F 1 Om resultater på udlændingeområdet og nye mål.

Af: Martin Henriksen (udpeget af DF) (DF) og Marie Krarup (DF)

Til: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)

Samling: 2018-19 (1. samling)

Status: Foretaget

Forhandling den 13-12-2018

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

33) Forespørgsel nr. F 1:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om de hidtil opnåede resultater på udlændingeområdet fra 2015 til 2018, og hvilke nye mål vil regeringen arbejde for i de kommende år?

Af Martin Henriksen (DF) og Marie Krarup (DF).

(Anmeldelse 03.10.2018. Fremme 09.10.2018).

Så er vi klar til at indlede forespørgselsdebatten.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 18. december 2018.

Ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, for begrundelse. Værsgo.

Tak for det. Baggrunden for, at vi har indkaldt til forespørgselsdebatten fra Dansk Folkepartis side, er, at vi gerne fra ministeren vil have en status på alle de ting, der er gennemført siden folketingsvalget i 2015, og så vil vi selvfølgelig også gerne have regeringens bud på, hvad det er, regeringen mener man skal gøre fremadrettet på asylområdet og på udlændingeområdet, og vi vil selvfølgelig også gerne høre, hvad andre partier har af ideer til, hvordan man kan stramme op på asylområdet og udlændingeområdet. Så hvis man har ideer til, hvordan man skal lempe, behøver man ikke nødvendigvis at komme med dem her i dag, men det kan man jo.

Så vil vi selvfølgelig også gerne fra Dansk Folkepartis side komme med vores ideer til, hvordan vi kan komme videre. Vi synes jo, vi har fået lavet en god finanslovsaftale, som indeholder nogle gode initiativer, og dem vil vi gerne have udmøntet så hurtigt som muligt, men når det er på plads, skal vi selvfølgelig også se på, hvad vi fremadrettet kan gøre for at passe endnu bedre på Danmark. Det er begrundelsen.

Tak for det. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Allerførst vil jeg gerne kvittere for forespørgslen og dermed også for den mulighed, det giver for at få en lidt mere overordnet drøftelse af det her meget, meget vigtige emne. Allerførst vil jeg prøve at gøre status på udlændingeområdet for, hvor langt vi rent faktisk er nået siden valget 2015, og derefter vil jeg komme med nogle betragtninger om, hvordan vi i regeringen ser på det fremtidige arbejde med udlændingeområdet, herunder selvfølgelig i lyset af den finanslovsaftale, som vi netop har indgået med Dansk Folkeparti.

De borgerlige partier er garanten for en stram udlændingepolitik i Danmark, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Vi gik forrest allerede i 00'erne med markante ændringer i den danske udlændingepolitik, og det er jo det, vi siden hen har kaldt for systemskiftet i 2001. Men den socialdemokratiske regering fra 2011 til 2015 stod i spidsen for en lang række lempelser på udlændingepolitikken, hvilket jo også har sat sine tydelige spor på tilstrømningen til Danmark. Da vi så igen overtog magten i 2015, var Danmark i forhold til vores størrelse blandt asylansøgernes foretrukne destinationer i EU med en placering som nr. 9 ud af de 28 EU-lande. Og med en historisk stor tilstrømning til Europa lagde det jo et enormt pres på vores samfund. Det var derfor også klart, at der var brug for at få gjort op med alle de socialdemokratiske lempelser, som der var blevet foretaget, da regeringen kom til i 2015. Derfor blev der også handlet hurtigt og resolut.

Vi tog sammen med Dansk Folkeparti ansvaret for at få gennemført en lang række stramninger på udlændingeområdet. Regeringen og Dansk Folkeparti har bl.a. vedtaget asylpakken, indført grænsekontrol, strammet reglerne for, hvornår man kan få permanent ophold, og indgået aftaler om skærpede regler for at opnå dansk statsborgerskab. Derudover har regeringen fået udskudt retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelse fra 1 år til 3 år, og endelig lagde regeringen og Dansk Folkeparti allerede i sommeren 2015 hurtigt og effektivt ud med indførelse af integrationsydelsen, som vi efterfølgende har justeret yderligere og suppleret med indførelsen af et beskæftigelseskrav.

Integrationsydelsen har været med til at sende et klart signal til potentielle asylansøgere om, at serviceniveauet her i Danmark nu ganske enkelt er blevet et andet, og derfor er det også ærgerligt, når Socialdemokraterne sætter spørgsmålstegn ved ydelsen, og det gør de, ved at de vil nedsætte en ydelseskommission, som får til formål at overveje, hvordan nyankomne kan få flere sociale ydelser. Vores mange forskellige tiltag har gjort det markant mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, og det kan ses, da Danmark nu er en langt mindre attraktiv destination for asylansøgere også set i forhold til vores størrelse. Regeringens resultater kan således tydeligt ses i antallet af asylansøgere i Danmark. I 2017 var antallet af registrerede asylansøgere helt nede på 3.500, og til sammenligning var der i 2015 registreret mere end 21.000 asylansøgere. Men ikke alene er antallet af registrerede asylansøgere faldet. Regeringens udlændingepolitiske linje har også haft markant effekt på andre steder, f.eks. er antallet af familiesammenføringer til herboende flygtninge mere end halveret fra 2015 til 2017, ligesom der i 2017 var ca. 700 midlertidige opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der blev inddraget eller nægtet forlænget af Udlændingestyrelsen i første instans.

Det er resultater, som regeringen er stolt af, for det har været med til at værne om Danmark som det land, vi kender, og der er heldigvis også efterhånden en bred erkendelse af det rundtomkring i landet. Så vi er nået et godt stykke, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan tillade os at hvile på laurbærrene, faktisk tværtimod.

Vi har for ikke særlig lang tid siden indgået en efter min mening meget, meget vigtig finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, og den ligger helt i tråd med regeringens fremadrettede mål. Et af de vigtigste elementer i finanslovsaftalen på udlændingeområdet er, at det helt klare udgangspunkt skal være, at flygtninge får midlertidig beskyttelse i Danmark, så længe der er behov for det. Men når der ikke længere er et beskyttelsesbehov, så skal man selvfølgelig som udgangspunkt som flygtninge- og familiesammenført til flygtninge vende tilbage til sit hjemland og hjælpe med genopbygningen. For at understøtte den tilgang er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at reglerne for inddragelse skal skærpes, og der vil derfor blive indsat en ny bestemmelse i udlændingeloven, så inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse til flygtninge- og familiesammenførte til flygtninge alene skal undlades, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder, at f.eks. en udlændings tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningslivet og danskkundskaber vil blive tillagt mindst mulig vægt, når myndighederne skal vurdere, om en opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget.

Men det er klart, at for at flere sager kan blive vurderet, i forhold til om en midlertidig opholdstilladelse skal inddrages, er det selvfølgelig også nødvendigt med en styrket indsats på kontrol- og sagsbehandlingsressourcer, og derfor er der også på finansloven for 2017 og 2018 afsat yderligere midler til netop at øge kontrollen på udlændingeområdet. Der vil blive afsat yderligere ressourcer til gennemgang af konkrete sager og midler til udlændingemyndighederne, så de løbende kan gennemføre flere målrettede indsatser og dybdegående undersøgelser med henblik på at identificere områder, hvor det er relevant at tage stilling til en inddragelse.

Når der nu er øget fokus på inddragelser, vil der selvfølgelig også være et øget behov for fokus på, at udlændinge rent faktisk forlader Danmark. Nogle af dem ønsker at rejse frivilligt, og derfor har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at styrke repatrieringsordningen yderligere, og på udsendelsesområdet har regeringen og Dansk Folkeparti af flere omgange styrket indsatsen, og vi er meget opmærksomme på, at der er andre områder, hvor vi kan stramme endnu mere op og styrke udsendelsesindsatsen yderligere. Det er bl.a. også derfor, vi opretter et tredje udrejsecenter på Lindholm.

Indtil det er tid for flygtninge og deres familie at tage hjem, må vi få det bedste ud af tiden her i Danmark, og det gør vi først og fremmest ved at stille krav og føre en mere konsekvent linje, end man har gjort historisk. Når man er i Danmark, er det helt centralt, at man selvfølgelig arbejder og forsørger sig selv. Integrationsydelsen har ikke kun været med til at reducere tilstrømningen til Danmark, men har også givet nyankomne et stærkere incitament til at få et job, og det incitament styrker vi nu i finanslovsaftalen. Og så får ydelsen også et nyt navn, måske det kunne være anledning til, at det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, rent faktisk fik en holdning til det – hvem ved. Indtil det sker, må man gå ud fra, at de røde partier og deres holdning til ydelsen er, at den ganske enkelt falder bort, og at ydelsen bliver hævet. Det er i hvert fald det, vi kan læse i aviserne. Men vi gambler ikke med integrationsydelsen. Incitamentet til at få et job skal være markant.

Derudover er det afgørende for regeringen, at de udlændinge, der opholder sig her i landet, også tager Danmark og de danske værdier til sig. Nogle taler om, at vi i mødet med andre kulturer her i Danmark skal bøje os lidt ind over hinanden, og så mødes vi et eller andet sted på midten. Til det må jeg sige, at det efter min mening er helt forkert. Når man kommer til Danmark, skal man tage Danmark til sig med vores værdisæt, med vores kultur og vores værdier. Når man kommer hertil og nyder vores beskyttelse, så er det kun helt logisk, at man også respekterer og anerkender danske værdier, ytringsfrihed, ligestilling imellem kønnene, religionsfrihed. Det er ikke acceptabelt, at der er områder i Danmark, hvor der er opstået parallelsamfund, og hvor danske værdier og normer fortrænges af forstokkede middelalderlige livssyn. Vi skal stille krav, og vi skal stå fast på vores egne værdier, og så må vi endelig ikke gamble med de resultater, som vi har opnået sammen med Dansk Folkeparti siden 2015.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Og tak til ministeren. For Enhedslisten er det jo meget afgørende, ud over at sørge for integration af de folk, som skal være her, at folk får mulighed for at vende hjem til deres hjemland. Og derfor vil jeg godt spørge ministeren, om regeringen har været i kontakt med selvstyremyndighederne i Rojava i Nordsyrien med henblik på at tage imod deres tilbud om at repatriere flygtninge fra Danmark, og hvis man ikke har det, hvad grunden så er til, at man har undladt det.

Værsgo.

Altså, jeg kan sige, at vi jo styrker mulighederne for at repatriere nu, og det gør vi for alle flygtningegrupper, bl.a. også syrere. Men det er jo naturligvis også sådan, at jeg ikke fra Folketingets talerstol kan stå og fortælle om, hvilke kontakter der eventuelt måtte være med andre lande.

Tak. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for gennemgangen af de ting, som er blevet vedtaget. Og vi håber fra Dansk Folkepartis side, at der kommer mange gode stramninger også fremadrettet. Så det var en god redegørelse.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til to ting – først om, hvordan regeringen ser på, at man på et tidspunkt indfører et asylstop i Danmark. Mener regeringen, at man sådan på ubestemt tid skal køre videre med det tal, der er der nu? Vil det være tilfredsstillende for regeringen, eller har regeringen en ambition om, at antallet af folk, der kommer hertil og søger om at få asyl og får asyl, kommer endnu længere ned, i forhold til hvordan det er nu? Og i den forbindelse vil jeg gerne have en kommentar til et asylstop.

Så har jeg et spørgsmål omkring de to FN-erklæringer – vi var også lidt inde på det her i sidste uge – om migrantpolitik og flygtningepolitik. Kan ministeren garantere, at Danmark ikke på nogen måde kommer til at afgive suverænitet på det samlede udlændingeområde på grund af disse erklæringer?

Værsgo, ministeren.

Jeg tager det sidste først. Nu diskuterede vi jo ret grundigt, kan man sige, Global Compact for Migration her den anden dag og i sidste uge. Altså, det, der jo ligger fuldstændig fast, er, at det ikke er juridisk bindende, og at vi jo dermed heller ikke kommer til at afgive kompetencen til at føre udlændingepolitik, som vi vil i Danmark. Og det synes jeg er vigtigt at få sagt.

Omkring asylstoppet vil jeg sige, at vi jo har indført en nødbremse, og det har vi sammen med Dansk Folkeparti, og det er i det tilfælde, at tingene er ved at løbe os af hænde. Og det mener jeg sådan set er en rigtig god sikkerhed for, at vi netop kan styre tilstrømningen, også i en situation, hvor der igen for alvor går hul på Europa. Men målet må dog være, at vi får bremset tilstrømningen til Europa. Det, jeg synes har været problemet igennem de sidste mange år, er, at vi jo i virkeligheden mest af alt har diskuteret, i hvilke rum af huset, hvis huset er Europa, at asylansøgerne skal opholde sig, frem for at få styr på både for- og bagdør, kan man sige, til huset.

Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg kunne også godt tænke mig at slå lidt ned på den finanslovsaftale, der er blevet indgået. Så vidt jeg kan læse, får vi et nyt udrejsecenter og nogle lavere integrationsydelser. Det er til at forstå; det er konkret og håndfast politik. Men hele det her paradigmeskift kan jeg ikke rigtig få greb om. Altså, reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse er de samme. Integrationspolitikken er den samme. Folk skal i arbejde og lære dansk og spredes ud i alle danske kommuner og blive en del af det danske samfund. Så sidder jeg og kigger på det her med at få inddraget opholdstilladelsen, hvor ministeren siger, at reglerne for inddragelse skal skærpes, så det tillægges mindst mulig vægt, at man har været i beskæftigelse. Betyder det, at man indtil i dag har haft mulighed for at sende folk hjem, fordi der er blevet fred i deres hjemland, men på grund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller deltagelse i fritidsliv har ministeren ikke inddraget opholdstilladelserne?

Værsgo.

Det er jo ikke bare et spørgsmål om, hvad den her regering har gjort. Problemet er sådan set, at vi har ført en al, al for slap inddragelsespolitik generelt i Danmark. Når ni ud af ti af de flygtninge, der er kommet til Danmark, har fået lov til at blive her, så er der et eller andet galt, og det er jo det, som vi nu sammen med Dansk Folkeparti tager hånd om. Det må være sådan, at vi hjælper folk, der er i nød, lige så længe de er i nød, og når de ikke længere har et beskyttelsesbehov, skal de selvfølgelig rejse hjem og genopbygge deres land, nøjagtig som alle andre folkeslag tidligere har gjort. Det, der ligger i det nye midlertidighedsbegreb, er jo, at arbejde er noget, vi forudsætter – vi forventer, at folk forsørger sig selv – men det er ikke noget, der i sig selv gør, at man får lov til at blive her, og det synes jeg sådan set er helt fornuftigt.

Der er kun en bemærkning til ministeren i den her omgang, og så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Statsministeren siger jo tit, at det går godt i Danmark, og at der er flere, der er kommet i arbejde. Det er jo rigtigt. De seneste år under denne regerings ledelse er der kommet 100.000 i job. Af de 100.000 er 40.000, dvs. 40 pct., ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere. Det vil sige, at rigtig meget af den vækst, vi har i Danmark, som i finansloven eksempelvis bliver brugt på at investere i sygehuse, skyldes, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere kommer i arbejde og bidrager. I den forbindelse synes jeg det er underligt, at der bliver lavet en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, hvor man begynder at tale om, at selv flygtninge, der er kommet i job, skal man forsøge at få sendt væk. For det går vel ud over væksten og det, at det går godt i Danmark, som statsministeren siger. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren ville prøve at forklare, hvorfor selv flygtninge, der er i arbejde og bidrager, også skal belave sig på at blive sendt hjem.

Værsgo.

Vi skal hjælpe mennesker, der er i nød. Vi skal hjælpe mennesker, der har et beskyttelsesbehov. Men jeg tror også godt, at hr. Andreas Steenberg er klar over, at den allerstærkeste gruppe er dem, der er her som flygtninge, hvorimod de svageste er i hjemlandet. Man kan sige, at mellemgruppen er i de store flygtningelejre. Den dag, der er fred, hvem er det så, man skal give ansvaret for og forpligtelsen til at bygge landet op? Ja, det må nødvendigvis også være de stærkeste, og det er dem, der er her. Derfor er det da kun naturligt, at man rejser hjem og bygger sit land op igen. Det er i øvrigt noget, folkeslag alle dage har gjort.

Men på grund af at der er så stor ulighed i verden, og på grund af at bevidstheden om den ulighed er så stor, så er der nok ikke slet så stor appetit på at rejse hjem og bygge sit land op igen, og det kan jeg egentlig godt forstå. Men jeg har også bare en forpligtelse til at sørge for, at vi hjælper de mennesker, der er i nød, og når de ikke længere er i nød, skal de selvfølgelig rejse hjem. Når den forpligtelse bl.a. påhviler mig, er det jo også for at sikre, at danskere helt generelt fortsat har en lyst til at hjælpe mennesker, der er i nød. Men det er klart, at hvis man kan se, at de så bare bliver her, så kan nogles tillid til systemet og lyst til at hjælpe sådan set godt være dalende.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer og spørgsmål til ministeren i denne omgang. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. En gang imellem bliver vi i Dansk Folkeparti spurgt, hvorfor vi bliver ved med at snakke om udlændingepolitik, og svaret er, at vi bruger så meget tid på emnet, fordi den vestlige civilisation er truet, og fordi Danmark er truet såvel indefra som udefra. Indefra er vi truet af en naiv indgangsvinkel til integration og en naiv forestilling om eksistensen af såkaldte universelle værdier, hvor alle kan leve i fredelig sameksistens på trods af store uenigheder og forskellighed. Udefra skabes der pres fra migranter, som ønsker del i den velstand, som vi igennem generationer har skabt, og i denne debat er det vigtigt at insistere på værdien af det nationale.

Ethvert samfund er komplekst, det har en unik historie, og over tid har det formet en fælles kultur og nogle dertilhørende fælles norm- og moralbegreber – i vores tilfælde de danske værdier. Uden disse fælles begreber efterlades vi uden nogen fælles referenceramme at navigere efter, og vi mister derfor fokus. Danmark er mit og vores fædreland. Det siger noget om, hvor vi kommer fra, og hvilken konkret kontekst vi anskuer verden fra. Det er det fællesskab, som er vores, nemlig det danske, og vores fornemste opgave som folkevalgte er at træffe politiske beslutninger, som danner grobund for, at næste generation kan vokse op i et godt og trygt samfund.

Selv om Dansk Folkeparti igennem årene har fået lagt en dæmper på den samlede tilstrømning, og selv om vi har fået grænsekontrol og udviser mange kriminelle udlændinge, er indvandringen fortsat en katastrofe for vores fællesskab. Her kan man blot nævne parallelsamfund, hvor kvinder undertrykkes, hvor ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i diverse kriminalstatistikker, og at beskæftigelsesfrekvensen er alarmerende lav for denne gruppe. Ud over de enorme konsekvenser, det har socialt og kulturelt, efterlader den ikkevestlige indvandring en årlig regning på 36 mia. kr.

Dette til trods har et flertal uden om Dansk Folkeparti modarbejdet mange af vores initiativer, om end vi er kommet igennem med en del. Vi er oppe imod en naiv og forfængelig insisteren på en vellykket integration, og det er på høje tid, at vi stopper op. I 2006 blev i alt 18,5 pct. af alle børn født af kvinder, der er indvandrere, og samlet blev hvert femte barn, nemlig 21,6 pct., født af kvinder, der enten er indvandrere eller efterkommere. Det er voldsomme tal. Dertil kan lægges, at der i 2060 forventes at være oppe imod 1 million indvandrere og efterkommere i Danmark. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvor galt det havde været, hvis ikke Dansk Folkeparti var her. Gør vi ikke mere, vil den danske befolkning langsomt, men sikkert, ændre karakter, måske endda blive udskiftet. Og det land, som hedder Danmark, vil ikke længere bygge på danske værdier og dansk kultur.

Derfor har Dansk Folkeparti igennem lang tid presset på for et paradigmeskifte, og med finansloven lykkedes det så omsider at få regeringen med på at sætte en ny kurs for dansk udlændingepolitik, en kurs, der skal være med til at bringe Danmark tilbage på rette spor. Med paradigmeskiftet er vi inde ved maskinrummet af Danmarks udlændingepolitik: Love og formålsparagraffer skal omskrives, midlertidighed skal være midlertidighed, udlændinge med asylstatus skal ikke integreres og være her permanent; de skal sendes hjem, det bliver det nye udgangspunkt. Vi skal have et opgør med intolerancen over for det nationale fællesskab, vi skal erkende, at den danske kristne kulturarv har forrang i Danmark, og til det formål behøver vi en stram udlændingepolitik, også fremadrettet. Sammenhængskraften er ganske enkelt truet i det øjeblik, multikulturalismen råder, og resultatet vil uundgåeligt blive mere splittelse, mere frustration og et stigende konfliktniveau i samfundet generelt. Vi skal derfor bekæmpe den stigende islamisering af vores land. Det er vores pligt.

Naturligvis gør vi os ingen illusioner om, at paradigmeskiftet er det endelige redskab. Selvfølgelig skal det ligesom alt andet politik overvåges og justeres løbende, men hvis vi forpligter hinanden på den kurs, vi nu har lagt, og samtidig har fokus på at nedbringe antallet, der kommer hertil, yderligere, så tror vi i Dansk Folkeparti oprigtigt på, at det kan lykkes. Og med lykkes mener jeg, at vi beskytter det Danmark, vi kender – ikke fordi vi påstår, at Danmark bare er et bedre land, og at alting bare er bedre i Danmark, men fordi vi elsker og nærer en dybtfølt forpligtelse over for kongeriget, fordi vi sætter egne medborgere før alverdens mennesker.

Det er det, en stram og restriktiv indvandringspolitik handler om, og derfor er det godt, at vi siden 2015 har strammet op, og derfor skal vi videre. Vi skal udmønte finanslovsaftalen, og når det er på plads, bør vi arbejde for at indføre et asylstop i Danmark samt arbejde for en generel begrænsning af den samlede indvandring her til landet, især den ikkevestlige indvandring. Det skal være ordene.

Så er der følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringen siden 2015 sammen med Dansk Folkeparti har gennemført en lang række stramninger på udlændingeområdet, der har gjort det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Folketinget konstaterer, at antallet af registrerede asylansøgere er det laveste siden 2008.

Folketinget konstaterer, at regeringen i forlængelse af finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti for 2019 vil arbejde for, at flere flygtninge, der er kommet til Danmark, skal vende hjem til deres hjemland. Folketinget konstaterer, at regeringen løbende vil følge og justere udlændingepolitikken, så der er styr på, hvor mange der kommer til Danmark via asyl og familiesammenføring. Folketinget vil begrænse den ikkevestlige indvandring og sikre bedre styr på kriminelle udlændinge dels ved at udsende flere, dels ved at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm.

Folketinget afviser at nedsætte en ydelseskommission, der har til formål at give udlændinge højere sociale ydelser.«

(Forslag til folketingsbeslutning nr. V 44 (omtrykt) ).

Det er fremsat på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative.

Tak for det, og forslaget til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger.

Så er der et par korte bemærkninger. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak, og tak for talen. Dansk Folkepartis ordfører siger, at Dansk Folkeparti har presset på for et paradigmeskifte, og at det er lykkedes med finansloven. Midlertidighed skal være midlertidighed. Folk med asylstatus skal ikke længere integreres. Det sagde ordføreren i sin ordførertale.

Men er det nu rigtigt? Altså, fortæller vi danskerne sandheden her? Er sandheden ikke, at der ikke er ændret et komma i integrationsloven? Folk skal stadig i beskæftigelse, og de skal stadig have en almen bolig i alle kommuner. De skal stadig tage danskundervisning, børnene skal stadig i skole. Er sandheden ikke, at der ikke er ændret et komma i reglerne for at opnå permanent ophold? Og så vidt jeg forstod svaret fra ministeren, kan jeg heller ikke rigtig høre, hvad der gør forskellen, hvad angår at få inddraget og hjemsendt folk i fremtiden i forhold til i dag.

For vi er jo allerede nu ved at gå til kanten af konventionerne, så er det her ikke bare varm luft i ringbind? Er det ikke bare et kæmpe flop, som vi ikke har opdaget, fordi der er en stor blitz, der hedder Lindholm, som gør, at vi ikke har diskuteret det? Hvis man graver sig ned i, hvad der faktisk er aftalt, så er det tæt på ingenting.

Værsgo, ordfører.

Jeg vil opfordre Socialdemokratiet til at være konstruktive i forhold til at få det her udmøntet. For Socialdemokratiet har jo også selv sagt, at de ønsker, at flere skal vende tilbage til deres hjemlande, og så bliver man nødt til at være en medspiller.

Det er jo så sådan set rigtigt nok, at der ikker er ændret et komma i integrationsloven, men det er jo, fordi finanslovsaftalen ikke er udmøntet endnu. Men der skal nok blive ændret kommaer. Og i substansen vil der også blive ændret ting i integrationsloven. Bl.a. afskaffer du jo det formål, der hedder, at man får en midlertidig opholdstilladelse, med henblik på at man skal være her permanent, med henblik på varigt ophold. Du ændrer ydelserne, du sænker ydelserne – det er jo konkret. Du ændrer navnet på ydelserne – det er konkret. Du afskaffer integrationserklæringen til en hjemrejseerklæring – det er konkret. Du afskaffer hele integrationsprogrammet, og i stedet for får du et selvforsøgelses- og hjemrejseprogram – det er konkret. Når man skal vurdere de enkelte sager, i forhold til hvad der skal til, for at vi kan sende folk tilbage, så vil man tillægge det væsentlig mindre vægt, at man f.eks. har været i beskæftigelse, at man kan dansk, at man har været aktiv i foreningslivet, at ens børn har gået i skole osv. Det er jo nogle af de ting, der har forhindret, at vi kan sende folk ud. Så der er, vil jeg mene, rigtig mange konkrete ting i det, der ligger i finanslovsaftalen.

Jeg synes faktisk, det er meget gennemarbejdet, og jeg ved, at der er mange embedsfolk, som har brugt rigtig lang tid på at analysere sig frem til, hvordan man kan sørge for, at vi kan få sendt endnu flere ud, end vi gør i dag. Så hvis man siger, der ikke er noget konkret i finanslovsaftalen, så må det være, fordi man ikke har læst den, eller fordi man ønsker at manipulere.

Men jeg vil altså opfordre Socialdemokratiet til at komme i arbejdstøjet og være en positiv medspiller i forhold til at få det her udmøntet, så vi kan sikre, at der rent faktisk er flere, der bliver sendt tilbage til deres hjemland. Jo flere partier i Folketinget, der bakker op om den dagsorden, jo bedre er det.

En kort bemærkning mere til hr. Mattias Tesfaye. Værsgo.

Vi vil meget gerne være konstruktive, og vi vil meget gerne være medspillere. Men det hele starter jo med lidt ærlighed. Og her vil jeg bare appellere til, at vi kommer lidt længere ned i substansen af, hvad det egentlig er, der er aftalt. Ordføreren siger f.eks., at når vi i dag tildeler opholdstilladelserne, sker det, som der står i § 7, stk. 1.- og § 7, stk. 2-opholdstilladelserne, med mulighed for varigt ophold, og når vi tildeler § 7, stk. 3-tilladelserne, sker det med henblik på midlertidigt ophold. Det synes vi jo er fornuftigt er blevet skrevet ind i § 7, stk. 3., og det blev vedtaget, mens Mette Frederiksen var justitsminister. Nu ændrer man det så til, at man i § 7, stk. 2- og § 7, stk. 1-opholdstilladelserne også skriver med henblik på midlertidigt ophold.

Altså, det har jeg ikke noget problem med, men vi har lige fået et svar fra ministeren, hvor der står, at det egentlig ikke er hensigten, at det skal betyde noget som helst. Det er bare ord. Så hvad er der egentlig andet end ord?

Tak, og værsgo.

Al konkret politik starter jo med ord. Og så kommer der en aftaletekst, og så går man i gang med at udmønte den aftaletekst. Det er jo rigtigt nok, at når man så får en opholdstilladelse fra myndighederne, vil der fremover stå, at det er med henblik på midlertidighed og ikke med henblik på varigt ophold. Det er jo bare én ting; det er et mindre element iblandt de mange elementer.

Det, jeg tror kommer til at rykke allermest, er f.eks., at man går væk fra et integrationsprogram og over til et hjemrejseprogram, og at man også ændrer nogle af de andre ting, der ligger – ydelser og erklæringer osv. Og så er det jo i høj grad sådan, at når myndigheden går ind og vurderer de enkelte sager, skal de lægge mindre vægt – væsentlig mindre vægt – på, om man f.eks. har tilknytning til arbejdsmarkedet, danskkundskaber osv. Det er jo der, hvor man for alvor kommer til at rykke noget, hvis man spørger os i Dansk Folkeparti. Det er jo der, hvor den store forskel ligger. Og når man går ind og kigger på, at vi faktisk inden for det seneste års tid har inddraget omkring 1.000 opholdstilladelser i første instans – sådan cirka – så har man jo gjort det, fordi man bl.a. har afsat flere midler til det. Så med udgangspunkt i de eksisterende regler har det faktisk været muligt at inddrage mange opholdstilladelser. Så må logikken alt andet lige være, at hvis du så går ind og gør det endnu nemmere i reglerne og sætter endnu flere penge af, så bliver det endnu nemmere at inddrage opholdstilladelser fremadrettet.

Tak for det. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Nu hverken ville eller måske kunne ministeren redegøre nærmere for indholdet i finanslovaftalen. Så vil jeg godt spørge hr. Martin Henriksen til én konkret formulering. Der står: Midlertidighed er midlertidighed. Er det rigtigt? Er det rigtigt, at flygtninge fremover skal kunne være i Danmark, fra de er 20 år, til de er 70 år, hvis ikke forholdene i hjemlandet har ændret sig, uden at midlertidigheden bliver erstattet af noget andet, f.eks. et statsborgerskab? Er der nogen grænse for, at midlertidigheden er midlertidighed i Martin Henriksens opfattelse? Og så lige fordi jeg blev i tvivl: Er det jødiske samfund ikke en del af det danske samfund? Er det ikke en del af dansk kultur?

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Jeg har ikke sagt, at det jødiske samfund ikke er en del af det danske samfund. Men hvis der henvises til, at jeg i min ordførertale talte om, at kristendommen har forrang i Danmark, så er det jo fuldstændig korrekt. Det har vi jo også en grundlov der siger meget præcist, og det synes jeg man skal holde fast i. Det vil jeg nok mene.

Det er jo sådan – og det vil det i øvrigt også være med den nye finanslovsaftale – at jo længere tid du er i Danmark, jo sværere bliver det at inddrage opholdstilladelsen. Sådan vil det jo være. Og der vil stadig væk være mulighed for, at man kan søge eksempelvis en permanent opholdstilladelse og statsborgerskab, og så vil det jo være op til et flertal i Folketinget, om man ønsker at tildele statsborgerskab. Vi har ad to omgange strammet reglerne for permanent ophold. Det kan vi også se, for vi kan jo faktisk se, at der er færre, der får tildelt permanent opholdstilladelse. I 2015 var det omkring 5.000, der fik tildelt en permanent opholdstilladelse, og det er faldet til, så vidt jeg husker lidt under 3.000 inden for de seneste par år. Så det er jo faldet. Der er færre og færre, der får en permanent opholdstilladelse.

I øvrigt kan du jo godt inddrage en opholdstilladelse, også selv om den er permanent, hvis det vurderes, at der er mulighed for, at man kan vende tilbage til ens hjemland. Det synes jeg også er vigtigt at få med. Men derudover bliver det med det her generelt set – nu kan jeg se, at jeg har brugt min tid – nemmere at inddrage opholdstilladelser for flygtninge, der er i Danmark, og det er det, der står tilbage på bundlinjen.

Tak for det. Søren Søndergaard.

Det, vi kan konstatere, er, at midlertidighed ikke er midlertidighed. Der er en eller anden grænse. Så skal vi jo bare have defineret den grænse og forklaret, præcis hvor den står, for det fremgår ikke af finanslovsaftalen. Men det udsagn om, at midlertidighed er midlertidighed, som man forsøger at sælge den her finanslovsaftale på, er altså ikke rigtigt.

Og så lige i forhold til det jødiske samfund: Nej, har hr. Martin Henriksen snakket om folk, der var kommet tilrejsende med en anden kultur? Undskyld, det gjorde medlemmer af det jødiske samfund sådan set i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De har stadig væk en meget distinkt kultur, der adskiller sig fra traditionel dansk kultur, f.eks. i synagogen, hvor mænd og kvinder sidder adskilt. Jeg opfatter dem fuldstændig som en del af det danske samfund, og jeg kan slet ikke forstå, at hr. Martin Henriksen bruger nogle formuleringer, der kan åbne op for, at man kan komme i tvivl.

Ordføreren.

Hvis der er nogen, der kommer i tvivl om det, er det jo alene på grund af hr. Søren Søndergaard og det, som han siger som repræsentant for Enhedslisten. Så det vil jeg da opfordre hr. Søren Søndergaard at lade være med at sige. For der er ingen grund til, at hr. Søren Søndergaard sår tvivl i danskernes sind om, hvorvidt de danske jøder er en del af Danmark. Så det synes jeg Enhedslisten skal lade være med.

Jeg synes, det fremgår ret klart af den her finanslovsaftale, dels at den er ret gennemarbejdet, dels at der vil være væsentlig flere flygtninge, som ender med at få inddraget deres opholdstilladelse, i stedet for at de er i Danmark permanent. Der er selvfølgelig nogle partier, der har en interesse i at modarbejde det, og det er jo fair nok. Der kan jo være forskellige politiske indgangsvinkler til det. Men det er jo bare det, der står tilbage på bundlinjen. Altså, når man kigger på finanslovsaftalen, kan man se, at det afsnit jo faktisk er meget omfangsrigt, der handler om, hvordan man skal inddrage flere opholdstilladelser, og hvordan man skal sørge for, at det klare udgangspunkt bliver, at folk er her midlertidigt, i stedet for at folk er her permanent. I dag er det klare udgangspunkt, at folk skal være her permanent, og det laver vi så om på.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet er en del af det brede flertal i Folketinget, der står bag vores nuværende udlændingelov, integrationslov og reglerne om tildeling af statsborgerskab. På samme måde som det gælder forsvarspolitikken og folkeskolen, er det vores opfattelse, at et bredt og stabilt samarbejde omkring udlændingepolitikken er vigtigt.

Da antallet af asylansøgere voksede ret eksplosivt i 2015 og politiet var nødt til at lukke de danske motorveje, fordi flygtninge og migranter gik på dem og vandrede ind over grænsen fra Tyskland, gik det op for mange af os, hvor hurtigt flygtninge- og migrantstrømme kan opstå. Konsekvensen ved ukontrollerbar tilstrømning blev helt synlig, både for os på Christiansborg, ude i kommunerne og hos de mange borgere, der løfter integrationsopgaven i hverdagen.

For at få det under kontrol har Socialdemokratiet været med til at gennemføre en lang række stramninger af udlændingepolitikken – som udskydelse af retten til familiesammenføring, den midlertidige grænsekontrol og stramninger af, hvornår man har mulighed for at få permanent ophold. Vores vurdering er, at det har været med til at begrænse tilstrømningen, ikke alene, men det har det været med til. Det har skabt lidt mere overskud til at tage godt imod de mange, der allerede er ankommet til landet.

Fremadrettet ser vi netop behov for at fokusere mere på at sikre en bedre integration af de medborgere, der er her, med ikkevestlig oprindelse. For nylig udkom Danmarks Statistiks årlige rapport om, hvordan det står til med indvandringen herhjemme. Igen i år er det indvandrerne og deres børn, der påkalder sig størst opmærksomhed. I kølvandet på rapporten opstod der som altid en diskussion om, hvilke vilkår vi skal leve sammen under. Hvad kan det danske samfund egentlig med rimelighed tillade sig at forvente af nye medborgere?

Her er så vores bud: Vi kan for det første forvente, at folk så vidt muligt forsørger sig selv. Ellers kan velfærdsstaten ikke hænge økonomisk sammen. Offentlig forsørgelse er undtagelsen ved sygdom og arbejdsløshed. Arbejde må være hovedreglen. Men sådan er det faktisk ikke i dag, særlig ikke blandt kvinder med ikkevestlig baggrund. De ambitioner afspejler sig nu bedre i forpligtelserne og kravene til at opnå permanent ophold, ligesom det er den bærende filosofi bag integrationsgrunduddannelsen. Vi kunne godt tænke os at gå endnu længere ved at introducere et 37-timersintegrationsprogram, hvor man kun får penge for de timer, man møder op, i stedet for det nuværende system, hvor man får integrationsydelse og måske bliver sanktioneret, hvis man pjækker. Vi skal belønne folk for at gøre det rigtige i stedet for at straffe folk for at gøre det forkerte.

For det andet: Folk skal lære vores sprog, både fordi vi forventer af nye medborgere, at de kan forstå os andre, men i lige så høj grad fordi vi gerne vil kunne snakke med vores nye naboer. Det afspejler sig bl.a. i de nye regler for ægtefællesammenføring, hvor sprogkravene er blevet skærpet. Det gælder også for ægtefæller i mere velstående familier, der ikke bare kan henvise til, at de snakker godt engelsk, ligesom det afspejler sig i kravene om, at børn fra udsatte boligområder skal starte i vuggestuen. Vi kunne godt tænke os at gå endnu længere, sådan at alle børn skulle starte i vuggestuen, hvis deres forældre ikke taler godt dansk, uanset om de bor i et boligområde på de her lister eller ej.

For det tredje: Folk skal ikke bare acceptere, at demokratiets værdier er grundlaget for de fleste i det her land. Folk bliver også nødt til at anerkende, at demokratiets værdier er grundlaget for deres eget liv, hvis de ønsker at bo her. Det gælder f.eks. ligestilling. Det gælder det, at vi regulerer samfærdslen i det offentlige rum med sekulær lovgivning og ikke med religiøse regler, og det gælder, at vi selv vælger vores ægtefælle. De liberale frihedsrettigheder er ikke en luksuriøs overbygning på det velfærdssamfund, som man er indvandret til. Demokratiet er selve grundlaget og forudsætningen for velfærdssamfundet. Alt det her afspejler sig bl.a. i reglerne for at opnå statsborgerskab, og det har vi fået styrket med de aftaler, vi har lavet, omkring tildeling af statsborgerskab. Vi kunne godt tænke os at gå endnu længere, så vi f.eks. beskytter de danske friskoler endnu bedre mod antidemokratisk indflydelse fra Saudi-Arabien og andre steder.

Og endelig for det fjerde: Folk skal ville leve med os andre. De skal aktivt og selvstændigt blive en del af vores fællesskab. Det er ikke nok at ville leve i en velfærdsstat. De skal også ville leve i det fællesskab, der har skabt og stadig skaber det her samfund. Indvandrere skal ikke klumpe sig sammen i de samme boligområder, på de samme skoler og i det samme fritidsliv. Vi vil gerne jer, der er kommet hertil, og vi forventer også, at I vil os, når I nu er rejst hertil. Det her er omdrejningspunktet i vores aftaler om at bekæmpe parallelsamfund. Vi kunne godt tænke os at gå endnu længere, så vi blev bedre til f.eks. at fordele elever på gymnasierne på en måde, hvor vi ikke bliver så etnisk opdelte, som det er tilfældet nu.

Jeg håber med det her indlæg at have skitseret, hvordan vi ser på udfordringerne fremadrettet. Vi er nået et stykke siden sidste folketingsvalg, men hvis vi skal længere, skal vi enten have en ny regering, eller også skal vi have nogle nye holdninger hos den siddende regering. Jeg ser frem til debatten.

Så skal jeg på vegne af Socialdemokratiet fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at antallet af asylansøgere er faldet de seneste år. Det forbedrer mulighederne for at tage godt imod de mennesker, der allerede er ankommet til vores land for at søge beskyttelse fra krig og forfølgelse.

Folketinget ønsker at føre en politik, der sikrer flygtninge og familiesammenførte en bolig, lægehjælp, skolegang og beskæftigelse, så de også bidrager til samfundet. Dette står ikke i modsætning til, at flygtninge med midlertidigt ophold vender hjem til deres eget hjemland, når der ikke mere er behov for beskyttelse.

Folketinget ønsker et styrket fokus på at få hjemsendt afviste asylansøgere. Det er uholdbart, at et stort antal mennesker opholder sig i Danmark uden lovligt grundlag.

Folketinget ønsker desuden at fortsætte arbejdet imod den sociale og etniske opdeling af samfundet. Vi ønsker et samfund med en stærk sammenhængskraft. I den forbindelse udtaler Folketinget tilfredshed med de brede politiske aftaler, der skal bekæmpe parallelsamfund.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 45).

Tak for det. Også det her forslag til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger.

Der er nogen, der har kommentarer. Først er det hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Tak til hr. Mattias Tesfaye for talen. Jeg har først et ret simpelt spørgsmål: Mener hr. Mattias Tesfaye, at niveauet for ydelser i et land hænger sammen med, hvor attraktivt det er at flygte til det land?

Værsgo.

Ja. Og det mener jeg vi fik – hvis ikke et bevis, så noget, der ligner – bevis for, dengang vi så historierne om de her laminerede A4-ark, der cirkulerede i flygtningelejrene, og som viste, hvad ydelsesniveauerne var i forskellige lande. Og jeg mener, vi bliver nødt til at forholde os til, at niveauet af de sociale ydelser, der er tilgængelige i det land, man kan indvandre til, selvfølgelig har betydning for, hvilket land man vælger.

Det har ikke betydning for, hvorvidt folk udvandrer fra Syrien og sidder i en flygtningelejr i Tyrkiet. Men når de nu efter et par år bryder op fra den flygtningelejr og søger mod Europa, er jeg ret sikker på at ikke alene velfærdsstatens generelle serviceniveau, men også de sociale ydelser har betydning for, hvilket europæisk land de vælger.

Der er noget uro i salen. Jeg tror lige, vi prøver at få tjek på, hvad det er for noget, så vi kan få det stoppet, og så vi kan høre, hvad vi siger. ( Mattias Tesfaye (S): Det er en vandskade, de er ved at udbedre lige deroppe). Ja, det må de vente med så.

Værsgo, hr. Mads Fuglede.

Så undrer det mig lidt, at hr. Mattias Tesfaye den anden dag i Borgen Late Night gav en garanti for, at en socialdemokratisk ledet regering vil sætte ydelserne op for udlændinge i Danmark, der ikke er på arbejdsmarkedet. Vil det ikke føre til, at Danmark bliver et meget mere attraktivt mål for mennesker, der søger asyl?

Værsgo.

Vi synes, at integrationsydelsen for de familier, der har børn, er for lav. Der er simpelt hen for mange afsavn for de børn. Og nu er der så indgået en finanslovsaftale, hvor man ønsker at sætte den ned med 2.000 kr. pr. familie. Så er det jo helt indlysende, at vi synes, det er et skridt i den forkerte retning. Og nedsættelsen med de 2.000 kr. kommer vi ikke til at støtte.

Hvis der kommer en socialdemokratisk ledet regering, vil hele vores hensigt med at nedsætte den ydelseskommission jo være at sikre, at de her børn ikke lider de afsavn, som de lider i dag, og som de vil komme til at lide endnu flere af, når den lovgivning, der er aftalt i den her finanslov, bliver gennemført.

Tak. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu har jeg hørt, hvad fru Mette Frederiksen har sagt og også hvad hr. Mattias Tesfaye har sagt her i dag om de dele af finanslovsaftalen, som handler om hjemsendelse, altså at gå fra integration til hjemsendelse. Og så bliver jeg bare lidt usikker på, om det er Socialdemokratiets linje. Altså, bakker man op om det? Man kan jo godt have forskellige synspunkter om det, men bakker man op om det? Bakker man op om det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram? Bakker man op om det? Bakker man op om at ændre i integrationsloven, sådan at det bliver understreget i integrationsloven, at de her flygtninge sådan set ikke skal integreres og være her permanent – at det ikke er det, der er formålet, men at formålet er, at de skal vende tilbage igen til deres hjemlande? Bakker man op om det initiativ? Bakker man op om, at man går ind og ændrer i de enkelte paragraffer i udlændingeloven, sådan at når sagsbehandlerne sidder ude i Udlændingestyrelsen og skal vurdere, om man skal inddrage opholdstilladelsen i de konkrete sager, vil det alt andet lige blive nemmere for dem at nå frem til den konklusion, at man skal inddrage opholdstilladelsen i stedet for at sige, at de får en ny midlertidig opholdstilladelse? Bakker man op om de ting, som er i finanslovsaftalen?

Værsgo.

Vi bakker helt sikkert op om hele den logik, der har præget udlændingedebatten det sidste år, og som er blevet kaldt paradigmeskiftet, og som handler om, at når der ikke mere er brug for beskyttelse, skal vi blive bedre til at sende folk hjem.

Når min formand, Mette Frederiksen, har kaldt det en tynd kop te, så er det måske, fordi vi forestiller os en lidt stærkere espresso. For når jeg læser ned i aftalen, må jeg indrømme, at jeg er forbløffet over, hvor lidt politisk substans der er, selv om det er 15 tætskrevne siders politisk aftale. Jeg er simpelt hen i tvivl om, om det her overhovedet vil betyde, at der vil være flere, der vil vende hjem. I dag er det ni ud af ti flygtninge, der ankommer hertil, som stadig væk er i Danmark, og jeg kan forstå på Dansk Folkepartis formand, at man godt kunne tænke sig, at de forholdstal blev vendt om. Og jeg kan også forstå på aftaleparterne bag finansloven, at man mener, at det her vil betyde en mærkbar ændring i antallet af inddragelser af opholdstilladelse. Jeg må bare sige: Det er jeg helt oprigtigt i tvivl om at I har ret i – det tror jeg simpelt hen ikke I har.

Hr. Martin Henriksen.

Det, der foregår her fra hr. Mattias Tesfayes side, er jo god politisk strategi, så ros for det.

Men skulle jeg forstå det sådan, at når man sådan skærer ind til benet, er Socialdemokratiet enige i det, der står i finanslovsaftalen, og vil være med til at udmønte det? Vil Socialdemokratiet være med til at udmønte det, der er i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, de konkrete initiativer, der er i det? Skal jeg forstå det sådan, at Socialdemokratiet vil være med til at ændre i udlændingelovgivningen, sådan at det alt andet lige bliver nemmere for sagsbehandlerne at inddrage opholdstilladelser? Skal jeg forstå det sådan, at det bakker Socialdemokratiet op om? Er det sådan, det skal forstås? Og hvis Socialdemokratiet mener, at det her bare er så nemt som ingenting, og at det kunne man have gjort for lang tid siden – man bakker op om det hele, eller gør man måske det? – hvorfor har Socialdemokratiet så ikke selv været med til at foreslå nogle af de her konkrete initiativer? Hvorfor har Socialdemokratiet ikke selv været på banen med noget, som de ønsker at gennemføre?

Så hvis vi nu skræller alt det der strategi væk osv.: Bakker Socialdemokratiet op om de ting, der ligger i finanslovsaftalen på det her område, som alt andet lige faktisk er ret omfangsrigt, hvis man skal være bare en lille smule neutral, når man kigger på det?

Tak. Værsgo.

Vi bakker op om alle de dele, der ikke handler om at sætte integrationsydelsen ned – det bakker vi op om. Vi appellerer bare til en lille smule ærlighed i de her diskussioner. Nu siger Dansk Folkepartis ordfører, at alt andet lige bliver det nemmere at inddrage opholdstilladelsen. Det forudsætter jo, at man under det nuværende regime, hvor ministeren gentagne gange de seneste år har sagt, at vi går til kanten af konventionerne, ikke har gået til kanten af konventionerne. Det forudsætter jo, at vi har siddet og kigget på opholdstilladelser og sagt: Her er faktisk mulighed for at inddrage den, for der er fred i hjemlandet, men ved du hvad, kammerat, du får lov at blive. Hvem tror på det?

Er sandheden her ikke, at det ikke er Socialdemokratiet, der er strategiske, men at Dansk Folkeparti, måske også på grund af et nyt opstillingsberettiget parti, har et behov for at få det her til at se ud, som om det er en kæmpestor sag, at det er et paradigmeskifte? Men sandheden er, at det er varm luft i ringbind – hovedparten af det paradigmeskifte, der er aftalt i den her finanslov – og at regeringen og Dansk Folkeparti har en fælles interesse i at få det til at se ud som alt muligt andet end det, det egentlig er, nemlig stort set ingenting?

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg er simpelt hen lodret uenig i de påstande, der kommer deroppefra. Jeg synes faktisk også, det er lidt vovet. Nu har Socialdemokratiet så foretaget et hamskifte i 2015 udlændingepolitisk, hvor de ellers har ligget på linje med Det Radikale Venstre. Ordføreren har selv været ude og tale for, at i virkeligheden har Socialdemokratiet hele tiden været værdikrigere. Selv salig Anker Jørgensen var værdikriger, må man tro. Altså, hold nu op med det pjat, og hold nu op med at foregive oppe fra talerstolen, at det skulle være ordførerens partis fortjeneste, at vi i dag har en værdikamp og en værdipolitik, som er skærpet så meget, som den er. Det er da udelukkende Dansk Folkepartis fortjeneste. Så lad være med at omskrive historien. Lad være med at være så smart.

Værsgo.

Jeg har ikke sagt, at det var Socialdemokratiets fortjeneste, at vi har en værdikamp. Det har jeg ikke. Jeg siger bare, at når vi læser den her finanslovsaftale og kan se i fjernsynet, at aftaleparterne hævder, at der kommer til at ske en mærkbar ændring i antallet af inddragelser af opholdstilladelser, så mener jeg ikke, at det er et retvisende billede. Jeg vil faktisk godt sige, at jeg håber, det er retvisende billede, og vi vil gerne spille aktivt og konstruktivt med i den videre implementering af de aftaler, der er indgået.

Jeg synes bare ikke, det er rigtigt at sige til danskerne, at der nu er sket et paradigmeskifte. Integrationen fortsætter som hidtil. Mulighederne for at få permanent opholdstilladelse efter 4 år og 8 år fortsætter som hidtil. De muligheder, der er, for at vurdere tilknytning, så vidt jeg kan se, kommer ikke til at få nogen praktisk betydning i fremtiden – så vidt jeg kan se. Det er derfor, jeg spørger lidt ind til, hvad betydningen egentlig er af den finanslovsaftale ud over et nyt udrejsecenter og nogle sænkede integrationsydelser.

Hr. Christian Langballe.

Jeg kan jo bare konstatere, at den katastrofepolitik, som ordførerens parti førte mellem 2011 og 2015, fuldstændig er glemt. Jeg synes bare, man skal tjene sine sporer, før man anklager andre for at være slappe og alt muligt andet. Den politik, vi fører nu, og den politik, vi har lavet en aftale om, med hjemsendelser, er et nybrud i dansk politik, hvor vi i stedet for kun at diskutere, hvordan vi får lukket grænsen af for den uhæmmede indvandring, der har været, nu faktisk også begynder at diskutere, hvordan vi sender folk hjem. Og den diskussion kunne ordføreren være ansvarlig og deltage i i stedet for at beskylde os for alt muligt mærkeligt.

Værsgo.

Jeg synes ikke, jeg beskylder nogen for alt muligt mærkeligt. Og jeg anklager heller ikke andre for at være slappe, som Dansk Folkepartis hr. Christian Langballe siger. Det siger jeg ikke. Det har jeg ikke sagt. Vi deltager meget gerne konstruktivt i at implementere de aftaler, der er indgået i forbindelse med finansloven.

Jeg siger bare i al stilfærdighed: Jeg har meget svært ved at se, at det her kommer til at betyde, at flere opholdstilladelser bliver inddraget, og at flere hjemsendelser bliver effektueret. Og det paradigmeskifte, der tales om, blev reelt set indført, da man indførte den midlertidige opholdstilladelse under den tidligere SR-regering. Jeg anerkender fuldt ud, at der er arbejdet videre med den samme logik, og at det bl.a. har betydet inddragelse af op mod 1.000 opholdstilladelser fra hovedsagelig somaliske flygtninge. De har så været igennem første instans. Vi mangler stadig væk at se, hvad der sker efter Flygtningenævnet, og særlig mangler vi at se, om det også kan lade sig gøre faktisk at få folk hjemsendt. Eller vil de bare opholde sig i Danmark? Jeg siger bare, at jeg synes, at det, som egentlig er indholdet af finanslovsaftalen, måske bliver oversolgt en lille smule.

Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak. Der forestår jo et kæmpe oprydningsarbejde efter de mange års svigt i udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet har lagt ryg til. Det drejer sig både om den fjernere fortid, men jo også om tiden mellem 2011 og 2015. Så det er jo godt at høre, at Socialdemokratiet nu vil noget mere, og så kalder man endda finanslovsaftalen her for en tynd kop te. Så Socialdemokratiet vil altså endnu mere end Dansk Folkeparti og regeringen. Det er selvfølgelig dejligt at høre.

Men man vil også ændre hjemsendelsesydelsen. Man vil have den op på et højere niveau, hvis man selv kommer til magten. Hvis man gør det, vil Danmark så ikke i højere grad blive en magnet eller blive tiltrækkende for asylmigranter? Så derfor: Hvis man sætter den ydelse op, vil det så ikke være nødvendigt at arbejde for et asylstop, arbejde for et forbehold over for konventionerne samt arbejde på at indføre permanent grænsekontrol? Er det ikke punkter, som Socialdemokratiet vil støtte?

Værsgo.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg sådan set er enig med Dansk Folkepartis fru Marie Krarup i, at der har forestået et oprydningsarbejde efter et par årtiers fejlslagen udlændingepolitik. Det er jeg sådan set enig i. Jeg mener også, vi er i gang med det oprydningsarbejde og har været det i nogle år efterhånden.

Til det næste spørgsmål om ydelser: Vores holdning er, at vi skal finde et samlet regime omkring ydelser. Det er ikke kun selve de kontantydelser, man får, f.eks. integrationsydelsen; det er også fripladser i daginstitutionerne, det er børnechecken, det er boligstøtten. Vi skal finde et regime, som samlet set fastholder et incitament til at komme i arbejde, som samlet set ikke skal gøre det mere attraktivt at migrere til Danmark, og som samlet set tager højde for, at huslejeniveauerne er forskellige i hovedstadsområdet og f.eks. på Lolland-Falster. Det synes vi ikke det nuværende regime tager højde for.

Jeg tror også, det er vigtigt at få sagt, at som jeg læser finanslovsaftalen, får man ikke en lavere integrationsydelse, når man kommer til Danmark som flygtning for fremtiden. Det vil man først gøre efter nogle år, når man efterhånden har fået en højere børnecheck, som jeg forstår det.

Værsgo, fru Marie Krarup.

Men ydelsernes størrelse har jo en betydning for, om det er attraktivt eller ikke attraktivt at søge en fremtid i Danmark. Så uanset hvordan man præcis beregner det – og det vil jeg heller ikke komme ind på, for de detaljer kan jeg ikke – så er det da klart, at hvis de er større, så gør det det mere attraktivt og dermed mere populært, om jeg så må sige, at forsøge at tilkæmpe sig en fremtid i Danmark. Så derfor må man jo, hvis man ønsker en stram udlændingepolitik – og det er det, jeg sætter spørgsmålstegn ved om Socialdemokratiet i virkeligheden ønsker – også sætte ind andre steder. Og der er permanent grænsekontrol, asylstop og forbehold over for konventionerne jo nogle supergode håndtag at tage fat i. Derfor spørger jeg: Hvorfor ønsker Socialdemokratiet ikke at tage fat de steder, hvis man altså samtidig ønsker at gøre det mere attraktivt at komme hertil via ydelserne?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg skal nok forsøge at besvare det konkret. Til det første spørgsmål vil jeg sige, at asylstop – altså forstået sådan, at man f.eks. ikke kan søge asyl ved den dansk-tyske grænse – kan vi ikke støtte, før der er etableret asylsagsbehandling uden for landets grænser. Vi har foreslået at arbejde for at etablere modtagecentre uden for EU's grænser, og det håber vi selvfølgelig kan realiseres, men der skal jo to til tango. Vi skal finde en anden regering, der også er interesseret i at indgå sådan en aftale. Når det kan lade sig gøre, vil vi kunne stoppe med at behandle asylansøgninger i Danmark.

Til det andet spørgsmål: Nej, vi vil ikke støtte forbehold over for konventionerne.

Til det tredje spørgsmål i forhold til permanent grænsekontrol: Vi er tilhængere af, at reglerne omkring Schengen ændres på en sådan måde, at nationerne selv får mulighed for i højere grad at etablere grænsekontrol. Lige nu er det jo et større system, hvor Danmark og fire andre EU-lande, tror jeg, løbende har forlænget vores midlertidige grænsekontrol.

Vi bakker op om den midlertidige grænsekontrol, og vi ønsker os nogle ændringer af Schengen, så landene får større selvbestemmelse over, hvornår de ønsker at indføre grænsekontrol.

Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Tak. Jeg står her med et digert værk, der har gennemgået al statistik om udlændinges integration i Danmark. Værket viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere har den samme beskæftigelse som danskere, hvis de har taget en dansk uddannelse. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre Socialdemokratiet, om Socialdemokratiet er villig til at ændre de regler, der gør, at en gruppe af flygtninge ikke kan tage en uddannelse på samme vilkår som andre flygtninge. Det er konkret dem, der er på stk. 3 i udlændingeloven om ophold. Det synes jeg kunne være interessant, når nu vi ved, at det er den sikre vej til at opnå samme beskæftigelse som danskere – om Socialdemokratiet vil være villig til at ændre de regler, så flygtninge kan tage en uddannelse.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at de flygtninge, der er her på en midlertidig opholdstilladelse, ikke har mulighed for at tage en videregående uddannelse. Det var en bestemmelse, der blev indført, mens Socialdemokratiet og De Radikale sad i regering sammen. Så kan jeg så forstå, at det mener Det Radikale Venstre ikke længere.

Jeg tror bare, det er vigtigt at slå to ting fast. Punkt 1: Der er masser af mulighed for at få uddannelse, f.eks. erhvervsuddannelser. Og punkt 2: Logikken i den midlertidige opholdstilladelse er jo, at vi passer på folk midlertidigt. Det er i hvert fald det, der indtil videre har været min forståelse også var Det Radikale Venstres logik. Her synes jeg, det er rimeligt, at det danske samfund siger til folk: I de år, du er her, vil vi gerne have, at du også spytter lidt i fælleskassen, at du bidrager til samfundet, og at du ikke kun er på su og går i skole al den tid, du er her.

Værsgo, hr. Andreas Steenberg.

Det er rigtigt, at man ikke var opmærksom på betydningen af den lov i forhold til bekendtgørelse på Uddannelsesministeriets område. Det er man så blevet bekendt med senere. Men når nu vi ved, at det er vejen til at opnå beskæftigelse at tage en uddannelse, så synes jeg jo, det er mærkeligt, at man forhindrer folk i det, og dermed forhindrer man også folk i at give et væsentligt bidrag til det danske samfund. Så jeg vil bare give en opfordring til Socialdemokratiet og igen spørge, om ikke Socialdemokratiet vil være med til at ændre de regler, så flygtninge kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet og give et bidrag til samfundet.

Værsgo.

Jeg ved ikke rigtig, om man kan sige, som Det Radikale Venstre siger her, at vejen til at opnå beskæftigelse er, at flygtninge skal tage en videregående uddannelse, når de kommer til Danmark. Langt, langt hovedparten af de flygtninge, der kommer hertil, er de facto en del af det ufaglærte arbejdsmarked, og her mener vi, at det handler om at få armene ud fra kroppen hurtigst muligt, komme ud på det danske arbejdsmarked hurtigst muligt, få lært noget dansk med nogle kolleger, få bidraget til det samfund, man er ankommet til. Og så synes jeg jo, det er helt naturligt, at man, efter at der er gået nogle år, prøver f.eks. at få sig en læreplads eller tage en 9. klasse på vuc. Og så tror jeg altså, det vil tage noget tid, før vi ser dem på Københavns Universitet. Jeg synes heller ikke, at det er det, der må være udgangspunktet med hele ideen om midlertidighed.

Tak. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Hr. Mattias Tesfaye har stået på talerstolen i dag og anerkendt, at ydelsesniveauet betyder noget for, hvor attraktivt et land er at komme til. Er det så ikke også helt logisk, at hvis Socialdemokratiet ruller de lave ydelser, vi har til flygtninge i dag, inklusive de yderligere stramninger, der har været på det her område, også finanslove tilbage, jamen så vil Danmark alt andet lige modtage flere flygtninge?

Jeg anerkender fuldstændig, at der er mange ting, man kan lave på det her område, og hvor effekten er usikker, det gør jeg. Jeg er ikke enig i, at det er varm luft i ringbind, som der blev sagt, men selvfølgelig er der usikkerhed om effekten. Men det sted, hvor der ikke er usikkerhed, er rent faktisk på ydelsesniveauet. Derfor synes jeg, det er meget bemærkelsesværdigt, at her vil Socialdemokratiet rent faktisk rulle de stramninger, der er blevet indført, tilbage.

Værsgo.

Jeg vil godt starte med at sige, at det ikke er på ydelsesområdet, vi mener det er varm luft i ringbind. Det er rimelig kontant i ordets bogstaveligste forstand. Som jeg også svarede på spørgsmålet fra hr. Mads Fuglede, anerkender vi, at ydelsesniveauet selvfølgelig har betydning for tilstrømningsmønstrene. Det er jeg faktisk ret overbevist om hænger sådan sammen. Men det er jo ikke det eneste hensyn, vi har. Vi har også det andet hensyn, som handler om, at børn, der vokser op i Danmark, også er nødt til at vokse op under nogle forhold, som er rimelige. Vi synes, at det nuværende niveau for integrationsydelse er lige skrabet nok. Det er klart, at når der bliver lavet en finanslov, som ikke marginalt ændrer det, men ret markant sætter det ned, så bliver det ikke noget, vi kan støtte.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det synes jeg jo er en ret bemærkelsesværdig indrømmelse. Det er jo helt legitimt, at man har flere forskellige hensyn. Jeg tror bare, at mange har fået det indtryk, at for Socialdemokratiet er en stram flygtningepolitik, altså det, at der ikke skal flere flygtninge til Danmark, en absolut højst nødvendig prioritet nummer et. Men det er det så ikke. For her er der så et område, hvor vi ved, at det rent faktisk virker – altså, alt andet lige vil Socialdemokratiets politik føre til, at der kommer flere til Danmark. Det erkender hr. Mattias Tesfaye jo selv, når hr. Mattias Tesfaye siger, at niveauet for ydelserne betyder noget, og at man vil rulle stramningerne tilbage.

Værsgo.

Det har en høj prioritet for Socialdemokratiet at holde antallet af asylansøgere nede. Det har en høj prioritet, men det er ikke den eneste prioritet. Man kunne også vende spørgsmålet om og sige, at hvis det var den eneste prioritet, hvorfor så ikke bare lave en integrationsydelse på en femmer om måneden eller nul kroner. Så ville det være endnu mindre attraktivt at søge mod Danmark. Men der er jo en årsag til, at ikke engang den nuværende regering sammen med Dansk Folkeparti beslutter det. Det er jo, fordi det også skal være muligt at bo i Danmark. Derfra er diskussionen jo kun, hvordan man vejer hensynene rimeligt af mod hinanden. Vi synes ikke, at den balance, der er fundet med den her finanslovsaftale, er ordentlig.

Tak. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne gøres klogere på ydelseskommissionen. Hvem skal sidde der? Hvor forpligtende er deres resultater? Hvad nu hvis de konkluderer, at man skal helt op på 100 pct. igen i forhold til integrationsydelsen? Vil Socialdemokratiet lytte til det?

Værsgo.

Jeg kan ikke sige, hvem der skal sidde der, men jeg kan fortælle dig , hvad skitsen er til et kommissorium for sådan en kommission. Det vil være, at det fortsat skal være attraktivt at gå fra ydelse til arbejde, også mere attraktivt end kontanthjælpen. Så skal der være forskel på det samlede ydelsesregime, afhængigt af hvor stor en husleje er, så vi undgår det, vi har set de seneste år, hvor folk på grund af kontanthjælpsloftet forlader de store byer og rejser ud i provinsen. Så skal det være noget, der ikke gør det væsentlig mere attraktivt at søge mod Danmark. Og så skal det være noget, som tager hensyn til, at der er forskel på, om man lever i en familie med børn eller uden børn.

Det er ligesom rammen omkring ydelseskommissionen, og det fremgår også af vores udlændingeudspil. Vi har så sagt, at efter 12 måneder vil vi bede om, at sådan en kommission kommer med et bud. Det vil jo så være noget, en socialdemokratisk regering – håber vi på – kan tage udgangspunkt i. Det vil ikke binde en socialdemokratisk regering, men det er klart, at det jo vil være noget, vi vil kunne tage udgangspunkt i og så indkalde til forhandlinger om. Vi håber, at der kan opnås et bredt politisk flertal bag et samlet ydelsesregime.

Tak, og så vær venlig at prøve ikke at bruge direkte tiltale over for medlemmerne, hvad der også står i forretningsordenen.

Værsgo til hr. Naser Khader.

Tak. Men igen, hvad nu hvis kommissionen konkluderer, at man skal op på det fulde beløb – vil Socialdemokratiet lytte til dem? Det er det ene spørgsmål. Der andet spørgsmål er, at mens vi venter på kommissionen, hvad mener ordføreren så vil være det rimelige at forhøje integrationsydelsen med på nuværende tidspunkt?

Værsgo.

Vi skal ikke op på det fulde beløb, hvis der med det fulde beløb menes kontanthjælpen, altså tilbage til de satser, der var før valget i 2015. Det skal vi ikke af to væsentlige årsager. Det vil kraftigt forringe incitamentet til at gå i arbejde for dem, der er kommet hertil, og det vil kraftigt tilskynde folk til at søge mod Danmark, når de skal finde et land at søge asyl i. Det vil ikke være godt, så det vil Socialdemokratiet ikke kunne støtte.

Tak for det. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Nu tror jeg ikke, at hr. Mattias Tesfaye kan skræmme Liberal Alliance eller hr. Joachim B. Olsen med ydelser på nul, for det tror jeg Liberal Alliance går ind for. Det har de i hvert fald gjort tidligere. Det er der jo en grund til. Det undrer mig, at hr. Mattias Tesfaye ikke kommer ind på den begrundelse, nemlig det, der hedder løntrykkeri. Altså, har man kontakt til fagbevægelsen, kender man forholdene på arbejdsmarkedet, så ved man noget om løntrykkeri. Man ved jo, at kyniske arbejdsgivere importerer udenlandsk arbejdskraft med det for øje at trykke lønnen, og man ved selvfølgelig, at hvis vi får en stor gruppe af mennesker i Danmark, som er arbejdsduelige, som kan gå ud og tage ufaglært arbejde, semifaglært arbejde, måske endda også faglært arbejde, og som har ingenting i ydelse eller meget lidt, jamen så kommer der da et pres på lønningerne på arbejdsmarkedet. Og det er vel også derfor, at der er nogle, der er så glade for den udvikling. Hvorfor bruger hr. Mattias Tesfaye ikke det argument?

Værsgo.

Jeg tror, det er vigtigt lige at få adskilt nogle grupper her. Der er ikke nogen arbejdsgivere, der importerer asylansøgere med henblik på at presse lønnen. Vi har nogle diskussioner omkring østarbejdere. Vi har også haft nogle diskussioner omkring erhvervsordningerne, altså udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Men jeg mener egentlig ikke, at det hænger så meget sammen med de her asylansøgere.

Det, som jeg må forstå på Enhedslisten, er, at man helt ønsker at afskaffe integrationsydelsen og altså give kontanthjælp til de flygtninge, der kommer hertil. Det ville betyde, at der ville være en meget lille gevinst ved at gå fra kontanthjælp til en overenskomstdækket løn på f.eks. industriens overenskomst, minimalløn. Det ville også være for lille et hop, synes vi, og derfor synes vi, det er helt rimeligt, at folk, der er kommet hertil og ikke har opholdt sig i Danmark en tid og ikke enten er født her eller har betalt skat og har boet her i nogle år, starter på en lavere ydelse end andre, og at man skaber et kraftigt incitament til ret hurtigt at komme ind på arbejdsmarkedet. Det synes vi sådan set er rigtigt tænkt, og derfor ønsker vi ikke at gå tilbage til de ydelser, der var før 2015-valget. Det vil være ret afgørende for os, at vi ikke ender med de ydelser.

Hr. Søren Søndergaard.

Nu troede jeg egentlig, det var en forglemmelse, men det kan jeg så forstå det ikke er. Det er jo selvfølgelig rigtigt, at det ikke er arbejdsgivere, der importerer flygtninge. De importerer østarbejdere eller folk fra andre lande, så de kan presse lønnen. Det er klart, at kan de få den arbejdskraft herhjemme og presse lønnen, vil de selvfølgelig gøre det. Eller hr. Mattias Tesfaye tror måske, at det skyldes en særlig forkærlighed, at arbejdsgiveren bruger østarbejdere i stedet for at bruge folk herhjemme? Der er jo kun et formål, nemlig at presse lønnen. Og er der en stor gruppe med en meget lav indtægt, vil de jo blive brugt til at presse lønnen. Altså, det troede jeg var elementær fagforeningslærdom, men jeg kan forstå, at det ikke er noget, som Socialdemokratiet abonnerer på længere.

Værsgo.

Det er elementær fagforeningslærdom, at hvis folk ikke har noget at leve af eller har meget lidt at leve af, så sælger de sig selv for hvad som helst. Det er klart. Jeg tror også bare, at vi skal prøve at være lidt ærlige over for hinanden i de diskussioner. Årsagen til, at der er mange asylansøgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, særlig blandt kvinderne, er jo ikke det – eller lad mig vende det på hovedet og sige, at det jo ikke er sådan, at arbejdsgiverne bare slår døren op og venter på, at det vælter ind med asylansøgere, der glæder sig til at falbyde sig selv til en løn under overenskomsten. En tredjedel af det private arbejdsmarked er slet ikke dækket af private overenskomster. Der kunne de blive ansat for en tyver i morgen, men det bliver de ikke. Det er der jo en årsag til. Jeg tror, at en af årsagerne er, at kvalifikationerne ikke modsvarer de forventninger, der bliver stillet på arbejdsmarkedet, men det ville være en ekstra årsag, hvis vi hævede ydelserne til de gamle kontanthjælpssatser. Så tror jeg, at det ville være endnu sværere for os at få folk afsat på arbejdsmarkedet.

Hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Ordføreren har nu lige stået og bekræftet fra talerstolen, at Socialdemokratiet ikke kan støtte det omkring ydelserne i finanslovsaftalen. Den socialdemokratiske ordfører har ovenikøbet også bekræftet, at man ønsker, at ydelserne skal sættes op, specielt integrationsydelsen. Nu kan det være, at den får et andet navn. Men man siger altså lige ud, at ydelsen skal sættes op. Vi må bare sige, at så faldt masken jo. For det er ikke ret lang tid siden, at den socialdemokratiske ordfører – man skal jo ikke længere tilbage end til foråret, altså for ganske få måneder tilbage – sagde lige det modsatte. Ordføreren bekræftede jo, at lige præcis integrationsydelsen og niveauet havde en betydning for tilstrømningen. Man må bare sige, at så krakelerer den socialdemokratiske udlændingepolitik jo fuldstændig. For man kan ikke både på den ene side sige, at man sådan set støtter alle de der ting, man prøver at signalere nu omkring opstramninger osv., og så på den anden side sige nej, og at det forøvrigt er o.k., at vi får øget tilstrømningen til Danmark. Det hænger jo ganske enkelt bare overhovedet ikke sammen.

Så kan jeg bedre forstå, at Socialdemokratiet slet ikke var i stand til overhovedet at fremlægge et finanslovsforslag. For det vil komme til at koste flere penge, og i forvejen mangler der jo også penge til mange af de andre ting, som vi gerne vil prioritere til danskerne – motorveje og ældrepleje og en masse andre ting. Så kan jeg bedre forstå, at Socialdemokratiet ikke kan få deres politik til at hænge sammen.

Tak. Værsgo.

Jeg kan høre, at valgkampen så småt er ved at gå i gang. Det kan ikke være nyt for folk, der følger dansk politik, at Socialdemokratiet ikke har bakket op omkring integrationsydelsen. Det har vi jo ikke gjort på noget tidspunkt siden folketingsvalget. Det er der en årsag til. Det skyldes, at det for de familier – dvs. der, hvor der også bor børn i husstanden – er for skrabet. Det synes vi faktisk. Derfor har vi sagt, at de familier skal kompenseres. Det har vi sagt, lige siden den aftale blev indgået om de nye lave ydelser. Det bliver vi ved med at sige, og vi bliver kun ved at sige det højere nu, hvor regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at sætte ydelserne yderligere ned. Det er klart.

Hr. Erling Bonnesen.

Det var godt nok den hurtigste gang rygsvømning, jeg har set i den her valgperiode. Man kan jo gå bare ganske få måneder tilbage, hvor ordføreren selv sagde lige det modsatte i forhold til ydelserne, altså hvor man bekræftede, at man godt kunne se, at den linje, som regeringen støttet af Dansk Folkeparti havde lagt i forhold til ydelsesniveauet på integrationsområdet, havde en betydning for tilstrømningen, herunder at det har været stærkt medvirkende til, at vi har fået tilstrømningen til Danmark sat ned. Så er det jo, at det billede, Socialdemokratiet har forsøgt at tegne, om, at man gerne vil have en stram udlændingepolitik, ganske enkelt overhovedet ikke hænger sammen mere, altså når man nu siger, at man vil gå ud og hæve ydelsen igen og ikke kan støtte den del af aftalen i finansloven, som set med mine øjne faktisk er en væsentlig krumtap.

Så hvordan vil Socialdemokratiet overhovedet forklare det? Det kan jo ikke forklares. Hvorfor vender man rundt?

Værsgo til ordføreren.

Jamen vi vender ikke rundt. Hr. Erling Bonnesen behøver ikke at gå flere måneder tilbage for at høre et citat fra mig, hvor jeg siger, at ydelsesniveauet har betydning for tilstrømningen. Hr. Erling Bonnesen kan bare gå et par minutter tilbage, og så har jeg sagt det her fra Folketingets talerstol. Men jeg har i mit svar til hr. Joachim B. Olsen sagt, at der også er andre hensyn. Det er jo derfor, at vi ikke bare sætter ydelsen ned til nul kroner. Det er, fordi der også er andre hensyn at tage. Et af dem er, at børn, der bor i Danmark, skal vokse op under rimelige forhold. Og det, som regeringen og Dansk Folkeparti nu har aftalt, er, at en enlig mor med børn skal have 10.000 kr. før skat. Det bliver meget skrabet.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren.

Så skal jeg udsætte mødet i dag til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:51).

Mødet er genoptaget, og vi fortsætter punkt 33, der er en forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om resultatet på udlændingeområdet og nye mål.

Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte denne forespørgsel. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft store udfordringer på udlændingeområdet, siden vi overtog magten i 2015. Vi overtog ansvaret fra en regering, der havde gennemført 45 lempelser på området, og samtidig oplevede vi stadig udfordringer, der bl.a. stammede fra en udlændingepolitik, der ikke var tilstrækkelig, og som var et resultat af et helt årtis, nemlig 1990'ernes, helt fejlslagne politik på området.

Det betød, at vi fik et stort antal udlændinge hertil, som vi ærligt må erkende at vi har svært ved at integrere i det danske samfund. Der blev i lang tid ikke stillet krav til dem, der kom hertil, og det har hverken været gavnligt for tilstrømningen eller for integrationen. Det har selvsagt krævet en del arbejde at få rettet op på dette efterslæb.

Vi har i vores regeringstid haft stort fokus på at få bremset tilstrømningen til Danmark og på at få de mennesker, der kommer til Danmark, til at forsørge sig selv. Vores arbejde virker, selv om udfordringen forestår. Sidste år havde vi det laveste antal asylansøgere i Danmark i 9 år, og i år ser det ud til, at antallet falder yderligere. Det er i høj grad resultatet af vores arbejde.

Vi har gjort det mindre attraktivt for asylansøgere at komme til Danmark. Det har vi bl.a. gjort ved at stramme reglerne for familiesammenføring og ved at sætte en ydelse for nytilkomne modtagere ned. På den måde har vi sørget for, at færre kommer hertil, og samtidig sikret, at det er langt mere attraktivt for nytilkomne at være i arbejde og forsørge sig selv. Det har betydet, at rekordmange af de flygtninge og familiesammenførte, der er her nu, er i arbejde og forsørger sig selv. Faktisk er andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i job efter 3 års ophold i Danmark, fordoblet, siden Venstre overtog regeringsansvaret i 2015.

Det er en klar prioritet for Venstre at fortsætte arbejdet på udlændingeområdet. Det er også derfor, at vi har indgået en ny udlændingeaftale med Dansk Folkeparti. Aftalen slår fast, at det midlertidige ophold, som vi tilbyder flygtninge, reelt også skal være midlertidigt. Flere flygtninge skal derfor vende hjem til deres hjemland, når det igen er sikkert. Denne aftale vil danne rammen om de kommende års udlændingepolitik.

I løbet af de seneste 20 år er ni ud af ti flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge blevet i Danmark. Det er ikke meningen. Fremover skal der være et langt større fokus på midlertidighed, når flygtninge søger om opholdstilladelse i Danmark. Formålet er, at flere flygtninge skal vende tilbage til deres hjemlande, når det igen er sikkert. Det er et langt sejt træk at få rettet op på det forsømte, men vi har fortsat arbejdstøjet på. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Tak. Lige inden finanslovsforslaget kom, havde vi en forespørgselsdebat her i salen, som var interessant, fordi Dansk Folkeparti, tror jeg det var, fik noteret en tilføjelse på med blyant, hvor der stod, at midlertidighed er midlertidighed, og så var vi jo interesserede i, hvad midlertidighed betød. Hvor lang tid varer midlertidighed? Er det falsk reklame, eller er der en grænse for midlertidigheden? Og søreme om ikke de ord, som vi diskuterede den dag, kom til at stå i finansloven igen, og det gør jo kun interessen endnu større. Midlertidighed er midlertidighed, eller er der en grænse for midlertidigheden?

Ordføreren.

Midlertidighed er midlertidighed. Det kan man vel ikke lave om på. Vi havde den samme semantiske debat sidst. Der er jo det problem med det, at når man er kommet hertil, fordi man er flygtet fra noget, så kan midlertidigheden jo først ophøre det øjeblik, hvor forholdene der, hvor man er flygtet fra, ændrer sig, sådan at midlertidigheden ikke længere er midlertidighed, men indtil da er det vel midlertidighed. Den kan også ophøre ved, at tilknytningen er så stor til Danmark, og at man søger om at blive borger i Danmark og lever op til de krav og bliver dansk statsborger. Så kan midlertidigheden jo også ad den vej høre op. Men i princippet er midlertidighed jo midlertidighed.

Spørgeren.

Så midlertidighed er ikke midlertidighed. Der er en grænse for midlertidigheden, som er sat på det tidspunkt, hvor man kan komme under noget andet. Kan Venstres ordfører ikke sætte nogle årstal på? Så vidt jeg lige husker reglerne i dag, er det efter 8 år, at man kan søge permanent opholdstilladelse, og efter 10 år, at man kan søge statsborgerskab. Det er taget lige ud af hukommelsen, så det kan godt være, at det er lidt forkert, men det er noget i den retning. Er det fortsat sådan, eller er der ændring på det?

Ordføreren.

Jeg vil tro, at i princippet er det sådan, at alt er midlertidigt, indtil man på et tidspunkt søger om at få en anden status.

Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Nu handler det her jo også lidt om, hvad de forskellige partier godt kunne tænke sig fremadrettet på udlændingeområdet. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til, om Venstre har nogle tanker om nye forslag, man kan gennemføre. Nu skal vi selvfølgelig først og fremmest bruge tid på at implementere finanslovsaftalen, men bagefter skal vi jo også i gang med andre ting. Hvordan ser Venstre eksempelvis på at udbygge grænsekontrollen? Venstre har jo den opfattelse, at det er godt med den nuværende grænsekontrol, og vi kan se, at den virker, for der er en pæn portion udlændinge – flere tusinde – som bliver afvist, bliver taget for menneskesmugling og alt muligt andet, og det er rigtig godt. Så man kan dokumentere, at grænsekontrollen virker. Er det set med Venstres øjne et argument for, at man skal udvide grænsekontrollen, gøre den mere omfangsrig og måske også have grænsekontrol mod Sverige?

Ordføreren.

Vi bakker op om den midlertidige grænsekontrol, og det kommer vi til at fortsætte med at gøre, så længe vi har de udfordringer, som vi har, og så længe der ikke er styr på den ydre grænse.

Spørgeren.

Nu vil jeg meget nødig lade mig inspirere af hr. Søren Søndergaard og Enhedslisten, men hvad angår det her med midlertidighed, kan det på et eller andet tidspunkt godt gå hen og blive lidt mere permanent, og så vil det jo så være permanent. Så når nu der er så gode resultater med den midlertidige grænsekontrol, vil det så ikke være en idé at sige: Okay, så gør vi den altså permanent? Og når der nu er så gode resultater med den midlertidige grænsekontrol, vil det så ikke være en idé at sige: Hvis den virker i forhold til Tyskland, må den vel også virke i forhold til Sverige? Er det ikke gode argumenter for at udvide grænsekontrollen og også få grænsekontrol ved andre grænseovergange?

Ordføreren.

Man kan i hvert fald sige, at så længe vi har den udfordring, vi har med den ydre grænse, og så længe de udfordringer, vi står over for, er, som de er i dag, så er der fortsat et godt argument for, at midlertidighed bliver afløst af forlænget midlertidighed, hvad angår grænsekontrol.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg har også bedt om ordet, fordi jeg godt kunne tænke mig at grave mig lidt længere ned i det her begreb om midlertidighed. I skriver i finanslovsaftalen, at den del af integrationsloven, § 1, stk. 4, hvori der står, at »Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse«, skal skrives ud af loven, og i fremlæggelsen af finansloven fremgik det, at nu blev det ikke mere en del af integrationsloven, at man skulle have kendskab til, hvordan man opnår permanent opholdstilladelse.

Det er rigtigt, at det ikke er en del af lovens formålsbestemmelse, men vil ordføreren ikke give mig ret i, at de krav, der stilles, for at flygtninge kan få permanent opholdstilladelse, fortsat er de samme? Det eneste, der ændres her, er sådan set, at den her lov ikke har til formål at sikre, at de har kendskab til, hvad der skal til. Men mon ikke selv de finder ud af at gå ind på regeringens egen hjemmeside og læse på alverdens sprog, hvad der skal til for at få permanent opholdstilladelse. Det, jeg fisker lidt efter, er: Har det overhovedet nogen betydning, at man skriver det ud af loven, altså at de ikke må få kendskab til det? For det, de skal have kendskab til, er alligevel oversat til alverdens sprog, og det skal de nu nok finde ud af. Mon ikke de fleste af dem er interesseret i at finde ud af, hvad der skal til, for at de kan få lov til at være her permanent.

Ordføreren.

Altså, jeg håber da helt generelt, at man vil sætte sig ind i, hvordan lovgivningen er her i landet, når man søger hertil, og også sætte sig ind i, at det, når man kommer til Danmark som flygtning og asylant, forventes, at det er et midlertidigt ophold, og at den lovpakke, der er bundet op på finansloven, som jo består af meget andet end det, hr. Mattias Tesfaye henviser til her, tager sigte på at sørge for, at mange flere end den ene ud af ti, der nu ender med permanent at være i Danmark, ender med at tage hjem. Det håber jeg da at alle vil sætte sig ind i.

Spørgeren.

Jeg er med på, at jeg kun tager fat i en lille del af finanslovsaftalen. Det er 15 tætskrevne siders udlændingepolitik, og jeg tror ikke, der er tid til, at jeg læser det hele op, men jeg tog bare fat i noget af det, regeringen selv i sin præsentation af finansloven har lagt vægt på har betydning. Jeg har lige fået et svar fra udlændinge- og integrationsministeren på spørgsmål 110, som handler om, hvad der egentlig er forskellen på dem, der får ophold i dag efter § 7, stk. 1 og 2 – altså der, hvor vi hidtil har sagt, at det er en mulighed for varigt ophold – og så dem, der får ophold efter § 7, stk. 3, hvor der står, at det er med henblik på midlertidigt ophold. Udlændinge- og integrationsministerens slutter sit svar af med følgende:

»Med finanslovsaftalen 2019 er der lagt op til, at samtlige opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, for fremtiden meddeles ”med henblik på midlertidigt ophold”. «

Det har også været kommunikeret i offentligheden. Men så fortsætter udlændinge- og integrationsministeren:

»Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring af, hvilke afledte rettigheder de forskellige grupper af flygtninge har.«

Så der gælder fortsat for alle flygtningegrupper de samme regler for at opnå permanent opholdstilladelse, de samme regler for at få adgang til arbejdsmarkedet, de samme regler for at få adgang til uddannelsessystemet, de samme regler for at bosætte sig. Alle de samme regler gælder fortsat. De har præcis de samme rettigheder, og det er præcis det, udlændinge- og integrationsministeren skriver. Så hvad er egentlig paradigmeskiftet her?

Ordføreren.

Der ligger jo et paradigmeskift i, at man tidligere kunne være forvisset om, at når man kom hertil, så var der 90 pct.s sandsynlighed for, at det at komme hertil som en, der søgte asyl, var det samme som at indvandre til Danmark, for i princippet blev man hængende. Sådan var systemet. Det, der er paradigmeskiftet, er, at vi nu gør alle klart, at når man kommer hertil, er man her midlertidigt, og at alt, hvad der opbygges af tilknytning eller sproglige kompetencer og andet undervejs, mens man er her, ikke er noget, der ændrer ved det forhold, at vi opfatter dem som nogle, der er her midlertidigt. Det er jo det, der er paradigmeskiftet – altså, den forståelse af, hvordan man overhovedet tænker sin flygtningepolitik, for det, vi havde før, var i strid med, hvad begrebet flygtning egentlig dækker over.

Hr. Christian Langballe.

Tak. Jeg har bare et opklarende spørgsmål. Socialdemokratiets ordfører puster sig jo op til at være den største værdikriger, verden har set, og siger, at der under det socialdemokratiske regime vil komme en langt strammere og stærkere værdipolitik. Så vil jeg bare gerne have en bekræftelse af, at det er rigtigt at konstatere, at der på de tidspunkter, nemlig fra 2011-2015, hvor Socialdemokratiet har haft magten og ansvaret for udlændingepolitikken, har været ført en utrolig lempelig udlændingepolitik, og at der under den forhåndenværende statsminister Poul Nyrup var en lige så lempelig udlændingepolitik, der nærmest var at sidestille med Det Radikale Venstres udlændingepolitik.

Ordføreren.

Nu er der jo den her tegneserie, hvor prærieulven jager Hjulben. Det ender altid på et tidspunkt med, at prærieulven hænger ud over skrænten og indser, at den ikke skulle være hoppet ud over skrænten, fordi den snart vil falde ned. Det er egentlig sådan, jeg opfatter den politik, der har været ført fra 2011-2015, altså at man havde lempet så meget, at vi endte med den situation, der førte til sommeren 2015, hvor mere end 21.000 mennesker søgte asyl i Danmark, og nu forsøger man så at komme ind på fast grund igen.

Spørgeren.

Så er der et andet faktuelt spørgsmål: Var det ikke Socialdemokratiet, der i sin tid fik ophævet den grænsekontrol, som vi inden valget fik lavet op mod 2011? Da den grænsekontrol skulle implementeres og føres ud i livet, var det så ikke Socialdemokratiet, der ophævede grænsekontrollen?

Ordføreren.

Nu håber jeg ikke, at det er, fordi hr. Christian Langballe tror, at jeg er gået hen og blevet socialdemokrat, altså at jeg sådan via en mellemmand får alle de her spørgsmål om Socialdemokratiet. Men jeg husker det på samme måde som hr. Christian Langballe.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Det er en forbløffende diskussion; som om grænsekontrol har forhindret en eneste flygtning i at komme til Danmark. Altså, hvordan skulle det foregå? Det er jo det rene vrøvl. Enhver, der kommer til grænsen, kan søge asyl. Grænsekontrollen er bare et sted mere, man kan søge asyl. Så det er jo det rene vrøvl, en dum diskussion.

Men det er jo også et bredt emne, der er sat på dagsordenen her i dag. Det er alt mellem himmel og jord, og det vil jeg da også godt benytte mig af. For for Enhedslisten er der to centrale punkter, når vi snakker udlændingeområdet. Det ene er, at de folk, der er her, bliver integreret, får en god integration til glæde for dem og for samfundet. Den anden ting er, at ingen er tvunget til at være her, men at de får mulighed for at blive i det land, som de oprindelig kommer fra, og får mulighed for, hvis de har været her i en periode, at tage tilbage til deres land. Det er vi meget optaget af at folk får mulighed for.

Det er jo også derfor, at det, når det handler om det sidste, altså det her med muligheden for at tage tilbage til sit land, er et spørgsmål om, hvad regeringen så har gjort i de forløbne år for at sikre, at folk kan komme tilbage til deres land, altså ikke til en eller anden lejr i et nærområde eller et eller andet sted, men komme tilbage til deres land. Hvordan har man bidraget til, at forholdene blev gode nok til, at folk kom tilbage, eller at støtte de steder, hvor det rent faktisk er muligt? Der kan vi jo som et illustrativt eksempel tage Syrien. Syrien er mange dele. Der er dele, som man absolut ikke kan anbefale folk at tage tilbage til, fordi der er krig, Assad regerer, og der er undertrykkelse. Men så er der jo også områder i Syrien, der er blevet befriet, og hvor der eksisterer en eller anden form for demokratisk regime, hvor der er fred, og hvor Islamisk Stat er blevet nedkæmpet. Det gælder f.eks. i de kurdiske områder, hvor unge kurdere, mænd og kvinder, i titusindvis har mistet livet i kampen for os mod Islamisk Stat. De har kæmpet vores kamp, og de har fået befriet Rojava. Nu har de så lavet en bredere alliance, noget, der hedder SDF, hvor der også er arabiske kræfter, som bekæmper Islamisk Stat, og de har fået befriet hele Nordsyrien. Vi husker Kobane, hvor man vendte strømmen. Det gav anledning til, at man kunne etablere hele Rojava. Vi ved, at kampen om Raqqa, Islamisk Stats hovedby, er blevet vundet, hele Nordsyrien er sådan et område.

Hvilken hjælp har den danske regering så givet til det område? Hvilken hjælp? Hvor meget? Ingenting, absolut ingenting. Da det tyrkiske islamistiske regime så valgte at angribe den del af Rojava, der hedder Afrin, og udløste nye flygtningestrømme i et område, der husede en masse flygtninge, hvad gjorde regeringen så for at protestere mod, at Erdogan udløste nye flygtningestrømme? Ingenting, absolut ingenting, tavshed.

Det er jo, synes jeg, interessant, at når det gælder om at forsvare områder, der er multietniske, hvor flygtninge har mulighed for at være og ikke bliver undertrykt, og hvor styret ovenikøbet beder om, at de kan komme tilbage, så hjælper man dem ikke, men så holder man store taler herinde i Folketinget. Især kan det jo undre i forhold til Dansk Folkeparti, som ikke skyer nogen mulighed for at angribe muslimer i Danmark, men når det gælder kampen mod islamistisk ekstremisme ude i verden, er man helt tavs. Hvad skyldes det? Er det, fordi man i virkeligheden ikke er så meget mod islamistisk ekstremisme ude i verden? Eller er det, fordi man er bange for islamisten Erdogan? Er man så bange for Erdogan, at man ikke tør sige noget af frygt for, at han skal blive sur på en, og derfor vil man ikke hjælpe de kræfter, der bekæmper islamismen? Det er jo mærkeligt.

Derfor spurgte jeg jo også ministeren, da vi startede den her debat, om, hvilken kontakt der har været mellem ministeren, regeringen og selvstyremyndighederne i Rojava, med henblik på at de kan få deres ønske om at få flygtninge tilbage opfyldt, og ministeren svarede: Vi kan ikke forhandle fra Folketinget. Det er fuldstændig rigtigt. Der har ikke været nogen kontakt overhovedet. Det er sandheden. Der har ikke været nogen kontakt overhovedet. Den danske regering er så bange for islamisten Erdogan, at man ikke vil forhandle med folk, der ønsker at tage deres statsborgere tilbage. Det er virkeligheden, og det er da en katastrofe i forhold til dansk udlændingepolitik, hvor man bryster sig af, at man vil sende folk tilbage til nærområderne, og ingenting gør man, når man har muligheden.

Det er derfor, jeg synes, at vi skal stoppe den her leg, og at vi her fra Folketinget, hvis vi mener det alvorligt, skal pålægge regeringen at tage kontakt med selvstyret i Rojava med henblik på at hjælpe dem til, som de har tilbudt, at tage flygtninge fra deres område tilbage til dem selv. Og det er baggrunden for, at jeg på Enhedslistens vegne fremsætter følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget beklager, at regeringen ikke har gjort mere for at forhindre flygtningestrømme fra Syrien, bl.a. ved at give direkte støtte til YPG/YPJ's kamp mod Islamisk Stat og andre ekstreme islamistiske grupperinger.

Folketinget pålægger regeringen at tage kontakt til selvstyremyndighederne i Nordsyrien med henblik på at tilbyde økonomisk og materiel assistance til en repatriering af flygtninge fra dette område«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Tak for det. Det vil indgå i den videre forhandling.

Så er der et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak til hr. Søren Søndergaard for den redelige tale. Jeg vil blot spørge ind til, hvor meget Enhedslisten forestiller sig at man vil sætte ydelserne op til mennesker, der ikke er i arbejde, og som nu er på integrationsydelse, altså det, der tidligere var startydelsen, hele det her regime, der har været ændret. Hvor meget vil man sætte det op, hvis fru Pernille Skipper bliver statsminister?

Ordføreren.

Svaret på det spørgsmål er, at vi afviser den nedsatte ydelse, og at vores krav til en kommende regering er, at det sættes op til det niveau, det var. Så har vi ganske rigtigt nogle ønsker om kontanthjælpsniveau på længere sigt. Det er ikke det, der er på dagsordenen i dag, men det, der er på dagsordenen, er at komme tilbage til den ydelse, som var.

Spørgeren.

Jeg skal lige være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt. Er det ydelsen på starthjælpsniveau, ydelsen tilbage til starthjælpsniveauet?

Før starthjælpsniveauet. Og det her kan man jo læse i vores program. Det står fuldstændig klart og tydeligt, det er der ikke nogen hemmelighed i. Men i øvrigt vil jeg godt sige, at jeg er ked af, at hr. Mads Fuglede ikke udnytter muligheden til at udfordre mig eller andre på det her problem, der består i, at den danske regering har været fuldstændig passiv, når det gælder spørgsmålet om støtte til kampen fra YPG og YPJ's side mod islamisk ekstremisme, og har været fuldstændig tavs i forhold til Tyrkiets indmarch i Afrin, som har udløst nye flygtningestrømme, og som i hvert fald i en periode betød – jeg kender ikke tallene for Danmark – at det største antal af flygtninge, der kom til Norge, var lige præcis fra det område.

Hr. Mattias Tesfaye.

Tak for ordet. Jeg har ikke det store kørekort i udenrigspolitik, så jeg skal prøve at danse uden om den diskussion, men i stedet prøve at tage fat i noget af det, som Enhedslistens ordfører siger i sin ordførertale, nemlig at Enhedslisten egentlig er tilhængere af, at folk skal vende hjem, hvis de enten har fået afslag på asyl, eller hvis der er blevet fred i deres hjemland. Vi har jo i efterhånden en del år haft en diskussion om: Hvad gør vi egentlig, for at få afviste asylansøgere til at rejse hjem? Og jeg kan forstå, at Enhedslisten er imod de udrejsecentre, der er etableret både i Nordsjælland og i Midtjylland og ved Avnstrup og snart også nede i Stege Bugt. Og det er så legitimt nok at være imod de udrejsecentre, men jeg kan også forstå, at Enhedslisten er tilhængere af, at folk skal kunne arbejde og bo uden for centrene, selv om de egentlig har fået afslag på asyl. Kan ordføreren ikke gøre mig lidt klogere på, hvordan det dog skulle få flere til at rejse hjem, at man giver folk mulighed for at arbejde og bo uden for centrene, selv om de har fået afslag på asyl, og de altså derfor ikke har behov for beskyttelse?

Ordføreren.

Altså, den store forskel her mellem os og hr. Mattias Tesfaye er for det første vurderingen af, hvor hurtigt folk kan komme tilbage, og det er for det andet, om man er bedre i stand til at træffe en beslutning om at vende tilbage, hvis man er nedbrudt, end hvis man ikke er nedbrudt. Vi har den opfattelse, at der desværre går meget lang tid. For ungarerne i forrige århundrede gik der fra 1956 og frem til 1989, for chilenerne gik der fra 1973 og mindst 20-25 år frem, og en del af de iranere, der kom i 1979, er her endnu og kan ikke komme tilbage til det islamiske, iranske diktatur. Det er vist 40 år, så vidt jeg lige kan regne ud.

Vores opfattelse er, at der skal være en grænse, og den er ganske rigtigt kortere end den grænse, som hr. Mattias Tesfaye går ind for. Vi synes, at midlertidigheden hurtigt skal afløses af permanens, når det er klart, at man ikke kan komme tilbage. Vi synes ikke, at f.eks. børn i Danmark skal vokse op i utryghed i årevis, med hensyn til om de hører til her eller ej.

I forhold til det andet spørgsmål: Vi kan jo udsende folk, hvis der er nogen, der vil tage imod dem, og vi kan lave aftaler med folk om at tage imod dem. Der er så nogle gange nogle problemer med at få de aftaler effektueret, men vi kan lave aftaler med folk til at tage imod dem. Vi tror ikke på, at folk er mere indstillet på at tage tilbage, hvis de har siddet et år eller to eller tre på et center som f.eks. Sjælsmark, hvor de, hvad skal vi sige, fuldstændig mister evnen til at fungere samfundsmæssigt. Det tror vi ikke. Vi tror faktisk, at arbejde, uddannelse er den bedste anledning og det bedste udgangspunkt for folk til at vende tilbage. Og hvis vi skal kigge på tal om det, så lad os kigge på chilenerne.

Jeg skal minde ordføreren om, at der er sådan en rød skærm foran. Når den blinker rødt, betyder det, at tiden er gået. (Søren Søndergaard (EL) : Nå, jeg troede, den var til elevatoren her). Ja, det tænkte jeg nok.

Spørgeren.

Der er jo den afgørende forskel på ungarerne og chilenerne og iranerne, at det var flygtninge. Det, jeg taler om her, er folk, der har fået afslag på asyl, og efter folketingsvalget i 2007 besluttede man, at nok kunne de ikke arbejde uden for centrene, men så kunne de bo uden for centrene. Der er en konkret familie, der med jævne mellemrum optræder i medierne, som fik tildelt et rækkehus i Allerød, og børnene kunne gå i skole. De er vokset op i Danmark, de taler perfekt dansk – jeg tror nok, de er fra Irak – og siden 2007 og faktisk indtil for få år siden boede de og levede et fuldstændig normalt liv i et rækkehus i Allerød, men havde ikke noget lovligt ophold. Børnene ville aldrig nogen sinde kunne få et lovligt ophold, de ville aldrig nogen sinde kunne få taget en uddannelse, de ville aldrig nogen sinde kunne få et arbejde.

Er det ikke smartere at få sagt til dem: Nu er situationen altså den, at I bor på et udrejsecenter, og der er ingen fremtid i Danmark, I har fået afslag på asyl. I stedet for at vi holder børnene i en periode, hvor de vokser op i årevis uden nogen fremtid i det samfund, de lever I?

Ordføreren.

Jo, under den forudsætning, at det ville hjælpe. Men det hjælper jo ikke. Folk tager jo ikke af sted. Altså, der er nogle på tålt ophold, der forsvinder. De tager så til andre steder, formentlig til steder, hvor det er lettere at leve sort, end det er i Danmark, så længe vi har et velordnet arbejdsmarked, som ikke er undermineret af alle mulige underlødige ydelser. Så det har jo ikke hjulpet. Vi har jo folk siddende på de centre. Og derfor er spørgsmålet, hvilken model vi vil vælge – vil vi vælge, at folk får mulighed for at være en del af samfundet, mens vi venter på, at de kan udsendes, eller skal de sidde på nogle centre? – når der ikke er nogen forskel på, hvor mange der kommer ud. Og det er jo det, der er pointen.

Hr. Naser Khader.

Må jeg være fri for påstanden om, at vi er bange for Erdogan! Jeg er i hvert fald ikke bange for Erdogan. Han er en værre en – det vil jeg gerne gentage her – og også en del af broderskabet, og det er derfor, jeg synes, man skal tage meget af det, han siger, med et gran salt i forhold til kampen mod islamisterne.

Men det, jeg vil hen til, er det, som ordføreren fokuserede meget på under sin tale, nemlig det med kampen mod islamisterne. Det er ikke korrekt, at regeringen ikke er med i kampen mod islamisterne. Vi var med fra starten til at bekæmpe Islamisk Stat. Enhedslisten sagde nej til at være med i den kamp. Vi har danske soldater – som vi besøgte sidste år – som gør det fremragende i Irak, og som uddanner irakiske sikkerhedsstyrker til at bekæmpe Islamisk Stat. Så den påstand om, at vi ikke gør noget for at bekæmpe islamisterne, er ikke korrekt.

Ordføreren.

Det synes jeg vi skal diskutere; om de irakere, der bliver uddannet, ikke tilhører islamistiske grupperinger.

Men bortset fra alt det, ændrer det jo ikke noget som helst i forhold til det, jeg sagde omkring Syrien. Altså, Enhedslisten har jo fremsat forslag her i Folketinget om hjælp til YPG og YPJ i Syrien på alle planer, inklusive våbenhjælp. Det er jo blevet stemt ned med et brag. Hvorfor vil man ikke hjælpe de unge mænd og kvinder, som bekæmper Islamisk Stat? Og hvad har regeringen udtalt om Tyrkiets indmarch i Afrin? Hr. Naser Khader er også udenrigsordfører, så vidt jeg husker, og kan jo fortælle, hvad regeringens reaktion var på, at Tyrkiet gik ind i Afrin. Hvad er regeringens reaktion på, at Tyrkiet nu truer med at gå ind i andre dele af Rojava? Tavshed. Og det er jo lige præcis det, der er problemet.

Spørgeren.

Nu er det en påstand, ordføreren kommer med, i forhold til dem vi uddanner i sikkerhedsstyrkerne. Vi var nede at tale med dem og så, hvordan de blev uddannet. At påstå, at de tilhører de islamistiske grupper, er simpelt hen ikke korrekt. De bliver screenet, før de bliver uddannet. Så det er en påstand.

Med hensyn til Syrien vil jeg sige, at Syrien altså er et større område end bare kurdernes område. Vi er med til at bekæmpe Islamisk Stat også i Raqqa og Deir al-Zor og alle andre steder i Østsyrien. Så det handler om meget andet end bare lige de områder, der er omkring Kurdistan. Jeg er stor fan af kurderne; de gør det fremragende. De er nogle af dem, der er gået forrest og har bekæmpet Islamisk Stat. Vi har valgt at holde os i luften. De har været vores fodfolk på landjorden, og det har været vigtigt. Men når vi taler Syrien, skal vi altså lige have de andre områder med ud over de kurdiske områder.

Ordføreren.

Nu var det helt bevidst, at jeg brugte ordet islamistiske grupper og ikke Islamisk Stat. Der er jo både shiaer og sunnier. Og det, jeg har sagt, står jeg selvfølgelig fuldstændig ved.

Men det, der er det interessante ved Syrien, er jo, at der er mange steder, hvor fronterne flytter sig. Der er mange steder, der ikke er sikre. Der er mange steder, hvor Assad har kontrol, eller hvor islamistiske grupper har kontrol. Det eneste område, hvor der er noget, man kan sige er et fredeligt område under nogenlunde ordnede vilkår, er selvstyreområdet i Nordsyrien, som heldigvis i dag er drevet af kurderne. Deres hær hedder SDF og involverer også forskellige arabiske grupper. Det er jo dem, man skulle tage at lave en aftale med om, at folk, der sidder i Danmark, kunne komme hjem. Det gør man ikke, og det synes jeg er virkelig ærgerligt. Og det er det, som den vedtagelsestekst, vi har lavet, pålægger regeringen at gøre.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor er det tid til at byde velkommen til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Flygtningesituationen i 2015 var ude af kontrol. Vi modtog rekordmange flygtninge, langt flere, end vi kunne håndtere. De blå partier har sammen lavet en lang række opstramninger, og i dag har vi det laveste antal asylansøgere i 10 år. Det er vi i LA stolte af.

Vi er ikke kun lykkedes med at sikre, at der kommer langt færre flygtninge til Danmark. Det går faktisk også bedre med at integrere dem. Vi ser en stigende beskæftigelsesfrekvens for nyankomne, hvilket er et vigtigt og positivt resultat, men det må også siges, at de forbedringer, der er sket i forhold til beskæftigelse, sker på baggrund af et jammerligt udgangspunkt. Beskæftigelsesfrekvensen blandt nytilkomne flygtninge er stadig meget lav, især hvis man tager støttet beskæftigelse ud af ligningen. Og integrationsopgaven kan synes uoverstigelig, når vi ser, at tredje generation ikke klarer sig markant bedre end første generation til folkeskolens afgangsprøve.

Når beskæftigelse er så vigtig, er det, fordi vi ønsker, at borgere i Danmark som udgangspunkt forsørger sig selv. Men det er også, fordi vi ved, at der er et meget stort sammenfald mellem de grupper, som klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet i Danmark, og de grupper, som klarer sig dårligt på alle mulige andre områder. For os er det derfor ekstremt vigtigt at sikre, at indvandrere og flygtninge kommer i beskæftigelse hurtigst muligt.

For mig at se er fundamentet for den relative succes, vi har haft på udlændinge- og integrationsområdet, at vi har gjort noget ved ydelserne, at man som udlænding ikke kan modtage en kontanthjælp, som er meget høj i en international sammenligning. Integrationsydelsen har betydet, at Danmark ikke er blandt de mest attraktive ydelseslande for flygtninge. Det har selvfølgelig betydning for antallet, der har lyst til at komme til Danmark, og blandt dem, der kommer, har det stor betydning for, hvor mange der kommer i beskæftigelse. Derfor mener jeg, at integrationsydelsen har en enorm betydning, og at en af de mest skadelige beslutninger, der er truffet i nyere tid, var, da den røde regering fjernede starthjælpen.

Det klinger derfor også voldsomt hult, når Socialdemokratiet i denne valgperiode har fundet alle stramningsgloserne frem, men når det kommer til den stramme udlændingepolitiks fundament, nemlig at Danmark ikke skal være et ydelsesland for alverdens udlændinge, så snakker man med uld i munden. Det er åbenbart et så kompliceret spørgsmål, at det må afklares i en kommission. Når man ikke tør tage politisk stilling, fordi det kræver et opgør med ens egen dybt forfejlede politik, er en kommission selvfølgelig en bekvem løsning. Men skuespillet om, at man vil stå vagt om den stramme udlændingepolitik, bør være let at gennemskue.

Liberal Alliance ønsker ikke, at Danmark skal være et forsørgerland. Derfor synes vi fortsat, at man skal have fokus på ydelser, for det er uden tvivl afgørende for tilstrømningen og for beskæftigelsesgraden. Tak.

Selv tak. Der er en kort kommentar fra hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Socialdemokratiet synes heller ikke, at Danmark skal være et forsørgerland. Socialdemokratiet mener, at flest muligt hurtigst muligt skal i ustøttet beskæftigelse. Det er vi tilhængere af. Og vi anerkender også, at niveauet for ydelserne selvfølgelig har betydning for, hvor mange der så lykkes med at komme i beskæftigelse.

Vi siger så bare, at der også er et andet hensyn, et rimelighedshensyn, altså hvor få penge man kan betale, særlig til de familier, hvor der også er børn, som jo alt andet lige ikke har ansvaret for, hvorvidt deres forældre er i beskæftigelse eller ej. Og her leder jeg så lidt efter, hvor Liberal Alliance egentlig finder balancen henne. Da jeg var på talerstolen, kunne jeg forstå, at Liberal Alliance måske ikke var så afvisende over for en integrationsydelse på nul kroner. Er det Liberal Alliances politik, at folk, der lige er kommet hertil og har fået opholdstilladelse, skal have en ydelse på nul kroner – altså ingen ydelse?

Ordføreren.

Jamen vi holder os jo inden for grundloven, og som jeg kan forstå vurderingen lige nu, vil det ikke være inden for rammerne af grundloven eller konventionerne at give folk nul kroner. Men vi vil gå så langt, som man overhovedet kan. For selv om vi anerkender, at der er forskellige hensyn, må man også prioritere og sige, at der er nogle hensyn, der er vigtigere end andre. Og i lyset af den store tilstrømning, vi har haft, til Danmark gennem de sidste mange årtier og særlig fra 2011 og frem til 2015, så er det hensyn, som vi vægter højest, at vi får stoppet tilgangen til Danmark, og at vi sikrer, at der er stærke incitamenter til, at dem, der er her, selv kan se ideen i at komme i beskæftigelse.

Spørgeren.

Jeg mener også, at der skal være stærke incitamenter. Det mener jeg faktisk også at der er nu. Grunden til, at jeg spørger, er selvfølgelig, fordi det er interessant at finde ud af, hvor de politiske partier egentlig står. Nu er jeg ikke professor i forfatningsret, så jeg kender ikke grundloven, men hvis det nu var muligt inden for grundlovens rammer at sænke integrationsydelsen yderligere med 2.000 kr. for enlige forsørgere, så vi altså ikke lå på de 12.000 kr. som nu, eller de 10.000 kr., som I har aftalt i finansloven, men på 8.000 kr. – for en enlig mor med børn, til husleje og flyverdragter og madpakker og det hele, 8.000 kr. før skat – altså, hvis det var inden for rammerne af grundloven, ville Liberal Alliance så støtte det?

Ordføreren.

Det tror jeg, uden at det er noget, vi har taget stilling til, at vi ville være positive over for. Vi er af den opfattelse – det er jeg i hvert fald selv – at når man kommer hertil, skal man forsørge sig selv, og man kan ikke have nogen ret til at leve af offentlig forsørgelse og dermed andres penge. I lyset af, at ikkevestlig indvandring allerede i dag koster 36 mia. kr., næsten svarende til, hvad kommunerne bruger på folkeskolen, så er vi villige til at få den omkostning ned alle de steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg vil gerne bede hr. Joachim B. Olsen om at bekræfte, at regeringens egne ministerier er kommet frem til, at integrationsydelsen har fået 500 i job – 500. Kan ordføreren bekræfte, at det er det, der er det faktuelle tal for effekten af den ydelse?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at der blev lavet en vurdering – en, hvad skal man sige, stilistisk vurdering – hvor man ser på elasticitet og andre ting ved at sænke ydelser, og den kom frem til, at det nok skal passe, at det var 500. Det var 700 på kontanthjælp. Beskæftigelsesministeriet har jo så senere anerkendt, at de havde lavet nogle regnefejl, altså meget fundamentale regnefejl, bl.a. regnet nogle kontanthjælpsforløb med, før ydelserne blev indført, og derfor er de også i gang med en revurdering. Jeg tør nok godt sige, at man vil finde, at beskæftigelseseffekten er langt højere end det tal, som hr. Andreas Steenberg nævner nu.

Spørgeren.

Jeg synes bare, at det er interessant, at hele første del af ordførerens tale handler om, hvor meget effekt den ydelse har haft, og indtil videre i hvert fald er tallet altså 500. Jeg har jo tidligere i debatten taget ph.d.-afhandlingen af Hans Lassen frem, der gennemgår al statistik, vi har på integrationsområdet de sidste årtier, og den ph.d.-afhandling konkluderer jo, at det er sprogkundskaber og en dansk uddannelse, som er afgørende for, om man kommer i beskæftigelse, og altså ikke noget med ydelser. Så på alle leder og kanter er hyldesten til integrationsydelsen altså overhovedet ikke dokumenteret, hverken i regeringens egne ministerier eller i forskningen. Vil ordføreren ikke forholde sig til, at der sådan set ikke er noget belæg for den påstand?

Ordføreren.

Jo, der er belæg for, at lavere ydelser har betydning for beskæftigelsen. Jeg tror også, at der er belæg for at sige, at ydelsesniveauet har betydning for, hvor attraktivt det er at komme til Danmark, og jo lavere ydelser, der er, jo færre vil komme til Danmark. Så det er ekstremt vigtigt.

Så jeg må også bare gentage, at nedbringer man ydelserne, reducerer man også de 36 mia. kr., som ikkevestlig indvandring koster. Det er fint nok at referere til de analyser, der er lavet indtil nu, af, hvad beskæftigelseseffekten er ved lavere ydelser, men så synes jeg også, at man i samme åndedrag skal nævne, at Beskæftigelsesministeriet selv har anerkendt, at der er lavet fejl, og at man har regnet forkert, og dermed vil tallene med al sandsynlighed blive væsentlig større. Det er i hvert fald også det, vi ser i den virkelige verden, nemlig at der har været en stor effekt.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Det er jo interessant, at Dansk Folkeparti har indkaldt til den her debat om, hvilke mål man skal sætte for fremtidens udlændinge- og integrationspolitik. Hele debatten har så i meget høj grad handlet om, hvordan man kunne få sendt selv velintegrerede flygtninge og nydanskere hjem. Det synes vi er et mærkeligt mål at sætte sig, især når vi kan se, at rigtig meget af den vækst, vi har, i Danmark skyldes, at ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere kommer i arbejde, og at der i øvrigt også er rigtig mange vestlige indvandrere, der kommer til Danmark og i arbejde.

Statsministeren bryster sig af, at der er kommet 100.000 mennesker mere i beskæftigelse, siden han overtog magten. 40.000 af dem er ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Det bidrag er jo det, der gør, at man i finansloven for i år kan prioritere flere penge til folkepension, til sygehusene, man sætter skatten på øl og vin ned, og det er jo, fordi flere er i beskæftigelse og flere tjener penge til både sig selv og fællesskabet. Samtidig laver man i finansloven det her såkaldte paradigmeskift, hvor man vil forsøge også at udvise folk, der er i arbejde. Dansk Folkeparti, der har indkaldt til debatten her, har så sammen med Socialdemokratiet og andre lavet et flertal uden om regeringen, der har forhindret regeringen i at gøre det nemmere for virksomhederne at få udlændinge hertil. Det er en mærkelig debat.

Derfor vil jeg prøve at nævne fire ting, som vi i Radikale Venstre godt kunne tænke os at man prøvede at sætte sig nogle mål for. Det første er at prøve at sætte sig nogle mål for integration. Der kunne man medtage, om folk tager en uddannelse, og om folk er i beskæftigelse. Jeg vil da gerne rose regeringen for, at det faktisk går ganske udmærket; der kommer flere og flere i beskæftigelse. Til det her med, hvor meget ikkevestlige indvandrere koster, vil jeg sige, at der er rigtig mange ikkevestlige indvandrere, der er børn og unge. De er derfor på nuværende tidspunkt en omkostning, men senere kunne de jo yde et meget, meget væsentligt bidrag til samfundet, hvis de får nogle fornuftige og gode uddannelser og lærer dansk.

Jeg har flere gange nævnt Hans Lassens ph.d.-afhandling, der entydigt viser, at for en indvandrer, der har lært dansk og fået en dansk uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen den samme, som den er for en dansker, og dermed er bidraget til det danske samfund også det samme. Det kunne være, man skulle sætte sig et mål for, hvordan man gør det. Det går faktisk udmærket, og jeg vil gerne rose regeringen. Men man kunne jo sætte sig nogle nye mål i stedet for at tale om at smide de folk ud, som faktisk klarer sig udmærket.

På samme måde kunne man gøre noget med hensyn til uddannelse. Når nu vi kan se i forskningen, at uddannelse er det væsentlige parameter for, om man som ikkevestlig indvandrer og efterkommer får et job, jamen så lad os da gøre noget ved det, sådan at de mennesker, der er her, får sig en dansk uddannelse, i stedet for at sætte forhindringer op.

Så har vi også i de sidste par uger haft flere diskussioner om, hvorvidt danske statsborgere kan få lov at have deres familier her i landet, hvilket for mange er nærmest umuligt, og vi ser den ene mærkelige udvisning efter den anden, hvor danske statsborgere, der aldrig har gjort noget galt eller været på kant med loven, ikke kan få lov at have deres ægtefælle fra Brasilien, Thailand, eller hvad det nu kan være, her i landet. Jeg synes, at det også kunne være interessant, om man kunne sætte sig nogle mål for det og arbejde med, at det bliver mere rimeligt, hvis nogen er kommet til, og det siger jeg i citationstegn, at forelske sig i en person uden for EU.

Det sidste, vi i Radikale godt kunne tænke os at have et mål for, er, at man giver virksomheder, som overholder overenskomsten, tager lærlinge, bedre mulighed for at kunne rekruttere internationalt. Vi kunne godt tænke os, at man satte et mål for det, vi kalder en flaskehalsgaranti, altså at virksomheder – og igen understreger jeg, at de skal overholde overenskomster, tage lærlinge, altså være en del af det organiserede arbejdsmarked – kan få mulighed for at rekruttere internationalt, selvfølgelig på den overenskomst, der er gældende på det givne område.

Det var fire mål, vi godt kunne tænke os at man satte sig, og som vi mener kunne bringe Danmark fremad og også kunne gøre, at de mennesker fra udlandet, der er i landet, kunne yde et positivt bidrag, sådan at vi kan få mere vækst, mere beskæftigelse, mere velstand, og på den måde finansiere sygehuse, ældrepleje og alle de andre udfordringer, vi har.

Tak for det. Den første korte bemærkning er fra hr. Mattias Tesfaye.

Tak. I mandags besøgte jeg et større hotel her i hovedstadsområdet, og jeg snakkede med direktøren og en repræsentant for medarbejderne, og de fortalte, at når de søger housekeeping, altså en stuepige, kommer der kun ansøgninger fra udlændinge. Der er ingen, der søger, og de har også svært ved at få ansøgere fra jobcentrene i lokalområdet.

Direktøren sagde, at de tidligere havde haft succes med at have folk ansat på greencardordningen – som, vil jeg sige, jo ikke var tiltænkt folk, der skulle gøre hotelværelser rent – og nu kunne hun godt tænke sig at få sat beløbsgrænsen ned, så der kunne komme flere ikke-EU-borgere ind og tage arbejde til lavere lønninger.

Jeg gik fra hotellet med en lidt mærkelig fornemmelse – altså, kan det virkelig være rigtigt, at det i en situation, hvor vi har så mange arbejdsløse i Danmark, og hvor vi har så stort et europæisk arbejdsmarked, så skal være udlændingepolitikken, der sørger for, at vi kan få redt senge på et større københavnsk hotel? Hvad er Det Radikale Venstres kommentar til det?

Ordføreren.

Jeg synes, at hotellet skal have lov til at rekruttere en person fra f.eks. Ukraine, hvis man overholder overenskomsten. Det er vigtigt for mig at have med, for jeg er fuldstændig enig med hr. Mattias Tesfaye, og jeg har set nogle af hr. Mattias Tesfayes videoer på Facebook, og jeg er jo ikke interesseret i, at der kommer folk ind og arbejder til stort set ingen penge, som vi har set det i Padborg. Det skal være på en overenskomst.

Jeg er sådan set også enig i – og der er Socialdemokratiet kommet med nogle fornuftige bud – at det også godt kunne være, at man kunne rekruttere nogle i Grækenland, Spanien eller nogle andre europæiske lande. Jeg mener, at Socialdemokratiet har foreslået at oprette nogle jobcentre dér, og det synes jeg sådan set også er fornuftigt, men i vores øjne udelukker det ene ikke det andet.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det her er interessant, for det er rigtigt, som ordføreren siger i sin tale, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet – og SF og Enhedslisten, vil jeg også godt sige – jo var med til at skabe et flertal, der gjorde det umuligt for regeringen at få nedsat beløbsgrænsen fra 418.000 kr. til 330.000 kr., som var regeringens forslag. Det svarer nogenlunde til at gå fra 185 kr. til 145 kr. i timen, og dermed bliver det også en diskussion om, hvad det egentlig er for nogle job, der skal besættes med udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Vi er af den opfattelse, at erhvervsordningerne er rigtig gode, at det er en styrkelse af dansk økonomi, og at det er godt for vores samfund, i det omfang at der er tale om højtlønnede job. Det er jo ikke meningen, at de skal rede senge på hoteller. Det mener vi sådan set er jobmuligheder der bør være for nogle af de flygtninge, der ankommer hertil, hvoraf mange måske har svært ved at få sig en uddannelse og har brug for et fast, ufaglært arbejde.

Vil det ikke være bedre, at vi fokuserer på de mennesker, der allerede er i landet, i stedet for at vi åbner døren for folk uden for Europa? Og er det i virkeligheden ikke Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, der har fat i den lange ende her, i modsætning til regeringen, der sammen med Alternativet, Radikale og Liberal Alliance forsøger at lempe udlændingeloven på et område, hvor det ikke ville være godt?

Ordføreren.

Det sidste kan jeg afkræfte. Jeg er glad for, at hr. Mattias Tesfaye nævner, at man også kunne få flygtninge i arbejde, for jeg synes jo, at meget af debatten i dag har handlet om, hvordan man skal få flygtningene væk, selv hvis de er i arbejde.

Men hvis det er på ordnede vilkår, hvis det er på overenskomst, synes jeg godt, man kan få lov at rekruttere internationalt. Baggrunden for det er jo altså desværre, at der er mange danskere, der ikke har lyst til eller mod på at tage de job, og hvis der så er en fra Ukraine, der vil løfte det, så mener jeg, det er bedre, end at hotellet lader være med at have det job, eller at virksomheden lader være med at være i Danmark. Det mener jeg er bedst for Danmark samlet set.

Hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jamen jeg vil da godt rose hr. Andreas Steenberg for at være lidt konkret i forhold til de initiativer, som man gerne vil gennemføre på udlændingeområdet. Det er jo sådan set det, debatten her handler om. I forhold til det om udenlandsk arbejdskraft, som var det, ordføreren talte en del om, kunne jeg godt tænke mig at høre, om der et eller andet sted er en grænse for Det Radikale Venstre. Der kommer jo rigtig mange mennesker til Danmark for at arbejde, og hvis det stod til Dansk Folkeparti, kunne vi sådan set godt reducere det antal. Virksomhederne skulle nok klare sig alligevel; det er vores opfattelse. Men er der en grænse? Hvad nu hvis Dansk Industri kommer og siger, at danske virksomheder har ordrer nok til at ansætte 50.000 eller 100.000 udlændinge, vil det så være fint nok med Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Det ville da være fremragende, for så er der 100.000 mennesker, der arbejder og betaler skat i Danmark, men med det meget væsentlige forbehold, at overenskomsterne selvfølgelig skal overholdes. Jeg er ikke interesseret i, og vi er ikke interesserede i, at der kommer 100.000 og arbejder til 5 kr. i timen eller 15 kr. i timen, eller hvad eksemplet nu var. Men hvis der er udlændinge, der gerne vil bidrage til det danske samfund ved at arbejde her, så synes vi, det vil være godt, for det vil være med til, at der er penge til f.eks. at opfylde en af Dansk Folkepartis mærkesager om bedre ældrepleje og flere penge til sygehusene.

Spørgeren.

Så reelt vil det være sådan, at hvis Dansk Industri kommer med et eller andet tal – der er så ikke nogen grænse for det, forstår jeg – og siger, at de har x antal job, som skal besættes af udlændinge, og at det vil være på mindstelønnen i overenskomsterne, vil Det Radikale Venstres indstilling være, at så kan Dansk Industri sådan set bare pege, og så skal Folketinget reelt lukke op for det. Det er jo en ret vidtrækkende udlændingepolitik at have. Men jeg skal bare forstå, at det er sådan, det er. Så man deponerer sådan set reelt beslutningskompetencen hos Dansk Industri og deres medlemsvirksomheder. De har sådan set fornuftige medlemsvirksomheder, men det er jo ikke ensbetydende med, at de skal styre Danmarks udlændingepolitik. Men det skal de så – på den ene betingelse, at det er til minimumslønnen i overenskomsterne. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Nej, det skal selvfølgelig være Folketinget, der laver lovene, og ikke Dansk Industri. Det siger sig selv. Men allerede i dag er det jo sådan, at der sådan set kan komme 1 million indvandrere og arbejde i Danmark, hvis de opfylder det minimumsbeløb, som Dansk Folkeparti har sat. Vi vil så sætte minimumsbeløbet lidt lavere. Men det vil sige, at hvis der kommer – nu brugte hr. Martin Henriksen et tal på 100.000 – 100.000, skal de, ud over at forudsætningen er, at det skal være på en overenskomst, også have fået et job. Man kan ikke bare få lov at indvandre og så begynde at søge. Man skal have fået jobbet, mens man er i Ukraine, eller hvor det kan være.

Tak til Andreas Steenberg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til hr. Holger Kirkholm Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg ved ikke, om jeg vil sige tak for den her forespørgsel. Jeg synes godt nok, at det er en noget vidtløftig debat, vi har haft, og selve forespørgslen er også mildest talt noget bred i kanten. Vi har været omkring mange steder. Hr. Søren Søndergaards indlæg om Rojava var faktisk et af de mere relevante, synes jeg, og jeg kunne også godt tænke mig at holde et langt indlæg om Irakkrigen, som er en væsentlig årsag til, at mange flygtninge er kommet til Danmark, og hvor Dansk Folkeparti jo har et meget stort ansvar for, at flygtningesituationen er blevet ganske meget forværret.

Men jeg kan forstå, at det er en af de debatter, som vi vil få en del af. Dansk Folkeparti havde jo ønsket sig, at de ville få et kæmpe fremskridt i meningsmålingerne på grund af deres såkaldte paradigmeskifte. Det fremskridt er jo ikke kommet, og så forventer jeg, at det pres, man har fra Nye Borgerlige osv., gør, at vi nu skal have en hel serie af den her form for fuldstændig ligegyldige forespørgselsdebatter, som vi har her i dag, og som udelukkende har til formål, at Dansk Folkeparti kan stå og pudse pelsen og forsøge at fortælle vælgerne, hvor stram en politik de vil føre på det her område. Men det hjælper ikke noget, og man kan ligesom spørge sig selv, om ikke livet er for kort til det. Det er det sådan set.

Da man af almindelig interesse og høflighed er nødt til at sige noget, vil jeg godt nævne, at det, der kunne være målet for os, var, at vi kom væk fra den der meget ideologiske skyttegravskrig, vi har i det her land om de her spørgsmål. Dansk Folkeparti har specielt en evne til at gøre alt, der har med udlændinge at gøre, til såkaldt værdipolitik, at gøre det til et spørgsmål om danske kristne værdier, kristendommen i forhold til islam, og jeg ved ikke hvad, altså få den der ideologiske skyttegravskrig ændret til almindelig politisk diskussion om løsning af konkrete problemer. For problemer er der jo, og det er vi fuldstændig enige i der er. Der er problemer med integration, som vi er nødt til at forholde os til proaktivt, problemer med ghettoisering, parallelsamfund, med, at antallet naturligvis betyder noget i forhold til at kunne fastholde et dansk velfærdssamfund, alle de problemstillinger, også at flygtningeproblematikken betyder noget for Danmark, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Det drejer sig om alle de ting, som jo ikke kan diskuteres ud fra en meget overordnet værdipolitisk betragtning, men hvor man er nødt til at gå konkret ind i at se på, hvad vi kan gøre der, hvad vi kan gøre der.

Med andre ord, at udlændingepolitik bliver normal politik som alle mulige andre politiske områder, og at der ikke går, om jeg så må sige, pavlovske hunde i diskussionen, hver gang det emne kommer op, som der er en tendens til i det her Folketing, og hvor der er en ulidelig gentagelse af argumenterne. Det er også det, vi har hørt i dag. De argumenter og korte bemærkninger, der har været, har vi jo altså hørt hundrede gange før, og jeg tror egentlig, at også vælgerne er lidt trætte af det. Men så længe der er nogen, der mener, at de kan få profit af det, så vil det jo nok fortsætte. Så det skal være mine betragtninger om det her.

Jeg kan godt stemme for den vedtagelse, som hr. Søren Søndergaard fremsatte, for jeg er stor tilhænger af, at vi skal have bedre kontakt med Rojava, og jeg tror også, det vil hjælpe noget. Det andet kan vi ikke stemme for.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Tak for det. Udlændingepolitik skal være politik som på alle andre områder, siger hr. Holger K. Nielsen. Det ved jeg ikke om det ikke er, men i hvert fald er det sådan, at på alle andre områder diskuterer man åbent, hvad ting koster. Hvis man skal tage initiativer på handicapområdet, sætter man sig ned og finder ud, om man har penge til dit og penge til dat. Hvis der er områder, hvor man synes at udgifterne er meget, meget store, og man gerne vil nedbringe dem, så prøver man at gøre det. Det er jo sådan, man gør på alle andre områder. Så i virkeligheden er der jo tale om en normalisering her, hvor man i årtier – også i mange af de år, hvor hr. Holger K. Nielsen har siddet i Folketinget – ikke engang ville måle på, hvad tingene kostede.

Når det blev foreslået, at man begyndte at måle på, hvad ikkevestlig indvandring koster, så blev man kritiseret for det. Det måler man nu, og det er jo en normalisering, og når man så konstaterer, at udgifterne til ikkevestlig indvandring er ekstremt høje, så siger man så fra politisk hold, at det synes vi er for mange penge at bruge, og derfor vil vi gerne nedbringe udgifterne, så vi kan bruge pengene på nogle andre ting. Så jeg synes, at hele præmissen er forkert, altså præmissen om, at der ikke skulle være en normalisering af netop udlændingepolitikken og den måde, vi debatterer den på.

Ordføreren.

Altså, normalisering er jo ikke det samme som økonomisme. Jeg ved godt, det er hr. Joachim B. Olsens tilgang til det. Altså, hvis ting kan komme ind i en økonomisk regnemodel, er det en normalisering, så er det normal politik. Det, jeg mener, er, at vi kan diskutere det ud fra en eller anden rationalitet. Og det er ikke kun regnemodellerne, det er også andre ting. Altså en rationalitet i stedet for at diskutere det ud fra såkaldte værdier, som det jo sker hele tiden.

Med andre ord: Det, at vi har ikkevestlig indvandring, koster penge. Ja, men det er jo ikke det, som Dansk Folkeparti er optaget af. De er jo optaget af, at der kommer for mange muslimer her til landet. De vil jo ikke have de muslimer her i Danmark. Det er det, de mener er problemet, fordi kristendommen er truet. Det er jo noget helt andet, og det er den debat, der er fuldstændig hen i vejret, altså. Jeg er da villig til at diskutere økonomi, selvfølgelig skal vi da gøre det. Hvilke kategorier man så skal måle efter, kan man så diskutere, og det har man jo gjort løbende. Det skal vi da gøre. Men det andet synes jeg vi skal væk fra.

Spørgeren.

Altså, på alle andre områder er der jo regneark, om man kan lide det eller ej. Der sætter man sig ned og ser på, hvad tingene koster, hvad er der af udgifter, hvad bruger vi på dit og på dat? Det er jo en fuldstændig normalisering af udlændingeområdet, at man også ser på, hvad tingene koster. Så bliver der talt om værdier. På alle andre områder handler prioriteringerne jo også om værdier, altså, det er der da heller ikke noget nyt i. Hvad er det for et område, hvor den måde, som de forskellige politiske partier forholder sig til det på, ikke handler om, hvad de forskellige politiske partier synes er vigtige værdier? Jeg må bare sige, at jeg synes, at hr. Holger K. Nielsens tirade her fuldstændig falder fra hinanden, når man går lidt til den, altså at der ikke skulle være tale om en normalisering.

Ordføreren.

Det, jeg synes er problemet, er, at man får det der religiøse ind i det. Det er jo det, jeg siger. Jeg er da villig til at diskutere regneark, men livet er også andet end regneark. Ja, ja, det er godt, så er vi da enige der.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til Dansk Folkeparti for forespørgselsdebatten. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får status på flygtninge- og indvandrerpolitikken indimellem. Det, der er fokus på, er, at der har været en hel del stramninger siden 2015. Det synes vi har været nødvendigt. Det at stramme er ikke for at genere nogen eller den enkelte. Det er for at passe på det her unikke land, og stramninger har været nødvendige og relevante, fordi det tidligere har sejlet. Både i forhold til antallet, der er kommet, men også i forhold til integrationen. Så stramninger har været på sin plads. Der kom en hel del i 80'erne og 90'erne og 00'erne. Der blev ikke stillet ret mange krav, og det er bl.a. derfor, vi står med kæmpe integrationsproblemer i visse boligområder.

Jeg synes, det er vigtigt at stille krav, og det er også om at behandle folk som ligeværdige medborgere. Det er ikke at stille krav at pakke dem ind i vat. Det er jo ikke ligeværdigt efter min opfattelse. Nu er der i hvert fald styr på antallet af dem, der kommer, og det er jo afgørende i forhold til integration og boligplacering m.v. Og nu bliver der også stillet krav fra dag et, og det synes vi er rigtig vigtigt.

Der har været talt en del om integrationsydelsen, som vi synes er fornuftig, ikke kun fordi det medfører, at Danmark kan virke mindre attraktivt i forhold til at vælge land, når man udvandrer, emigrerer eller flygter, men også fordi det ikke er rimeligt, at man fra dag et får de samme ydelser som andre, der har arbejdet og betalt skat m.v.

Ud over det så skal det også virke som en gulerod til at komme videre. Der skal være incitamenter til at komme videre og ikke bare hænge fast i en passiv overførselsindkomst. I forhold til dem, der er trætte af at være i Danmark, kan man nævne, at der også er blevet gjort noget ved repatriering. Det synes vi også er fint. Er man træt af at være her, har man mulighed for at komme af sted med et beløb. Og så er det igen vigtigt – det siger jeg, næsten hver gang jeg holder tale – at være imødekommende over for dem, der vil Danmark og bidrager til Danmark, og som holder af Danmark og er lovlydige. Dem skal vi omfavne, og så skal vi være kompromisløse over for dem, der ikke gider Danmark. Så alt i alt fuld opbakning fra De Konservative til de stramninger, der har været siden 2015.

Der, hvor jeg godt kunne tænke mig lidt mere, er i forhold til vores virksomheders behov for at få den arbejdskraft, de har behov for. Det synes vi ikke der bliver gjort nok ved. Og der, hvor jeg også godt kunne tænke mig der kom lidt mere speed på, er i forhold til dem, der er på tålt ophold og ikke har ret til at være her. Altså at man får lavet nogle flere aftaler med deres lande. Jeg ved, at regeringen har ansat nogle udsendelsesambassadører, der er et udsendelseskontor, men jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at de skal tilbage til der, hvor de oprindeligt er statsborgere. Og det vil også være vigtigt for alle andre, som er lovlydige i det her land. Så alt i alt fuld opbakning.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi er nået frem til udlændinge- og integrationsministeren, som er hjertelig velkommen på talerstolen.

Hr. Andreas Steenberg sagde, at han syntes, at det havde været en underlig debat. Det må jeg sige at jeg er meget enig i, mest af alt fordi den i den grad har været præget af, at der er totalt opbrud i rød blok på udlændingeområdet. Det Radikale Venstre vil lade alle blive i Danmark, Enhedslisten går mest op i de taktiske forskydninger i krigen i Syrien, mens Socialdemokratiet i dag med hr. Mattias Tesfaye i spidsen forsøger at springe ud som en kæmpe værdikriger, alt imens man ikke kan sige noget om, hvad der skal ske med noget så centralt som integrationsydelsen, hvis man skulle få magt, som man har agt.

Faktisk mener hr. Mattias Tesfaye, at det er frygtelig ærgerligt, at flygtninge ikke tager job som stuepiger på hoteller, og der kunne man jo bare spørge sig selv: Hvis man hæver integrationsydelsen, vil det så få flere til at tage et job som stuepige på et hotel – som jeg kan forstå at hr. Mattias Tesfaye har været ude at besøge – eller færre? Mon ikke det hænger lidt sammen med, om det f.eks. kan betale sig at arbejde. Det er jo en af årsagerne til, at vi har halveret ydelserne, så man ikke får kontanthjælp, når man kommer hertil.

Debatten har så heldigvis også været præget af, at hvis man får et borgerligt styre igen, så ved man, hvad det er, man får, for så får man en fasttømret politik, som de borgerlige partier står sammen om. Derfor synes jeg sådan set også, at det endnu en gang er værd at slå fast, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har ført en ansvarlig og handlekraftig udlændingepolitik siden valget i 2015. Det ses meget tydeligt hele vejen rundt, f.eks. på asyltallene. Derfor er det simpelt hen heller ikke tiden at begynde at ryste på hånden, som man kan mærke, høre og se at de kommer til ovre på den røde fløj.

Vi skal se fremad, vi skal sikre, at vi værner om det Danmark, som vi kender i dag. Jeg er helt sikker på, at vi med finansloven for 2019 kommer godt videre ad den vej. Vi skal fortsætte med at føre den politik, der er nødvendig, og den politik, der virker. Det ved vi den gør. Der skal bl.a. på ingen måde sættes spørgsmålstegn ved, at en så central stramning som integrationsydelsen skal forblive, at en lavere ydelse til nytilkomne er effektiv, og at en stram udlændingepolitik og en god beskæftigelsespolitik gør, at flere kommer i arbejde, at flere kommer til at bidrage, at flere kommer til at tage Danmark til sig. Vi tør godt stille krav, og det er kun ret og rimeligt, at vi stiller krav til de mennesker, der kommer hertil, om at skulle deltage i samfundet, så længe de er her.

Men det betyder også, at vi afsætter flere ressourcer til en styrket kontrolindsats, både i forbindelse med forlængelsesager og inddragelsesager. Man skal kun være i Danmark, når man har et reelt beskyttelsesbehov, og det arbejde styrker vi også med finansloven for 2019. Det er regeringens helt klare ambition, at der fremadrettet skal sondres skarpt mellem dem, der skal opholde sig i Danmark i en periode, indtil de kan vende hjem til deres hjemland igen, og dem, der ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark og derfor skal udrejse hurtigst muligt. Hvis man ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark, skal man selvfølgelig udrejse, og gør man ikke det, skal det have nogle konsekvenser. Regeringen vil derfor også bevare et skarpt fokus på at styrke og forbedre indsatsen for frivillig udrejse og udsendelse helt generelt.

Så sådan lige for kort at opsummere: Regeringen og Dansk Folkepartis politik har virket, og vi skal ikke tabe bolden nu. Vi skal fortsætte den stramme og konsekvente udlændingepolitik. Vi skal sikre, at flygtninge, der har et reelt beskyttelsesbehov, i en periode jo så skal opholde sig her, men at de så også skal rejse hjem efterfølgende igen. Men så længe man er her, skal man selvfølgelig bidrage. Man skal forsørge sig selv og sine. Og de flygtninge, der ikke længere har et beskyttelseslov, og som derfor ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark, skal selvfølgelig udrejse hurtigst muligt.

Det må jeg bare sige er hvad, man får. Det står vi ved, det er vi stolte af, og vi står sammen om det her, hvorimod den ballade – lad mig kalde det sådan med et mildt udtryk – der er i rød blok, kan jeg slet ikke overskue. Det lyder det heller ikke til at man selv kan ud fra den måde, man har kastet sig ind i debatten på i dag med fuldstændig forskellige indgangsvinkler til det her. Det er jo prisværdigt at have sådan en folkehøjskoleagtig debat, måske endda folkeuniversitetsagtig debat, som man har haft i dag. Det er altid fornøjeligt, men man må bare sige, at det ikke rigtig flytter noget. Det eneste, det flytter, er, at man i hvert fald kan se, at der ikke på den måde er fokus i rød blok.

Tak for det til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det, og tak for talen. Jeg har spurgt ind til det før i dagens debat, og jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det igen. Vi er jo glade for grænsekontrol i Dansk Folkeparti, og den grænsekontrol, som der er mod Tyskland, har jo sådan set fungeret ganske udmærket. Den kunne godt være mere omfangsrig osv., men den grænsekontrol, der er der, har haft en effekt. Det ved jeg også at integrationsministeren er enig i. Når nu man kan se, at grænsekontrollen har haft en effekt, hvorfor så ikke udvide den til også at gælde grænsen mod Sverige? Hvad er egentlig argumentet imod det?

Ministeren.

Man kan sige, at argumentet mod grænsekontrol til Sverige på nuværende tidspunkt er, at der ikke er grundlag for at indføre grænsekontrol. Men jeg kan jo sige til hr. Martin Henriksen, hvad jeg også tidligere har sagt, for det ikke skal være nogen hemmelighed, at hr. Martin Henriksen både ofte har spurgt om det her og også har presset på for grænsekontrol til Sverige, og det er jo fair nok, at vi holder nøje øje med situationen. Og skulle det på et tidspunkt blive nødvendigt med grænsekontrol til Sverige, så vil man se det, ellers vil man ikke opleve, at der kommer grænsekontrol til Sverige. Og det står ikke lige for.

Spørgeren.

Men det er jo nødvendigt med grænsekontrol mod Sverige. SÄPO, den svenske efterretningstjeneste, har været ude at sige, at der er rigtig mange islamister – jeg tror, det var flere tusinde islamister – der bevæger sig frit omkring i Sverige. De har rigtig mange afviste asylansøgere. Jeg tror også godt, at man kan sige, at de har rigtig mange illegale indvandrere i Sverige. Det kan jo meget hurtigt blive vores problem, hvis ikke det allerede er vores problem i dag.

Derfor er der jo i dag tungtvejende argumenter for at indføre kontrol på grænsen mod Sverige. Så kan man mene, at problemet ikke er stort nok, men anerkender ministeren trods alt ikke, at der er et problem forbundet med, at det er så nemt at bevæge sig mellem Danmark og Sverige, når vi ifølge de svenske myndigheder ved, at der faktisk er en del mennesker i Sverige, som eksempelvis er islamister, og som derfor alt andet lige vil kunne bevæge sig meget nemt ind i Danmark? Er det ikke et problem?

Ministeren.

Jeg anerkender, at en del af det at have grænsekontrol selvfølgelig også er at have et meget godt billede af, hvem det er, der kommer ind og ud af et land, men når det er sagt, så mener jeg ganske enkelt ikke, at der er grundlag for at indføre grænsekontrol til Sverige nu.

Jeg tror, vi snupper et par korte bemærkninger mere. Den første er fra hr. Søren Søndergaard.

Foranlediget af den sidste udveksling af ord her må man jo sige, det sejler i blå blok. Altså, de er fuldstændig uenige om et centralt spørgsmål som grænsekontrollen. Hvor skal det ikke ende?

Til det der med, at vi har snakket om alt i øst og vest, vil jeg sige, at jeg sådan set bare tager udgangspunkt i, hvad regeringen siger er dens hovedprioritet. Altså, regeringens hovedprioritet er, at vi skal hjælpe i nærområderne og ikke i Danmark, og at dem, der er kommet hertil, skal have hjælp til at komme hjem. Derfor skal der være hjemsendelsesydelse. Det tager jeg udgangspunkt i – altså det, der er regeringens hovedprioritet. Så spurgte jeg ministeren, hvad man så har gjort for at tage imod det tilbud, der ligger fra Nordsyriens selvstyre, om, at de godt vil tage folk tilbage. Og ministeren kan ikke svare. Og grunden til, at ministeren ikke kan svare, er, at ministeren ikke har gjort en pind. For regeringen har ikke gjort en pind. Det sejler i blå blok. Det er jo virkeligheden.

Men nu har ministeren jo haft mulighed for at snakke med sine embedsmænd og har fået at vide, at det er, tror jeg, 20.000 flygtninge, der er kommet fra Syrien de sidste 5 år. Mange af dem er kurdere, og mange af dem er kommet fra Rojava eller i hvert fald Nordsyrien. Og derfor er der jo alle muligheder for, at ministeren nu kan sige: Ja, jeg synes, det er et godt forslag, Enhedslisten stiller, støttet af SF, om, at vi tager kontakt til selvstyremyndighederne i Nordsyrien for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem med at tage borgere tilbage til deres land. Det kan ministeren jo gøre; så har vi fået noget konstruktivt ud af det. Men ellers er det jo ministerens skyld, hvis der ikke kommer noget konstruktivt ud af det.

Ministeren.

Arh, det tror jeg måske nok er sådan lige, hvad man må kalde for en journalistisk stramning. Der er jo ingen tvivl om, at vi har et langt større fokus på hjemsendelser, end der har været tidligere. Men der er også ganske enkelt behov for at få strammet op omkring det her spørgsmål, fordi der er kommet rigtig mange hertil, fordi der er blevet ført en meget lempelig udlændingepolitik i en periode, og fordi der gik hul på Europa. Og mange af de mennesker skal jo vende hjem igen. Det er jo bl.a. derfor, at vi nu giver muligheden for, at man kan få penge med hjem – også til Syrien. Mig bekendt er vi jo rent faktisk det første land i verden, der giver den mulighed, så alle grupper på den måde kan få penge med sig hjem til at starte en ny tilværelse for.

Spørgeren.

Altså, det er jo tydeligt for enhver her, at ministeren padler udenom, ikke? For det er jo ikke så tit, at den politiske ledelse af et område ude i verden, der har ofret tusinder af unge i kampen mod Islamisk Stat, siger: Vi vil godt have vores medborgere hjem til vores land; hjælp os med at de kan komme hjem; hjælp os med infrastruktur og ting og sager, så de kan få noget at bo i til erstatning for alt det, der er blevet bombet i stykker af Islamisk Stat og ved tyrkiske angreb. Det er jo ikke hver dag, det sker. Og så er det jo interessant, når det så sker, hvorfor man så ikke reagerer fra regeringens side. Og jeg kan ikke finde nogen anden forklaring, end at det er, fordi man er bange for islamisten Erdogan. Jeg kan ikke finde en anden forklaring. Og ministeren giver mig ikke anledning til at tro på noget andet. Men okay, ministeren må jo overveje det, og så håber jeg, vi får et svar på et senere tidspunkt. For ellers synes jeg, at meget af det, ministeren siger, lyder noget hult, når man ikke vil tage imod det tilbud, som ligger.

Ministeren.

Nu ved jeg sådan pr. erfaring, at man altid skal vare sig lidt imod at tage imod tilbud fra Enhedslisten. Det er bare sådan et råd. På en eller anden måde har Enhedslisten altid været sådan lidt ligesom et fyrtårn for mig. Jeg ved, man skal holde afstand, ellers kan man sejle på grund.

Men vi er som sagt mig bekendt det første land i verden, der yder repatrieringsstøtte til alle grupper af flygtninge og dermed jo også syriske flygtninge, der skal vende hjem. Men det er jo dejligt at vide, at Enhedslisten bakker op om det. Det havde jeg ikke troet, men det er nogle gange sådan, at sådan nogle folketingsdebatter kan åbne op for en enighed, man ikke havde set. Så mange tak for det.

Hr. Andreas Steenberg.

Jeg vil tillade mig at spørge om det samme, som jeg spurgte om, da ministeren var på talerstolen første gang, for jeg fik ikke rigtig noget svar. Som jeg nævnte i mit spørgsmål, er der jo 40.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der er kommet i beskæftigelse, faktisk under denne regering. Det er jo fantastisk, og det giver en masse vækst og nogle ekstra penge, som man kan bruge i finansloven på folkepension og sygehuse. Og så synes jeg, det er lidt beskæmmende, at landets integrationsminister ikke nævner det, når vi nu har sådan en helt åben debat.

Så jeg vil gentage mit spørgsmål: Hvorfor laver regeringen så en aftale med Dansk Folkeparti om at sende selv folk, der er i arbejde, og som bidrager, hjem? Og det er jo så faktisk i en situation, hvor regeringen samtidig i stor uenighed med Dansk Folkeparti forsøger at lempe mulighederne for, at virksomhederne kan få udlændinge hertil. Hvorfor så ikke sige, at dem, der er her, og som er i arbejde, kan blive, når nu regeringen ikke kan få Dansk Folkeparti med på at lempe reglerne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft?

Ministeren.

Så vidt jeg husker, svarede jeg egentlig hr. Andreas Steenberg ret klart på det, men jeg tror bare ikke, hr. Andreas Steenberg var enig i svaret. Det er jo fair nok, men så er det måske det, man skal sige, i stedet for at sige, at der ikke blev svaret på spørgsmålet. Men jeg vil gerne svare på spørgsmålet en gang mere.

Hr. Andreas Steenberg siger, at han synes, det er forkert, at jeg ikke i min tale nævnte de 40.000, der var kommet i arbejde, at det var fuldstændig beskæmmende. Jeg tror, hr. Søren Søndergaard synes, det er fuldstændig beskæmmende, at jeg ikke var inde på de taktiske forskydninger i krigen i Syrien, i og med at det jo er det, hr. Søren Søndergaard valgte at sætte fokus på. Og sådan kan det jo være så forskelligt.

Men jeg har sådan set sat fokus på, at netop flere forsørger sig selv, og at det er rigtig godt. Men det er bare ikke det, der gør, at man skal have lov til at blive i Danmark, for det må dog være en forudsætning, at lige så længe man er her, bidrager man også. Og det er jo det, som vi er gået fuldstændig fejl af i rigtig, rigtig mange år, fordi vi ikke har turdet stille krav til folk. Vi har sagt: Velkommen til; I skal da ikke lave noget, mens I er her, men I skal da have lov til at blive her. Det nytter ganske enkelt ikke noget, vil jeg sige til hr. Andreas Steenberg, og det er jo derfor, det er godt, at der er kommet lidt hånd i hanke med tingene, siden den borgerlige regering kom til.

Spørgeren.

Jeg synes, det er en rigtig god idé at stille krav om, at man skal forsørge sig selv – det var sådan set også SR-regeringens politik. Men jeg må fastholde, at det jo altså ikke giver mening, at regeringen med den ene hånd vil udvise f.eks. en syrer, der er i arbejde, og så med den anden hånd forsøger at få lavet nogle regler, der så gør, at virksomheden kan hente den syrer ind igen. Det giver ingen mening, det er jo totalt dobbelt. Altså, det hænger jo ikke sammen, at man står og siger, at man gerne vil have arbejdskraft til landet fra udlandet og så udviser den arbejdskraft, der allerede er her. Og det er jo ikke bare en uenighed; det viser også, at regeringen er uenig med sig selv. Jeg troede kun, det var os Radikale, der på den måde kunne have flere holdninger, men I er jo uenige med jer selv. Kan ministeren ikke se det?

Ministeren.

Nej, det kan jeg altså ikke, må jeg sige. Men ja, det er da en kendt sag, at Det Radikale Venstre har kunnet mene mange ting igennem tiderne og også samtidig.

Når det er sagt, vil jeg sige, at der da overhovedet ikke er noget underligt i det. Der er da ikke noget underligt i at være et åbent land for dem, der kommer hertil og gerne vil bidrage og arbejde. Og der er da heller ikke noget underligt i at sige, at de stærke flygtninge, som er her, naturligvis skal genopbygge deres lande igen. Hvis vi skal sikre, at der også er styrer, der hviler på et stærkt fundament, i nogle af de – så tidligere – krigshærgede lande, så bliver man da nødt til at forlade sig på, at det også er nogle af de stærke flygtninge, der vender hjem og genopbygger deres lande, fuldstændig ligesom det altid har været. Så det argument forstår jeg simpelt hen ikke, og jeg synes, det er fuldstændig skævt.

I øvrigt kan jeg simpelt hen ikke se, at der er noget som helst galt i at sige, at så længe du er her, skal du forsørge dig selv, men det er bare ikke det, der gør, at du får lov til at blive her i al evighed. Man skal da hjem og bruge kræfterne i det land, man kom fra, og genopbygge det.

Så er det hr. Mattias Tesfaye.

Jeg vil også sige tak til ministeren for hendes besvarelse. Nu siger ministeren, at jeg er sprunget ud som værdikriger, men jeg betragter nu mere mig selv som en fredelig mand a la Alfons Åberg, der prøver at undgå de værste værdipolitiske slagsmål. Jeg tillader mig bare at sætte spørgsmålstegn ved det realpolitiske indhold af de 15 sider tætskreven tekst, der er i finanslovsaftalen. Et helt centralt sted i aftalen står der:

»Myndighederne skal således – i modsætning til i dag – gå til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser, når der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse.«

Så nævner man, at arbejdsmarkedstilknytning og danskkundskaber ikke i sig selv skal få betydning for muligheden for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse.

Det her er jo sagens kerne, og her står sort på hvidt, at i dag går man ikke til grænsen. Det vil sige, at i dag er der mennesker, som bliver i Danmark, som får forlænget deres opholdstilladelse, til trods for at der er fred og dermed mulighed for hjemsendelse. Kan ministeren bekræfte, at det virkelig forholder sig sådan i dag?

Ministeren.

En af de ting, der jo nu skal lægges anderledes vægt på, er, hvornår børns egen tilknytning til Danmark begynder at tælle. Det er jo en ændring, og det ved jeg ikke om hr. Mattias Tesfaye fuldstændig har overset, men det er der jo noget der tyder på.

Spørgeren.

Jeg vil godt prøve at gentage mit spørgsmål. Her står: »Myndighederne skal således – i modsætning til i dag – gå til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser.« Og så henvises der til arbejdsmarkedstilknytning og danskkundskaber. Vil det sige, at det i dag er sådan, at man, fordi man har tilknytning til arbejdsmarkedet, eller fordi man har opnået danskkundskaber på et vist niveau, til trods for at man stadig væk er på en midlertidig opholdstilladelse, får sin opholdstilladelse forlænget, selv om der er kommet fred i ens hjemland?

Jeg skal bare forstå, om det er sådan i dag, for så giver det, I har aftalt, jo mening, og så har det Socialdemokratiets varmeste støtte. Men hvis ikke det er sådan i dag, så er det, som jeg siger, varm luft i ringbind. Jeg er helt oprigtigt interesseret i at finde ud af, om det her vil have en betydning. Altså, er det sådan i dag, at arbejdsmarkedstilknytning og danskkundskaber forhindrer os i at sende folk hjem?

Ministeren.

Man kan jo blive helt overrasket, hvis der rent faktisk er nogen i Folketingssalen, der stiller spørgsmål til noget, som de rent faktisk gerne vil have svar på. Men jeg antager så, at det rent faktisk er det, hr. Mattias Tesfaye siger nu. Ja, tingene har rent faktisk vægtet anderledes i vægtskålen før. Så ja, det her får en betydning. Ellers havde vi da heller ikke lavet en aftale som den her. Jeg ved ikke, hvordan det var under den tidligere røde regering, men jeg kan i hvert fald sige, at når vi indgår finanslovsaftaler, så er det jo ikke, fordi vi gør det for sjov eller for at få tiden til at gå, men så er det rent faktisk for at flytte nogle ting. Og det her kommer til at flytte noget, hr. Mattias Tesfaye.

Mange tak til ministeren. Så starter vi på anden runde, og den første, der får ordet, er hr. Martin Henriksen.

Tak for det, og også tak for debatten, som jo handler om, at vi fra Dansk Folkepartis side var interesserede i, hvad de forskellige partier har af bud på, hvad vi skal beskæftige os med fremadrettet i udlændingepolitikken.

Vi har fra Dansk Folkepartis side forsøgt at komme med vores bud, og jeg kan forstå, at De Radikale ønsker at få mere udenlandsk arbejdskraft. Det kan man jo være enig eller uenig i, men det er da trods alt et konkret bud. De Konservative talte også om behovet for mere udenlandsk arbejdskraft, men vil så gerne sørge for, at der også er flere kriminelle udlændinge, der bliver udsendt. Det er trods alt altid noget.

Med hensyn til SF forstod jeg det mere, som om hr. Holger K. Nielsen egentlig var lidt irriteret over, at vi skulle møde op i dag og diskutere udlændingepolitik, men sådan er det jo i et demokratisk samfund; man kan risikere at blive indkaldt til debatter, især når man sidder i parlamentet. Sådan er det jo. Vi bliver nu nok ved med fra Dansk Folkepartis side at indkalde til debatter om et emne, som jeg tror optager mange danskere.

Det, jeg egentlig fik ud af Socialdemokratiets tale, var, at Socialdemokratiet fremadrettet gerne vil hæve nogle ydelser og dermed tiltrække flere asylansøgere til Danmark. Det er ikke en ambition, som vi deler fra Dansk Folkepartis side, men der kom da i hvert fald et bud på noget nyt, som Socialdemokratiet gerne vil byde ind med. Det vender jeg muligvis tilbage til.

Jeg synes egentlig, det har været en god debat, hvor vi har fået lidt indblik i, hvad de andre partier vil på udlændingeområdet. Vi har fået ministerens ord for, at migrantpagten og FN's flygtningepagt ikke vil ændre ved Danmarks asyl- og udlændingepolitik. Det er jo altid godt at tage med herfra. Men desværre må man forstå, at regeringen ikke er meget for at indføre et asylstop eller udvide grænsekontrollen i Danmark. Til gengæld vil regeringen gerne forpligte sig på at begrænse den ikkevestlige indvandring. Det vil vi gerne kvittere for i Dansk Folkeparti.

Så synes jeg, vi har oplevet noget nyt og spændende i dag, nemlig en socialdemokratisk omsorg for udlændingepolitikken, men vel også et udtryk for den dobbelthed, som i stigende grad er kommet til udtryk fra Socialdemokratiet i de seneste dage og uger: Først kritiserer Socialdemokratiet regeringens linje i forhold til FN's erklæring om migration for derefter at støtte erklæringen. Og i dag kritiserer Socialdemokratiet så finanslovsaftalen for ikke at være stram nok, samtidig med at Socialdemokratiet siger, at man vil gennemføre tiltag med højere sociale ydelser til udlændinge, som jo alt andet lige vil medføre flere asylansøgere til Danmark. Det tror jeg på er noget, som de fleste vælgere godt kan gennemskue.

Vi har i hvert fald fra Dansk Folkepartis side tænkt os i den nærmeste fremtid at lægge vægt på, at vi skal udmønte finanslovsaftalen, men også på, at vi selvfølgelig skal have bedre styr på kriminelle udlændinge, at vi skal sørge for, at vi får et asylstop, og så det, som også er noget, vi gennemfører med finanslovsaftalen, at vi åbner op for, at vi kan forhindre udenlandske pengedonationer til moskébyggerier i Danmark. Det er også noget, som kom ind i finanslovsaftalen, og det er også noget, som den næste debat handler om. Så skal vi selvfølgelig også så hurtigt som muligt have afskaffet flygtninges retskrav på en permanent bolig. Det er noget, som vi fra Dansk Folkepartis side har arbejdet på igennem længere tid.

Noget andet, som ikke er kommet med i finanslovsaftalen, men som vi håber på at vi også kan finde flertal for her i Folketinget, er, at vi også mener, at der i hvert fald på visse asylcentre skal gennemføres et udgangsforbud, meget gerne for mindreårige asylansøgere. Der sagde ministeren jo før sommeren, at ministeren ville vende tilbage til Folketinget med en vurdering af, om det kan lade sig gøre. Vores vurdering i Dansk Folkeparti er, at det godt kan lade sig gøre. Vi håber, at der snart kommer et bud fra regeringens side på, om regeringen mener, at det kan lade sig gøre, for hvis regeringen mener det, er der jo flertal for det. Noget, som også er interessant at kunne arbejde videre med i den kommende tid, er et udrejsecenter, som kan blive placeret i et andet land. Det har ministeren jo også været inde på. Så synes jeg også, det kunne være interessant i den kommende tid at diskutere strammere regler for permanent ophold og statsborgerskab.

Det var det. Tak for ordet.

Tak til hr. Martin Henriksen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 18. december 2018.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

33) Forespørgsel nr. F 1:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om de hidtil opnåede resultater på udlændingeområdet fra 2015 til 2018, og hvilke nye mål vil regeringen arbejde for i de kommende år?

Af Martin Henriksen (DF) og Marie Krarup (DF).

(Anmeldelse 03.10.2018. Fremme 09.10.2018).

Så er vi klar til at indlede forespørgselsdebatten.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 18. december 2018.

Ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, for begrundelse. Værsgo.

Tak for det. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Værsgo.

Tak. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Værsgo, ministeren.

Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Værsgo.

Der er kun en bemærkning til ministeren i den her omgang, og så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Værsgo.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer og spørgsmål til ministeren i denne omgang. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Så er der følgende:

Forslag til vedtagelse

Folketinget afviser at nedsætte en ydelseskommission, der har til formål at give udlændinge højere sociale ydelser.«

(Forslag til folketingsbeslutning nr. V 44 (omtrykt) ).

Det er fremsat på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative.

Tak for det, og forslaget til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger.

Så er der et par korte bemærkninger. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Værsgo, ordfører.

En kort bemærkning mere til hr. Mattias Tesfaye. Værsgo.

Tak, og værsgo.

Tak for det. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Søren Søndergaard.

Ordføreren.

Tak. Der er ikke flere, der har kommentarer. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Så skal jeg på vegne af Socialdemokratiet fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

Folketinget ønsker et styrket fokus på at få hjemsendt afviste asylansøgere. Det er uholdbart, at et stort antal mennesker opholder sig i Danmark uden lovligt grundlag.

(Forslag til vedtagelse nr. V 45).

Tak for det. Også det her forslag til vedtagelse indgår i de videre forhandlinger.

Der er nogen, der har kommentarer. Først er det hr. Mads Fuglede, Venstre. Værsgo.

Værsgo.

Værsgo, hr. Mads Fuglede.

Værsgo.

Tak. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Martin Henriksen.

Det, der foregår her fra hr. Mattias Tesfayes side, er jo god politisk strategi, så ros for det.

Tak. Værsgo.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Hr. Christian Langballe.

Værsgo.

Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Værsgo.

Værsgo, fru Marie Krarup.

Værsgo.

Til det andet spørgsmål: Nej, vi vil ikke støtte forbehold over for konventionerne.

Vi bakker op om den midlertidige grænsekontrol, og vi ønsker os nogle ændringer af Schengen, så landene får større selvbestemmelse over, hvornår de ønsker at indføre grænsekontrol.

Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Værsgo.

Værsgo, hr. Andreas Steenberg.

Værsgo.

Tak. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Værsgo.

Hr. Joachim B. Olsen.

Værsgo.

Tak. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Værsgo.

Tak, og så vær venlig at prøve ikke at bruge direkte tiltale over for medlemmerne, hvad der også står i forretningsordenen.

Værsgo til hr. Naser Khader.

Værsgo.

Tak for det. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Værsgo.

Hr. Søren Søndergaard.

Værsgo.

Hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak. Værsgo.

Hr. Erling Bonnesen.

Så hvordan vil Socialdemokratiet overhovedet forklare det? Det kan jo ikke forklares. Hvorfor vender man rundt?

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren.

Så skal jeg udsætte mødet i dag til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:51).

Mødet er genoptaget, og vi fortsætter punkt 33, der er en forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om resultatet på udlændingeområdet og nye mål.

Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Jeg vil tro, at i princippet er det sådan, at alt er midlertidigt, indtil man på et tidspunkt søger om at få en anden status.

Hr. Martin Henriksen.

Ordføreren.

Vi bakker op om den midlertidige grænsekontrol, og det kommer vi til at fortsætte med at gøre, så længe vi har de udfordringer, som vi har, og så længe der ikke er styr på den ydre grænse.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Mattias Tesfaye.

Ordføreren.

Spørgeren.

Det har også været kommunikeret i offentligheden. Men så fortsætter udlændinge- og integrationsministeren:

»Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring af, hvilke afledte rettigheder de forskellige grupper af flygtninge har.«

Ordføreren.

Hr. Christian Langballe.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Tak for det. Det vil indgå i den videre forhandling.

Så er der et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Ordføreren.

Spørgeren.

Jeg skal lige være sikker på, at jeg har forstået det rigtigt. Er det ydelsen på starthjælpsniveau, ydelsen tilbage til starthjælpsniveauet?

Hr. Mattias Tesfaye.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Naser Khader.

Ordføreren.

Det synes jeg vi skal diskutere; om de irakere, der bliver uddannet, ikke tilhører islamistiske grupperinger.

Spørgeren.

Ordføreren.

Nu var det helt bevidst, at jeg brugte ordet islamistiske grupper og ikke Islamisk Stat. Der er jo både shiaer og sunnier. Og det, jeg har sagt, står jeg selvfølgelig fuldstændig ved.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor er det tid til at byde velkommen til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Selv tak. Der er en kort kommentar fra hr. Mattias Tesfaye.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Andreas Steenberg.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Tak for det. Den første korte bemærkning er fra hr. Mattias Tesfaye.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Martin Henriksen.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til Andreas Steenberg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde velkommen til hr. Holger Kirkholm Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi er nået frem til udlændinge- og integrationsministeren, som er hjertelig velkommen på talerstolen.

Tak for det til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Martin Henriksen.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Jeg tror, vi snupper et par korte bemærkninger mere. Den første er fra hr. Søren Søndergaard.

Foranlediget af den sidste udveksling af ord her må man jo sige, det sejler i blå blok. Altså, de er fuldstændig uenige om et centralt spørgsmål som grænsekontrollen. Hvor skal det ikke ende?

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Hr. Andreas Steenberg.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Nej, det kan jeg altså ikke, må jeg sige. Men ja, det er da en kendt sag, at Det Radikale Venstre har kunnet mene mange ting igennem tiderne og også samtidig.

Så er det hr. Mattias Tesfaye.

Så nævner man, at arbejdsmarkedstilknytning og danskkundskaber ikke i sig selv skal få betydning for muligheden for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Mange tak til ministeren. Så starter vi på anden runde, og den første, der får ordet, er hr. Martin Henriksen.

Det var det. Tak for ordet.

Tak til hr. Martin Henriksen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 18. december 2018.

Se video af alle taler

Så er der følgende:

Forslag til vedtagelse

Folketinget afviser at nedsætte en ydelseskommission, der har til formål at give udlændinge højere sociale ydelser.«

(Forslag til folketingsbeslutning nr. V 44 (omtrykt) ).

Det er fremsat på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative.

Så skal jeg på vegne af Socialdemokratiet fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

Folketinget ønsker et styrket fokus på at få hjemsendt afviste asylansøgere. Det er uholdbart, at et stort antal mennesker opholder sig i Danmark uden lovligt grundlag.

(Forslag til vedtagelse nr. V 45).

Det, der foregår her fra hr. Mattias Tesfayes side, er jo god politisk strategi, så ros for det.

Til det andet spørgsmål: Nej, vi vil ikke støtte forbehold over for konventionerne.

Vi bakker op om den midlertidige grænsekontrol, og vi ønsker os nogle ændringer af Schengen, så landene får større selvbestemmelse over, hvornår de ønsker at indføre grænsekontrol.

Det har også været kommunikeret i offentligheden. Men så fortsætter udlændinge- og integrationsministeren:

»Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring af, hvilke afledte rettigheder de forskellige grupper af flygtninge har.«

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 46).

Foranlediget af den sidste udveksling af ord her må man jo sige, det sejler i blå blok. Altså, de er fuldstændig uenige om et centralt spørgsmål som grænsekontrollen. Hvor skal det ikke ende?

Det var det. Tak for ordet.

EU-Oplysningen

Resumé

Om forespørgslen

Forhandling

Forslag til vedtagelse

F 1 Om resultater på udlændingeområdet og nye mål.

Forhandling den 13-12-2018

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling