Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2041784_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 20. marts 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 176 (alm. del), som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 176:
”Kan
ministeren redegøre for, om vandrende arbejdstagere fra østeuropæiske lande
har ført til massiv løndumping som der står i bemærkningerne til beslutningsforslag
B106 (218-2019)?”
Svar:
Jeg mener
ikke, at der er belæg for at sige, at der er ”massiv løndumping” blandt
vandrende arbejdstagere i Danmark.
Jeg lægge i den forbindelse - i mangel af en fast definition af løndumping - til
grund, at der menes betaling under det sædvanlige danske niveau. Det vil sige un-
derbetaling i forhold til den sædvanlige løn i betragtning af arbejdets art, kvalifika-
tioner osv.
Med ”massiv” lægger jeg til grund, at
der henvises til, om en eventuel underbeta-
ling forekommer hos en stor del af gruppen af arbejdstagere.
Udsagnet massiv løndumping findes i det afsnit fra begrundelsen til B 106, der
omhandler det samlede antal arbejdstagere fra EU, altså også vandrende arbejdsta-
gere.
I mit svar på EUU-spørgsmål 174 har jeg oplyst, at udlændinge i næsten lige så høj
grad som befolkningen som helhed arbejder under overenskomst på det private ar-
bejdsmarked, nemlig 67 procent i forhold til 74 procent.
FAOS har i 2018 i en publikation
1
sammenlignet årsindkomsterne for en gruppe
EU-borgere fra Central- og Østeuropa, der ankom til Danmark i 2007/2008, med de
tilsvarende årsindkomster for en gruppe danskere med samme køns- og aldersfor-
deling.
5. april 2019
J.nr.
2019 - 1483
Labour Market Integration. On the multible dimensions of immigrant labour market integration.
Ph.d- afhandling af Jonas Felbo-Kolding.
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om vandrende arbejdstagere fra østeuropæiske lande har ført til massiv løndumping, som der står i bemærkningerne til beslutningsforslag B106 (2018-2019)?, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Undersøgelsen viste, at gruppen af central- og østeuropæere i gennemsnit tjente 27
pct. mindre end sammenligningsgruppen. Heraf kan 21 pct. dog forklares med for-
skelle i arbejdstid og forskellene i fordelingen på stillingsgrupper mellem de to
grupper.
Tilbage er 6 pct., der ikke kan forklares ud fra de registerdata, der indgår i analy-
sen. Det kan muligvis skyldes forskelle i sprogkompetencer eller uddannelsesbag-
grund, eller lønmodtagernes eller arbejdsgivernes præferencer.
Det er ikke EU-reglerne, der er årsag til, at vi ikke forpligter arbejdsgivere til at be-
tale en vis løn. Det skyldes, at vi ikke har nogen mindsteløn, og at det er et anlig-
gende for arbejdsmarkedets parter at fastsætte lønniveauet i Danmark.
En arbejdsmarkedsprotokol eller social protokol vil derfor heller ikke afhjælpe de
konkrete udfordringer med uordnede forhold for nogle arbejdstagere fra andre EU-
lande i Danmark.
I stedet for at drøfte en arbejdsmarkedsprotokol, der skal holde EU-borgere væk,
hvilket vil være til stor skade for danske økonomi, vil jeg hellere drøfte, hvordan vi
styrker indsatsen for at sikre ordnede forhold for alle arbejdstagere fra andre EU-
lande, der arbejder i Danmark.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2