Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1987534_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
0
2018-23858
JTEU
10. december 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål 50 fra Kenneth Kristensen
Berth stillet den 16. november 2018 til udenrigsministeren
Spørgsmål
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 96, EUU alm. del, 2017-18,
bedes ministeren redegøre for, hvilken betydning det har, at
Associeringsrådets afgørelse 3/80 af 19. september 1980 blev nedstemt af
Europa-Parlamentet?
Svar
Associeringsrådets afgørelse 3/80 af 19. september 1980 blev vedtaget
med hjemmel i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det
Europæiske Økonomiske Fælleskab og Tyrkiet, under henvisning til
tillægsprotokollen, særligt artikel 39.
Det fremgår af førnævnte artikel 39, at Associeringsrådet vedtager
bestemmelser vedrørende social tryghed for arbejdstagere.
Associeringsrådet består dels af medlemmer af medlemsstaternes
regeringer, af Rådet og af Kommissionen for Fællesskabet, dels af
medlemmer af den tyrkiske regering, jf. artikel 23 i associeringsaftalen.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om, hvilken betydning det har, at Associeringsrådets afgørelse 3/80 af 19. september 1980 blev nedstemt af Europa-Parlamentet, til udenrigsministeren
1987534_0002.png
2
Europa-Parlamentet har ikke nogen rolle i den sammenhæng.
For så vidt angår det i besvarelsen af EUU alm. del spørgsmål 96 nævnte
forslag til Rådets forordning (EØF) om anvendelse i Fællesskabet af
Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 3/80 om anvendelse af De
Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på
tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer henvises der til
EU’s
lovgivningsdatabase (EUR-Lex), hvor der findes en oversigt over de
forskellige skridt i lovgivningsproceduren, som forslaget har været
igennem, jf.
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/HIS/?uri=COM:1983:0013:FIN.
Det bemærkes, at forslaget blev behandlet i Europa-Parlamentet den 11.
oktober 1985, jf. protokol fra mødet gengivet i EU-Tidende nr. C
288/143 af 11. november 1985. Heraf fremgår det, at Europa-
Parlamentet afgav udtalelse, hvori man godkendte forslaget uden
afgivelse af betænkning.
Forslaget blev i 2013 sammen med en række andre forslag trukket tilbage
af Kommissionen, idet det ikke længere blev betragtet som relevant, jf.
EU-Tidende C 109/7 af 16. april 2013.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen