Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 69:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af overenskomst af 19. november 2018 mellem Kongeriget Danmark på den ene side og Republikken Polen på den anden side om afgrænsningen af havområder i Østersøen.

Af udenrigsministeren (Anders Samuelsen).

(Fremsættelse 13.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver indledningsvis ordet til hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det. Det foreliggende forslag til folketingsbeslutning handler om afgrænsningen af havområdet mellem Danmark og Polen i Østersøen. Det er noget, som Danmark og Polen mere eller mindre intensivt har forhandlet om løbende siden 1970'erne, og uenigheden har drejet sig om et område på ca. 3.600 km². Det er dog også værd at tage med. Nu er der så opnået enighed, ovenikøbet om en løsning, hvor Danmark får ca. 80 pct. af det omdiskuterede område, og polakkerne får så de sidste 20 pct.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet: Hvordan kan det være, at polakkerne lige pludselig er blevet så kompromissøgende og ovenikøbet på den måde? Når aftalen falder på plads, hænger det sammen med den nye gasledning, der hedder Baltic Pipe, som skal sikre, at gas fra Norge kan komme ned og ind over Danmark og ned til Polen. Det er godt for Polen, for det giver mulighed for at udskifte kul med naturgas, og det er et vigtigt skridt i retning af, at Polen kan blive energimæssigt uafhængig af Rusland. Det er sådan set også godt geopolitisk for Danmark og resten af Europa, fordi sådan en ledning kan være med til at sænke vores afhængighed af russisk gas. Så er det sådan, at anlægget af den her rørledning nødvendiggør, at vi bliver enige om den maritime grænse, altså i hvis område den ledning ligger. Det er så det, der sker med aftalen.

Der er efter vores mening ingen indvendinger at gøre imod den aftale, der er indgået. Vi støtter den.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Claus Kvist Hansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo en interessant sag, vi sidder med her, for det er jo trods alt ikke hver dag, at vi i Folketinget behandler lovforslag om Danmarks territorier. Det må vi jo sige.

Sagen synes jo at være lige til at gå til. Der har siden 1970'erne været diskussioner om den præcise afgrænsning af havområdet i Østersøen mellem Polen og Danmark. Diplomatiet har spillet sin rolle, diverse ministre har formodentlig bakket processen op undervejs, og nu tyder det så på, at både Danmark og Polen har afklaret den endelige deling af cirka 3.600 km 2 . Fordelingen med 80 pct. af det omstridte område til Danmark forekommer yderst rimeligt, vil jeg sige.

Men i forberedelsen af den her sag undrede jeg mig lidt over timingen, og det er der så andre, der også har gjort, kan jeg forstå. Hvorfor er denne tvist blevet afklaret lige netop nu? Min første tanke var, om der var en sammenhæng med Nordstream 1- og Nordstream 2-projektet, og hvad vil så eventuelt være konsekvensen for Danmarks position i den sag, hvis Folketinget nu vedtager B 69? Jeg har så ladet mig forstå, at det i stedet drejer sig om Baltic Pipe-projektet, hvor der etableres en gasledning fra Norge gennem Danmark og til Polen. Dansk Folkeparti støtter sådan set Baltic Pipe-projektet, men hvis det er fremdriften i det projekt, som er den direkte anledning til B 69, synes jeg egentlig bare, at det skulle have været oplyst direkte i følgematerialet til beslutningsforslaget. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi kommet til hr. Michael Aastrup Jensen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Danmarks Liberale Parti kan godt gå ind for, at Danmark bliver større. Det er jo altid dejligt, når vi har mulighed for det, ikke mindst under fredelige omstændigheder. Som både min højtærede kollega fra Dansk Folkeparti og min højtærede kollega fra Socialdemokratiet har været inde på, er den direkte anledning selvfølgelig diskussionen om Baltic Pipe, som vi også fra Venstres side støtter hundrede procent. Baltic Pipe kan være med til at sikre, at vi jo faktisk kan få en mere stabil energitilstrømning ind til, skal vi sige fastlandet i Europa, og dermed også indirekte have konsekvenser for den diskussion, vi har om eventuelle andre projekter, som kommer længere ude østfra.

Så alt i alt er vi rigtig, rigtig glade, og jeg vil faktisk gerne benytte lejligheden til – det er så sjældent, man får lejlighed til det – at rose både udenrigsministeren og Udenrigsministeriet, for jeg synes faktisk, det er et fantastisk godt stykke diplomatisk arbejde, som man har gjort her. Jeg tror, det var hr. Claus Kvist Hansen, der var inde på det: 80 pct. af det område, vi faktisk diskuterede og forhandlede om, er nu sikret til dansk side. Det er vist det, man på jysk kalder et udmærket resultat. Så vi støtter det.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Eva Flyvholm som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Som udgangspunkt synes jeg jo, det er ganske fornuftigt at have en klar afklaring af, hvor landets grænse går. Man har jo også forsøgt at få den her aftale på plads siden 1970'erne, så på den måde er det rigtig fornuftigt at indgå en aftale, der klart afgør grænserne. Det følger jo også af FN's havretskonvention, at man skal gøre det. Så det er jo fornuftigt.

Men jeg må sige, at jeg også synes, at udgangspunktet – når man ser på sammenhængen i det, og det står der jo ikke noget om i beslutningsforslaget – som både handler om at få den her Baltic Pipe-aftale eller den her rørledning til at fungere og om, hvad det kan have af konsekvenser i forhold til, og det ved vi jo ikke endnu, anlægningen af en eventuel Nord Stream 1 og Nord Stream 2, i hvert fald giver anledning til nogle diskussioner, der kobler sig til det. Jeg synes, det er vigtigt at sige, at fra Enhedslistens side er positionen selvfølgelig, at vi sådan set ikke synes, at man skal gøre sig afhængig af energi og gas fra Rusland og Polen og Tyskland. Vi synes sådan set, det er vigtigere, at vi satser på at udvikle produktionen af vedvarende energi. Og der er en række andre især politiske problemer, der knytter sig til Nord Stream, hvis det bliver relevant.

Så når udenrigsministeren kommer på, vil jeg gerne bede om, at vi får en lille smule mere indblik i, hvad sammenhængen her er både til Baltic Pipe og til, hvordan det eventuelt ser ud i forhold til de kommende forhandlinger om det her Nord Stream. Hvordan relaterer det sig til, at den her aftale falder på plads?

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er turen kommet til hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Hastværk er jo lastværk, og det har vi levet op til i Danmark ved at bruge 40 år på at nå frem til den her aftale. Forhandlingerne begyndte, da Anker Jørgensen var statsminister i Danmark, og jeg ved ikke, hvor mange der på stående fod kan huske, hvad den politiske leder hed i Polen på det her tidspunkt – det var Edward Gierek – men nu er vi altså kommet i mål, og det er selvfølgelig meget, meget positivt. Vi bakker selvfølgelig beslutningsforslaget op; det er en klar rød-hvid sejr. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet.

Det er jo en af de her sager, hvor det nogle gange er svært at komme som nr. 6 og skulle sige noget begavet, men jeg kan forstå, at udenrigsministeren gerne vil have, at vi skal rose ham. Der er fundet en løsning på noget, man har diskuteret længe, og det er jo godt, at man har fundet en løsning sammen med vores venner og naboer syd for grænsen. Så godt arbejde, hr. udenrigsminister.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det hr. Martin Lidegaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre, Danmarks socialliberale parti, vil gerne takke for den virkelig flotte indsats, som Udenrigsministeriet og udenrigsministeren har begået her. Når man er så glad for Danmark, som vi er, bliver man jo også glad for det, når Danmark bliver større. Vi støtter.

Tak til De Radikale. Jeg ser ikke SF's ordfører i salen, og derfor er vi kommet til hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Nå, men jeg dropper min tale og vil også rose udenrigsministeren for et flot kompromis med Polen. Det er et flot resultat, og jeg vil bare sige tak for aftalen. Tak for ordet.

Tak til De Konservative. Og så er vi kommet til udenrigsministeren, der har fået så meget ros.

Ja, det er i sandhed en mærkedag i dag.

Engang sagde vi, at hvad udad tabes, skal indad vindes. I dag vinder vi så udad, må man sige. Det er ikke hver dag, man får lov at gå op og takke Folketinget for at bakke op om, at Danmark bliver større. Jeg synes, vi har indgået en rigtig, rigtig god aftale, og jeg vil med det samme sende cadeauen videre – som også andre har gjort – til Udenrigsministeriet og det fantastiske stykke diplomatiske arbejde, der er blevet gjort.

Der er blevet peget på Baltic Pipe, og det er selvfølgelig fair nok at drage den del ind i det. Jeg tror da bestemt, at man kan sige det på den måde, at det har været en løftestang for at nå det resultat, som er blevet nået. Og det ser jeg under ingen omstændigheder noget som helst odiøst i. Det er en almindelig forhandling, som er foregået. Den har strakt sig over rigtig, rigtig mange år, og det er da en fornøjelse og en ære at være den, der har udenrigsministerstolen på det tidspunkt, hvor det så endelig lykkes at få det til at falde på plads.

Der er kort blevet spurgt ind til, hvorvidt det har noget med Nord Stream 2 at gøre, og der er svaret: Nej, det er en helt anden sag. Og det er i øvrigt ikke en forhandling, som pågår. Der er kommet de ansøgninger, som der er kommet i forhold til den, og den bliver behandlet et andet sted. Det er ikke noget, som er kommet på regeringens bord på nuværende tidspunkt.

Tak. Og der er korte bemærkninger. Første spørger er hr. Claus Kvist Hansen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. For lige at vende tilbage til de bemærkninger, jeg havde i min egen ordførertale – og vist nok også som jeg hørte Enhedslistens ordfører – så kan man jo ikke se nogen steder, at det her beslutningsforslag i dag udspringer af Baltic Pipe-projektet. Og vil ministeren ikke medgive, at det jo ikke ville have gjort noget måske lige at beskrive, at det faktisk er det, der influerer på den her sag? Man kunne jo være i den situation, at der faktisk var nogle, der var glødende modstandere af Baltic Pipe-projektet, og som så dermed blev ført lidt bag lyset af den her sagsfremstilling, som jo ikke nævner Baltic Pipe med et ord.

Ministeren.

Det ved jeg ikke, altså, jeg har lige stået og svaret beredvilligt på spørgsmålet og sagt, at jeg tror da, at man ikke kan afvise, at det har været en løftestang i forhold til at nå frem til det resultat. Det kunne man ikke forudse i Anker Jørgensens tid, altså at det kunne gå hen og blive en løftestang i forhold til at nå det resultat.

Der er foregået en forhandling, og fra begge sider er der blevet argumenteret frem og tilbage, og så kan den ene part blive – hvad hedder det – blød i koderne, og det kan den anden part også blive, og til sidst finder man så hinanden. Det er, hvad det er, og det er ikke min opgave, synes jeg, som udenrigsminister at udlægge, hvad der har gjort udslaget fra Polens side. Det må man nok mere spørge polakkerne om.

Spørgeren.

Det var altså et lidt andet svar, end jeg havde håbet på. Lad mig så bare sige, at jeg i hvert fald har den forventning, at når man står og behandler et lovforslag, er det belyst i alle ender og kanter, og at det har en direkte relation op til Baltic Pipe-projektet er helt fint. Det kunne bare have været rart at vide.

Ministeren.

Det synspunkt er noteret.

Næste spørger er fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tak for redegørelsen også. Altså, jeg er godt klar over, at det ikke har en sammenhæng på den måde nu med Nord Stream 2. Men er det ikke korrekt forstået, kan man sige, at hvis, såfremt, i fald, det ender med, at vi giver afslag på placeringen af Nord Stream 2, så vil det, at den her aftale er indgået, åbne nogle nye muligheder for nogle andre placeringer af Nord Stream 2-rørledningen, som ikke var der tidligere, da man arbejdede på Nord Stream 1 for cirka 10 år siden?

Dengang blev det ligesom forkastet, fordi den grænse var uklar, og nu vil man åbne op for noget nyt. Altså, det er simpelt hen bare for lige at få – måske kan vi få et skriftligt svar tilbage – et lidt bedre overblik over, hvad den her aftale egentlig kommer til at betyde for eventuelle fremtidige dispositioner omkring Nord Stream. Det kunne jeg godt være interesseret i. Det er helt fair, hvis ministeren ikke lige kan udrede alt det på stående fod nu.

Ministeren.

Jeg tror faktisk, at det er rigtigt, som spørgeren konkluderer, at det egner sig mere til et skriftligt spørgsmål, så der bliver stillet et spørgsmål, der er præcist, og så kan man få et lidt mere præcist svar. Det er lidt for uklart, hvad der bliver spurgt ind til på den her måde, synes jeg. Og det er heller ikke det, der er på dagsordenen i dag.

Spørgeren.

Så vil jeg bare lige bede ministeren bekræfte, at det er sådan, at den her aftale også kan have konsekvenser for placeringen af en russisk rørledning, altså gasledning – at det kan få betydning for, hvordan man kan placere Nord Stream 2 på andre måder end det, der er lagt op til her. Er det ikke korrekt forstået? Det er der i hvert fald en del ... [lydudfald]

Ministeren.

Derfor tror jeg også, at det rigtige er, at man stiller et konkret spørgsmål. Så svarer jeg gerne på det.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.