Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe EU's finansiering af EU-partier og EU-politiske fonde.

Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.

(Fremsættelse 16.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til udenrigsministeren.

Tak for det. Forslagsstillerne fra Enhedslisten ønsker at afskaffe partistøtten fra EU til de europæiske politiske partier og fonde, fordi Enhedslisten mener, at støtten gives til partier, som ønsker Europas Forenede Stater, og fordi Enhedslisten mener, at der svindles med støtten til de europæiske partier og fonde.

Jeg vil indlede med at sige, at regeringen ikke bakker op om forslaget. Det er ikke nogen hemmelighed, at både jeg og mit parti principielt er imod partistøtte, hvad enten der er tale om partistøtte i Danmark eller i EU, men den politiske virkelighed er, at der både i Folketinget og i EU er et meget bredt flertal for at bevare partistøtten, og som udenrigsminister vil jeg naturligvis ikke modsætte mig, at man løbende forbedrer det støttesystem, som nu engang findes. I 2018 har alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti to gange bakket op om stramninger af EU-reglerne. Det skete dels for at skabe øget gennemsigtighed og kontrol med partistøtten, dels for at modvirke manipulation af valg.

Når det er sagt, vil jeg gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved de præmisser, som Enhedslisten fremfører i beslutningsforslaget. Jeg synes ikke, at argumenterne holder. Forslagsstillerne nævner for det første, at de europæiske politiske partier skulle have til formål at bidrage til integration i EU og opbygge Europas Forenede Stater, og for det andet, at hele partistøtten skal afskaffes, fordi nogle har misbrugt EU-midler eller er ved at blive undersøgt for misbrug.

Den første påstand om, at støtten går til partier, som vil skabe Europas Forenede Stater, er grundlæggende forkert. Faktisk er det sådan, at Lissabontraktaten slet ikke har den ordlyd fra 1993, som forslagsstillerne henviser til. Der er ingen krav om, at partierne skal arbejde for Europas Forenede Stater. Det er til gengæld en kendsgerning, at europæiske politiske partier, der repræsenterer vidt forskellige holdninger til EU, får støtte. Det gælder også for europæiske politiske partier, der helst så EU nedlagt, og som bl.a. har Front Nationale i Frankrig og Ukip i Storbritannien som medlemmer. Reglerne siger rigtignok, at de europæiske politiske partier skal respektere EU's grundlæggende værdier for at være berettiget til EU's partistøtte, men de grundlæggende værdier handler ikke om at være for eller imod integration i EU. Jeg har svært ved at se, hvordan et krav om respekt for f.eks. demokrati, frihed, retsstat, ligestilling og menneskerettigheder skulle være et problem. Og mig bekendt er der til dato ikke nogen europæiske politiske partier, som ikke har modtaget støtte med henvisning til de grundlæggende værdier.

Når det kommer til forslagsstillernes anden pointe om misbrug af midler, er regeringen naturligvis fuldstændig enig i, at misbrug af EU-midler er absolut uacceptabelt. Der skal slås hårdt ned på svindel, og derfor er det positivt, at der er skabt et fintmasket system, og at overtrædelser kan udløse markante sanktioner. Til gengæld er det svært at se rimeligheden i, at enkeltes misbrug kan føre til, at alle skal miste deres støtte. Der er i flere tilfælde partier, som er blevet pålagt at tilbagebetale midler, men i virkeligheden er det jo et udtryk for, at systemet allerede i dag formår at opfange uregelmæssigheder og decideret misbrug. Det synes jeg er positivt. Regeringen vil ikke udelukke, at der kan være rum for at forbedre de nuværende regler for støtte til europæiske politiske partier. Vi skal fortsat løbende vurdere, om der er mulighed for at justere systemet og gøre det bedre, sådan som vi i Folketinget har gjort flere gange – og vi gjorde det to gange i 2018.

Lad mig så til sidst nævne et andet perspektiv på sagen. Hvad enten vi vil det eller ej, er der desværre i dag en reel risiko for, at fremmede magter vil søge indflydelse på det europæiske demokrati. I den sammenhæng er det faktisk en reel fordel, at EU-reglerne stiller krav til de europæiske partier om åbenhed og gennemsigtighed om de donationer, som de modtager. EU-systemet for partistøtte betyder desuden, at donationer fra offentlige myndigheder og personer fra tredjelande ikke er tilladte. Kravene om åbenhed kan også være med til at forhindre manipulation af valg. Det skal vi i disse år desværre ikke undervurdere betydningen af.

Fra regeringens side kan vi derfor ikke støtte forslaget om, at den europæiske partistøtte skal afskaffes helt, og jeg skal på regeringens vegne opfordre til, at beslutningsforslaget fra Enhedslisten forkastes.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare lige spørge, om udenrigsministeren kan oplyse, om det, i det omfang, der er anklager om svindel med partimidler, så er et uafhængigt domstolslignende organ eller bare et uafhængigt organ, som tager stilling til, om der er noget om det, og om der skal rejses anklage.

Ministeren.

Jeg tror godt, at spørgeren selv kender svaret på spørgsmålet.

Har spørgeren et opfølgende spørgsmål?

Ja. Jeg vil bare høre, hvad udenrigsministerens svar er.

Ministeren.

Jeg kan jo ikke ændre på fakta. Der er jo de systemer, der er, som foretager de undersøgelser, der foretages.

Der er ikke flere spørgere. Tak til ministeren. Vi går videre i ordførerrækken, og den første er hr. Peter Hummelgaard Thomsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og igen også tak for beslutningsforslaget. Hvis det her forslag grundlæggende har til hensigt at forsøge at adressere de problemer, der helt åbenlyst har været både inden for de sidste par år, men også i fortiden, med misbrug af partistøtte, så deler vi jo Enhedslistens intentioner om at gøre noget ved det. Vi deler Enhedslistens intentioner om at have en skrappere kontrol og mest af alt også have en kontrolmyndighed, OLAF i særdeleshed, som rent faktisk også har musklerne til at løfte sagerne. Men vi er meget uenige med Enhedslisten i forslaget om, at man helt skal afskaffe EU's finansiering af EU-partier og EU-politiske fonde.

Det er vi af den simple, men samtidig også åbenlyse årsag, at hvis man ønsker sig, at der også skal være en europæisk offentlighed, at der skal være en europæisk debat, at der skal være partigrupperinger, som skal kunne fungere og fungere mere uafhængigt af bidrag fra private bidragydere, hvad enten det er lobbyistorganisationer eller store virksomheder eller for den sags skyld alt muligt andet, så er en offentlig finansiering af det nødvendig. Det tror jeg i øvrigt også at Enhedslisten mener, for så vidt angår de politiske partiers finansiering eksempelvis i Folketinget.

Det er jo ikke ensbetydende med, at vi ikke deler forargelsen over, dels at svindelen finder sted, dels at svindelen heller ikke bliver opklaret eller retsforfulgt eller i hvert fald konkluderet på på baggrund af de svindelmistanker, der nu engang er. Den deler vi fuldstændig med Enhedslisten, men vi deler ikke målet om, at man skal afskaffe finansieringen til EU's partier og politiske fonde. For vi tror rent faktisk også, det er vigtigt, at der er en fælles europæisk offentlighed, og vi tror, at hvis det skal kunne lade sig gøre at rejse mange af de i øvrigt meget store sager, som Enhedslisten også i dagens mange andre beslutningsforslag har lagt frem, uanset om det er bekæmpelse af skattely eller alle mulige andre ting, så kræver det også, at du har en fælleseuropæisk diskussion om at håndtere fælleseuropæiske problemer. Det kræver altså en fælles diskussion, herunder fælles partiorganisationer, som er finansieret på en ordentlig og gennemsigtig måde.

Derfor kan vi ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag her, om end vi fuldstændig deler forargelsen, hvor end svindelen måtte finde sted.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen spørgsmål. Den næste i rækken er hr. Kenneth Kristensen Berth som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Peter Hummelgaard Thomsen fik undtagelsesvis sagt nogle rigtige ting, for hvad er det for et formål, som de her politiske partier tjener? Ja, de tjener det formål at forsøge at få skabt en europæisk identitet, det, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen kaldte en europæisk offentlighed. Men jeg tror, at man skal sætte en streg under forsøger, for det er ikke muligt at skabe noget, som ikke har en organisk rod, når det handler om identitet eller offentlighed. Der er ikke nogen danskere, franskmænd, grækere, eller hvad ved jeg, som for alvor har lyst til sådan at skippe deres egen nationalitet, deres egne rødder og skibe sig ind i en europæisk identitet. Derfor er det her projekt dømt til at mislykkes. De her europæiske partier har hverken offentlighedens interesse eller opbakning.

Jeg tror, at hvis hr. Peter Hummelgaard Thomsen gik ud i snevejret og spurgte, hvor mange borgere nede på Kongens Nytorv, der kendte S&D og vidste, hvad det stod for, så ville min påstand være, at 99 ud af 100 ikke ville ane det, og den sidste ville være ansat hos Socialdemokratiet. Det er så meget opbakning, som de der europæiske partier har, og derfor er det også min opfattelse, at Enhedslisten har fuldstændig ret i det forslag, som Enhedslisten fremsætter her. Det, man er lykkedes med, er at etablere endnu en hane, fra hvilken man kan tappe EU-midler, og det synes vi egentlig ikke at der er nogen grund til at støtte.

Så har udenrigsministeren peget på, at der er foretaget en reform af de her midler, og det har vi rigtignok drøftet i Europaudvalget. Jeg synes helt overordnet ikke, at den reform faktisk er særlig positiv, for hvis man kigger på indholdet af den reform, kan man se, at det jo er et spørgsmål om, at flere penge kanaliseres over til de større partier og de mindre partier så får færre midler at råde over. Det er jo sådan i hvert fald indtil nu – det er ikke os alle sammen herinde, som håber på det, men en del af os håber på det – at det ændrer sig til europaparlamentsvalget til maj, men som det er nu, er de store partier jo partier, som i helt overvældende omfang er EU-begejstrede, og de organisationer, partier, fonde, man har taget pengene fra, er kritiske partier for en dels vedkommende. Vi synes sådan set, at den reform, der er lavet, er et skridt i den forkerte retning. Så vi er enige med forslagsstillerne i, at man en gang for alle bør rydde op i det her morads og afskaffe de her fonde, afskaffe støtten til de her partier.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at man faktisk har et sæt regler nu, hvor man som parti kan være medlem af flere europæiske partier på en gang. Det virker jo også en lillebitte smule skizofrent, at man simpelt hen kan skibe sig ind under flere forskellige organisationer og så få støtte indirekte fra alle de her organisationer på en gang. Det virker jo heller ikke på nogen måde rigtigt, og det virker ikke som et system, som man kan tage seriøst på nogen måde.

Dansk Folkeparti mener sådan set, at Enhedslisten rammer hovedet på sømmet med det her forslag, og vi bakker op om det.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, og tak for ordet. Enhedslisten ønsker at afskaffe partistøtten fra EU til de europæiske politiske partier og fonde, og det har de som ønske, fordi de mener, at støtten i dag gives til partier, som ønsker et Europas Forenede Stater. Derudover har der været nogle sager, hvor partier og fonde har svindlet med støtten, og der er også partier og fonde, der undersøges for, om de har svindlet med støtten. Enhedslisten mener derfor, at der skal være sådan en form for kollektiv afstraffelse, kunne man sige, altså, også partier, der ikke har svindlet, skal straffes, på grund af at der er nogle, der har.

Jeg kan allerede nu røbe, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget. For det første er påstanden om, at EU-støtten går til partier, som vil danne sådan et Europas Forenede Stater, forkert. EU-støtten går også til partier, som helst så EU nedlagt. Så altså, EU-støtten går til de partier, der nu engang er, og med de synspunkter, de nu engang har.

For det andet kan jeg altså ikke helt se rimeligheden i, at alle partier skal miste deres støtte, fordi nogle få har svindlet med midler. Det vil jo svare til at afskaffe kontanthjælp, fordi nogle svindler med den. Det ville heller ikke være helt rimeligt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Venstre tager skarp afstand fra enhver form for svindel, og selvfølgelig skal der være gennemsigtighed og kontrol med de midler, der tildeles både partier og fonde. Der er rigtig mange EU-partier og politiske fonde rundtomkring i Europa og i Danmark, hvis politiske arbejde afhænger helt og aldeles af de midler, de modtager fra EU. De skal ikke straffes, når de overholder reglerne.

Så vi deler selvfølgelig holdningen om, at man ikke skal snyde med nogen form for støttemidler, men at straffe alle europæiske politiske partier og fonde, blot fordi nogle få har svindlet, mener vi altså ikke er rimeligt.

Med de ord har vi altså tænkt os at stemme imod beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Jeg ser ikke Liberal Alliances ordfører i salen, så vi går videre til hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet.

Tak. Jeg er rigtig glad for, at vi har et europæisk demokrati, og jeg er rigtig glad for, at der er europæiske partier. Alternativet støttede jo egentlig også, at vi skulle kunne stemme på transnationale lister til europaparlamentsvalget. Det blev desværre ikke til noget. Men vi mener faktisk, det er en rigtig, rigtig god idé. Vi mener også, det er en rigtig god idé, at det ikke kun er partier, der kan rejse en masse penge fra private donationer, som så har kræfter til at lave det arbejde, som jo koster penge, når man arbejder med demokrati og med partipolitik.

Vi har selv fra Alternativets side været med til at skabe en ny transnational liste til det kommende europaparlamentsvalg, European Spring, uden EU-støtte p.t., da ingen sidder i Europa-Parlamentet. Det er jo et omkostningstungt arbejde at arbejde med europæisk demokrati, der går på tværs af landegrænserne osv. Vi mener faktisk, at hvis vi vil styrke den demokratiske stemme, hvad enten det er folk, der vil lave Europas Forenede Stater, som der står, eller det er folk, som ønsker EU nedlagt, som jo også får støtte, så er det fornuftigt at støtte de demokratiske stemmer, der er, og derfor kan jeg slet ikke se logikken i det her forslag. For det vil jo betyde, at det hele bliver privatfinansieret.

Er det så dem, der kan rejse flest penge, og som dermed også har flest kanaler til at arbejde, der skal løbe med magten? Eller er det faktisk sundt, at vi også laver en fælles finansiering af de her ting? Det synes vi fra Alternativets side, så vi kommer ikke til at støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Der er korte bemærkninger, og den første spørger er hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Jeg vil bare spørge hr. Rasmus Nordqvist, om han ikke er enig i, at før man begyndte at give EU-støtte til politiske partier, fandtes der faktisk nogle meget levedygtige politiske partier på europæisk plan. Der fandtes et Socialdemokrati, der fandtes et meget levedygtigt liberalt parti med en liberal ungdomsorganisation – jeg tror ovenikøbet, fru Ulla Tørnæs har været formand for den – og der fandtes konservative organisationer. Altså, der har eksisteret levedygtige europæiske partier, som ikke lige var bundet op på EU og EU-projektet, men som f.eks. også havde folk med fra Norge og Schweiz og andre dele af Europa osv. Kan hr. Rasmus Nordqvist ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig kan jeg bekræfte, at der har været organisationer før. Men vi har nu at gøre med et styrket parlament i EU, og derfor synes jeg, det er fornuftigt, at vi også snakker om europæiske partier, EU-partier, og at der er en støtte til det arbejde. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke mener, at det arbejde skal støttes, men at det skal være overladt til private donationer. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Spørgeren.

Men arbejdet i det europæiske parlament og det parlamentariske arbejde i Europa-Parlamentet vil jo fortsat få støtte. Det er jo ikke berørt af det her. De politiske partier og fondene er jo noget helt andet. Det, der er det underlige ved det her, er, at du har de politiske grupper i Europa-Parlamentet, som selvfølgelig får støtte, ligesom de politiske grupper i Folketinget får til deres parlamentariske arbejde, herunder også at publicere det i deres hjemland og mødes med dem, de gerne vil mødes med. Men det her er jo netop en overbygning på det.

Ordføreren.

Det er interessant. Skal det så forstås sådan, at man egentlig skal afskaffe partistøtten, der ikke bliver givet til de parlamentariske grupper i Danmark, altså pengene, man får pr. mandat, eksempelvis? Jeg mener faktisk, det er fornuftigt, at vi har en fælles finansiering af de her ting, når vi netop, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen også var inde på, har en europæisk offentlighed, som er helt nødvendig, når vi også har et demokrati sammen. Så jeg forstår virkelig ikke forslaget, jeg forstår ikke intentionerne i det, jeg synes, det er helt galt afmarcheret. Hvis der er svindel, svig, skal man da sætte ind over for det. Er reglerne ikke gode nok, lad os sætte ind over for det. Er kontrollen ikke god nok, lad os sætte ind over for det.

Den næste spørger er hr. Kenneth Kristensen Berth. Værsgo.

Det er lidt pudsigt. For det forekommer mig, at hr. Rasmus Nordqvist også lider af den misforståelse, at man kan skabe en europæisk offentlighed. Det kan man ikke. Man kan ikke skabe noget, som ikke har sin rod i virkeligheden, i borgernes virkelighed, i borgernes fundament, i borgernes historie, kultur, tradition osv., og der er ikke grobund for en europæisk offentlighed, lige meget hvor mange penge man poster i det. Men jeg skal bare forstå det rigtigt. For det lyder for mig, som om hr. Rasmus Nordqvist i virkeligheden gerne vil poste flere penge i det her. Altså, hr. Rasmus Nordqvist vil gerne bruge flere af de europæiske borgeres skattepenge på at støtte europæiske partier og fonde, for som hr. Rasmus Nordqvist siger, er det dyrt at tage så mange flyveture, som jo åbenbart er nødvendige, for at skulle mødes på kryds og tværs af Europa. Er det det, hr. Rasmus Nordqvist mener?

Ordføreren.

Først skal jeg da gerne invitere hr. Kenneth Kristensen Berth med i et tog til Berlin i næste uge, når jeg skal til møde i European Spring. Nej, vi har sådan set ikke foreslået, at der skal bruges flere penge, men vi mener faktisk, det er nødvendigt, og vi mener også, der er en europæisk offentlighed, og derfor er der også behov for at styrke de europæiske politiske partier, der arbejder i det europæiske demokrati.

Spørgeren.

Ja, det er muligt, at der er det i den der forårsbevægelse, som hr. Rasmus Nordqvist har stillet sig i front for. Jeg håber ikke, det går forårsbevægelsen der på samme måde, som det gik det arabiske forår. Med al respekt håber jeg faktisk alt godt for hr. Rasmus Nordqvist. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at man tror, at man kan etablere noget, som ikke er der, altså ved at understøtte et eller flere politiske partier eller fonde. Hvordan er det, hr. Rasmus Nordqvist ser at det skulle kunne skabe en europæisk offentlighed? Altså, hvor er årsagssammenhængen imellem de to ting?

Ordføreren.

Årsagssammenhængen ligger i, at vi har et fælles europæisk demokrati, bl.a. med valget til Europa-Parlamentet, og hvis vi skal arbejde med det, koster det penge, og det mener jeg er fornuftigt at vi bruger fællesskabets penge på, og at det ikke kun er de partier, der kan rejse flest mulige private donationer, der skal have mulighed for at skabe det arbejde. Det understøtter netop den europæiske offentlighed, som vi to så er meget uenige om eksisterer eller ikke eksisterer.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg ser ikke den radikale ordfører i salen, ej heller SF's, så derfor er vi kommet til fru Merete Scheelsbeck som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak for beslutningsforslaget. Enhedslisten ønsker med det her forslag at afskaffe partistøtten til europæiske partier og fonde. Hvert år modtager Enhedslisten jo mange millioner kroner i offentlig partistøtte her i Danmark, og det synes jeg er rigtig godt og rigtig fint, for det er med til at styrke vores demokrati i Danmark, og at have et velfungerende demokrati koster altså penge. Det samme gælder et europæisk demokrati.

Jeg må, som andre også har sagt på talerstolen her, også gøre opmærksom på, at jeg ikke mener, at præmissen for det her forslag helt holder. For det første skulle der være tale om partier, som er sat i verden med henblik på at opbygge et Europas Forenede Stater – det kan jeg ikke helt se hvor kommer fra. De EU-ukritiske partier forfordeles ikke; de modtager præcis den samme forholdsvise andel, som de EU-positive partier gør. Det eneste krav er, som ministeren også har været inde på, at man skal respektere EU's grundlæggende værdier.

For det andet synes jeg heller ikke, at vi skal købe præmissen om, at al partistøtte skal afskaffes, fordi nogle få har misbrugt EU-midler. Altså, argumentet skulle være, at støtten skal fjernes fra alle, fordi der er nogle få, der ikke kan finde ud af at holde sig til reglerne. Med den logik ville vi jo også skulle afskaffe en lang række forskellige sociale ydelser her i Danmark. Vi skulle eksempelvis afskaffe muligheden for at få su for udeboende, fordi der er nogle få, der snyder sig til den. I Det Konservative Folkeparti er vi altså imod sådan en form for kollektiv afstraffelse. Hvis der er nogen, der har snydt, skal det selvfølgelig have konsekvenser for dem, men vi mener ikke, det skal gå ud over alle andre, der følger reglerne.

I beslutningsforslaget henviser Enhedslisten til Meld og Feld. Her er OLAF på nuværende tidspunkt i gang med en undersøgelse; det er altså en undersøgelse i EU-regi, og det syntes jeg faktisk netop vidner om, at snyd med støttekroner bliver taget alvorligt i EU. Og der skal være kontrol med partistøtten. Partistøtten bliver blandt andet brugt til publikationer og oplysning, og det vil partierne jo skulle bruge penge på uanset hvad.

Konsekvensen af Enhedslistens forslag må derfor, som det også er blevet nævnt før, alt andet lige være, at der vil være meget mere fokus på at kunne indhente privat funding, og det kan undre mig lidt, at netop Enhedslisten kommer med et forslag, der netop vil betyde, at det er private bidrag, der får en meget større værdi.

På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard. Værsgo.

Jeg ville bare lige høre, om Det Konservative Folkeparti nogen sinde har sagt nej til private donationer, med henvisning til at man fik partistøtte fra staten.

Ordføreren.

Jeg kender ikke partiets historie fuldstændig i forhold til det, men umiddelbart er vi jo ikke modstandere af, at man skal kunne støtte privat. Vi mener bare ikke, at det skal være altafgørende, så der er partier, som så lige pludselig udelukkende bliver motiveret til kun at føre politik for at kunne få private bidrag.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Selv om nogle måske forsøgte at fremstille det lidt anderledes, går Enhedslisten faktisk ind for europæiske partier, og vi går ind for europæisk samarbejde. Vi går sågar også ind for en europæisk offentlighed, selv om jeg deler opfattelsen af, at det ikke er noget, der kan skabes fra oven. Det er noget, der kan skabes fra neden. Det gør vi, men jeg vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om de partistøtteordninger, der er lavet, bidrager til det – og især bidrager positivt til det. Det er jeg faktisk ikke sikker på, ligesom jeg ikke er sikker på, at den 40 pct.s stigning i støtten til politiske partier i Folketinget for nylig har bidraget positivt til partiernes arbejde i forhold til at gøre tingene mere seriøst og på en mere gennemarbejdet måde.

Når vi ser på de europæiske partier, er det, der er tale om, ikke støtten til det parlamentariske arbejde. Den er der, og den vil fortsætte. Vi snakker om partier, der lever en delvis adskilt tilværelse fra Parlamentet, og vi snakker om fonde, som lever en endnu mere adskilt tilværelse fra Parlamentet. Det, at der er kommet den pengerigelighed ind i det system, har efter min mening ikke ført til, at man har gjort mere for at alliere sig med borgerne. Jeg vil sige, at jeg har den opfattelse, at det har gjort, at man har trukket sig længere væk fra borgerne.

Det kan godt være, at der en gang imellem er nogle store internationale kampagner. European Voice indeholder store artikler fra det liberale parti i Europa og sådan nogle ting, men ellers vil jeg sige, at når man ser, hvordan partierne generelt har brugt de penge, så kan man se en ændring af den måde, partierne fungerer på, f.eks. i forhold til hvor man holder sine konferencer, hvilke hoteller man bruger, standarden, når man mødes, den klasse, man flyver på i flyene osv. Det er fuldstændig entydigt.

Der ville jeg måske nok ønske, at folk mere stod til ansvar for deres egne penge. Det er jo ikke et alternativ til, at man forsøger at skaffe penge fra borgerne. Der er jo noget, der hedder crowdfunding. Mulighederne for at skaffe penge er jo i dag bedre end nogen sinde før ved hjælp af den moderne teknologi. Det viste for eksempel den amerikanske valgkamp. Men hvor mange europæiske partier har forsøgt på det? Er der nogen, der kender til det? Vi kan tage det europæiske konservative parti, det europæiske liberale parti, det europæiske socialdemokrati eller hvilket som helst af de andre partier. Er der nogen af dem, der har forsøgt at række ud til de europæiske borgere og lavet crowdfundingoperationer, fordi det var vigtigt at opbygge politiske partier? Nej, det har man ikke gjort. Og grunden til, at man ikke har gjort det, er, at det ikke har været nødvendigt, fordi man får så rigeligt via tvangsudskrevne bidrag gennem EU.

Vi synes, at den slags aktiviteter skal folk selv betale. I stedet for er man altså gået den modsatte vej, hvilket har ført til den her ekstravagante måde at lave politik på. Derfor vil jeg sige, at der sikkert er undtagelser, men det her er et generelt billede, som jeg mener at man har kunnet iagttage, og et generelt billede, der også består i en omgang med midlerne, hvor det i hvert fald er meget vanskeligt at konstatere, når der bliver begået svindel. Det er jo bl.a. på grund af de måder, hvorpå man prøver at rejse sager mod organisationer eller mod de her partier osv., som har begået svindel. Det er en ren politisk domstol.

Det er efter min mening dybt betænkeligt, at vi har store midler, der udbetales til partier, og så er det partierne selv, der mellem sig afgør, om der skal rejses tiltale mod nogen for svindel. Det betyder som regel, at der aldrig bliver rejst tiltale mod det store flertal, der er omkring midten, hvorimod der bliver rejst tiltale mod dem, der ikke tilhører det store flertal. Det er ikke en undskyldning for dem, der er ude på fløjene, når der bliver rejst tiltaler mod dem, for dér foregår også svindel og svig. Desværre må man konstatere, at tiltalerne ikke bliver rejst i det antal tilfælde, de burde.

Der vil jeg sige noget til vores udenrigsminister. Udenrigsministeren har selv været i Europa-Parlamentet, også i den periode, tror jeg. Alle reglerne var ikke gennemført, og der er kommet en meget større pengerigelighed, men udenrigsministeren har jo også selv oplevet, hvordan penge blev misbrugt bredt. Penge blev misbrugt på den måde, at man kendte folk, der havde et trykkeri, og så bestilte man 50.000 eksemplarer og fik 10.000, men betalte for 50.000, og resten af pengene blev stukket i lommen. Det kunne være papirer, det kunne være glas, det kunne være kopper, det kunne være flag, det kunne være kuglepenne, det kunne være hvad som helst. Den slags ting kunne man jo høre om alle steder, og problemet er, i forhold til hvor meget man har hørt, at der er en del af det, der er blevet anmeldt, men at det er meget lidt af det, der er gået videre, fordi det har været en politisk afgørelse, der gjorde, om tingene skulle gå videre.

Derfor vil jeg sige, at vi som sagt går meget ind for europæiske partier. Vi går meget ind for, at der bliver gjort en indsats for at inddrage de europæiske borgere. Vi mener ikke, at den måde at give partistøtte på med rund hånd er den rigtige måde at gøre det på, og derfor synes vi, at de knap 400 mio. kr., som kan spares på den konto, kan være et godt sted at starte. Så kan det også godt være, at EU-budgettet ikke behøver at ende på 1,0001 pct. af bni, men rent faktisk kan komme ned på 1 pct.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Først vil jeg da invitere hr. Søren Søndergaard til at yde støtte til den crowdfundingkampagne, som European Spring kører, da det netop er den måde, vi forsøger at finansiere på. Men det, jeg egentlig gerne ville spørge ind til, er det her dilemma mellem, hvordan penge bliver skaffet til demokratiske partier, og hvem det så er, der har en stemme. Mener hr. Søren Søndergaard, at der skal være regler for, hvem man må få penge fra, og hvor mange penge man må få, eller hvordan er det, hr. Søren Søndergaard ser en økonomi være bygget op i partier, hvis der ikke skal være nogen offentlig støtte overhovedet, og at det ikke bare skal være dem med de rigeste venner i erhvervslivet, der så får alle pengene?

Ordføreren.

Jamen vi kan ikke ændre ved det. Så længe vi har et skattesystem, der i den grad favoriserer de rigeste og skattely og skattehuller og hvad som helst, kan vi ikke ændre på, at nogle af de penge vil blive kanaliseret hen til de politiske kræfter, der forsvarer det. Det vil de her penge jo heller ikke ændre på. Jeg synes egentlig, at det var interessant at høre hr. Rasmus Nordqvist godt og agtværdigt fortælle om, hvordan European Spring forsøger at skaffe sine penge, nemlig gennem en crowdfundingkampagne. Og hvad er det interessante ved European Spring? Det er, at de ikke får en krone fra Europa-Parlamentet, fordi de ikke har nogen repræsentanter der.

Lad os komme tilbage om 5 år, når European Spring rent faktisk har nogle repræsentanter, og lad os så se, hvad der er sket. Jeg håber, at European Spring bliver en hæderlig undtagelse, men jeg vil bare sige i forhold til den udvikling, jeg kan se – bare for ikke at snakke om andre – i den del af det politiske spektrum, jeg selv hører til, at der sker der altså det, at den type af penge bliver en erstatning for at forsøge at inddrage borgerne frem for et middel til det.

Spørgeren.

Jeg kan følge ordføreren så langt, at man måske skal se på, hvordan reglerne er opbygget omkring finansiering, men det, der står i det her forslag, er, at det hele bare skal væk. Og der er mit spørgsmål så også bare: Mener ordføreren ikke, at den måde, der bliver ført kampagne på i dag, og den måde, man kan få opmærksomhed omkring politiske budskaber på, også kræver penge, og derfor begunstiger det dem, som har de fleste penge, og det er det, man også prøver på at udligne med offentlig støtte til partierne? Det er jo netop sådan, at der også kan ske et arbejde på et lige så højt niveau blandt partier, der ikke har så store private donationer.

Ordføreren.

Det har det altid gjort. Det har altid krævet politiske midler at føre politiske kampagner. Det gjorde det, dengang man skulle annoncere i aviserne, og det gør det i dag, hvor man i højere grad kan bruge sociale medier og internettet. Den forskel har der altid været, og jeg mener ikke, at vi afskaffer den forskel ved generelt bare at pumpe penge ind i det politiske system. Vi er helt med på, som vi også har sagt i Folketinget, at vi vil gå meget ind for, at der er ordentlige forhold for parlamentsmedlemmer. Det skal der også være i Europa-Parlamentet, så de kan lave deres politiske arbejde osv., men at det skal udstrækkes til de her gigantiske summer til politiske partier og fonde, som i øvrigt ikke er en særlig dansk opfindelse, men okay, lad det nu ligge, er vi meget imod.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.