Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 88 Bilag 7
Offentligt
2047987_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 88
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Europaudvalget den 12. april 2019
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i Rådet
[af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet,
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
Et flertal i udvalget er enigt med forslagsstillerne i, at der
er behov for øget åbenhed i Rådets arbejdet. Flertallet bak-
ker op om de forslag, som Folketingets Europaudvalg sam-
men med 25 andre nationale parlamentariske kamre (i CO-
SAC) foreslog i brev til Det Europæiske Råd af 20. decem-
ber 2017 (Europaudvalget, alm. del – bilag 265, folketings-
året 2017-18).
Det er centralt for troværdigheden i lovgivningsproces-
sen, at der bliver skabt øget åbenhed omkring processerne,
herunder at flere dokumenter automatisk bliver lagt frem, og
at den demokratiske kontrol med lovgivningsprocessen bli-
ver øget.
Det er vigtigt, at forslagene fra de 26 nationale parlamen-
tariske kamre udmøntes i konkrete løsninger, som fungerer i
praksis, og som sikrer hensynene til både åbenhed, demo-
kratisk kontrol og effektivitet i lovgivningsarbejdet.
Samtidig er det vigtigt, at regeringen har tilstrækkelig
fleksibilitet til at kunne lægge kræfterne dér, hvor mulighe-
derne for at skabe øget åbenhed i praksis er størst.
Flertallet er derfor enigt om, at regeringen i arbejdet for
øget åbenhed i Rådet i første omgang bør prioritere de
igangværende drøftelser og forhandlinger og støtte Rådsse-
kretariatets foreslåede »milepælstilgang« (udspil fra Rådets
Generalsekretariat, dokument 11099/18, den 13. juli 2018,
og Europaudvalget, EU-note E 13, folketingsåret 2018-19),
som er Rådets foreløbige svar til de 26 nationale parlamen-
tariske kamres første og andet forslag. Udvalget noterer sig,
at regeringen snarligt vil forelægge sagen om de igangvæ-
rende forhandlinger for Europaudvalget som led i den al-
mindelige EU-procedure.
Flertallet bemærker, at regeringen samtidig bør fortsætte
med at arbejde for de øvrige forslag fra de 26 nationale par-
lamentariske kamre, og at regeringen bør være særlig op-
mærksom på mulighederne for, om der på den længere bane
– f.eks. i samarbejde med det kommende finske EU-for-
mandskab – kan være opbakning til at gå videre med dele af
forslagene.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten
Et mindretal i udvalget støtter det fremsatte forslag i sin
eksisterende form.
Mindretallet undrer sig over, hvorfor et flertal ikke kan
bakke op om det fremsatte forslag og i stedet har fremlagt
en beretning, som udvander forslaget på en række punkter.
Mindretallet beklager samtidig, at flertallet ikke ønsker at
bakke op om den politiske linje, som er vedtaget i Folketin-
get Europaudvalg med støtte fra samtlige partier i Folketin-
get.
Mindretallet anser det som vigtigt, at den danske regering
i Rådet bakker op om bestræbelserne fra de 26 nationale
parlamentariske kamre, herunder Folketingets Europaud-
valg, om at sikre mere åbenhed i Rådets arbejde.
Mindretallet anser det i den forbindelse for vigtigt, at den
danske regering pålægges at arbejde for den samme politik,
som er vedtaget af de 26 nationale parlamentariske kamre,
herunder af Folketinget Europaudvalg.
Mindretallet så gerne, at det fremsatte forslag blev sat til
afstemning i Folketingssalen, da flertallets beretningstekst
på en række punkter udvander det fremsatte forslag. Min-
dretallet konstaterer med stor beklagelse, at der ikke er poli-
tisk flertal for at sende det fremsatte forslag til afstemning i
Folketingssalen og dermed sikre en ambitiøs forhandlings-
linje fra den danske regering i arbejdet med at sikre større
åbenhed i EU.
Socialistisk Folkeparti
Et andet mindretal støtter det fremsatte beslutningsfor-
slag i sin eksisterende form.
AX023504
B 88 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Beretning afgivet den 12. april 2019
2047987_0002.png
2
Det er nødvendigt med langt større åbenhed i Rådets ar-
bejde, hvis der skal være større folkelig forståelse for og op-
bakning til EU. En lang række sager har vist, at den alt for
lukkede lovgivningsproces i Rådet er skadelig for den de-
mokratiske deltagelse og for pressens og offentlighedens
mulighed for at følge lovgivningsarbejdet.
Mindretallet anser det som vigtigt, at den danske regering
i Rådet bakker op om bestræbelserne fra de 26 nationale
parlamentariske kamre, herunder Folketingets Europaud-
valg, på at sikre mere åbenhed i Rådets arbejde.
Åbenhed i Rådets lovarbejde er nemlig ikke kun ønske-
tænkning, det er et juridisk krav. I EU’s grundlov, Lissabon-
traktaten, artikel 10, står der følgende: »Enhver borger har
ret til at deltage i unionens demokratiske liv. Beslutningerne
træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som mu-
ligt«.
At dette ikke sker i dag, er helt åbenlyst efter udgivelsen
af EU-ombudsmand Emily O’Reillys specialrapport, der
konkluderer, at Rådets håndtering af lovgivningen i forhold
til offentlighedens ret til deltagelse i den demokratiske pro-
ces er dårlig administration – »maladministration« (»Special
Report of the European Ombudsman in strategic inquiry OI/
2/2017/TE on the transparency of the Council legislative
process« af 16. maj 2018).
Mindretallet anser det i den forbindelse for vigtigt, at den
danske regering pålægges at arbejde for den samme politik,
som er vedtaget af de 26 nationale parlamentariske kamre,
herunder af Folketinget Europaudvalg.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. februar 2019 og
var til 1. behandling den 12. marts 2019. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europa-
udvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Erik Christensen
formand