Tak for det.
Tænk, at Socialdemokratiets ordfører, hr.
Peter Hummelgaard Thomsen, nu kan beskrive det, som hr.
Peter Hummelgaard Thomsens formand har sagt, som ævl og kævl.
Det er jo det, man kan forstå hr.
Peter Hummelgaard Thomsen mener om fru Mette Frederiksens løfte til den danske befolkning.
Den 4.
november 2018 afholdt Europaudvalget en folkehøring i Odense om EU, og ved den lejlighed mødtes partilederne til debat om Danmarks forhold til EU.
I debatten blev Socialdemokratiets formand, fru Mette Frederiksen, spurgt om, hvorvidt danskerne skulle have en folkeafstemning om EU's bankunion.
Ja, svarede fru Mette Frederiksen, det mener jeg.
Og det var ikke en finke, der fløj af panden, for det kunne det jo sagtens have været.
Altså, hvis det var en finke, der fløj af panden for fru Mette Frederiksen, kunne fru Mette Frederiksen jo bare have sagt:
Desværre, jeg er kommet til at sige noget, jeg ikke rigtig mener; jeg var ikke så godt inde i stoffet, så jeg beklager; det var en fejl.
Men i den efterfølgende spørgetime i Folketinget slog fru Mette Frederiksen faktisk fast, at det med en folkeafstemning om bankunionen nu var Socialdemokratiets officielle holdning.
Fru Mette Frederiksen sagde:
Jeg har det sådan, at hvis vi går ned ad det spor, der hedder bankunionen, så vil jeg mene, at det mest naturlige er at spørge danskerne.
Det er selvfølgelig også, set i lyset af at vi havde en afstemning omkring forbeholdet på retsområdet, som danskerne sagde nej til.
Det var det, fru Mette Frederiksen sagde i Folketingssalen.
Partiets ordfører, hr.
Peter Hummelgaard Thomsen, sagde til Børsen den 21.
november, at en folkeafstemning om bankunionen skulle danskerne da have, »fordi det er vigtigt med folkelig legitimitet bag beslutningen«.
Jeg er fuldstændig enig i det, hr.
Peter Hummelgaard Thomsen siger her.
Det er vigtigt med folkelig legitimitet bag sådan en beslutning; en beslutning, der betyder, at vi overlader det til ECB at beslutte, om et større dansk pengeinstitut skal reddes eller ej; en beslutning, der betyder, at danske bankkunder solidarisk skal dække tab for bankkunder i Italien, Grækenland og Spanien; en beslutning, som udfordrer den danske realkredit.
Stor var min forundring også, da hr.
Lars Aslan Rasmussen ved førstebehandlingen af det her beslutningsforslag tilkendegav, at Socialdemokratiet ikke ville støtte forslaget, altså ikke ville støtte det, som fru Mette Frederiksen havde lovet danskerne den 4.
november.
Socialdemokratiet havde altså ændret holdning – igen.
For den 29.
oktober sagde hr.
Peter Hummelgaard Thomsen til Børsen, at Socialdemokratiet var imod en afstemning, men den 4.
november var Socialdemokratiet så for en afstemning, og nu, den 12.
marts, er Socialdemokratiet så igen imod en folkeafstemning.
Og her til morgen kunne man så høre hr.
Peter Hummelgaard Thomsen sige i Radio24syv, at Socialdemokratiet vil tage stilling til spørgsmålet til efteråret, altså efter folketingsvalget og efter europaparlamentsvalget, altså på et tidspunkt, hvor der er år og dag til, at danskerne skal til stemmeurnerne igen.
Så må man jo bare stille spørgsmålet:
Kan man overhovedet stole på Socialdemokratiet?
Er det vælgerbedrag, man har gang i?
Er det sådan et forsøg på at skabe bevidst forvirring hos vælgerne?
Hvad er det, Socialdemokratiet har gang i?
Jeg synes i hvert fald, det er uartigt over for vælgerne og folkestyret, og jeg synes ikke, det er ordentligt at tage vælgerne ved næsen, som Socialdemokratiet gør her.
Og jeg fatter ikke, hvordan en klokkeklar udmelding fra Socialdemokratiets formand om et ja til en folkeafstemning kan ende med et nej til en folkeafstemning i dag her i Folketinget.
Kan man bare ikke tillægge det nogen værdi, hvad Socialdemokratiets formand siger i en live transmitteret tv-debat?
Er det bare værdiløst?
Kan man bare sige hvad som helst og så tilsyneladende retirere på det efterfølgende?
Og hvis det er tilfældet, kan danskerne jo lige så godt først som sidst erkende, at hvis ikke engang et klokkeklart løfte fra Socialdemokratiets formand er til at stole på, kan man ikke stole på Socialdemokratiet.
Det vil i så fald ikke være første gang.
Socialdemokratiet har en alenlang liste af løftebrud med i sækken, og hvis fru Mette Frederiksen vil overtage stafetten fra sin forgænger, fru Helle Thorning-Schmidt, siger jeg bare god fornøjelse, men til vælgerne siger jeg:
Gå ikke tilbage til fuser.
Og Socialdemokratiet har lige nu endnu en gang afsløret sig selv som lige nøjagtig det, nemlig en fuser.