Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 12 Bilag 2
Offentligt
1991370_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 12
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 13. december 2018
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en ny definition af voldtægt i straffeloven
baseret på samtykke
[af Rosa Lund (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, RV, ALT, SF og IA) ind-
stiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde
ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller po-
litiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Alternativet og Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiets, Enhedslistens, Radikale Venstres,
Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af ud-
valget støtter beslutningsforslaget. Partierne mener, at den
danske voldtægtslovgivning skal beskytte ofre for overgreb
og sikre den personlige frihed. Partierne mener, at den dan-
ske lovgivning derfor skal være samtykkebaseret, så sex
uden samtykke anses som voldtægt. Det er vigtigt for parti-
erne at understrege, at der ikke skal være tale om omvendt
bevisbyrde, som der desværre har været misforståelser om.
Derimod er der tale om at ændre gerningsindholdet, så vold-
tægt forstås som sex ved manglende samtykke, men at det
selvfølgelig er anklagemyndigheden, der skal bevise det
manglende samtykke og ikke omvendt. Partierne ønsker og-
så at understrege, at samtykke selvfølgelig skal kunne for-
stås indirekte, usagt og implicit i handlinger, ligesom i andre
dele af straffeloven, hvor samtykke anvendes. Det er partier-
nes ønske både at sikre, at overgrebspersoner bliver dømt,
men også samtidig at anspore til en kulturændring, hvor an-
dre menneskers ret til egen krop respekteres, hvor passivitet
aldrig kan betragtes som en ret til at befamle eller begå
overgreb, og hvor ofre for overgreb aldrig føler skyld og
skam, men føler tryghed ved at anmelde og tryghed i, at po-
liti og system støtter og hjælper. Partierne vil, såfremt fler-
tallet skifter efter førstkommende folketingsvalg, vedtage en
samtykkebaseret voldtægtslovgivning.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og
var til 1. behandling den 13. november 2018. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Retsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Peter Kofod (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Lise Bech (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V)
Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S)
AX022400
B 12 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Betænkning afgivet den 13. december 2018
1991370_0002.png
2
Lars Aslan Rasmussen (S) Jesper Petersen (S) Mogens Jensen (S)
nfmd.
Trine Bramsen (S) Rasmus Prehn (S)
Morten Bødskov (S) Rosa Lund (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) René Gade (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
Lotte Rod (RV) Karsten Hønge (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1