Det næste punkt på dagsordenen er:

37) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 113:

Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse m.m. over for trusler mod ytringsfriheden.

Af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 28.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Jeg vil gerne begynde med at takke SF for at have fremsat beslutningsforslaget, som pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag inden årets udgang, som skærper strafferammen for trusler fra 2 til 4 år, hvis truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion, et meningsfællesskab eller en politisk overbevisning, eller hvis truslen har til formål at forhindre offeret i at gøre brug af sin ytringsfrihed.

Beslutningsforslaget pålægger i øvrigt regeringen at udvikle en plan for myndighedshåndtering af ofre for trusler samt at oprette en central forsknings- og efterforskningsenhed på området. Det er ikke første gang, at vi her i Folketinget diskuterer ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark, og det er der god grund til, for rammerne for ytringsfrihedens udfoldelse er en højaktuel problemstilling i en tid, hvor sociale medier har medført, at stadig flere borgere har mulighed for at deltage i den offentlige debat. Ytringsfrihed er noget, som vi skal værne om, og regeringen er ligesom forslagsstillerne optaget af at sikre dette. Ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et velfungerende demokrati og danner fundamentet for en fri politisk debat. Ytringsfriheden sikrer, at holdninger kan udveksles, og at vi dermed som samfund og individer bliver ved med at udvikle os.

Derfor er jeg også helt enig med forslagsstillerne i, at trusler mod ytringsfriheden er dybt krænkende, og jeg mener grundlæggende, at vi alle skal kunne deltage i den offentlige debat uden risiko for efterfølgende at blive mødt med trusler. Synspunkter skal mødes med andre synspunkter og argumenter og ikke med trusler om vold. Truslerne og grove tilsvininger er aldrig svaret, og desværre kan trusler og grove tilsvininger være med til at dæmpe lysten til at deltage i den offentlige debat.

Regeringen har derfor allerede iværksat en række tiltag på området. Senest er straffen hævet for trusler mod personer i offentlig tjeneste, som ytrer sig i den offentlige debat. Det skal også nævnes, at det allerede i dag er en skærpende omstændighed efter straffeloven, hvis en person udsættes for trusler eller lignende på grund af hans eller hendes lovlige ytringer i den offentlige debat. Det er det, fordi trusler på baggrund af en persons lovlige ytringer i den offentlige debat kan afholde andre fra at deltage i debatten.

Netop fordi ytringsfriheden ligger denne regering stærkt på sinde, har vi valgt at nedsætte en ytringsfrihedskommission. Ytringsfrihedskommissionen arbejder jo for tiden på at kortlægge og vurdere ytringsfrihedens vilkår og udfoldelse i Danmark, og som led i kommissionens arbejde gennemføres bl.a. en større befolkningsundersøgelse. Undersøgelsen vil komme vidt omkring, og blandt temaerne er bl.a. ytringsfrygt og selvcensur og debatkulturen på de sociale medier. Vi vil derfor alle sammen blive klogere på disse emner, når Ytringsfrihedskommissionen senere på året afgiver sin betænkning.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen altid er klar til at se på, om der kan gøres mere for at understøtte ytringsfriheden, og jeg har stor sympati for hensigten bag dette forslag. Jeg mener blot, at det bør afdækkes, om de foreslåede tiltag er det, som der er brug for, eller om der er behov for at gøre noget andet eller mere, og det er med den baggrund, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi ønsker simpelt hen at afvente den betænkning, der kommer fra Ytringsfrihedskommissionen, hvor vi får den store, brede debat om det. Jeg vil godt samtidig understrege, at vi fra regeringens side vil gå åbent til de videre drøftelser med Folketinget om det her vigtige og vedkommende spørgsmål og ser også som sagt frem til at modtage Ytringsfrihedskommissionens indspark til debatten.

Der er en kort bemærkning til hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Tak for de positive og imødekommende ord om forslaget. Det tyder jo på, at vi skulle kunne nå hinanden. Jeg synes, der var, som om der var en lille modsætning i ministerens tale, for på den ene side ender ministeren med det svar, at vi skal afvente Ytringsfrihedskommissionens arbejde, men i den samme tale siger ministeren på den anden side, at man allerede har taget nogle forskellige initiativer, som jeg i øvrigt synes er gode initiativer. Det er bare det, at vi, når man allerede har taget nogle initiativer og bagefter siger, at netop det her initiativ skal afvente Ytringsfrihedskommissionens arbejde, må spørge, hvorfor det her ikke ligger på linje med de andre gode initiativer, som man allerede har taget. Vi kan vel sige, at det er lige nu, tror jeg, at vi virkelig har brug for at slå de her søm i.

Ministeren.

Det er egentlig, fordi vi har foretaget nogle skærpelser, og så kommer forslaget her om at hæve strafferammen fra 2 år til 4 år. Det er jo ikke, fordi jeg normalt stiller mig i vejen for strafskærpelser, og jeg går egentlig også positivt til det. Jeg tænker måske bare, fordi vi allerede har – synes jeg – ret stramme og skærpede strafferammer for det her, at skulle det her gøres isoleret, skulle vi i hvert fald også tale om finansieringen. Det koster, hver gang vi skærper straffene. Vi skal selvfølgelig også tale om, når man skal lave nogle enheder i politiet, hvordan det skal foregå. Hvor skal de tages fra? Så det er ikke uvilje fra min side over for at diskutere det eller prøve at nå en løsning. Det er bare det, at når vi trods alt næsten er kommet til den 1. maj nu, og når betænkningen fra Ytringsfrihedskommissionen kommer i år, synes jeg, det giver rigtig god mening, hvis vi lige fik den med og fik den store brede debat om emnet. Så kunne det være, at det førte til det her forslag og til mange andre.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg hører heller ikke ministerens tale som udtryk for uvilje. Det er bare til det her med, at ministeren nu netop selv påpeger, at man allerede har taget nogle initiativer, som fungerer, men i forhold til andre initiativer skal vi så afvente Ytringsfrihedskommissionens arbejde, at jeg vil appellere til, at man kunne se det her i forbindelse med og i den samme slipstrøm som de andre initiativer, der er taget, men hvor man bare ikke præcis har adresseret den her gruppe mennesker, nemlig dem, der deltager i den offentlige debat.

Ministeren.

Det kan jeg sådan set sagtens isoleret følge. Betænkningen er bare den, at vi er meget, meget tæt på folketingsårets udgang og på et valg, og så har vi en Ytringsfrihedskommission, der snart kommer med sit arbejde, så det nu at skulle sige, at vi engang til efteråret vil fremsætte det her forslag, før vi har diskuteret finansieringen og andre ting, synes jeg ikke giver god mening. Jeg synes, det giver god mening at vente på den betænkning, der alligevel kommer til efteråret.

Hr. Søren Søndergaard.

Grunden til, at jeg lige tager ordet, er, at jeg ikke har kommissoriet for Ytringsfrihedskommissionen præsent, men er det ikke mere de generelle forhold omkring ytringsfriheden, de skal kigge på, og ikke specielt noget med strafferammer?

Ministeren.

Ytringsfrihedskommissionen har ikke fået det opdrag at komme med konkrete lovforslag, det er fuldstændig korrekt. Altså, ideen var egentlig, at, kan man sige, kommissionen meget bredt sagt skulle kigge på ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark. Og når den så kommer – den skal ligesom tage temperaturen på ytringsfriheden anno 2019 og dermed komme bredt rundt – var tanken jo, at jeg ville undre mig stærkt, hvis ikke det fører med sig, at vi her i Folketinget siger, at på baggrund af den betænkning vil vi sætte os sammen og sige, at hvad er det så, der skal komme ud af det rent lovgivningsmæssigt?

Så siger vi tak til justitsministeren og går over til ordførertalerne. Først er det hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Fra Socialdemokratiets side vil vi gerne takke forslagsstillerne for at sætte fokus på det her meget vigtige emne. Der er ikke nogen tvivl om, at det at have ytringsfrihed simpelt hen er en helt afgørende krumtap i et demokrati. Vi har en stolt tradition i Danmark for at kunne ytre os om det, vi har lyst til, uden at blive knægtet. Vi har historien om Viggo Hørup, der sagde: Del jer efter anskuelse. Vi kan også huske Hal Koch, der talte om ordet, ikke sværdet. Det er helt afgørende, at man kan ytre sig, bruge ord, debattere, argumentere, uden at man bliver knægtet. Og der er ikke nogen tvivl om, at når der er så meget chikane i luften, som vi oplever i de her år, så er det et problem. Når debattører, politikere, organisationsfolk, andre interessenter, almindelige borgere, der ytrer sig, risikerer at få trusler, fordi de ytrer sig, så er det dybt problematisk. Derfor er det et meget relevant beslutningsforslag, som bliver fremsat her, om at øge strafferammen for den her form for trussel mod folk, der ytrer sig. Det er også et forslag, som vi Socialdemokrater godt kan se os selv i.

Det er klart, at når justitsministeren gør opmærksom på sin Ytringsfrihedskommission, så lytter vi selvfølgelig andægtigt og er klar over, at der er et arbejde her, vi må afvente osv., men som vi læser aftalen om den her Ytringsfrihedskommission, så er der netop ikke tale om, at man skal forholde sig specifikt til en strafferamme. Og da det her med, at der er nogle, der truer nogle, der ytrer sig, er så kolossalt alvorligt, vil vi gerne være med til at støtte beslutningsforslaget, som det er her. Vi synes ikke, det er i modstrid med det arbejde, der ligger i Ytringsfrihedskommissionen. Det kan være, at der kommer andre perspektiver frem der, men vi mener sagtens, at både beslutningsforslaget her og Ytringsfrihedskommissionen kan gå hånd i hånd. Så fra Socialdemokratiets side kan vi godt støtte det her beslutningsforslag. Det må være sådan i et demokrati som det danske, at det medfører en hård straf, hvis man prøver at true folk, der ytrer sig.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Jeg går ud fra, at formålet med sådan en strafskærpelse er, at der skal komme færre trusler. Altså, det er vel det, der er formålet med det, og derfor vil jeg bare høre, om Socialdemokratiet kan henvise til noget materiale eller evidens eller et eller andet, som antyder, at en sådan stramning vil føre til færre trusler.

Ordføreren.

Det er det almindelige ræsonnement, at hvis det er sådan, at der er udsigt til, at man får en hårdere straf, så holder man også igen med den handling. Navnlig når det handler om sådan noget som trusler, hvor man må gå ud fra at der er tale om en eller anden form for kalkuleret handling – det er altså ikke en spontan handling – jamen så vil straf have en afskrækkende virkning i forhold til lysten til at begå den form for aktivitet.

Hr. Søren Søndergaard.

Nej, jeg tror nu, de fleste trusler, jeg får på min Facebook, er afsendt i affekt over, hvor ualmindelig dumt folk synes det, jeg skriver, er, mere end det er et udtryk for en rationel overvejelse. Men lad det nu ligge, det kan vi jo have forskellige erfaringer med.

Men hvis man hæver strafferammerne på et område, har det vel også konsekvenser for strafferammerne på et andet område. Altså, der er vel en eller anden balance i vores straffesystem. Vi kan vel ikke have dødsstraf for butikstyveri, selv om vi synes, det er pokkers irriterende, og så have 25 dages hæfte for hvidvaskning, vel? Altså, der skal jo være en eller anden sammenhæng, så derfor vil jeg godt høre, hvilke overvejelser Socialdemokratiet har gjort sig om, hvilke konsekvenser det har for det øvrige retssystem.

Ordføreren.

Jeg er måske en lille smule overrasket over behovet for at bringe debatten om dødsstraf ind i det her, navnlig i relation til butikstyveri. Det synes jeg er noget malplaceret.

Altså, den overvejelse, vi har, er, at når man truer folk, der ytrer sig, så er det en meget udemokratisk handling. Det er en meget krænkende handling, og den vil vi gerne have os frabedt. Vi så da helst, at det ikke var nødvendigt at øge strafferammen for det her, men et af de redskaber, vi har, er at øge strafferammen, og umiddelbart ser jeg ikke nogen årsag til, at man så på andre områder også skal til at skrue op. Men vi har jo så Straffelovrådet til at komme med et indspil til, hvad der skal til.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti.

Mange tak for det. Stor tak til SF for beslutningsforslaget. Det er ikke hverdagskost, at man på retsområdet skal stå og rose et parti på venstrefløjen for ideer og tanker om, hvordan vi skal straffe, for det er jo ofte det spørgsmål, der splitter partierne til højre og venstre i Folketingssalen. I dag går SF nye veje med forslaget og foreslår, at strafferammen for trusler mod den grundlovssikrede ytringsfrihed fordobles fra 2 til 4 år. Det er faktisk et forslag, vi fra Dansk Folkepartis side tager utrolig positivt imod. Vi synes, der er god ræson i det initiativ.

Men en ting er strafferammens størrelse, noget andet er, hvordan det bruges i praksis, og der er vores holdning, at vi faktisk generelt har en ret høj strafferamme, men at det i de konkrete sager ofte er domstolene, der ender med at idømme straffe, der ligger i den lave ende af strafferammen. Måske vil det være en god idé at se på, hvordan vi faktisk bruger strafferammerne, som de er, i stedet for hele tiden at forhøje dem med svingende succes ude i virkeligheden.

Selv om forslaget i udgangspunktet er godt, har vi yderligere behov for at få belyst de økonomiske konsekvenser. Det er en god, gammel tommelfingerregel, at forslaget finansieres, så hvad koster sådan et forslag? Det vil vi gerne se på i Retsudvalget.

For os at se mangler vi også noget væsentligt, for hvad med udvisningsreglerne? I Dansk Folkeparti så vi gerne, at det blev nemmere at udvise ikkedanske statsborgere for netop de forbrydelser, som SF-forslaget lægger op til. Det ser vi meget gerne der bliver kigget yderligere på i udvalgsarbejdet, da det er meget centralt for os, at vi ikke ønsker fremmede til Danmark, der udfordrer det frie danske samfund, hvor ytringsfriheden er helt central, og det element mangler desværre i forslaget.

SF foreslår også, at der oprettes et særligt center i politiet til at håndtere den slags sager. Politiets område er forligsstof, og vi ønsker ikke at lægge stemmer til et forslag, der ligger hos den kreds af partier, der finansierer politiet og anklagemyndigheden. Vi sørger gerne for at tage emnet op i forligskredsen, men vi har ikke noget ønske om, at Folketinget direkte griber ind i forligskredsens arbejde.

Alt i alt deler vi intentionerne i forslaget fuldt ud med SF, men prisen skal beregnes, og noget skal luges ud, og så mangler der et element om udvisning. Når vi tager det op til diskussion i Retsudvalget, vil vi gøre vores stilling endeligt op.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler i dag, er ikke en ændring af straffelovens § 266 i sin substans, men en skærpelse af straffen. Fra en strafferamme på 2 år skal strafferammen være 4 år under de omstændigheder, der tales om i forslaget, altså hvor truslen skyldes offerets tilknytning til eller frafald fra en religion, et meningsfællesskab eller en politisk overbevisning eller har til formål at forhindre offeret i at gøre brug af sin ytringsfrihed.

Lad mig indledningsvis sige, at Venstre sådan set er positivt indstillet over for de tanker, der ligger bag forslaget. Vi har en modifikation omkring Ytringsfrihedskommissionen og omkring den økonomi, der kan være i forslaget, men det skal jeg vende tilbage til om lidt.

Forslaget handler om at hæve strafferammen, og jeg må give den foregående taler ret, for én ting er at hæve strafferammen, men den strafferamme bliver vel gennemsnitligt udnyttet 10-20 pct. i dag eller noget i den retning, og derfor er det sådan set ikke så afgørende for os, om det hedder maks. 2 års fængsel eller maks. 4 års fængsel, for der er jo ingen, der når op i nærheden af de tal. Skulle man gøre noget, skulle man lave en slags normalstraf, som vi ser i andre sammenhænge.

Jeg skal understrege, at regeringen allerede har gjort en del på området omkring trusler. Vi har vedtaget, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis truslen vedrører udtalelser i den offentlige debat. Det er desværre noget, der afholder folk fra at ytre sig, når truslerne kommer, og det gør de tit på sociale medier og lignende. Vi har også skærpet straffen for trusler imod offentligt ansatte, altså politifolk, ambulancefolk, brandfolk, socialrådgivere osv. – straffelovens § 119, personale. Så derfor har vi stor sympati for SF's forslag.

Det eneste aber dabei er, at vi sådan set har nedsat en Ytringsfrihedskommission, og jeg har ikke dens kommissorium med herop, men jeg husker dog, at der skulle komme nogle generelle anbefalinger vedrørende det her område, og jeg vil ikke i en situation, hvor Folketinget går ind og overruler Ytringsfrihedskommissionen, men på den anden side set har jeg som nævnt stor sympati for SF's forslag, så jeg kan runde det af med at sige, at vi i udvalget gerne vil have dokumenteret, hvad det er, Ytringsfrihedskommissionen skal ind og kigge på i relation til det, vi behandler i dag, og hvis det er sådan, at den ikke skal undersøge det her, er vi villige til at tage SF's forslag op her i Folketinget med en positiv indstilling igen. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Nu ventede jeg netop spændt på de sidste sætninger fra hr. Preben Bang Henriksen. Som jeg forstår det, kunne det tyde på, at vi kunne nå frem til en form for fælles platform for det her. For det er jo helt klart, at det kan betyde noget for enkelte partier, hvis man føler, man går for tæt på politiforligskredsens arbejde. Men jeg kan høre på ordføreren, at det kunne tyde på, at vi kunne nå frem til en fælles beretning, der kunne gå i den her retning, også afhængigt af hvad Ytringsfrihedskommissionen gør og hvad man mener i politiforligskredsen. Er det rigtigt udlagt?

Ordføreren.

Det vil jeg bestemt ikke udelukke. Nu bruger vi ofte begrebet en fælles beretning, og det er dog det afgørende, hvad der står i beretningen. Men det er sympatisk, ja, og det vil jeg bestemt ikke udelukke. Men som sagt er det for os rimelig afgørende, at vi ikke har nedsat en ytringsfrihedskommission og så går ind og fortæller, hvad den i øvrigt skal mene. Det er jo ikke det, der er meningen med en kommission.

Så siger vi tak til hr. Preben Bang Henriksen, og vi går videre til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at det stigende antal anmeldelser om trusler og dermed formentlig også det stigende antal trusler er dybt bekymrende. Derfor har vi det sådan, at vi umiddelbart kan tilslutte os to af de tre komponenter, som det her forslag indeholder, nemlig oprettelse af en central forsknings- og efterforskningsenhed samt udvikling af en plan for bedre myndighedshåndtering i forhold til ofrene. Det synes vi er rigtig gode forslag, som vi kan stemme for uden videre undersøgelse. Tilbage står spørgsmålet om en skærpelse af strafferammen i straffelovens § 266 fra 2 år til 4 års fængsel. Til det har jeg tre bemærkninger.

For det første synes jeg egentlig, at 2 års ubetinget fængsel faktisk er en rimelig alvorlig straf for fremsættelse af trusler. Så kan vi diskutere, om strafferammen bliver brugt og sådan nogle ting, men 2 års ubetinget fængsel for at fremsætte trusler, der ikke effektueres, er trods alt en relativt voldsom straf. Vi snakker jo kun om trusler, der forbliver trusler, for hvis der er tale om effektuering eller forsøg på effektuering, er det nogle helt andre paragraffer, vi er ovre i, og en langt strengere strafferamme.

For det andet, og det var også det spørgsmål, jeg stillede til den socialdemokratiske ordfører: Er der nogen som helst evidens for, at en strafskærpelse på det her område vil begrænse omfanget af trusler? Det er vel det, der skal være formålet. Formålet skal vel være at begrænse omfanget af trusler, for hvis vi har nøjagtig det samme antal ofre bagefter, hvad har så været formålet? Det er jo normalt et vigtigt element i hvert fald for os, at man har en idé om, at noget vil virke præventivt, før man bare beslutter at hæve straffen. Vi vil bestemt ikke udelukke, at det er tilfældet, selv om jeg, som jeg også antydede i mit spørgsmål, nok vil vurdere, at rigtig mange af de her trusler er fremsat i affekt og ikke er gennemtænkte. Derfor vil det ikke være noget, der er underlagt en overvejelse om strafferammer, i modsætning til hvis man laver mere organiseret kriminalitet som hvidvask, og hvad ved jeg. Men okay, det kan man jo undersøge.

For det tredje: Hvad nu hvis det viser sig, at det ikke hjælper at hæve strafferammen for trusler, hvis det altså ligesom bliver vurderingen? Skal vi så hæve den yderligere? Hvis op til 4 år ikke er nok, skal det så være 6 år, 8 år og 10 år? Hvorfor egentlig ikke det, hvis det alligevel er ligegyldigt med effekten? Og hvordan forholder det at hæve strafferammen sig til straffelængden i forhold til andre strafferammer i straffesystemet? Skal de også bare hæves? Det må jo i hvert fald være åbenlyst for alle, at der må være et eller andet forhold mellem straffelængder for trusler og for trusler, der effektueres. Der må være et eller andet forhold, hvor det sidste straffes betydelig hårdere end det første. Så hvis vi bare hæver det første, må det jo få en eller anden konsekvens for det andet. Hvordan er den sammenhæng?

Forslagets bemærkninger beskæftiger sig ikke med de her spørgsmål, og det er nogle spørgsmål, vi gerne vil være med til at komme nærmere ind på i udvalgsbehandlingen. På det foreliggende grundlag kan vi altså kun stemme for to tredjedele af forslaget. Det er jo et skridt på vejen. Det sidste må altså afvente, at vi får de her spørgsmål undersøgt.

Der nævnes Ytringsfrihedskommissionen, og jeg tror, det er vigtigt, og jeg tror, det er klogt at afvente noget fra den, men jeg tror ikke, at den vil svare på de her spørgsmål, der har været rejst her, for jeg opfatter dens kommissorium som gående i en lidt anden retning. Vi har også andre muligheder. Vi har mulighed for at spørge Straffelovrådet; vi har mulighed for at igangsætte en undersøgelse osv. Vi har forskellige muligheder, som vi kan tage til os. Skulle det så vise sig, at man kan finde en fornuftig balance i forhold til andre strafferammer i straffesystemet, og at man har en vurdering af, at det her rent faktisk vil hjælpe på problemet, vil vi også se positivt på det tredje element i forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Karsten Hønge.

Først og fremmest tak for de mange positive ord, der var, men jeg vil alligevel spørge ind til det her. Jeg synes, at hr. Søren Søndergaard negligerer trusler ved flere gange at sige: Det er jo kun trusler. Det er jo ikke effektueret endnu. Men er hr. Søren Søndergaard ikke opmærksom på, hvad trusler rent faktisk også her og nu betyder for en hel masse menneskers konkrete liv? For selv om de ikke bliver effektueret, forstået sådan, at de mennesker ikke bliver slået ihjel eller overfaldet, må de her mennesker leve under politibeskyttelse, med hemmelig adresse, de er bange i det daglige, deres børn er nervøse for at gå i skole, for de ved ikke, hvornår der sker noget med deres forældre. Jo, hr. Søren Søndergaard, de her trusler er effektueret, forstået sådan, at det har skabt psykiske ar i mange familier.

Så kunne jeg lige bede om et par ord mere om det der med, at de ikke effektueres, og så gør det nok ikke så meget? Jo, jeg kan da forsikre for, at det gør meget.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med forslagsstillerne i. Altså, trusler er meget alvorlige, og trusler har en effekt. Derfor er trusler ikke »kun«. Men det ændrer jo ikke noget ved, at der er trusler, og så er der trusler, der effektueres. Og jeg går ud fra, at vi er enige. Ellers kan vi også tage den diskussion, altså, den er jeg sådan set villig til at tage, og sige: Jamen altså, alene intentionen er lige så slem, som hvis man gennemførte det. Så er der bare meget, der skal laves om, hvad angår strafferammerne. Ellers har antagelsen vel været, at trusler hørte til i én paragraf, og effektueringen hørte til i en anden paragraf og medførte en hårdere straf. Det er også det, jeg har taget udgangspunkt i.

Det, jeg er lidt nervøs for, er, at vi tager udgangspunkt i noget og siger, at det her er meget alvorligt, ergo skal vi hæve strafferammen. For det, der er det afgørende for os, er, om det hjælper. Hvad nu, hvis strafferammen var 1 år – ville der så komme et forslag om, at strafferammen skulle hæves til 4 år, eller ville der komme et forslag om, at strafferammen skulle hæves til 2 år? Vi bliver nødt til at have de overvejelser med ind samlet set.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, det er jo klart. I vores straffesystem skal der jo være parallelitet, der skal være forholdsmæssig afstraffelse i forhold til forbrydelsens art. Det er jo klart. Det også lige så klart, at når vi er på et område som det her, har vi endnu ikke fuldstændig evidens for, hvad betydningen vil være. Jeg vil dog sige, at jeg har den ubetingede fornøjelse at arbejde sammen med Enhedslisten på et par andre områder, hvor man i hvert fald har en meget fast overbevisning om, at øget straf virker. Der handler det bl.a. omkring arbejdsmiljø og trafikområdet. Der har jeg ikke hørt den samme eftersøgning af fuldstændig klar, dokumenteret evidens for det. Der går man da typisk ind for, at man skal ramme arbejdsgiveren inden for arbejdsmiljøet, og at man skal ramme trafiksyndere.

Ordføreren.

Nej, det er så ikke rigtigt, at der ikke er et ønske om, at man vurderer effekterne. Der kan man sige, at generelt i Enhedslisten har vi nok den opfattelse, at jo mere overvejet en handling er, jo mere der ligesom er tid bag det, at man træffer beslutningen, jo mere har strafferammen en betydning. Og det kan man sige er noget, der virker lidt imod, hvad man kan sige er en generalpræventiv effekt, ikke? For vi bliver også nødt til at erkende, at en del mord er affektmord, hvor man må sige, at straffen ikke har den store betydning i forhold til gentagelseseffekten, men den har en generalpræventiv virkning. Men lad os tage diskussionen i udvalget.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til forslagsstilleren for at sætte fokus på det her meget vigtige område, fordi ytringsfrihed jo simpelt hen er hjørnestenen i vores demokrati, og ytringsfrihed ligger Liberal Alliance meget på sinde. Det tror jeg ikke at der er mange der er i tvivl om.

Ytringer skal absolut ikke mødes med brostenskast og bål i gaderne, men med argumenter. Liberal Alliance er også enig i, at der skal slås hårdt ned på den slags. Derfor glæder det os også, at regeringen allerede har igangsat et arbejde for at undersøge ytringsfrihedens vilkår, og jeg synes, at vi skal afvente det arbejde. Så selv om jeg meget støtter intentionen i forslaget, fordi ytringsfriheden som sagt er noget, der ligger mig og Liberal Alliance meget på sinde, så støtter vi ikke beslutningsforslaget, da vi gerne vil afvente det arbejde, der er sat i gang.

Jeg skulle hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Tak for det. Og jeg ser ikke andre ordførere, der har bedt om ordet. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Hønge.

Tak for partiernes overvejende positive bemærkninger til beslutningsforslaget. Jeg er ret sikker på, at vi i udvalget vil kunne nå hinanden og finde frem til en form, hvor både de partier, der udgør politiforligskredsen, og vi andre kan finde frem til en fælles beretning.

Vold antager mange former, og nogle gange kan psykisk vold sætte kraftigere spor end fysisk vold. SF foreslår med beslutningsforslaget at slå hårdt ned på trusler, styrke efterforskningen og tage bedre hånd om ofrene. Vi skal først og fremmest gøre det for at forsvare det enkelte menneske, som udsættes for trusler, med den angst og usikkerhed, som følger med. Men det handler også om selve kernen i demokratiet. Det er jo meget fint med ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, og det er rigtig godt, at vi kan demonstrere, men hvad nytter det hele, hvis vi i et demokrati alligevel ender i truslernes tyranni? Og det er ikke nok at have retten til at tale frit, hvis det lykkes bøller at lukke munden på de mennesker, som har noget på hjerte. Derfor synes vi i SF også, det er en god idé, at vi har en Ytringsfrihedskommission, men vi kan bare ikke se nogen grund til at vente på dens mere generelle indstilling til, hvordan vi griber det an, i forhold til her og nu at have behovet for at slå tilstrækkelig mange søm i for at markere en helt nødvendig stillingtagen til den udvikling, vi ser.

Mange konkrete sager har været beskrevet i medierne, og det kan skræmme ofrene fra at sige noget en anden gang, og som sideeffekt skræmmer truslerne andre fra at deltage i den offentlige debat. For hver eneste Halime Oguz, Sara Omar eller Zenia Stampe, der vælger at betale prisen for at stå frem med kontroversielle synspunkter, er der adskillige andre, som holder mund, fordi de frygter repressalier. Og problemet vokser, hvis vi ikke gør noget.

Der er i dag en kort afstand mellem tanke og handling hos nogle mennesker, og internettet har gjort det let at genere og true. Ved at hæve straffen kan vi lægge et filter ind i forhold til fingeren, der rammer sendknappen, eller den, der kører af sted for at stå i fordøren hos en offentlig debattør. For det er nemlig de her offentlige debattører, der er saltet i demokratiet; det er dem, der giver maden smag med deres skarpe holdninger. Og uden en skarp offentlig debat ender politik som en gang gennemtygget søbemad.

Det er en berigelse, når forfatteren til bogen »Dødevaskeren«, Sara Omar, giver et indblik i de pigers opvækst, og alligevel ender det med, at hun har brug for beskyttelse, fordi hun bliver truet på livet. Og debattøren Halime Oguz er blevet truet efter at have deltaget i en tv-udsendelse og fortalt om de vanskelige vilkår i nogle parallelsamfund. Og truslerne rammer jo også jævnligt politikere. Det er demokratiets hjerte, der banker, når vi debatterer. Vi skal ikke finde os i truslerne. Ofrene skal beskyttes, demokratiet skal iltes, og bøllerne, der truer, skal straffes hårdt.

Så vil jeg lige slutte af med at sige, at Det Radikale Venstre har meddelt, at de også støtter beslutningsforslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.