B 36 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om en tilgang som den franske vil være i overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 36
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har efter ønske fra Marie Krarup (DF) den 1.

februar 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 6 vedrørende B 36 til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål 6:

I Frankrig er der en adskillelse af stat og religion. Det praktiseres ved, at man ikke

tydeligt må bære større religiøse symboler i f.eks. skoler. Vil en tilgang som den

franske være i overensstemmelse med Grundloven og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

”De Europæiske Me eskerettighedsdo stol EMD har i flere klagesager od

Frankrig taget stilling til rækkevidden af Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions (EMRK) artikel 9 om ret til religionsfrihed i forhold til spørgsmålet om reli-

giøst begrundet hovedbeklædning i uddannelsessektoren.

F.eks. fandt Domstolen i sagen Kervanci mod Frankrig, dom af 4. december 2008, at

det ikke udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 9, at muslimske piger på 11 og 12

år var blevet bortvist fra en skole, fordi de ikke ville fjerne deres muslimske tørklæ-

der i idrætsundervisningen. Beslutningen om at fjerne tørklæder var begrundet i et

forfatningsretligt princip om sekularisme og i hensynet til sundhed og sikkerhed.

EMD har ligeledes den 30. juni 2009 afvist en række sager mod Frankrig, der om-

handlede elever, der var blevet bortvist fra deres skoler, fordi de bar religiøs ho-

vedbeklædning i strid med et forbud mod religiøse symboler i folkeskolen. Domsto-

len fandt, at bortvisningen udgjorde et indgreb i børnenes religionsfrihed, men at

indgrebet var nødvendigt for at varetage hensynet til andres rettigheder og frihe-

der og til den offentlige orden. Domstolen lagde vægt på, at forbuddet var begrun-

det i et forfatningsretligt princip om sekularisme, og på staternes skønsmargin på

dette område. Der henvises til sagerne Aktas mod Frankrig, Bayrak mod Frankrig,

Gamaleddyn mod Frankrig, Ghazal mod Frankrig, J. Singh mod Frankrig, og R. Singh

mod Frankrig.

1. marts 2019

Analysekontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 2393

670885

Side

1/2

B 36 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om en tilgang som den franske vil være i overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udlændinge- og integrationsministeren

Endelig har EMD også taget stilling til rækkevidden af artikel 9 i forhold til religiøst

begrundet hovedbeklædning uden for uddannelsessektoren. Ved dom af 26. no-

vember 2015, Ebrahimian mod Frankrig, fandt Domstolen, at det ikke var en kræn-

kelse af EMRK artikel 9, at et hospital ikke havde forlænget ansættelsen af en ansat,

som ikke ville fjerne sit tørklæde. Domstolen henviste bl.a. til, at den tidligere hav-

de accepteret indgreb i retten til religionsfrihed med henvisning til Frankrigs forfat-

ningssikrede princip om sekularisme, og det deraf følgende princip om neutralitet

for ansatte i offentlige funktioner.

Domstolen henviste i præmis 65 bl.a. til staternes skønsmargin på området, og ud-

talte, at der må tages hensyn til den nationale kontekst i relation til forholdet mel-

lem stat og kirke, hvilket udvikler sig gennem tiden i takt med samfundets foran-

dringer.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af grundlovens § 4, at den evange-

lisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Dette indebærer, at der ikke er en fuldstændig adskillelse mellem stat og kirke, jf.

Henrik Zahle, Grundloven - med kommentarer, 2. udgave (2006) side 137. EMD har

ikke taget stilling til, om der kan indføres tilsvarende lovgivning som den franske, i

la de, so ikke har et forfat i gsretligt pri cip o sekularis e.”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Justitsministeriet.

Inger Støjberg

Henrik Kyvsgaard

Side

2/2