Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1985564_0001.png
Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 58 alm. del stillet af udvalget den 21. novem-
ber 2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvorledes det sikres, at de enkelte EU-
medlemslande håndhæver gældende regler om, at støtte fra EU’s fonde
ikke må gå til udflytning af arbejdspladser, når denne støtte udbetales
direkte fra et medlemsland.
Svar:
Det er helt centralt, at de regler, der skal sikre, at national støtte og EU-
støtte ikke bruges til udflytning af arbejdspladser kan håndhæves effek-
tivt.
Det var således også et centralt spørgsmål, da Danmark i 2017 var med til
at sikre, at der blev indført skærpede regler i gruppefritagelsen på stats-
støtteområdet om, at regional investeringsstøtte ikke kan bruges udflyt-
ning af arbejdspladser.
Efter 2017 skal en virksomhed, der modtager regionalstøtte efter gruppe-
fritagelsen, afgive en erklæring på:
At virksomheden ikke inden for de seneste 2 år fra ansøgningstids-
punktet har flyttet sine aktiviteter til den medlemsstat hvor støtten
ydes.
At en sådan flytning ikke vil finde sted så længe den støttede aktivitet
pågår, og i 2 år efter den støttede aktivitet er afsluttet.
Erklæringen er en gyldighedsbetingelse for at modtage støtten. Det vil
sige, at støtten kun er forenelig med det indre marked, og fritaget fra an-
meldelsespligten til Kommissionen, hvis erklæringen afgives. Hvis ikke
den støttemodtagende virksomhed afgiver erklæringen, eller hvis erklæ-
ringen er baseret på urigtige oplysninger, vil Kommissionen kunne erklæ-
re støtten for ulovlig, hvilket vil kunne føre til krav om tilbagebetaling
I tilfælde hvor regional investeringsstøtte ikke ydes efter gruppefritagel-
sens regler, skal støtten anmeldes til og godkendes af Kommissionen. I
den forbindelse vil Kommissionen undersøge, om der ydes støtte til ud-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvordan det sikres, at de enkelte EU-medlemslande håndhæver gældende regler om, at støtte fra EU’s fonde ikke må gå til udflytning af arbejdspladser, til erhvervsministeren, kopi til udenrigsministeren
2/2
flytning af arbejdspladser. Hvis det er tilfældet, kan Kommissionen træffe
afgørelse om, at støtten ikke er forenelig med TEUF.
Det bemærkes, at Kommissionen i maj 2018 har fremsat forslag til nye
regler på strukturfondsområdet, der præciserer og skærper, at der ikke kan
gives støtte til projekter, der flytter arbejdspladser fra én medlemsstat til
en anden.
Endelig bemærkes det, at Kommissionen i forbindelse med forhandlin-
gerne om bemyndigelsesforordningen på statsstøtteområdet i november
2018
bl.a. på dansk foranledning
er kommet med en formel tilkende-
givelse om, at støtte ikke skal anvendes til udflytning af arbejdspladser.
Kommissionen afgav følgende erklæring:
“The Commission considers that the principle that State aid should not be
granted for, or linked to, relocation of jobs or activities between Member
States is very important. This is why it first introduced anti-relocation
rules for regional aid in the 2014 General Block Exemption Regulation
and thereafter made the conditions more operational and stricter under
the 2017 revision of the General Block Exemption Regulation. The Com-
mission attaches great importance to this issue, which will be carefully
considered in future General Block Exemption Regulation revisions, for
the relevant aid categories.”
Regeringen vil holde Kommissionen op på denne udtalelse i forbindelse
med kommende ændringer af statsstøttereglerne.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov