Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1964533_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-41085
JTEU
6. november 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål 30 fra Kenneth Kristensen
Berth stillet den 10. oktober 2018 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvem i den såkaldte højniveaugruppe, EU’s
High Level Group on combating racism, xenophobia and other forms of
intolerance, der afgør, hvilke medlemmer der kan optages i
højniveaugruppen, og hvilke medlemmer, der kan ekskluderes fra
højniveaugruppen?
Svar
EU’s
High Level Group on combating racism, xenophobia and other forms of
intolerance
er en uformel ekspertgruppe organiseret af Kommissionen. Det
fremgår af Kommissionens register over ekspertgrupper, at
højniveaugruppen ikke har sit eget sæt vedtægter, men at den opererer i en
uformel ramme. Herudover er højniveaugruppen underlagt
Kommissionens horisontale regler gældende for alle ekspertgrupper, som
vedtaget ved Kommissionens afgørelse af 30. maj 2016, C(2016) 3301.
Det følger blandt andet af disse regler, at ekspertgrupper kan bestå af en
række forskellige typer af medlemmer, herunder a) personligt udnævnte
individer, som skal agere uafhængigt og i offentlighedens interesse (type A
medlemmer), b) individer udnævnt til at repræsentere en fælles interesse
blandt forskellige interessenter inden for et specifikt politikområde (type
B medlemmer), c) forskellige slags organisationer, f.eks. virksomheder,
NGO’er, universiteter m.v.
(type C medlemmer), d) medlemsstaters
myndigheder på nationalt, regionalt eller lokalt niveau og e) andre
offentlige enheder, f.eks. tredjelandes myndigheder, EU-organer og
internationale organisationer (type E medlemmer).
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om medlemmer af højniveaugruppen "EU’s High Level Group on combating racism, xenophobia and other forms of intolerance", til udenrigsministeren
2
Det følger ligeledes af de horisontale regler for Kommissionens
ekspertgrupper, at medlemmer, som ikke længere kan bidrage effektivt til
ekspertgruppens drøftelser, som efter Kommissionens mening ikke
efterlever traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel
339 vedrørende tavshedspligt eller som fratræder, ikke længere skal
inviteres til at deltage i møder i grupperne og kan erstattes i den resterende
periode, de er udnævnt til at deltage i ekspertgrupperne i.
Udvælgelsesprocessen er nærmere beskrevet i de horisontale regler. Det
følger blandt andet heraf, at ekspertgruppernes medlemmer vælges via
offentlig indkaldelse af ansøgninger, bortset fra type D og E medlemmer
samt repræsentative organer etableret i henhold til EU-lovgivning med det
formål at yde rådgivning inden for specifikke områder, f.eks. rådgivende
råd etableret i henhold til forordning 1380/2013. Hvis Kommissionen
finder, at offentlig indkaldelse af ansøgninger ikke er passende for en
ekspertgruppe, kan Kommissionen vælge medlemmerne til denne
ekspertgruppe på baggrund af objektivt verificerbare kriterier.
Der henvises til Kommissionens afgørelse for en nærmere beskrivelse af
udvælgelsesprocessen, herunder regler om transparens for type B og C
medlemmer samt om interessekonflikter for type A medlemmer.
For så vidt angår medlemssammensætningen af
EU’s
High Level Group on
combating racism, xenophobia and other forms of intolerance
henvises til svar på
EUU alm. del spørgsmål 31.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen