Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 88:

Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i Rådet.

Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 05.02.2019).

Forhandlingen er åbnet. Og det er udenrigsministeren, der lægger for. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne fra Enhedslisten ønsker at pålægge regeringen at arbejde for at gennemføre en række forslag om mere åbenhed i Rådet. Enhedslisten løber med det her beslutningsforslag reelt åbne døre ind, for ligesom resten af Folketinget går regeringen naturligvis ind for åbenhed, hvad enten det gælder i Danmark eller i EU. I den forstand er Enhedslistens beslutningsforslag i realiteten ikke meget andet end en formalisering af den store og engagerede indsats, som Danmark allerede gør. Og der er allerede sket mange forbedringer omkring åbenheden i EU i de senere år. Det har vi bl.a. selv bidraget til sammen med de øvrige nordiske lande.

Men der er også stadig rum for forbedring. Det gælder ikke mindst i forhold til EU's lovgivningsproces og Rådets arbejde. Vi skal udnytte mulighederne for at skabe øget åbenhed om processerne, vi skal sikre, at flere dokumenter automatisk bliver lagt offentligt frem, og vi skal finde løsninger, som øger den demokratiske kontrol. Og vi er heldigvis ikke de eneste, der ønsker mere åbenhed i Rådet. Faktisk har presset fra ikke mindst de nationale parlamenter båret frugt. Konkret har det betydet, at der nu ligger en række konkrete forslag om øget åbenhed i Rådet på bordet. De forslag er nu under forhandling i Rådet, og det siger sig selv, at Danmark har en meget ambitiøs linje og spiller en meget aktiv rolle i drøftelserne. Vi arbejder sammen med en lille kreds af ligesindede benhårdt og målrettet for, at der skal være større åbenhed. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er vanskeligt, dels fordi mange ikke er entusiastiske, dels fordi en mindre kreds af lande aktivt modarbejder åbenhed.

Lad mig konkret fremhæve tre af regeringens centrale prioriteter. For det første skal vi skabe øget åbenhed omkring det samlede lovgivningsarbejde i Rådet. Det gælder ikke mindst åbenhed omkring medlemslandenes positioner og øget åbenhed omkring forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet. For det andet skal langt flere af Rådets dokumenter fra starten automatisk lægges frem for offentligheden på internettet. For det tredje skal vi have skabt ændringer, der kan øge den demokratiske kontrol med lovgivningsarbejdet. Rådet skal i langt højere grad og mere systematisk anvende procedurer, som ligner dem, der anvendes i Europa-Parlamentet. Det gælder f.eks., i forhold til hvordan Rådet vedtager sin forhandlingsposition over for Europa-Parlamentet.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at vi skal have mere åbenhed på en række helt centrale områder. Men det er samtidig afgørende for regeringen, at de løsninger, som vi finder, også fungerer i praksis, og at de tager hensyn til effektiviteten i Rådets arbejde. Det betyder, at der også i fremtiden vil være brug for, at egentlige forhandlinger kan ske i et fortroligt rum. Det kender vi også her i Folketinget, hvor f.eks. forhandlingerne om forlig finder sted bag lukkede døre.

Regeringen arbejder aktivt og målrettet for at øge åbenheden omkring Rådets arbejde i lovgivningsprocessen, og jeg både håber og tror, at vi kan opnå et godt resultat. Men som jeg sagde før, vil jeg ikke lægge skjul på, at der er tale om svære forhandlinger, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at der er dele af forslagene fra de nationale parlamenter, som regeringen har visse forbehold over for, og som vi også tror det i praksis vil være vanskeligt at få gennemført.

Men alt i alt er der mange gode elementer i beslutningsforslaget og brevet fra de nationale parlamenter. Derfor ser regeringen grundlæggende positivt på det, og jeg tror, at vi med nogle mindre justeringer i udvalgsarbejdet vil kunne nå dertil, hvor regeringen ved andenbehandlingen vil kunne stemme for forslaget. Det vigtigste er, at vi sammen kan blive enige om en balanceret tilgang til, hvor Danmark skal lægge sine kræfter, så vi kan opnå virkelige resultater for øget åbenhed i EU. Konkret ser vi gerne, at vi med afsæt i brevet fra de nationale parlamenter i første omgang fokuserer på de forslag til øget åbenhed i Rådet, der allerede forhandles om, og hvor det er realistisk at opnå fremskridt.

Danmark har sammen med vores ligesindede en reel chance for at skabe øget åbenhed omkring Rådets arbejde, men det er op ad bakke i forhandlingerne, og det kræver, at vi ikke gør det bedste til det godes fjende. Vi er nødt til at prioritere og bruge vores kræfter der, hvor mulighederne for at skabe øget åbenhed er størst, og som i alle andre forhandlinger i EU vil regeringen derfor forvalte den danske linje på den måde, som i praksis giver den bedste chance for at opnå konkrete og brugbare resultater. Og vi vil samtidig forfølge en balanceret tilgang, som sikrer hensynet til både åbenhed, demokratisk kontrol og effektivitet i lovgivningsarbejdet. Fra regeringens side ser vi frem til udvalgsbehandlingen, og vi håber, at vi kan ende med et resultat, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget vil kunne støtte. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg håber også rigtig meget, at vi vil kunne ende i en situation, hvor vi står som et samlet Folketing, der kan være enige om at sende den danske regering af sted med fuld opbakning til at kæmpe for mere åbenhed, for det er i virkeligheden det, man faktisk har gjort i Holland, som vi også henviser til i bemærkningerne her. Altså, det, der heldigvis er sket, er, at det hollandske underhus har taget initiativ til at samle en lang række nationale parlamenter om et krav om mere åbenhed. Det har vi bakket op i Folketingets Europaudvalg, og det er jo oplagt, at den danske regering også får Folketingets opbakning til at bakke op om det hollandske forslag. Så jeg håber, vi kan ende med at være samlet.

Men bare for at forstå regeringens position: Er det sådan, at regeringen bakker den hollandske regering op i de forhandlinger, der pågår i Parlamentet lige nu, og hvad er det for dele af det her forslag, som den danske regering ikke synes er gode?

Ministeren.

Vi arbejder sammen med ligesindede lande. Det er den linje, som vi altid lægger fra dansk side. Nu vil jeg gøre det i dag, at jeg vil lytte til den debat, der er om forslaget, og ikke i første omgang gå ind i en mere detaljeret diskussion om, hvor det er, vi mener man gør noget, der er kontraproduktivt – eller måske tenderende til kontraproduktivt. Jeg har prøvet at fremhæve – og dermed har jeg også sagt lidt om, hvad det er, vi ikke lægger så meget vægt på – hvor det er, vi synes man skal rette fokus hen, også for at opnå nogle realistiske, brugbare resultater, som balancerer hensynet til demokratisk kontrol, åbenhed osv. med den effektivitet, som selvfølgelig også er et vigtigt mål at have.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen det er jo godt at høre, at ministeren vil lytte til debatten og vil gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet. Og så håber jeg rigtig meget, at vi så kan komme til en enighed. Det er jo lidt svært, djævelen befinder sig nogle gange i detaljen, men jeg håber, at vi kan få en situation, hvor vi kan ende med, at det er et samlet Folketing, som giver den danske regering et stærkt mandat til at kæmpe for åbenhed, for det er der virkelig, virkelig behov for, desværre, i den situation, vi befinder os i i dag.

Ministeren.

Jeg deler som sagt ambitionen, som jeg også sagde i min indledende tale. Jeg tror på, det kan lade sig gøre med nogle justeringer i forhold til det, som ligger på nuværende tidspunkt, faktisk at samle et meget bredt flertal i Folketinget. Det er min ambition.

Tak til ministeren. Så tager vi hul på ordførerrækken, og det er Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokratiet, som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og også tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag for på den måde at tvinge debatten ind i Folketingssalen. Jeg vil starte med at sige helt utvetydigt, at vi sådan set grundlæggende bakker op om alle de initiativer, som Enhedslisten selvfølgelig har skrevet i det her beslutningsforslag, men som vi faktisk også selv har været med til at skrive under på på vegne af det danske Folketing. Det har socialdemokraten Erik Christensen nemlig gjort som formand for Europaudvalget. Og vi står også fuldstændig inde for alle de fire specifikke tiltag, der gerne skulle øge åbenheden om Rådets arbejde.

På samme vis har vores delegationsleder i Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, jo som leder af det særlige skattesnydsudvalg også i adskillige omgange rejst kritik af den lukkethed, der er i Rådet, heriblandt også at det overhovedet er muligt for landene at blokere i hemmelighed. Altså, det er sådan set fair nok, hvis et land ender med at bruge den vetoret, man har i særlige spørgsmål, men så skal det ikke kunne ske i hemmelighed. Og vi synes rent faktisk også, at det her beslutningsforslag tager højde for en række af de ting.

Vi synes omvendt også, det er vigtigt, at vi, som hr. Nikolaj Villumsen nævnte, lidt ligesom det nederlandske parlament får samlet et så vidt muligt fuldstændig enigt Folketing om det her spørgsmål. Det gælder selvfølgelig også regeringen, og derfor hilser jeg det velkommen, at udenrigsministerens melding på talerstolen i dag er, at man under udvalgsarbejdet er villig til at se på, om regeringen med nogle justeringer også kan tilslutte sig en beretning om beslutningsforslaget eller andet i den sammenhæng. For det mener vi rent faktisk vil stå stærkest.

Selvfølgelig skal der findes en balance mellem, at der på den ene side er så meget åbenhed om lovgivningsprocessen som overhovedet muligt, og at der på den anden side også er nødt til at være en smule livrem, for at regeringer kan forhandle med hinanden. Og den balance kan vi forhåbentlig finde i fællesskab under udvalgsbehandlingen i et samspil mellem Folketing og regering.

Så bare for at summere op: Vi bakker grundlæggende op om forslaget fra Enhedslisten, men bakker også op om udenrigsministerens tilkendegivelse af et ønske om, at man under udvalgsbehandlingen kan finde et fælles fodslag for regering og Folketing i den her sag. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Kenneth Kristensen Berth som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti støtter jo grundlæggende alle initiativer, der kan skabe mere gennemsigtighed i lovgivningsprocessen i Den Europæiske Union. Allerhelst så vi selvfølgelig gerne sådan en mere grundlæggende reformering af måden, hvorpå beslutninger træffes, f.eks. ved at tildele de nationale parlamenter initiativret og mulighed for reelt at standse EU-lovgivning gennem et rødt kort, som Europa-Kommissionen ikke havde mulighed for at sidde overhørig. Dette ville sikre den størst mulige demokratiske legitimitet bag beslutninger truffet i EU. Den demokratiske legitimitet i de europæiske lande findes nemlig hverken i Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet, men alene i de nationale parlamenter, der i dag spiller en såre beskeden rolle i tilblivelsen af EU-lovgivning.

Vi foretrækker altså en grundlæggende reform af beslutningskompetencerne i EU, men vi støtter selvsagt ethvert skridt, der går i den rigtige retning. Og det er ubestrideligt, at forhandlingerne i regi af Rådet, COREPER og trilogforhandlingerne er blandt de mest mørklagte dele af EU's beslutningsgang. I Danmark har vi et Europaudvalg, der skal give mandat til regeringen om forestående forhandlinger, men det er jo langtfra et system, man kender til i andre EU-lande. Dermed bliver de beslutninger, som træffes af regeringer og embedsmænd i forbindelse med forhandlinger i rådsregi omgivet af stort hemmelighedskræmmeri, manglende mulighed for demokratisk indsigt, kontrol og påvirkning.

Det er afgørende vigtigt, at der gøres noget ved dette. De 26 nationale parlamenter har rettet søgelyset mod netop mørklægningen af Rådets forhandlinger igennem henvendelserne fra december forrige år. Det er positivt, at disse lande nu har valgt at tage handsken op, og det er selvfølgelig også rigtig positivt, at det ser ud til, at vi kan komme et rigtig langt stykke hen ad vejen i dag med regeringens og Socialdemokratiets opbakning til beslutningsforslaget.

Det her forslag fra Enhedslisten burde jo i virkeligheden kunne bakkes op af alle Folketingets partier, al den stund at Folketingets partier har tilsluttet sig henvendelsen fra det hollandske andetkammer. Jeg kan i hvert fald sige, at forslaget naturligvis møder opbakning fra Dansk Folkeparti.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at rejse en væsentlig debat. Vi har haft en hel del beslutningsforslag fra Enhedslisten om EU-spørgsmål i den senere tid, og man kunne næsten håbe, at det betyder, at Enhedslisten har opgivet sin modstand mod EU og har vænnet sig til tanken om, at det nok er kommet for at blive, og at vi så i samdrægtighed skal forsøge at få EU til at være et så fornuftigt samarbejde som overhovedet muligt.

Forslaget her handler om, at man vil have flere åbne døre, kunne man sige, i det europæiske samarbejde. Der sparker man lidt – for at bruge det samme billede – en åben dør ind, for der er allerede et arbejde, der er godt i gang, om at skabe endnu mere åbenhed i EU-systemet, end der er i dag. Derfor vil jeg også tilslutte mig udenrigsministerens ord om, at vi grundlæggende er positive over for intentionerne i beslutningsforslaget, men der vil under udvalgsarbejdet skulle arbejdes lidt med enkelte af detaljerne. Der er præciseringer og justeringer, som udenrigsministeren også var inde på, som vi skal arbejde videre med i udvalgsarbejdet, men mon ikke vi når hinanden?

Jeg vil også gerne kvittere Socialdemokratiet for de ting, der blev sagt om, at vi skal tage det, der er kommet fra de 26 parlamenter, altså samarbejdet i COSAC, til os, men det skal selvfølgelig skæres til på en måde, så det også er noget, vi kan regne med kan vinde opbakning blandt de øvrige lande.

Så med disse få ord vil jeg bare sige tak til Enhedslisten for at have rejst den her debat, og jeg håber meget, at vi kan nå hinanden i udvalgsarbejdet. Det kunne da være rart, hvis vi en gang imellem også kunne stå sammen om noget og ikke altid skulle stå og skændes.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen tak til Venstres ordfører for de fine ord. Men apropos åbenhed, kunne ordføreren ikke løfte sløret lidt for, hvad det er for nogle justeringer, som man ønsker at lave – altså, nu er det blevet sagt af udenrigsministeren, at man ønsker en række justeringer – hvad er Venstres position, i forhold til hvad man ønsker af justeringer? For det her er jo i virkeligheden en viderebygning på det, vi allerede har gjort i Folketingets Europaudvalg; der stod vi sammen om at bakke op om kravet om åbenhed fra de nationale parlamenter. Det her forslag er jo tænkt som – hvad kan man sige – et rygstød til den danske regering, inden den går ned i EU-landenes kreds og rejser det samme krav. Så vi er i virkeligheden alle sammen i Europaudvalget engang blevet enige om at bakke op om det her indhold. Så hvad er det nu, man fra Venstres side mener der skal justeres? Det synes jeg kunne være interessant at høre.

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal tage det i udvalgsarbejdet, det er ikke det store, og jeg er sikker på, at vi nok skal nå hinanden.

Spørgeren, for opfølgning, værsgo.

Det er klart, at jeg selvfølgelig er helt vildt spændt på det, og jeg håber jo så, at det er reelt, at det ikke er det store. For jeg synes, det kunne være rigtig godt, at vi fulgte op på den enighed, der er i Europaudvalget, om i virkeligheden samlet at bakke op om, at regeringen kan tage det samme op i regeringskredsen. Jeg synes, det ville være rigtig stærkt at kunne gøre det i virkeligheden, skulder ved skulder. Der ligger jo altid en mulighed for, at djævlen ligger i detaljen, men lad os tro på det bedste og så håbe, at det ikke er store ting, der skiller os, så vi kan komme til enighed.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg kun tilslutte mig.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslag nr. B 88 ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at arbejde for at gennemføre en række forslag om mere åbenhed i Rådet, og som udenrigsministeren allerede har sagt, er det jo en tanke, man helt principielt må have sympati for. Heldigvis arbejder Rådet jo mere åbent i dag, end det gjorde tidligere, men det ville jo også være mærkeligt, hvis ikke Folketinget havde sympati for nogle tanker, som det sådan set indirekte selv har skrevet under på gennem Europaudvalget, fra de 26 lande, der støtter erklæringen fra COSAC.

Vi tror ikke, at beslutningsforslaget er sådan helt fikst og færdigt i præcis den form, det er fremsat, men jeg er sikker på, at i selve udvalgsbehandlingen kan man komme til en bredere enighed og få drøftet tingene igennem. Det vigtige for os er selvfølgelig, at der er en eller anden form for balance mellem åbenhed og et nødvendigt hensyn til fortrolighed, og selvfølgelig også, at der er noget realisme i det, vi ender med at vedtage. Så jeg ser altså frem til udvalgsbehandlingen, hvor jeg har en forventning om, at der er en bred kreds af partier, som kan tale sig til rette og justere og præcisere beslutningsforslaget her, sådan at det kan blive vedtaget af en bred kreds af partier.

Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Det er jo igen, fordi jeg er så nysgerrig. Der bliver sagt, at vi skal ramme en balance mellem åbenhed og så muligheden for at arbejde i Rådet. Det lyder jo fint, men nogle gange befinder djævlen sig i detaljen, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om det samme, som jeg hørte Venstre om, nemlig hvad det er, Liberal Alliance tænker man skal ændre, før man vil kunne bakke op om det her.

Når jeg spørger, er det jo, fordi vi faktisk i virkeligheden med det her forslag bygger videre på en enighed, vi allerede har haft i Folketingets Europaudvalg, og det er da i hvert fald Enhedslistens opfattelse, at vi der ramte en fin balance. Det går jeg også ud fra de andre partier mente, eftersom vi stod samlet om at bakke op om kravet om åbenhed i forbindelse med de nationale parlamenter. Så hvis vi en gang har ramt balancen, rammer vi den så ikke igen, hvis vi skyder med venstrebenet – siger jeg som venstrefodet – og får den sendt af sted til regeringerne?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke sige, hvor forhandlingerne ender, men der er jo ikke nogen tvivl om, at man godt kan forbedre systematikken i, hvordan dokumenter bliver offentliggjort, og hvor man kan finde dem. Det sidste ord er jo sikkert heller ikke sagt om, hvordan man klassificerer dokumenter, og hvordan landene offentliggør deres positioner inden forhandlingerne. Det er som sagt ikke noget, vi har forhandlet færdigt, men der er jo en række områder, hvor der er plads til forbedringer, og det må vi jo så snakke os til rette om.

Er der mere fra spørgeren? Så skal der lige trykkes. Spørgeren.

Jeg troede, jeg havde trykket. Jeg skal have en stærkere finger.

Det er jo fint, og jeg håber også rigtig meget, at vi kan nå til enighed. Når jeg siger det, er det jo lidt apropos diskussionen om åbenhed. Nu står vi i den åbne sal, og vi har en diskussion om åbenhed, men vi kan ikke rigtig få at vide, hvad der skulle være behov for at ændre, siden vi sidst nåede til en enighed i Folketingets Europaudvalg. Det vil jo så foregå i en udvalgsbehandling og i virkeligheden bag lukkede døre. Det er fair nok, at man ikke kan løfte sløret for det, men i virkeligheden kunne det jo være rigtig godt for muligheden for at have en god debat om det her, at man var klar til at kvalificere og klassificere.

Jeg håber, vi kan nå til enighed, og jeg vil også sige, at jeg håber, det er et reelt ønske fra partierne, for ellers er der en fare for, at vi her i den åbne debat ikke får svesken på disken, og så sidder vi bag lukkede døre, og så er debatten om åbenhed lige pludselig en lukket debat.

Ordføreren.

Jeg synes, den her samtale sådan set er et eksempel på, at man godt kan tale sammen og tale sig hen imod hinanden, men jeg finder ikke, det er rimeligt, at man skal gå alt for meget i detaljer med, hvor enigheden skal ende. Det er også klart, at i forbindelse med Folketingets arbejde har vi en enormt god hjemmeside, hvor man kan finde alt, hvad man skal bruge af dokumenter til lovbehandling osv. Der er masser af sådan nogle ting som systematisering og transparens, man kan arbejde med, og som jeg også sagde, er der spørgsmålet om, hvor meget offentligheden kan få adgang til, og hvor meget offentligheden ikke kan få adgang til at se. Alle sådan nogle ting tror jeg bestemt der er et rum for at diskutere, og derfor er jeg fortrøstningsfuld i forhold til udvalgsbehandlingen.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er vi kommet til hr. Rasmus Nordqvist som ordfører for Alternativet.

Tak. Vi diskuterer et beslutningsforslag, om Folketinget skal tage det arbejde, der har været i Europaudvalget, alvorligt. Man kan sige, at det burde være at løbe en åben dør ind, for selvfølgelig må Folketingets Europaudvalg, når de skriver det i det her brev, egentlig også skabe opmærksomhed i ministeriet, så ministeren tænker, at de nok skal følge det, Folketinget gerne vil. Så alt i alt burde det være sådan et lille forslag, hvor man tænker: Okay, skal vi også diskutere det her? Vi har jo haft gode diskussioner i udvalget, og det er ikke bare noget, der er besluttet fra den ene dag til den anden. Der har været en række møder i COSAC-regi, altså det regi, hvor de nationale parlamenter samarbejder, hvor jeg selv har været til stede, og hvor der netop har været en diskussion om, hvordan vi mere aktivt kan gå ind i arbejdet.

Det kræver gennemsigtighed, men desværre må man pege på, at Rådet er det element i EU-samarbejdet, der ikke er gennemsigtighed i. Her bliver listet ting fra det brev, som vi parlamentarikere har underskrevet, og jeg håber da i den grad, vi stadig er enige i indholdet, ligesom vi var i udvalget, da vi valgte at sætte Folketingets underskrift på det. Jeg synes jo også, det er et arbejde, som skal underbygge den meget, meget tydelige kritik, der er kommet fra EU's Ombudsmand på det her område, af Rådet og Rådets arbejde. Personligt har jeg prøvet at få indsigt i nogle referater om, hvordan Danmark agerer i nogle arbejdsgrupper i Rådet, uden at det har været muligt.

Så selvfølgelig støtter Alternativet det her beslutningsforslag, ligesom vi aktivt har deltaget i arbejdet i Europaudvalget med det her brev, og vi ser frem til, at Europaudvalget så genbekræfter det, når det skal udvalgsbehandles. Tak for ordet.

Tak til Alternativets ordfører. Jeg ser ikke en radikal ordfører i salen, så derfor går vi videre til hr. Holger K. Nielsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jo berører et overmåde centralt emne i det europæiske samarbejde. Det er ikke en ny diskussion; den har sådan set kørt de sidste 25 år, sådan som jeg i hvert fald erindrer det. Da vil lavede det nationale kompromis i 1992, var det faktisk en del af det nationale kompromis, at den daværende regering skulle arbejde for mere åbenhed og demokrati i EU. ÅND hed det jo – Å-N-D – Åbenhed, Nærhed og Demokrati var det slogan, som man arbejdede for. Så det er jo, om jeg så må sige, en debat, der har kørt løbende, og den er vigtig.

Det har meget at gøre med, at Ministerrådet jo i høj grad arbejder med ting, som ligner lovgivningsarbejde som her i Folketinget. Der er vi ikke, og der kommer vi heller ikke. Det er stadig væk nationalstaterne, som arbejder sammen i EU. Man vedtager meget vidtgående beslutninger, som vi, om jeg så må sige, så efterfølgende for visses vedkommende skal implementere gennem love; for andres vedkommende er der tale om nogle forordninger, hvor det er direkte lov. Men der er tale om meget vidtgående beslutninger, som går ind og påvirker medlemslandenes juridiske, politiske og organisatoriske systemer.

Derfor er det jo rimeligt at kræve, at der er de samme krav til åbenhed, som der eksempelvis er her i Folketinget, hvor vi de senere år har åbnet meget op omkring udvalgsarbejdet f.eks. Det er ikke alle, der mener, at det altid er en fordel, men det tror jeg nu alligevel det er, fordi det kan betyde, at borgerne kan følge med i højere grad – transparensen er vigtig. Det er jo også det, som har været oppe i EU, og som der var en, der var inde på, har EU's ombudsmand jo ved flere lejligheder kritiseret den manglende åbenhed og er ligesom blevet sat i gang med en såkaldt strategisk undersøgelse af den manglende åbenhed. Hun er derfor meget, meget engageret i det her arbejde.

Så derfor igen tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag. Om vi kan lande med en fælles beretning – det håber jeg på vi kan i enighed. Vi har jo arbejdet meget sammen om de her sager i Folketingets Europaudvalg, og vi vil i hvert fald gå særdeles konstruktivt ind i det. Jeg er sikker på, at det vil kunne give Danmark en stærk stemme.

Men det er klart, at der jo skal være substans bag det, der skal være indhold bag det, der skal være en vis kraft bag de krav, vi stiller omkring åbenhed i EU. Men det er jeg sådan set slet ikke i tvivl om – også efter debatten i dag – vil være muligt, så tak for den.

Tak til SF's ordfører. Jeg ser heller ikke nogen konservativ ordfører i salen, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Lukkethed i EU er et kæmpeproblem, og hvis man er i tvivl, kan man jo se på den aktuelle debat, vi har haft de seneste dage om EU's sortlistning af skattely eller mangel på samme. Det foregår bag lukkede døre uden adgang for offentligheden og for pressen.

Forslaget om den opdaterede liste, som i dag blev vedtaget af finansministrene, er udarbejdet af en arbejdsgruppe bag lukkede døre. Da vi i går drøftede den opdaterede liste i Folketingets Europaudvalg, måtte vi ikke nævne navnene på landene på listen, og vi havde blot fået den 15 timer før udvalgsmødets start. Det er jo helt absurd, at man på den måde har en befolkning og en offentlighed, som ikke bliver lukket ind i processen, før det er for sent, og før alting er besluttet.

Enhedslisten er jo ikke ene om at kritisere lukketheden og den manglende åbenhed i EU. Det kan man høre klart på de tilbagemeldinger, der er kommet fra Folketingets partier og fra udenrigsministeren i dag. Som hr. Rasmus Nordqvist sagde og hr. Holger K. Nielsen også nævnte, har EU's egen ombudsmand i flere omgange kritiseret EU for at være for lukket. Yderligere er der jo så en proces, som også er blevet diskuteret i dag, hvor en række nationale parlamenter, nærmere bestemt 26 nationale parlamenter i EU, har presset på for at få mere åbenhed i EU-systemet.

Det er jo et arbejde, som vi i Folketingets Europaudvalg også har bakket op om, og vi har bakket op om det initiativ, som har været i det hollandske parlament, om at arbejde for mere åbenhed i Rådet. Her er det jo sådan, at EU's ministre fra de forskellige medlemslande træffer en række meget vidtgående og vigtige beslutninger for ganske almindelige mennesker i Danmark og i de andre EU-lande. Vi synes fra Enhedslistens side, at det er helt naturligt at sikre, at den danske regering bakker op omkring de her initiativer og i virkeligheden får Folketingets opbakning til at gøre det, så man står stærkt i forhandlingerne om at kræve mere åbenhed i EU.

Underhuset i det hollandske parlament vedtog den 22. februar 2018 med enstemmighed at opfordre den hollandske regering til at sikre, at de fire forslag fra de 26 nationale parlamenter drøftes på et kommende formelt EU-topmøde, og at den hollandske regering aktivt taler for vedtagelsen af de forslag, som de nationale parlamenter har fremført.

Vi synes fra Enhedslistens side, at det er oplagt, at den danske regering bakker op om den hollandske regerings forslag, og at vi fra dansk side ligeledes arbejder for at få forslagene gennemført. Det er helt afgørende, at vi får flere dokumenter frem i lyset, for at vi kan have åbne og demokratiske diskussioner omkring de vigtige beslutninger, som bliver truffet i EU. Vi har behov for både som folketingspolitikere og som offentlighed og presse at have adgang til de diskussioner, som foregår, så vi får mest mulig åbenhed – selvfølgelig med respekt for, at man skal kunne træffe beslutninger.

Forslaget fra det hollandske underhus vil ikke løse alle problemer med manglende gennemsigtighed i EU, men det vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning. Derfor bør vi fra Folketingets side pålægge den danske regering at arbejde for, at det bliver gennemført hurtigst muligt. Jeg ved, som hr. Holger K. Nielsen sagde, at den her debat ikke er ny. Det er noget, der har været kæmpet for rigtig længe, men ikke desto mindre gør det jo, at det er vigtigt, at vi forhåbentlig kan stå samlet som et dansk Folketing, der kan give den danske regering et klart mandat til at gå til de forhandlinger, som så allerede pågår, som vi kunne høre fra udenrigsministeren, og stå rank og stærk i kampen for åbenhed.

Jeg håber, at vi kan få et rigtig godt udvalgsarbejde, hvor vi kan nå til enighed om i virkeligheden jo at stå fast på det, vi allerede er blevet enige om i Folketingets Europaudvalg i forhold til kravene fra de nationale parlamenter. Jeg vil gerne takke for de mange positive tilsagn, der er kommet fra samtlige af de tilstedeværende partier, i forhold til forslaget. Det er dejligt, og jeg håber meget, at vi kan nå til en bred enighed om at stå samlet i kampen for åbenhed i EU.

Tak til Enhedslistens ordfører. ( Nikolaj Villumsen (EL): Selv tak).

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.