Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 1
Offentligt
1985432_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til B 1 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til B 1:
Forholder ministerens integrationsbarometer sig til den samlede gruppe af flygt-
ninge og indvandrere eller alene til flygtninge, der er kommet til Danmark inden
for de senere år? Er der forskel på, hvor integrerede flygtninge er, efter at Dan-
mark har ændret tilgang til integrationen og før?
Svar:
Det nationale integrationsbarometer synliggør 9 mål for integrationsindsatsen og
viser udviklingen mod målsætningerne siden 2012.
Integrationsbarometeret blev lanceret i 2012 og fokuserer på den samlede gruppe
af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som også inkluderer
personer med flygtningestatus. Gruppen underopdeles ikke yderligere på andre
parametre, såsom opholdsgrundlag, men afgrænses fx aldersmæssigt ift. hvad der
vurderes mest relevant i de enkelte målinger.
Eksempelvis indgår alle 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-
vestlig oprindelse i målingen af beskæftigelsesfrekvensen, mens målingen af kri-
minalitet kun fokuserer på 15-29-årige indvandrer- og efterkommermænd med
ikke-vestlige oprindelse.
Som et led i opfølgningen på to- og trepartsaftalerne om integration fra 2016 har
Udlændinge- og Integrationsministeriet suppleret integrationsbarometeret med 9
nøgletal om nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som det
er muligt at opdatere mere hyppigt og derfor giver et helt aktuelt billede af inte-
grationen på arbejdsmarkedet.
Målingerne i integrationsbarometeret viser, at der har været en række positive
tendenser siden 2015, herunder:
10. december 2018
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20713
591856
Side
1/2
 B 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministerens integrationsbarometer forholder sig til den samlede gruppe af flygtninge og indvandrere eller alene til flygtninge, der er kommet til Danmark inden for de senere år, til udlændinge- og integrationsministeren
•
Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbe-
skæftigelse efter 3 år i Danmark er steget fra 21 pct. i 2. kvartal 2015 til 45
pct. i 3. kvartal 2018.
72 pct. af integrationsydelsesmodtagere under integrationsprogrammet er
erklæret som jobparat i oktober 2018. Den tilsvarende andel i juni 2015 var 3
pct.
34 pct. integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet
var i virksomhedsrettet aktivering i oktober 2018. Det svarer til en stigning på
19 pct.point siden juni 2015.
Der har været en positiv udvikling inden for følgende mål: Uddannelse, Med-
borgerskab og Selvbestemmelse.
Integrationsbarometeret viser samtidig, at der fortsat er en række udfordringer
med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, herunder:
•
Regeringens ambition om, at hver anden flygtning skal i beskæftigelse efter
tre år, er endnu ikke opfyldt, da beskæftigelsen blandt kvindelige flygtninge
og familiesammenførte til kvinder fortsat er lav.
•
Der har været en negativ udvikling mod målene om Danskkundskaber og Li-
gebehandling. Eksempelvis er andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-
årig) med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9.
klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning faldet fra 93 pct. i 2015
til 86 pct. i 2017.
•
Der er fortsat en betydelig forskel i beskæftigelsesgraden, når man sammen-
ligner personer med hhv. dansk og ikke-vestlig oprindelse. Ikke-vestlige ind-
vandrere og efterkommere har en beskæftigelsesfrekvens, der er 26 pct.point
lavere end beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i
2016.
Gabet mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og
personer med dansk oprindelse på offentlig forsørgelse udgør 13 pct.point i
2017. Det er højere end i 2012, selvom der er sket et mindre fald siden 2015.
•
Andelen af 15-29-årige mænd, som er dømt for straffelovsovertrædelser, er
markant højere blandt unge ikke-vestlige mænd end blandt mænd med dansk
oprindelse, hhv. 4 pct. og 1 pct. i 2016.
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2