Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU) nr. XXX/XXX og nr. XXX/XXX af dd/mm/åååå om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX af dd/mm/åååå om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 09.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første er Socialdemokratiets ordfører, hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak. Jeg skal gøre det meget kort og meddele, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det, der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kenneth Kristensen Berth. Værsgo.

Tak. Jeg tror, jeg vil gøre det lidt mindre kort end ordføreren for Socialdemokratiet, for det er jo trods alt en vigtig sag, vi står over for i dag. Justitsministeren har bedt Folketinget tage stilling til, om Danmark skal tilslutte sig tre Schengenrelaterede forordninger på mellemstatsligt grundlag. Det drejer sig om retshåndhævelsesforordningen, grænseforvaltningsforordningen og tilbagesendelsesforordningen.

Fælles for de tre ændrede forordninger er, at de sikrer en bedre udnyttelse af de muligheder, der ligger i Schengen Information System. F.eks. gøres det obligatorisk at registrere tredjelandsstatsborgere, der er udstyret med et indrejseforbud; der etableres adgang til at gemme oplysninger om finger- og håndaftryk fra ukendte, der er mistænkt for alvorlig kriminalitet; og børn, der er i risiko for at blive bortført af en forælder, kan nu også optages i SIS.

Grundlæggende er Dansk Folkeparti som bekendt modstander af Schengen. Det hænger dog ikke sammen med mulighederne for udveksling af informationer i SIS-regi, men med ambitionen om et grænseløst Europa, hvor medlemslandene ikke må opretholde grænsekontrol over for hinanden uden accept fra Kommissionen. Som bekendt drøftes det fremtidige grundlag for Schengens konstruktion i disse måneder. Det er Dansk Folkepartis ønske at fastholde udveksling af informationer, som disse tre forordninger også er udtryk for, men uden at skulle give afkald på grænsekontrol inden for Schengenområdet, som er en stor fordel for Danmark. Siden indførelsen af grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland er mere end 6.500 personer blevet nægtet indrejse til Danmark.

Værdien af oplysninger som de i forordningerne nævnte forøges jo faktisk tværtimod af, at der er grænsekontrol ved flere landegrænser mellem medlemsstaterne. Sandsynligheden for, at en tredjelandsborger, der er erklæret uønsket i Schengenområdet, pågribes, er jo større, hvis vedkommende ikke blot skal passere én grænsekontrol, men adskillige under vedkommendes færd i Europa. Det samme gør sig gældende for ukendte personer, hvis finger- eller håndaftryk gemmes i SIS, som følge af at de er mistænkt for alvorlig kriminalitet. Disse personer vil også potentielt kunne pågribes ved kontrollen mellem Schengenlandene.

Dansk Folkeparti vil heller ikke undlade at gøre opmærksom på, at der er forhold i forordningerne, der kunne forbedres, hvad vi også har peget på i Europaudvalget. Således er opbevaring af oplysninger om personer på i udgangspunktet maksimalt 3 år meget lavt sat, særlig når der henses til, at genstande kan opbevares i 10 år. Hvis en person eksempelvis er udvist af Schengenområdet, fordi vedkommende skønnes at være til fare for borgerne, så er det ikke smart, at oplysninger om vedkommende slettes efter 3 år.

Det er desuden problematisk, at oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der har fået statsborgerskab i et Schengenland, skal slettes. Det kan f.eks. dreje sig om personer, der skønnes at være til fare for rigets sikkerhed, men som i henhold til statsløsekonventionen alligevel bliver statsborgere i Danmark eller et andet EU-land.

Konkluderende er det imidlertid Dansk Folkepartis opfattelse, at de tre forordninger, som Danmark altså skal deltage i på mellemstatsligt niveau, og som Danmark dermed har mulighed for at opsige igen, hvis vi har lyst til det, er et fremskridt for politiets og udlændingemyndighedernes muligheder for at pågribe uønskede udlændinge, efterforske alvorlig kriminalitet og bekæmpe terrorisme. Og på den baggrund vil vi kunne støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis oplyse, at jeg også i den her anledning holder tale på vegne af Det Konservative Folkeparti. Det er sådan, at det for mindre partier kan være vanskeligt at deltage i alt, hvad der foregår på Christiansborg. Dermed baggrunden for denne hilsen.

Tak for ordet. Danmark og EU står over for store sikkerhedsmæssige og immigrationsmæssige udfordringer. Det gælder alt fra grænseoverskridende kriminalitet, terrortrusler, presset fra ulovlige immigranter osv. Det er udfordringer, der kræver internationalt samarbejde, og som bedst løses på EU-niveau. Desværre står vi i Danmark også med en anden udfordring, og det er, at vi har et retsforbehold. Det er et forbehold, der medfører, at vi ikke automatisk er en del af de fælleseuropæiske aftaler, der omhandler retlige anliggender, og et forbehold, der medfører, at Danmark ikke har indflydelse på reglernes udformning, idet vi ikke deltager i de pågældende drøftelser.

Det gælder bl.a. den seneste aftale om SIS-forordningerne, som er en forkortelse for Schengen Information System. Der er tale om nogle elektroniske databaser, hvor myndighederne fra de respektive Schengenlande kan lægge indberetninger op om personer og genstande. Databasen er et utrolig vigtigt redskab i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig immigration. Det er et redskab, som politi, toldvæsen og domstole har stor nytte af, og som kun kriminelle kan være imod.

Med en vedtagelse af beslutningsforslaget i dag får vi trods vores retsforbehold mulighed for at tilslutte os det udvidede Schengeninformationssystem, som de øvrige EU-lande er enige om. Der skal fremover indberettes om tilbagesendelsesafgørelser, om børn, der er i fare for at blive bortført, om fingeraftryk, der er fundet på et gerningssted for en alvorlig forbrydelse, og omkring indrejseforbud. Udvidelsen af Schengeninformationssystemet medfører, at danske myndigheder får endnu bedre forudsætninger for at bekæmpe og forhindre grænseoverskridende kriminalitet, terror og ulovlig immigration.

I Venstre er vi meget optaget af at løse de sikkerhedsmæssige og immigrationsmæssige udfordringer, som Danmark og EU står over for, og derfor kan vi varmt tilslutte os forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Jeg skal ikke sige så meget om det her beslutningsforslag, blot at vi i Enhedslisten har nogle bekymringer i forhold til forslaget. For det første er der det her med, at der gives adgang til flere typer data, som myndighederne kan opsamle. Det er bl.a. ansigtsgenkendelse og dna-registrering. Det er vi meget bekymrede for, fordi vi frygter, at det betyder en yderligere overvågning af borgerne. Vi er for det andet bekymrede for, at myndighederne i højere grad, end de kan i dag, ligesom kan dele de her informationer, fordi vi igen frygter, at det vil betyde et større indgreb i retten til privatliv og en større overvågning. Omvendt kan man sige om det her forslag, at det vil gøre det lettere for borgerne både at udrejse og indrejse, fordi der bliver givet denne lettere adgang. Så det er ligesom en afvejning af de to ting.

Til sidst kan jeg bare sige, at der er nogle ting i det her forslag, som vi i Enhedslisten skal have afklaret. Vi vil sende nogle spørgsmål over til ministeren igennem Europaudvalget. Så er det også vores klare opfattelse, at hvis vi siger nej til det her, vil det få ret store konsekvenser for det mellemstatslige samarbejde på det her område. Derfor vil vi ikke stemme imod, men vi er heller ikke helt tilhængere af forslaget, så det ender nok med, at vi stemmer gult. Men som sagt sender vi nogle spørgsmål over til ministeren, og så må vi jo se, om der kan komme en afklaring.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til Liberal Alliances ordfører. Og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for det, formand. De tre SIS-forordninger vil udvide og forbedre brugen af SIS-systemet, ved at flere typer indberetninger indføres i systemet, bl.a. tilbagesendelsesafgørelser, indberetninger om børn, der er i fare for at blive bortført af forældre, og ukendte gerningsmænd til alvorlige forbrydelser.

Det synes vi jo alt sammen er godt, altså at vi styrker kontrollen med EU's ydre grænser og kontrollen internt i Schengenområdet. Og derfor bakker vi op om beslutningsforslaget. Jeg skal også hilse fra vores moderparti, Radikale Venstre, og sige, at de også støtter B 32.

Mange tak for det. (Munterhed). Det var der pudsigt nok ikke nogen bemærkninger til. Vi går videre i ordførerrækken, og det er til Alternativets ordfører, hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak. Man kunne jo gøre det så kort, som Socialdemokratiet gjorde. For det, vi har med at gøre her, er jo nogle ting, som vi ligesom skal tiltræde for at være en del af Schengensamarbejdet. Og derfor understreger det jo nok også de udfordringer, vi nogle gange har på grund af forbeholdene, fordi vi ligesom ikke er med til at præge bl.a. vigtige ting som det her i den retning, vi ønsker. For der er masser af ting, man kunne pege fingre ad og sige: Det her er godt nok kritisk. Jeg har nogle af de samme betænkeligheder, som Enhedslisten havde, i forhold til øget overvågning af al den data osv. Men alt i alt er det jo noget, vi skal være med i, når vi er med i Schengensamarbejdet.

Dog har jeg et spørgsmål til ministeren. Når man får et beslutningsforslag med så mange x'er, plejer det gerne at være, fordi forordningerne ikke nødvendigvis er færdigforhandlet og helt færdige i forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen osv. Så derfor har jeg et spørgsmål: Hvorfor er det egentlig allerede på nuværende tidspunkt, at vi skal gøre det her, i stedet for når vi har de endelige forordninger?

Det har vi tidligere diskuteret i forhold til nogle andre forordninger, som også skulle ryge igennem med et beslutningsforslag, inden man faktisk havde dem foran sig og kunne forholde sig til dem. Og det synes jeg lidt er en ting, som vi bør diskutere igen, altså om det virkelig er nødvendigt. Vi har 6 måneder, fra de er vedtaget, til at vi skal tiltræde dem. Og der synes jeg, at en ordentlig behandling af det ville være, at vi faktisk sad med de endelige forordninger foran os for at kunne gøre det.

Men alt i alt er det jo en bunden opgave at være med i det her, hvis man ønsker at være med i Schengensamarbejdet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

De sikkerheds- og migrationsudfordringer, som Europa står over for, herunder terrortruslen, nødvendiggør en effektiv kontrol af, hvem der rejser ind i Schengenområdet, samt effektive redskaber til at forebygge og efterforske grænseoverskridende kriminalitet. Det er en nødvendig forudsætning, hvis man skal have et Europa uden indre grænsekontrol. De tre forordninger, vi diskuterer i dag, giver på flere områder nye muligheder for at udveksle oplysninger, både i forbindelse med grænsekontrol, efterforskning og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

De nye muligheder er med til at effektivisere og udvide brugen af Schengeninformationssystemet, som er en afgørende forudsætning for, at Schengensamarbejdet kan fungere; f.eks. giver systemet nye muligheder for hurtigt at kunne slå alarm, hvis en såkaldt fremmedkriger rejser ind i Schengen. Vi mener, at forordningerne om oprettelse af drift og brug af Schengeninformationssystemet på områderne for henholdsvis indrejse- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde vil bidrage til at bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet og grænseoverskridende kriminalitet. Derfor støtter SF forslaget.

Der har hidtil ikke være noget EU-system til deling af afgørelser om tilbagesendelse af tredjelandsborgere eller til overvågning af gennemførelsen af det, og vi mener, at det er vigtigere at have nogle rammer om tilbagesendelse. Systemet, som vi nu står med, har nogle udfordringer, bl.a. om deling af oplysninger med tredjelande, men det er bedre med et system, som der nu lægges op til at få, og vi kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er vi færdige med ordførerrækken, og så giver vi ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for modtagelsen af beslutningsforslaget. Det har som bekendt til formål at opnå Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 til, at regeringen på Danmarks vegne kan tilslutte sig de tre forordninger vedrørende det såkaldte Schengeninformationssystem, også kaldet SIS. Som følge af retsforbeholdet er de tre SIS-forordninger ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Forordningerne udgør imidlertid en udbygning af Schengenreglerne, og Danmark skal derfor inden for 6 måneder fra forordningens vedtagelse beslutte, om vi vil gennemføre det med dansk ret på mellemstatsligt grundlag. Hvis beslutningsforslaget får opbakning her i Folketinget, vil regeringen således meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret.

De tre SIS-forordninger er ret tekniske, og der er mange tekniske detaljer og aspekter i forordningerne, som sikkert kan give anledning til mange spørgsmål, og det ser jeg også frem til vi under udvalgsbehandlingen kan svare nærmere på. SIS-systemet er jo som bekendt et fælles informationssystem, der er oprettet som led i Schengensamarbejdet, og som giver bl.a. immigrations- og politimyndigheder i EU og de associerede Schengenlande adgang til elektronisk at indlæse og søge oplysninger om indberetninger om personer og genstande. SIS-systemet indeholder desuden klare instrukser til de kompetente myndigheder om, hvad de skal gøre, når personen eller genstanden bliver fundet. SIS-systemet er ikke mindst af stor betydning i forbindelse med grænsekontrol.

Med de tre SIS-forordninger tilføjes der flere nye typer af indberetninger, der skal kunne indføres i SIS, og det drejer sig bl.a. om indberetninger om tilbagesendelsesafgørelser, forebyggende indberetninger om børn, der er i fare for at blive bortført af en forælder, og indberetninger om ukendte gerningsmænd, hvis fingeraftryk er blevet fundet på et gerningssted for en alvorlig forbrydelse. Det gøres herudover obligatorisk at indberette indrejseforbud i SIS. Endvidere foreslås det, at flere typer af data skal kunne indføres i SIS, herunder håndfladeaftryk, ansigtsbilleder og dna-profiler. Endelig får flere myndigheder adgang til SIS.

De tre forordningsforslag om SIS skal ses i sammenhæng med to andre nye EU-traktater på Schengenområdet, og det drejer sig for det første om oprettelsen af et fælles indrejse- og udrejsesystem, kaldet EES, og for det andet om oprettelsen af det såkaldte ETIAS-system, som vil give mulighed for forudgående kontrol, og, hvis det er nødvendigt, mulighed for at nægte visumfrie tredjelandsborgere indrejse i Schengen.

Som bekendt gav Folketinget før sommerferien sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kan tilslutte sig disse to retsakter på mellemstatsligt grundlag, som også er en udbygning af Schengenreglerne. Derfor håber jeg også, at Folketinget vil give sin opbakning til dette beslutningsforslag. Regeringen er positive over for de tre SIS-forordninger, der som sagt vil udvide og forbedre brugen af SIS-systemet. Det er særdeles vigtigt med en stærk kontrol af vores ydre grænser, for det er af afgørende betydning for et velfungerende Schengenområde.

De sikkerheds- og migrationsudfordringer, som EU står over for i dag, herunder også terrortruslen mod Danmark og Europa, nødvendiggør en effektiv kontrol af, hvem der rejser ind i Schengenområdet, og effektive redskaber til at forebygge og efterforske grænseoverskridende kriminalitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de tre SIS-forordninger gennemføres i dansk ret. Det vil regeringen vende tilbage til på et senere tidspunkt efter behandlingen af dette beslutningsforslag og forud for idriftsættelsen af de nye funktioner i SIS, hvor regeringen vil fremsætte et lovforslag om de nødvendige tilpasninger af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen og udlændingeloven.

Inden jeg helt takker for modtagelsen af beslutningsforslaget, kan jeg lige så godt med det samme, for det kan jeg se jeg har taletid til, svare på det spørgsmål, som hr. Rasmus Nordqvist rejste i forbindelse med sit indlæg, nemlig hvorfor der står X'er. Det er sådan, at de tre forordninger lige er blevet vedtaget. De tre forordninger blev vedtaget den 19. november, og derfor har de ikke fået et officielt nummer endnu, og derfor er de i beslutningsforslaget benævnt med X'er.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er netop fra hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak, og tak for svaret på det spørgsmål. Mener ministeren ikke helt overordnet, at hvis det er, at vi skal tage egentlig og rigtig stilling til det – nu har jeg ligesom udtrykt vores overordnede holdning til forslaget – så er det meget brugbart, at vi har de regionale forordninger, vi kan kigge på, og at man derfor venter, til de har det officielle nummer, som jo også er der, at de 6 måneder går i gang i forhold til Danmarks tiltrædelse? Altså, hvorfor det hastværk med at gøre det, så vi har et beslutningsforslag nu, hvor der står nr. XXX/XXX – det står der tre gange efterfulgt af dd/mm/åååå? Det er lidt ærgerligt, at vi egentlig ikke behandler det mere i dybden, for det er jo nogle ret gennemgribende forordninger, der er tale om.

Ministeren.

Ja, det kan jeg sådan set godt forstå det gennemgribende i. Det er også derfor, at vi her under udvalgsbehandlingen kan få tid til at få stillet de spørgsmål. Grunden til, at beslutningsforslaget er fremsat, hvor forordningerne ikke var vedtaget – det er de så nu, men ved fremsættelsestidspunktet var de det ikke – er jo det her med, at vi kun har 6 måneder til at tilkendegive, om vi vil gennemføre forordningerne. Derfor er beslutningsforslaget fremsat i den her samling med henblik på at kunne overholde fristen. Jeg forstår sådan set godt synspunktet.

Hr. Rasmus Nordqvist. Frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger, tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.