Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2027712_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 12. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 96 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Finn Sørensen, (EL).
Spørgsmål nr. 96:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor lang tid udstationerede arbejdere fra
EU/EØS-lande kan arbejde i Schweiz, før der kræves en arbejdstilladelse. I forlæn-
gelse heraf bedes ministeren oplyse, hvilke regler, som er gældende på dette områ-
de i Danmark.”
Svar:
I forlængelse af mit tidligere foreløbige svar har jeg modtaget oplysninger fra Den
Danske Ambassade i Tyskland (Berlin), der også dækker Schweiz, bl.a. baseret på
offentligt tilgængelige oplysninger på schweiziske officielle hjemmesider.
Udstationerede arbejdstagere kan arbejde i op til 90 dage uden tilladelse inden for
et kalenderår, når blot der er givet fornøden underretning til myndighederne inden
arbejdets påbegyndelse. Jeg kan endvidere henvise til besvarelse af udvalgets
spørgsmål nr. 94 (alm. del).
Hvad angår de gældende danske regler om ophold og arbejdstilladelse følger det af
EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 474 af 12 maj 2011 med senere
ændring), at en EU-statsborger, der er udstationeret i Danmark med henblik på at
levere en tjenesteydelse på vegne af en tjenesteyder etableret i EU, har ret til op-
hold ud over de tre måneder, der er fastsat i udlændingeloven, og er fritaget for
krav om arbejdstilladelse.
Det samme gælder for tredjelandsstatsborgere, der er udstationeret af en tjeneste-
yder etableret i EU.
EØS-statsborgere og schweiziske statsborgere sidestilles i EU-opholdsbekendt-
gørelsen med EU-statsborgere.
8. marts 2019
J.nr.
2018 - 7825
Venlig hilsen
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor lang tid udstationerede arbejdere fra EU/EØS-lande kan arbejde i Schweiz, før der kræves en arbejdstilladelse, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Troels Lund Poulsen
2