Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
16. oktober 2018
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 24 (Alm. del) af 10.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)
Spørgsmål
Europa-Kommissionen lægger op til, at alle UK-rabatter skal udfases i løbet af de
næste 5 år. Ministeren bedes redegøre for, hvor meget Danmark skal bidrage med
i løbet af den 5-årige udfasningsperiode, og det endelige danske bidrag, når rabat-
ten til UK er fuldt udfaset. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvor meget
rabat på UK-rabatordningen som Danmark og andre EU-medlemslande har fået,
siden rabat på UK-rabatordningen blev indført.
Svar
Storbritannien har siden 1984 været tildelt en rabat på sit EU-bidrag, der omtrent
svarer til to tredjedele af forskellen i det foregående regnskabsår mellem Storbri-
tanniens andel af EU's momsberegningsgrundlag og Storbritanniens andel af de
samlede fordelte udgifter. Den såkaldte UK-rabat er tidsubegrænset, men vil ud-
løbe med Storbritanniens udtræden af EU. Rabatten udgjorde i 2017 knap 5,0 mia.
euro, svarende til knap 37 mia. kr. Storbritannien bidrager ikke selv til finansierin-
gen heraf.
På baggrund af den britiske rabat har en række øvrige medlemsstater ligeledes
forhandlet sig til forskelige rabatter på deres EU-bidrag. Det gælder bl.a. en rabat
på finansieringen af den britiske rabat. I perioden fra den britiske rabat blev ind-
ført i 1984 til 2000 finansierede Tyskland således to tredjedele af den andel af ra-
batfinansieringen de ellers ville skulle svare. Fra 2001 har såvel Tyskland som Ne-
derlandene, Østrig og Sverige været tildelt en permanent rabat på finansieringen af
den britiske rabat, således at de finansierer en fjerdedel af, hvad der ellers havde
været tilfældet. Danmark modtager ikke en sådan rabat, men bidrager til finansie-
ringen af såvel den britiske rabat som rabatterne på finansieringen.
Udover den britiske rabat og rabatter på finansieringen heraf, tildeles i perioden
for den indeværende finansielle ramme (2014-2020) en række yderligere korrekti-
oner. Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes er således begunstiget af rabat-
ter på deres moms-bidrag
til EU’s budget,
hvorved den ensartede bidragssats for
den momsbaserede egne indtægt for de pågældende lande er fastsat til 0,15 pct.
mod 0,30 pct. for øvrige medlemsstater. Hertil drager Danmark, Nederlandene og
Sverige i 2014-2020 fordel af en bruttoreduktion af deres årlige BNI-bidrag på
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk