde med Rigsrevisionen. Den endelige rapporte-
ring for et regnskabsår sker i form af en erklæring og en tilhørende revisionsbe-
retning. Formålet med revisionen er at vurdere, om oplysningerne i statsregnska-
bet er rigtige, og om statens midler er forvaltet i overensstemmelse med Folketin-
gets beslutninger.
Rigsrevisionens revision danner baggrund for en overordnet konklusion om det
samlede statsregnskab samt særskilte konklusioner om hver paragraf i statsregn-
skabet. Heri vurderes risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet
–
uanset
om den skyldes besvigelser eller fejl
–
og for væsentlige bevillingsafvigelser,
jf.
Standard for offentlig revision nr. 4.
Der opgøres ikke et samlet fejlniveau på tværs af
ministerområder.
Det bemærkes, at Rigsrevisionen i beretningen om revisionen af statsregnskabet
angiver, at fejl og mangler anses for at være væsentlige, hvis de udgør mere end 5
pct. af regnskabets værdi (gennemsnit af det enkelte ministeriums indtægter, udgif-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk