Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 1
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 til B 1 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2 til B 1:
Er det den siddende ministers mavefornemmelse, der afgør, om Danmark er klar
til at tage imod kvoteflygtninge, eller er der konkrete pejlemærker, man kan styre
efter?
Svar:
Ved lov nr. 1689 af 26. december 2017 om ændring af udlændingeloven (Ny kvo-
teordning) blev der indført en ny kvoteordning, som indebærer bl.a., at udlændin-
ge- og integrationsministeren bestemmer antallet og den overordnede fordeling
af udlændinge, der skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 8, stk. 1 eller 2, og genbosættes i Danmark.
Det fremgår af lovforarbejderne, at der ved beslutningen herom skal lægges vægt
på den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet.
Det forudsættes i lovforarbejderne, at der foretages en samlet afvejning af de
forskellige kriterier ved vurderingen af den sociale og økonomiske kapacitet, og
hvor mange udlændinge der på den baggrund skal genbosættes i Danmark. Der
skal i den forbindelse bl.a. lægges vægt på antallet af asylansøgere, der er kom-
met til Danmark de foregående år, antallet af opholdstilladelser meddelt til ud-
lændinge de foregående år og på, hvordan de udlændinge, der allerede befinder
sig i Danmark, er integrerede.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at der også kan indgå andre momenter i
vurderingen af, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage i et givent år.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Danmark har ekstraordinært mange afviste
asylansøgere i udrejseposition eller i en årrække har haft en stor gruppe af afviste
asylansøgere, som der ikke er udsigt til vil forlade Danmark, i udrejseposition.
7. december 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 20709
591826
Side
1/2