EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om den i beslutningsforslag B 106 (2018-2019) refererede rækkevidde af Lavalsagen og baggrunden for EU-Domstolens afgørelse giver et retvisende billede, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingets Europaudvalg har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål

nr. 165 (alm. del), som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 165:

”Ministeren

bedes give sin vurdering af, om den i beslutningsforslag B 106

(2018-2019) refererede rækkevidde af Laval-sagen og baggrunden for EU-

Domstolens afgørelse giver et retvisende billede”

Svar:

I begrundelsen for beslutningsforslag B 106 (2018/2019) omtales Laval-sagen som

følger:

”Lavalsagen

havde et lettisk byggefirma »Laval« som omdrejningspunkt, der an-

satte lettiske arbejdere på lettisk overenskomst med betydelig lavere lønninger (80

kr. i timen) end svenske (145 kr. i timen) i forbindelse med et skolerenovationsar-

bejde i den svenske kommune Vaxholm. Den svenske byggefagforening ønskede at

opnå svensk overenskomst med Laval og indledte derfor en faglig konflikt. Det før-

te til, at den centrale svenske arbejdsgiverorganisation bad den svenske arbejdsret

vurdere, hvorvidt konflikten var lovlig i henhold til EU-reglerne om fri bevægelig-

hed af tjenesteydelser. Den svenske arbejdsret forelagde sagen for den daværende

EF-Domstol, der fremførte, at de lettiske bygningsarbejdere var beskyttet gennem

udstationeringsdirektivet i overensstemmelse med minimumsbeskyttelsesreglerne

(Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om ud-

stationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser). I udstatione-

ringsdirektivet står der bl.a., at arbejdsgiveren er forpligtet til at respektere en

kerne af regler vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkår i værtslandet. Udstatione-

ringsdirektivet giver i artikel 3 medlemsstaterne en pligt til at regulere en række

ansættelsesretlige forhold, men samtidig har medlemsstaterne frihed til selv at be-

stemme det specifikke indhold af reguleringen. Udstationeringsdirektivet er således

åbent over for, at regulering af arbejdsmarkedet kan ske gennem overenskomster.

Men som EU-Domstolen fastslog tilbage i 2008 i Lavalsagen, skal nationale ar-

bejdsretlige regler være tilstrækkelig præcise og tilgængelige, således at det er mu-

ligt for en udenlandsk arbejdsgiver at følge dem. I Lavalsagen vurderede den da-

værende EF-Domstol, at de svenske arbejdsretlige regler var både upræcise og

uoverskuelige. På den baggrund fastslog EF-Domstolen, at det var urimeligt at

forlange, at byggefirmaet Laval skulle kunne få indsigt i, hvilke regler der skulle

5. april 2019

J.nr.

2019 - 1483

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om den i beslutningsforslag B 106 (2018-2019) refererede rækkevidde af Lavalsagen og baggrunden for EU-Domstolens afgørelse giver et retvisende billede, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

overholdes, og den faglige konflikt mod Laval måtte derfor betragtes som værende

ulovlig (Beskæftigelsesudvalget, alm. del, bilag 107, folketingsåret 2015-16).”

Jeg vil gerne supplere med et citat fra det notat, der henvises til i citatet ovenfor,

BEU alm. del, bilag 107, folketingsåret 2015-16, som jeg vedlægger denne besva-

relse:

”Samlet set viser Domstolens retspraksis, at værtslandets regler og praksis hvad

angår mindsteløn gælder ved udstationering. Disse skal være klare, tilgængelige

og have en vis generel anvendelse. Krav til arbejds- og ansættelsesvilkår må ikke

gå ud over bestemmelserne i udstationeringsdirektivets artikel 3.”

Når man tager bevæggrundene for forslaget til en arbejdsmarkedsprotokol i be-

tragtning, kan man altså kun lægge til grund, at en sådan protokol vil indebære, at

en udenlandsk tjenesteyder skal acceptere at blive mødt med krav, der er upræcise

og uoverskuelige, og krav, der går ud over udstationeringsdirektivet.

Dermed vil udstationeringsdirektivet reelt blive overflødigt. Efter udstationerings-

direktivet kan medlemsstater som udgangspunkt ikke kræve, at tjenesteydere op-

fylder andre krav end de, der følger af direktivet, så som regler om løn og arbejds-

miljø.

Fx kan medlemsstaten, og dermed arbejdsmarkedets parter i medlemsstaten, ikke

kræve, at tjenesteyderen opfylder regler om opsigelsesvarsel. Men med arbejds-

markedsprotokollen kan fagbevægelsen således fx konflikte for en overenskomst

med regler om opsigelse, selvom opsigelsesvarslerne er længere end de, der gælder

efter reglerne i tjenesteyderens etableringsland.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen