Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 88 Bilag 6
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 88
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Europaudvalget den [12. april 2019]
3. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i Rådet
[af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet,
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
Et flertal i udvalget er enigt med forslagsstillerne i, at der
er behov for øget åbenhed i Rådets arbejdet. Flertallet bak‐
ker op om de forslag som Folketingets Europaudvalget sam‐
men med 25 andre nationale parlamentariske kamre (i CO‐
SAC) foreslog i brev til Det Europæiske Råd af 20. decem‐
ber 2017 (Europaudvalget, alm. del – bilag 265, folketings‐
året 2017-18).
Det er centralt for troværdigheden i lovgivningsproces‐
sen, at der bliver skabt øget åbenhed omkring processerne,
herunder at flere dokumenter automatisk bliver lagt frem, og
at den demokratiske kontrol med lovgivningsprocessen bli‐
ver øget.
Det er vigtigt, at forslagene fra de 26 nationale parlamen‐
tariske kamre udmøntes i konkrete løsninger, som fungerer i
praksis, og som sikrer hensynene til både åbenhed, demo‐
kratisk kontrol og effektivitet i lovgivningsarbejdet.
Samtidig er det vigtigt, at regeringen har tilstrækkelig
fleksibilitet til at kunne lægge kræfterne dér, hvor mulighe‐
derne for at skabe øget åbenhed i praksis er størst.
Flertallet er derfor enigt om, at regeringen i arbejdet for
øget åbenhed i Rådet i første omgang bør prioritere de
igangværende drøftelser og forhandlinger og støtte Rådsse‐
kretariatets foreslåede »milepælstilgang« (udspil fra Rådets
Generalsekretariat, dok. 11099/18, den 13. juli 2018, og
Europaudvalget, EU-note E 13, folketingsåret 2018-19),
som er Rådets foreløbige svar til de 26 nationale parlamen‐
tariske kamres første og andet forslag. Udvalget noterer sig,
at regeringen snarligt vil forelægge sagen om de igangvæ‐
rende forhandlinger i Europaudvalget som led i den almin‐
delige EU procedure.
Flertallet bemærker, at regeringen samtidig bør fortsætte
med at arbejde for de øvrige forslag fra de nationale parla‐
mentariske kamre, og at regeringen bør være særlig op‐
mærksom på mulighederne for, om der på den længere bane
– for eksempel i samarbejde med det kommende finske EU-
formandskab – kan være opbakning til at gå videre med dele
af forslagene.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten
Et mindretal i udvalget støtter det fremsatte forslag i sin
eksisterende form.
Mindretallet undrer sig over, hvorfor et flertal ikke kan
bakke op om det fremsatte forslag og i stedet har fremlagt
en beretning, som udvander forslaget på en række punkter.
Mindretallet beklager samtidig, at flertallet ikke ønsker at
bakke op om den politiske linje, som er vedtaget i Folketin‐
get Europaudvalg med støtte fra samtlige partier i Folketin‐
get.
Mindretallet anser det som vigtigt, at den danske regering
i Rådet bakker op bestræbelserne fra de 26 nationale parla‐
mentariske kamre, herunder Folketingets Europaudvalg, om
at sikre mere åbenhed i Rådets arbejde.
Mindretallet anser det i den forbindelse for vigtigt, at den
danske regering pålægges, at arbejde for den samme politik,
som er vedtaget af de 26 nationale parlamentariske kamre,
herunder i Folketinget Europaudvalg.
Mindretallet så gerne, at det fremsatte forslag blev sat til
afstemning i Folketingssalen, da flertallets beretningstekst
på en række punkter udvander det fremsatte forslag. Min‐
dretallet konstaterer med stor beklagelse, at der ikke er poli‐
tisk flertal for at sende det fremsatte forslag til afstemning
DokumentId
Journalnummer